Stoffer og unge: Guide til forældre

Rigtigt mange forældre bekymrer sig for deres børns forhold til stoffer. Nogle gange er det uden grund, andre gange har de god grund til det. Sidder du og er bekymret for om dit barns har problemer med stoffer? Før du kaster dig ud i stuearrest og store skænderier, så læs med her og få svar på dine spørgsmål.

Bekymring er en naturlig følelse for forældre, især når det kommer til emner som stoffer. At vide hvordan man identificerer potentielle problemer, forstår årsagerne bag stofbrug blandt unge, og vigtigst af alt, hvordan man kommunikerer effektivt med sit barn, er afgørende skridt. Denne artikel dykker ned i disse emner for at give dig redskaber til at håndtere situationen, hvis mistanken opstår.

Tegn på stofmisbrug hos unge

Er du nervøs for, om dit barn bruger stoffer på fast basis eller er på vej ud i problemer med stoffer, så prøv at holde øje med hans/hendes opførsel. Ændringer i adfærd kan være et tegn, men det er vigtigt at huske, at mange af disse tegn også kan skyldes andre faktorer som stress, pubertet eller andre problemer.

Akutte tilfælde af stofpåvirkning

Hvis du oplever, at en narkotikapåvirket person (det kan være dit barn, men også en anden) har akut brug for hjælp, er det vigtigt at handle roligt og beslutsomt:

• Bevar roen og tal behersket til personen.
• Ring 112 eller få andre til det med det samme. Akutte situationer kræver øjeblikkelig professionel hjælp.
• Undersøg personen og yd førstehjælp, hvis du har kendskab til det.
• Undlad at forlade personen, før professionel hjælp eller andre har overtaget ansvaret.

Disse trin er vitale for at sikre personens sikkerhed i en potentielt farlig situation.

Langvarige tegn på stofbrug

Langvarig brug af forskellige stoffer kan vise sig på forskellige måder i adfærden:

Hashrygning

Vedvarende hashrygning over længere tid kan føre til:

• Dårligere koncentrationsevne
• Nedsat hukommelse
• Sløvhed
• Isolation fra familie og venner

Disse tegn udvikler sig gradvist og kan være svære at skelne fra almindelig teenage-sløvhed, men en markant ændring i præstation i skole eller fritidsaktiviteter kan være en indikator.

Hårdere stoffer

Brug af hårdere stoffer over længere tid vil ofte give mere udtalte udslag i adfærden:

• Irritabilitet
• Aggressivitet
• Hyperaktivitet
• Søvnforstyrrelser
• Spiseforstyrrelser
• Senere symptomer kan inkludere angst, forvirring og psykose.

Det er vigtigt at huske, at fordi dit barn er sløvt og irritabelt i en periode, er det ikke nødvendigvis på grund af stoffer. Mange andre faktorer kan spille ind. Hvis du tror, dit barn har problemer med stoffer, er det første skridt at prøve at forstå situationen og derefter nærme sig emnet med samtale.

Hvorfor tager unge stoffer?

Langt de fleste unge, der prøver stoffer, gør det kun en enkelt gang, ofte drevet af nysgerrighed. Men nogle bliver ved med at tage stoffer efter første gang. Der er rigtigt mange forskellige grunde til dette, men mange kan samles under tre overordnede kategorier:

1. For at have det godt

Som regel bruger unge stoffer til at have det sjovt. Dette kan være i sociale sammenhænge, fester eller sammenkomster med venner. Mange unge døjer med generthed, men stoffer kan give en følelse af afslappethed eller energi, hvilket får dem til at føle sig mere modige og udadvendte. Stofferne kan altså bruges som et redskab til at navigere i sociale situationer eller forstærke oplevelsen af sjov og fællesskab.

2. For at få det bedre

Det er ikke alle unge, der har det lige godt. Nogle unge kæmper med svære følelser, stress, angst, depression eller traumer. I disse tilfælde kan stoffer bruges som en form for selvmedicinering. Stofferne er med til at få den følelsesmæssige smerte til at gå væk, i det mindste for en stund. Dette er en farlig vej, da det ikke løser de underliggende problemer, men blot udskyder dem og skaber nye afhængighedsproblemer.

3. For at være med

Mange unge prøver (og nogen forsætter med) at tage stoffer, fordi deres venner gør det. Gruppepres eller ønsket om at passe ind er en stærk drivkraft i teenageårene. Stofferne kan være en adgangsbillet til et bestemt fællesskab eller en social gruppe, som for nogen unge kan have meget stor betydning for deres identitet og følelse af tilhørsforhold. Frygten for at blive holdt udenfor kan overskygge bekymringen for stoffernes farer.

At forstå disse motivationer er vigtigt for forældre, da det kan hjælpe med at nærme sig problemet med større empati og finde den rette indgangsvinkel til dialogen.

Sådan taler du med dit barn om stoffer

Samtaler med unge om stoffer kan være rigtigt svære, især når du som forældre står med en masse følelser involveret som bekymret, frygt, vrede og skuffelse. Men det er rigtigt vigtigt at huske, at det ikke nytter noget at blive vred, råbe op og skælde ud. Så risikerer du bare, at dit barn lukker fuldstændigt af og nægter at tale om emnet. En rolig og åben tilgang er essentiel.

Nøgleord for samtalen

Tre vigtige nøgleord kan guide dig i samtalen:

• Troværdighed: Det handler om, at du først og fremmest er godt forberedt på samtalen. Hav viden om stoffer og hvor farlige, de er. Unge lærer rigtigt meget om stoffer fra forskellige kilder, og især hash virker i deres øjne ofte ikke særligt farligt. Det er derfor vigtigt, at du kan fortælle dem det modsatte på en faglig og faktuel måde, så du ikke kommer til kort overfor deres argumenter. Vær ærlig om din viden og dine begrænsninger.
• Dialog: Tal, men husk også at lytte. En samtale er ikke en envejsprædiken. Hør dit barns argumenter og erfaringer med respekt. Selvom du måske ikke er enig, er det vigtigt at vise, at du tager deres perspektiv alvorligt. Stil åbne spørgsmål, der inviterer til refleksion, snarere end lukkede spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej.
• Tillid: Overvej, om det overhovedet er mest frugtbart for samtalen, at det er dig, der taler med dit barn. Nogle gange kan en anden voksen, som barnet har tillid til og et mere afslappet forhold til – f.eks. en onkel, tante, bedsteforælder, lærer eller træner – være bedre egnet til at tage den første snak. Det vigtigste er, at samtalen finder sted i et trygt rum.

Konkrete samtaleemner

Når du sidder med dit barn og taler om stoffer, kan du helt konkret forsøge at:

• Fortælle, hvilken specifik opførsel eller hvilke observationer der gør dig bekymret. Vær konkret frem for anklagende. Sig f.eks. "Jeg har bemærket, at du virker meget træt og irriteret på det seneste, og jeg er bekymret for dig" frem for "Du ser helt skæv ud, tager du stoffer?".
• Prøve at få ham/hende til at fortælle, hvordan han/hun trives i dagligdagen. Spørg ind til skole, venner, fritidsinteresser og generel trivsel. Stofbrug kan ofte være et symptom på underliggende mistrivsel.
• Prøve at få den unge til at fortælle om sit forhold til hash og andre stoffer. Spørg nysgerrigt, ikke dømmende, hvad de ved, hvad de har hørt, og om de selv har overvejet eller prøvet det.

Målet med den første samtale er ikke nødvendigvis at få en fuld tilståelse, men at åbne op for emnet, lytte og etablere en platform for fremtidig kommunikation. Vis din kærlighed og støtte, uanset hvad.

Når samtalen ikke er nok: Søg professionel hjælp

Når du har prøvet at tale med dit barn, og situationen ikke bedres, eller hvis du har mistanke om et alvorligt eller vedvarende problem, så kan man henvende sig til kommunen. Kommunen har en central rolle i at tilbyde hjælp til familier i vanskelige situationer.

Kommunen har pligt til at støtte forældre, børn og unge med gratis og anonym rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Dette tilbud kan bruges til at få vejledning i, hvordan du bedst håndterer situationen, selv hvis dit barn ikke er klar til at modtage hjælp endnu.

Derudover har kommunen også pligt til at hjælpe børn under 18 år med særlige behov. Er dit barn under 18 år og har et problem med stort indtag af stoffer, så har kommunen pligt til at tilbyde hjælp. Det kræver dog først en nærmere undersøgelse af den unges sociale situation, trivsel og behov, før en konkret indsats iværksættes. Du skal derfor være forberedt på en udredningsproces, når du henvender dig.

At søge hjælp udefra er et tegn på styrke, ikke svaghed. Professionelle kan tilbyde den ekspertise og de ressourcer, der er nødvendige for at hjælpe både den unge og familien gennem en svær tid.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvordan ved jeg, om mit barn bruger stoffer?

Hold øje med ændringer i adfærd, humør, søvn- og spisemønstre, vennekreds og skolepræstationer. Vær opmærksom på både pludselige ændringer (akut påvirkning) og gradvise ændringer (langvarigt brug som sløvhed, irritabilitet, isolation).

Hvad skal jeg gøre i en akut situation, hvis mit barn er stofpåvirket?

Bevar roen, ring 112, yde førstehjælp hvis muligt, og bliv hos personen indtil professionel hjælp overtager.

Hvorfor begynder unge at tage stoffer?

De mest almindelige årsager er at have det sjovt, at håndtere svære følelser (få det bedre), eller at passe ind i en social gruppe (være med).

Hvordan griber jeg samtalen om stoffer an med mit barn?

Vær forberedt med viden, vær rolig, lyt mere end du taler (dialog), og overvej hvem der er bedst egnet til at have samtalen (tillid). Vær konkret omkring din bekymring og spørg ind til deres trivsel og forhold til stoffer.

Hvad gør jeg, hvis mit barn fortsætter med stoffer efter, vi har talt sammen?

Søg professionel hjælp. Kommunen har pligt til at tilbyde gratis, anonym rådgivning til forældre og hjælp til unge under 18 med stofproblemer.

Er alle adfærdsændringer tegn på stofbrug?

Nej. Mange af de tegn, der kan indikere stofbrug, som irritabilitet eller sløvhed, kan også skyldes andre ting, f.eks. pubertet, stress, depression eller andre problemer. Det er vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner, men at bruge tegnene som anledning til at indlede en samtale.

At håndtere mistanke om stofbrug hos sit barn er en udfordrende situation. Husk at du ikke står alene, og at der er hjælp at hente. En åben kommunikation og viljen til at søge professionel støtte er de vigtigste skridt på vejen.

Kunne du lide 'Stoffer og unge: Guide til forældre'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.