Mesopotamien: Landet mellem floderne

Forestil dig en verden, hvor de første byer opstod, hvor skriftsproget blev født, og hvor mægtige imperier rejste sig og faldt. Velkommen til Mesopotamien, en region hvis navn alene vækker billeder af oldtidens vidundere. Men hvad betyder dette historiske navn egentlig, og hvor ligger dette legendariske land i dag?

Navnet Mesopotamien stammer fra oldgræsk og betyder 'landet mellem floderne'. Disse livgivende floder er Eufrat og Tigris. Området, der traditionelt defineres som Mesopotamien, ligger i dag primært inden for grænserne af det moderne Irak, strækkende sig fra området omkring det nuværende Bagdad ned til (cirka) Basra i syd, og op omkring Mosul, Arbil og Tikrit i nord.

Selvom kernen af Mesopotamien ligger i Irak, findes historisk vigtige steder relateret til regionen og dens brede kulturelle indflydelse også i nabolande. For eksempel kan man i det sydøstlige Tyrkiet, ikke langt fra byen Sanliurfa, besøge steder, der vidner om menneskets tidlige historie i den bredere region, som var tæt forbundet med Mesopotamiens udvikling.

Oldtidens vidundere i dag

En rejse til det sydøstlige Tyrkiet kan give et glimt af den oldtid, der formede Mesopotamien. Her finder vi Göbekli Tepe, der anses for at være et af de ældste kultsteder i verden. Dette fascinerende sted, der dateres helt tilbage til det 9. og 10. årtusind f.Kr., var et religiøst center for et jæger-samlersamfund, længe før pottemageri og skriftsprog var opfundet. Man har afdækket vældige monolitiske templer med store T-formede søjler stillet i ringe. På mure og bænke ses detaljerede dyremotiver – slanger, ræve, fugle, vildsvin, uroksen, gazellen og vildæslet er alle afbildet. Nogle af de T-formede søjler ligner mennesker, men deres præcise betydning – om de repræsenterer overnaturlige væsener, guder eller forfædre – er stadig et mysterium for arkæologerne.

Ikke langt fra Göbekli Tepe ligger den særprægede bikubelandsby Harran, et af verdens ældste bosteder. Nogle historikere mener, at dette kan have været Abrahams hjemby. De unikke bikubeformede huse er designet til at holde sig kølige om sommeren og lune om vinteren. Det er svært at forestille sig i dag, når man ser de støvede ruiner, men Harran var et vigtigt mesopotamisk center så tidligt som 2000 år f.Kr. Her findes ruinerne af et af de største og ældste islamiske universiteter samt resterne af templet for månegudinden Sin. Harran var også skueplads for et af romerrigets værste nederlag i år 53 f.Kr.

Mesopotamiens Historie: Fra Landsby til Imperium

Mesopotamiens historie er en lang og kompleks fortælling om innovation, vækst, konflikter og kulturel udvikling. Området var længe delt i to hoveddele: Assyrien i nord og Babylonien i syd. Assyrien havde sit centrum omkring byerne Mosul, Arbil og Tikrit indtil ca. år 600 f.Kr., mens Babylonien lå i området mellem det nuværende Bagdad og Basra.

Fra Jordbrug til Byer (ca. 8000-3000 f.Kr.)

Omkring 8000 f.Kr. skete en revolutionerende forandring: mennesket begyndte at opdyrke jorden, kultivere planter og domesticere dyr. Dette hårde arbejde forøgede mængden af føde betydeligt og førte til en markant befolkningsvækst. Fra at være jægere og samlere blev mennesket nu fødevareproducent.

Mange flyttede fra de nordlige bjerge ned til de frugtbare sletter. I det nordlige Mesopotamien, hvor regnen var rigelig, opstod primitive byer i en bue fra de armenske bjerge til Zagrosbjergene henimod 6000 f.Kr. I syd, hvor regnen var sparsom, krævede landbrug kunstvanding. Dette nødvendiggjorde en høj grad af organisation for at anlægge og vedligeholde vandingssystemer, hvilket fremmede udviklingen af stærkt lederskab.

Manglen på råstoffer som sten, træ og metal tvang indbyggerne i floddalen til at handle. De udviklede en tekstilindustri baseret på uld, som de kunne bytte for vigtige varer udefra. Ler og vand blev dog rigeligt brugt til at bygge alt fra simple skure til storslåede paladser og templer, inklusive de imponerende tempeltårne, zigguraterne, bygget af soltørrede eller brændte lersten.

Det rige landbrug og det organiserede lederskab førte til en kompleks social struktur og urbanisering. Henvismed 3500 f.Kr. opstod de første egentlige byer med specialisering. Perioden er opkaldt efter den enorme bystat Uruk i syd, sandsynligvis verdens største by på det tidspunkt. Byerne var økonomiske og sociale centre, ofte identificeret med deres bygud.

Omkring 3400 f.Kr. opstod i Uruk-området verdens første skriftsprog, kendt som kileskrift. Dette markerede overgangen fra forhistorie til historie. Oprindeligt brugt til regnskabsføring og administration, udviklede det sig til et fuldt skriftsprog, der blev præget i fugtige lertavler med en griffel. Brugen af holdbart ler har sikret, at utallige dokumenter fra oldtiden er bevaret for eftertiden, selvom plyndring i dag truer denne uvurderlige arv.

De Første Store Riger (ca. 3000-2000 f.Kr.)

Den tidlig-dynastiske periode (2900-2350 f.Kr.) så betydelig befolkningsvækst og dermed øgede konflikter mellem bystaterne langs floderne. Behovet for lov og orden voksede, og vi finder mange retsprocedurer fra denne tid.

Bystaterne blev til sidst forenet under Sargon den Store (2334-2279 f.Kr.), der grundlagde det oldakkadiske periode (2350-2100 f.Kr.) og et af verdens første imperier. Sargon skabte en central administration og en stående hær. Hans imperiums indflydelse strakte sig langt, og der var søfartshandel med fjerne egne som Bahrain, Oman og Indien. Akkaderne talte et østsemitisk sprog, som begyndte at erstatte sumerisk i royale indskrifter. Sargons fødselslegende, hvor han sættes i en sivkurv på Eufrat, ligner Moses' historie og portrætterer herskeren som sit lands gartner.

Mesopotamien var ofte udsat for invasioner fra omkringliggende områder. Den oldakkadiske periode endte med et indfald af gutæere fra Zagrosbjergene, der reducerede imperiet. Bystaten Lagash under Kong Gudea oplevede dog stor velstand i denne periode.

Gutæerne blev fordrevet, og Ur-Nammu (2112-2095 f.Kr.) grundlagde Ur-III dynastiet (2100-2000 f.Kr.), der genforenede det sydlige Mesopotamien i et stort, bureaukratisk imperium. Dette rige var kendt for sit redistributive system og sit store antal skrivere. Sumerisk blev genindført som rigssprog, og nye litterære genrer opstod. Imperiet svækkedes dog af lokal modstand og massiv indvandring af amoritter fra vest, trods forsøget på at bygge en enorm mur. I 2004 f.Kr. blev Ur plyndret af elamitterne, hvilket markerede dynastiets fald.

Magtkampe og Handel (ca. 2000-1000 f.Kr.)

Ur-III dynastiets fald skabte et magttomrum, der førte til Isin-Larsa perioden (2000-1800 f.Kr.), hvor bystaterne Isin og Larsa kæmpede om herredømmet. I denne periode opstod nogle af regionens ældste historiske og litterære værker, herunder klagesange over tidligere ødelæggelser. Sumerisk var nu et uddødt talesprog, men blev holdt i live som et lærd og fornemt skriftsprog, ligesom latin senere i Europa.

Indtrængende amoritter grundlagde dynastier i Larsa og Babylon. Under Kong Hammurabi (1792-1750 f.Kr.) oplevede Babylon en stor politisk og kulturel fremvækst, hvilket indledte den oldbabylonske periode (1800-1550 f.Kr.). Hammurabi er mest berømt for sin store lovstele, Codex Hammurabi, der viser ham modtagende symbolerne på lov og orden fra solguden Shamash. Hammurabi var en dygtig politiker, der brugte skiftende alliancer til at opbygge et rige, der strakte sig fra Mari til Elam.

Efter Hammurabis død begyndte riget at smuldre, og hittitterkongen Mursilis I plyndrede og ødelagde Babylon i 1595 f.Kr.

Den oldassyriske periode (1950-1800 f.Kr.) var præget af bystaten Assurs centrale rolle i handelen. Handelsstationer i Anatolien (som Kanesh) viser et netværk, der importerede tin fra Afghanistan og tekstiler fra Babylonien til Anatolien for sølv og guld. Dette netværk brød sammen omkring 1750 f.Kr., og Assyrien indtrådte i en mørk periode (1700-1350 f.Kr.).

Den mellembabylonske periode (1550-1100 f.Kr.) begyndte med en mørk tidsalder efter Babylons fald, mest kendt fra det kassitiske dynasti (1415-1150 f.Kr.). Kassitterne adopterede babylonisk kultur og restaurerede templer. Amarnaarkivet viser et avanceret internationalt politisk netværk med akkadisk som diplomatsprog, hvor Babylon spillede en mindre rolle. Kassitterne blev fordrevet af elamitterne i 1160 f.Kr., som tog Hammurabis lovstele som krigsbytte.

Den mellemassyriske periode (1350-1075 f.Kr.) så Assyrien genvinde uafhængighed og blive en ekspansiv militærmagt under konger som Assur-uballit I. Krigsførelse blev en del af statens ideologi. Omkring 1100-tallet f.Kr. pressede indvandrende aramæere fra vest på Mesopotamien. Aramæerne, et nomadefolk fra den arabiske halvø, bosatte sig i små kongedømmer og brugte en alfabetskrift (aramæisk), der gradvist erstattede de akkadiske dialekter som talesprog. Aramæisk blev skrevet på pergament, som bevares dårligere end lertavlerne.

Det Mægtige Assyriske Imperium (ca. 1000-600 f.Kr.)

Efter at have modstået den aramæiske indvandring indledte Assyrien en ny ekspansiv æra under Adad-nirari (911-891 f.Kr.), kendt som den nyassyriske periode (911-612 f.Kr.). Kong Assurnasirpal II (883-859 f.Kr.) nåede Middelhavet og indførte nye militære strategier og provinsstyre. Han genopbyggede hovedstaden Nimrud og opførte et palads med alabastrelieffer, der kommunikerede kongens magt og verdens hovedstads status.

Riget oplevede en svækkelse efter Shalmaneser III, men blev genrejst af Tiglat-pileser III (744-727 f.Kr.), der udvidede riget og erobrede Babylon. Han indførte tvangsforflytninger af befolkninger for at forhindre oprør.

Det sargonidiske dynasti (721-612 f.Kr.) blev grundlagt af Sargon II (721-705 f.Kr.). Hans søn, Sankerib (704-681 f.Kr.), flyttede hovedstaden til Nineve og gjorde den prægtigere end nogensinde, bl.a. med en stor lysthave, der måske inspirerede legenderne om Babylons hængende haver. Sankerib er kendt for belejringen af Jerusalem og ødelæggelsen af Babylon. Han blev snigmyrdet af sine sønner.

Sankerib blev efterfulgt af Esarhaddon (680-669 f.Kr.), der som den første mesopotamiske hersker erobrede Egypten. Han genopbyggede også Babylon, som trods gentagne oprør blev behandlet med en vis respekt på grund af sin store kulturelle betydning.

Assurbanipal (668-627 f.Kr.) var den sidste store assyriske konge. Han førte felttog i Egypten og erobrede den elamittiske hovedstad Susa. Han er især kendt for sit store bibliotek i Nineve med tusindvis af lertavler. Det mægtige assyriske imperium faldt pludseligt i 612 f.Kr., da mederne og babylonerne erobrede Nineve. Faldet skyldtes sandsynligvis en økonomisk svækkelse, da riget var blevet for afhængigt af ressourcer fra erobrede områder, som var udtømte.

Babylons Sidste Storhedstid (ca. 600-540 f.Kr.)

Den nybabylonske periode (625-539 f.Kr.) var kendetegnet ved et mægtigt handelsimperium. Den blev indledt af kaldæeren Nabopolasser (625-605 f.Kr.), der sammen med mederne bragte Assyrien til fald. Han grundlagde det kaldæiske dynasti og erobrede Nineve i 612 f.Kr. Babyloniens eneste store fjende var nu Egypten.

Nabopolassers søn, kronprins Nebukadnesar II (604-562 f.Kr.), besejrede egypterne ved Karkemish i 605 f.Kr. Han konsoliderede riget og sikrede tribut fra de undertvungne områder gennem årlige felttog. Nebukadnesar II brugte krigsbytte og tribut til omfattende byggerier i Babylon. Han byggede tempeltårnet Etemenanki (senere kendt som Babelstårnet), den store processionsvej og Ishtarporten, smukt dekoreret med glaserede tegl. Fra Bibelen er han kendt for deportationen af jøderne efter erobringen af Jerusalem i 597 f.Kr.

Efter Nebukadnesar II's død fulgte turbulente år. Nabonid (559-539 f.Kr.), søn af guvernøren i Harran, blev konge. Han forsøgte at reformere religionen ved at ophøje måneguden Sin til den øverste gud, hvilket udfordrede statsguden Marduks præsteskab. Nabonid genopbyggede Sin-templet i Harran og indsatte sin datter som ypperstepræstinde i Ur. Han tilbragte 10 år i eksil i karavanebyen Taima i Saudi-Arabien, hvilket forhindrede vigtige religiøse ceremonier i Babylon.

I 540 f.Kr. vendte Nabonid tilbage, men stod over for en ny stormagt: Perserne under Kyros den Store. I efteråret 539 f.Kr. besejrede Kyros den babyloniske hær og indtog Babylon uden kamp. Kyros førte en liberal politik og religiøs tolerance, der gav ham støtte. Han tillod jøderne at vende tilbage og genopbygge templet i Jerusalem. Perserne hyldede ham som befrieren fra Nabonids 'kætteri'.

Arven fra Mesopotamien

Med Kyros' erobring i 539 f.Kr. sluttede det sidste selvstændige styre i Mesopotamien for de næste 2.500 år. Området blev underlagt persiske, makedonske og andre herskere, indtil araberne indtog det i 656 e.Kr. Først efter 1. verdenskrig blev Mesopotamien etableret som den nye stat Irak under britisk mandat i 1921, og i 1932 opnåede landet selvstændighed.

Mesopotamiens arv er enorm. De opfandt kileskrift, et af de første skriftsprog, udviklede komplekse vandingssystemer, byggede de første storbyer, formulerede nogle af de ældste kendte lovsamlinger (som Hammurabis lov), og bidrog væsentligt til matematik, astronomi og litteratur. Deres samfundsorganisation og politiske strukturer lagde grunden for senere civilisationer i Mellemøsten og videre ud i verden.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvad betyder navnet Mesopotamien?
  Navnet kommer fra oldgræsk og betyder 'landet mellem floderne', specifikt floderne Eufrat og Tigris.

• Hvor ligger Mesopotamien i dag?
  Det historiske kerneområde i Mesopotamien ligger primært i det moderne Irak. Dog findes vigtige oldtidssteder relateret til regionens historie og kultur også i nabolande som Tyrkiet (f.eks. Göbekli Tepe og Harran).

• Hvorfor er kileskrift så vigtig?
  Kileskrift var verdens første kendte skriftsprog, opfundet i Mesopotamien omkring 3400 f.Kr. Dens opfindelse markerede overgangen fra forhistorie til historie og tillod administration, litteratur og lovgivning at blive nedskrevet og bevaret for eftertiden.

• Hvem var Hammurabi?
  Hammurabi var en konge af Babylon (regerede 1792-1750 f.Kr.) kendt for at udvide Babylons magt og for sin omfattende lovsamling, Codex Hammurabi, en af de ældste og bedst bevarede lovtekster fra oldtiden.

• Hvorfor faldt det Assyriske Imperium?
  Det mægtige nyassyriske imperium faldt i 612 f.Kr. efter erobringen af dets hovedstad Nineve. En væsentlig årsag var økonomisk svækkelse, da riget var blevet overafhængigt af ressourcer og tribut fra erobrede områder, som var udtømte efter maksimal ekspansion.

Kunne du lide 'Mesopotamien: Landet mellem floderne'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.