Harlekinmariehønen: Ven eller Fjende i Haven?

Mariehøner er for mange et kært syn i haven. Med deres karakteristiske prikker og ofte røde farve signalerer de ikke kun sommer og sol, men også et sundt økosystem. De fleste haveejere glæder sig over at se mariehøner kravle rundt på planterne, og med god grund. Disse små insekter er nemlig yderst effektive nyttedyr, der hjælper med at holde bestanden af skadedyr nede, især de plagsomme bladlus.

I Danmark findes der en lang række forskellige arter af mariehøner, omkring 50 i alt. Blandt de mest velkendte og almindelige er den syvplettede mariehøne (Coccinella septempunctata) og toplettet mariehøne (Adalia bipunctata). Men listen er lang og tæller også arter som den toogtyveplettede, fjortenplettede, uplettede, tiplettede, skakbræt mariehøne, øjeplettet mariehøne, askemariehøne og stribet mariehøne, for blot at nævne nogle få. Alle disse arter hører naturligt hjemme i Danmark og har fundet deres plads i den danske natur gennem århundreder.

Men i de senere år er en ny spiller kommet til, en der desværre ikke er lige så velkommen: harlekinmariehønen.

Harlekinmariehønen: En Uønsket Gæst

Harlekinmariehønen (Harmonia axyridis) er en invasiv art. Det betyder, at den oprindeligt ikke stammer fra Danmark, men er blevet introduceret – enten ved et uheld eller med overlæg – og nu spreder sig på en måde, der skader den lokale natur. Harlekinmariehønen stammer fra Sydøstasien, hvor den lever i naturlig balance med omgivelserne. Men i Europa, herunder Danmark, har den ingen naturlige fjender i samme grad, og dens aggressive natur giver den en stor fordel over for de hjemmehørende arter.

Harlekinmariehønen blev oprindeligt introduceret i mange vestlige lande, herunder i drivhuse, som et middel til biologisk bekæmpelse af bladlus. Salget af harlekinmariehøner til dette formål blev dog stoppet i 2005 på grund af den negative indvirkning, den havde på andre insektarter. Men da var den allerede sluppet ud i naturen, og spredningen tog fart.

Hvordan ser Harlekinmariehønen ud?

At kende forskel på harlekinmariehønen og de danske arter kan være svært, da harlekinmariehønen varierer meget i udseende. Den er dog typisk lidt større og mere rund i formen end de danske mariehøner. Set ovenfra er den ofte næsten lige så bred, som den er lang, og den måler typisk mellem 5 og 7 millimeter. Farverne varierer fra lys gul til orange og dybrød, og antallet af sorte prikker kan være alt fra ingen til helt op til 19. Mere sjældent ses varianter med sorte dækvinger og røde pletter, typisk mellem 2 og 4 eller flere.

På grund af den store variation i farver og prikker er det svært at bruge dette som et sikkert kendetegn. Et af de mest pålidelige kendetegn, hvis man har gode øjne og kommer tæt på, er farven på dens fødder. Harlekinmariehønen har brune fødder, mens de fleste hjemmehørende danske mariehønearter har sorte fødder. Dette lille, men vigtige, træk kan hjælpe med identifikation.

Larverne af harlekinmariehønen er også forskellige fra de danske arters larver. Larven af den syvplettede mariehøne er for eksempel blågrå med små gule områder. Harlekinmariehønens larve er derimod sort med tydelige orange striber, der løber på langs af kroppen. At kende larverne kan også være en stor hjælp, da de er meget grådige og ses i bladluskolonier.

Problemerne med Harlekinmariehønen

Harlekinmariehønens status som invasiv art skyldes dens negative indvirkning på den danske natur og biodiversitet. Det største problem er, at den udkonkurrerer vores hjemmehørende mariehøns. Harlekinmariehønen er mere aggressiv og formerer sig hurtigere; den kan lægge æg flere gange om året, hvilket giver den en reproduktiv fordel. Desuden er harlekinmariehønen kannibalistisk; den spiser æg og larver af de lokale danske mariehøns. Samtidig konkurrerer den med de danske arter om den samme føde – primært bladlus.

Nyere forskning har også vist, at harlekinmariehønen bærer på en lille parasit. Denne parasit er giftig og skadelig for andre mariehønearter, men harlekinmariehønen selv er resistent over for den. Dette giver den yderligere en konkurrencefordel og bidrager til tilbagegangen for de danske mariehøns.

På grund af sin hurtige spredning og høje konkurrenceevne udgør harlekinmariehønen en alvorlig trussel mod bestanden af hjemmehørende mariehøner. Allerede nu er den den mest fremtrædende mariehøneart i mange byområder, såsom parker og grønne arealer i København.

Harlekinmariehøner indendørs

Et andet markant problem med harlekinmariehønen, som direkte påvirker mennesker, er dens tendens til at søge indenfor for at overvintre indendørs. Når efteråret kommer, leder harlekinmariehøner efter beskyttede steder at overvintre, og de finder ofte vej ind i private boliger, udhuse og andre bygninger. De samles i store flokke, ofte i revner, sprækker omkring vinduer og døre eller på lofter.

Når de finder et egnet sted, udskiller de en lugtende væske. Denne lugt er for os ubehagelig og fungerer som et signal, der tiltrækker endnu flere harlekinmariehøner til det samme sted. Hvis en sådan koloni ikke opdages og fjernes, kan de samles i uhyre store klumper af tusindvis af individer.

Ud over lugten kan harlekinmariehønerne afsætte et mørkegult farvestof. Dette stof er ikke bare grimt; det kan skade og misfarve maling, træværk, tapet og møbler. Farvestoffet er kendt for at være meget svært at fjerne, når det først er trængt ind i overflader. I sjældne tilfælde kan kontakten med mariehønerne eller deres sekreter også udløse allergiske reaktioner hos følsomme personer.

Selvom store skader fra indendørs overvintrende harlekinmariehøner endnu ikke har været udbredte i Danmark, har der i andre europæiske lande været eksempler på familier, der midlertidigt har måttet forlade deres hjem på grund af massive infestationer, mens bekæmpelsen stod på.

Udbredelse og Historie

Harlekinmariehønen har spredt sig med stor hastighed i Europa, siden den først blev fundet i Sydtyskland i 1999. Den har sidenhen etableret sig i lande som Frankrig, Belgien, Holland og England. Spredningen sker dels naturligt, ved at mariehønerne flyver eller bliver båret med vinden, men den internationale handel med planter og varer over grænserne har sandsynligvis også spillet en stor rolle. Som nævnt blev den også aktivt importeret til brug i drivhuse, hvorfra mange individer sandsynligvis er undsluppet.

I Danmark blev harlekinmariehønen første gang fundet udendørs i København. Allerede i 2007 blev den observeret i stort antal, og i løbet af 2008 spredte den sig mod sydøst. I dag kan harlekinmariehønen findes i det meste af landet, selvom koncentrationen fortsat er størst i byområder, især i København og på Fyn.

På grund af artens omfattende udbredelse er den nu så almindelig, at f.eks. Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet ikke længere modtager indberetninger om fund af harlekinmariehøner, deres larver eller pupper. Dette understreger, hvor etableret arten er blevet i den danske natur.

Bekæmpelse af Harlekinmariehønen

Da harlekinmariehønen er en uønsket invasiv art, er der et ønske om at begrænse dens udbredelse og antal, selvom fuldstændig udryddelse nu anses for at være urealistisk. En af de mest effektive metoder til bekæmpelse, især når de samles indendørs, er simpel indsamling og aflivning.

Hvis du finder harlekinmariehøner indenfor, for eksempel i vindueskarme eller på vægge, er den nemmeste metode ofte at bruge en støvsuger. Vær dog opmærksom på, at mariehønerne kan overleve turen gennem støvsugeren og potentielt kravle ud igen. For at undgå dette anbefales det at sætte en nylonstrømpe eller en finmasket klud over enden af støvsugerrøret, fastgjort med en elastik. På den måde opsamles mariehønerne i strømpen, som du derefter forsigtigt kan fjerne og forsegle. De indsamlede mariehøner kan herefter aflives humant ved at lægge strømpen i fryseren i et par timer.

Det er vigtigt at forsøge at indsamle mariehønerne uden at skræmme dem. Hvis de føler sig truet, vil de udskille deres ildelugtende, gullige væske, som kan plette og er svær at fjerne, og som også er den væske, der tiltrækker flere mariehøner.

Brug af insektgifte mod harlekinmariehøner er generelt ikke anbefalelsesværdigt. De fleste effektive midler er ikke godkendt til indendørs brug, og udendørs er effekten ofte begrænset, da nye mariehøner hurtigt kan flyve til området. Desuden risikerer man at skade gavnlige insekter, herunder de hjemmehørende mariehønearter.

For at forhindre harlekinmariehøner i at søge indenfor om efteråret, er den bedste forebyggelse at tætne huset. Gennemgå vinduer, døre, paneler og mure for revner og sprækker, og forsegl dem. Det kan også hjælpe at sætte finmaskede net for ventiler og andre åbninger, hvor insekter kan kravle ind.

Sammenligning: Dansk vs. Harlekin Mariehøne

Ofte Stillede Spørgsmål om Mariehøner

Hvordan kender jeg forskel på en harlekinmariehøne og en dansk mariehøne?

Det mest pålidelige kendetegn er farven på fødderne: Harlekinmariehøner har brune fødder, mens de fleste danske mariehøner har sorte fødder. Se også efter larverne; harlekinlarver er sorte med orange striber, mens f.eks. den 7-plettedes larve er blågrå med gule pletter. Voksne harlekinmariehøner er ofte lidt mere runde og kan have et meget varierende antal prikker og farver.

Er harlekinmariehøner farlige for mennesker?

De er ikke direkte farlige, men de kan være til stor gene. Når de samles indendørs, udskiller de en ildelugtende væske, der kan plette overflader og er svær at fjerne. I sjældne tilfælde kan de forårsage allergiske reaktioner. De kan også bide, især hvis de er mange og sultne, men biddet er ufarligt.

Hvorfor samles mariehøner indendørs?

Mariehøner, især harlekinmariehøner, søger indendørs om efteråret for at finde et beskyttet sted at overvintre, når temperaturen falder. Harlekinmariehønen er særligt tilbøjelig til at gøre dette i store antal.

Hvad spiser mariehøner?

De fleste mariehønearter, herunder de danske og harlekinmariehønen, er primært rovdyr og lever hovedsageligt af bladlus, skjoldlus og visse svampe som skimmelsvamp. I det tidlige forår kan de også spise pollen og nektar. Harlekinmariehønen spiser desuden æg og larver af andre mariehønearter.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder mange mariehøner indendørs?

Den mest effektive metode er at indsamle dem, f.eks. med en støvsuger med en nylonstrømpe over røret. Afliv de indsamlede mariehøner ved at lægge dem i fryseren. Undgå at skræmme dem for at minimere udskillelsen af den plettende og lugtende væske. Forebyg fremtidige problemer ved at tætne revner og sprækker i huset.

Kan mariehøner bide?

Ja, mariehøner kan godt bide, især hvis de er sultne eller tørstige. Det er mest almindeligt at opleve bid fra store samlinger af mariehøner, for eksempel på strande i tørre år. Biddet er dog helt ufarligt for mennesker.

Hvad symboliserer en mariehøne?

Mariehøner, især i den vestlige kultur, symboliserer ofte held og lykke og betragtes som et positivt tegn. Den gamle danske remse "Marie, Marie, Marolle, flyv op til Vorherre og bed om godt vejr" vidner om deres positive status og en historisk forbindelse til noget guddommeligt eller himmelsk, traditionelt set associeret med Jomfru Maria (deraf navnet). De er generelt skattede insekter, som folk sjældent ønsker at gøre fortræd.

Hvor kommer navnet 'mariehøne' fra?

Navnet 'mariehøne' menes at stamme fra middelalderens Europa, hvor billen blev associeret med Jomfru Maria, 'Vor Frue'. De syv prikker på den mest almindelige art, den syvplettede, blev undertiden forbundet med Jomfru Marias syv sorger. Navnet er således en henvisning til denne religiøse eller folkelige forbindelse, hvilket også afspejles i remser som "Marie, Marie, Marolle".

Konklusion

Mens de hjemmehørende danske mariehøner fortsat er kærkomne hjælpere i haven, der effektivt bekæmper bladlus og bidrager til biodiversiteten, udgør harlekinmariehønen en alvorlig trussel. Dens aggressive natur, hurtige formering og tendens til at overvintre indendørs i store antal gør den til en problematisk invasiv art. At kunne kende forskel på harlekinmariehønen og de danske arter er vigtigt, især hvis man oplever store samlinger af mariehøner. Ved at indsamle og fjerne harlekinmariehøner, især når de søger indendørs, kan man bidrage til at begrænse deres spredning og beskytte de lokale mariehønebestande, som vi så gerne vil bevare i den danske natur og i vores haver.

Kunne du lide 'Harlekinmariehønen: Ven eller Fjende i Haven?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.