Maria Magdalene og Jomfru Maria: Er de ens?

Spørgsmålet om, hvorvidt Maria Magdalene og Jomfru Maria er den samme person, har gennem tiden givet anledning til både forvirring og fascinerende spekulationer. Begge kvinder spiller en central rolle i kristendommen, men på vidt forskellige måder ifølge de kanoniske tekster og kirkelige traditioner. Mens Jomfru Maria er kendt som Jesu mor, er Maria Magdalene en af hans disciple, der stod ham nær og blev et vigtigt vidne til hans opstandelse. Lad os udforske, hvad de overleverede tekster og traditioner fortæller os om disse to markante skikkelser.

Maria Magdalene fremhæves i Det Nye Testamente som en af Jesu disciple. Oplysningerne om hende er sparsomme, men hendes betydning understreges af, at hun øjensynligt stod Jesus lige så nær som de tolv apostle. Hun var en del af den gruppe kvinder, som støttede Jesus og hans øvrige disciple økonomisk. Lukasevangeliet nævner specifikt, at hun var blevet helbredt for syv dæmoner, hvilket indikerer en markant forandring i hendes liv gennem mødet med Jesus.

Maria Magdalene i Bibelens Beretninger

Marias tilnavn, Magdalene, antyder sandsynligvis, at hun kom fra den lille by Magdala, som lå ved Genesaret Sø. Sammen med andre kvinder fulgte hun Jesus fra Galilæa til Jerusalem. Disse kvinder var vidner til Jesu korsfæstelse og begravelse. De observerede, at Jesu lig ikke blev salvet efter begravelsen som skikken ellers bød, og derfor gik de ud til graven på den tredje dag efter sabbatten var ovre med det formål at salve ham.

Ved graven ventede dem imidlertid en overvældende overraskelse: Graven var tom. Ifølge alle fire evangelier var Maria Magdalene blandt de allerførste, der blev vidne til Jesu opstandelse. Markus og Johannesevangeliet beretter endda, at hun var den første, der mødte den opstandne Jesus alene. Johannesevangeliet beskriver, hvordan hun i første omgang ikke genkendte ham, men først da Jesus kaldte hende ved navn, forstod hun, at det var ham. Herefter sendte Jesus hende til de tolv apostle for at bringe budskabet om opstandelsen. Dette har givet hende det ærefulde tilnavn "apostel til apostlene", idet 'apostel' betyder 'sendebud' på græsk.

Efter Jesu himmelfart nævnes Maria Magdalene ikke igen ved navn i Apostlenes Gerninger, men gruppen af kvinder, som hun tilhørte, omtales som værende en del af den tidlige kristne menighed, ligesom Jesu mor og brødre. Dette placerer hende tydeligt inden for den kreds, der fortsatte Jesu virke efter hans bortgang.

Synderinde, Maria fra Bethania eller Maria Magdalene?

På grund af de sparsomme, sikre oplysninger om Maria Magdalene, har der gennem historien været mange gætterier og spekulationer om hendes identitet. Mange har foreslået, at andre beretninger i Det Nye Testamente også handler om hende. En udbredt fortolkning, som blandt andet blev fremført af Pave Gregor den Store i en indflydelsesrig prædiken i 591, identificerede Maria Magdalene med Maria fra Bethania og med synderinden, der salvede Jesu fødder (Luk. 7,37ff).

Denne identifikation af Maria Magdalene med synderinden førte til den langvarige forestilling om, at hun var en tidligere prostitueret. Denne forestilling har haft stor indflydelse på kunsten gennem middelalderen og helt op til nutiden, hvor hun i mange værker, film (som The Last Temptation of Christ, The Passion of the Christ, Jesus Christ Superstar) og bøger fremstilles som prostitueret. Nogle har endda koblet hende til kvinden, der blev grebet i hor (Joh. 8,3ff), selvom teksten ikke antyder denne forbindelse.

Det er vigtigt at bemærke, at de fleste kirker i dag, herunder den romersk-katolske kirke, er gået væk fra denne fortolkning. Maria Magdalene, Maria fra Bethania og synderinden betragtes nu generelt som tre forskellige personer. Selvom forestillingen om Maria Magdalene som prostitueret lever videre i populærkulturen, er den altså ikke baseret på den nuværende, mest udbredte kirkelige fortolkning af de bibelske tekster.

Spekulationer: Jesu Hustru eller Mere?

I nyere tid har især forfattere som Dan Brown vakt stor opsigt med kontroversielle teorier. Disse teorier, ofte fremført af konspirationsteoretikere, påstår, at kirken bevidst fremstillede Maria Magdalene som prostitueret for at nedgøre hende og skjule hendes sande, mere fremtrædende rolle blandt Jesu disciple. Ifølge disse teorier var Maria Magdalene ikke bare en discipel, men gift med Jesus og fik børn med ham. Disse ideer pirrer vores trang til at tro, at historien er anderledes, end den traditionelt er blevet fortalt.

Teorien om ægteskabet med Jesus har fået stor genlyd, fordi den potentielt udfordrer grundlæggende aspekter af det kristne budskab og kirkens samt Bibelens autoritet. Den baserer sig dog primært på særtolkninger af enkelte passager i de såkaldte apokryfe evangelier – tekster, der ikke er inkluderet i kirkens officielle Nye Testamente. Selvom nogle apokryfe evangelier fremstiller Maria Magdalene som Jesu yndlingsdiscipel og en vigtig leder i den tidlige kristne menighed, siger ingen af dem direkte, at hun og Jesus var gift eller havde et seksuelt forhold. De kanoniserede evangelier antyder heller intet sådant.

En teori fra 2012 om et påstået koptisk papyrusfragment, "Evangeliet om Jesu kone", der angiveligt citerede Jesus sige: "Min kone ... hun vil blive kunne være min discipel," blev senere afvist af forskningsverdenen som en moderne forfalskning. Eksperter påpeger, at de historiske kilder absolut intet afslører om Jesu seksualitet, og at der ikke er noget bevis, der understøtter ideen om, at Jesus og Maria Magdalene var gift eller havde et romantisk forhold. Selv i de sene gnostiske evangelier, hvor Maria fremstilles som Jesu nærmeste discipel, er forholdet ikke seksuelt. Det faktum, at de kanoniske evangelier nævner Jesu mor og brødre, men ikke en ægtefælle, betragtes af mange som et stærkt indicium imod teorien om et ægteskab.

Det er værd at bemærke, at Jesus ifølge Markus 12,25 lærte, at ægteskab ikke ville eksistere i Guds kommende rige. Da Jesus opfordrede folk til at leve, som om riget allerede var ankommet, indebar hans lære for mange et liv i ugift cølibat. Idéen om Maria Magdalene som Jesu hustru afvises af mange forskere som vild, populær sensationslyst, da de historiske kilder er for modstridende eller tavse til at give et endeligt svar på Jesu seksualitet eller ægteskabelige status.

Jomfru Maria i Bibelen og Teologien

I modsætning til Maria Magdalene, hvis bibelske omtale er mere fokuseret på hendes rolle som discipel og vidne til opstandelsen, er Jomfru Marias primære rolle i Bibelen som Jesu mor. Paulus' breve, de ældste skrifter i Bibelen, nævner kun kort, at Jesus blev "født af en kvinde". Evangelierne giver mere detaljerede beretninger om hendes liv, fra bebudelsen og fødslen af Jesus til hendes tilstedeværelse ved korsfæstelsen (Johannesevangeliet). Hun nævnes også i Apostlenes Gerninger som en del af den tidlige kristne menighed.

Nogle passager, som i Markusevangeliet (Mk. 3:31-35), kan ved første læsning give indtryk af et potentielt modsætningsforhold mellem Jesus og hans mor/brødre, og omtaler af Jesu "brødre" (Matt. 12:46-50, Matt. 13:55) har rejst spørgsmål om hendes jomfruelighed efter Jesu fødsel. Den almindelige kirkelige opfattelse fortolker dog "brødre" som andre nære familiemedlemmer i overensstemmelse med mellemøstlig tradition og ser Jesu udtalelser i denne sammenhæng som en understregning af troens fællesskab som det primære bånd, ikke en fornægtelse af Maria.

Traditionen om Jomfru Maria baserer sig ikke kun på Det Nye Testamente, men også på fortolkninger af Det Gamle Testamente, især Esajas 7:14, hvor Septuaginta (den ældste græske oversættelse) bruger ordet "jomfru" i stedet for "ung kvinde". Desuden bygger den romersk-katolske og den ortodokse kirkes traditioner på apokryfe evangelier (især Jakobs forevangelium), bønner, hymner og fortællinger.

I teologien blev Jesus tidligt set som en parallel til det første menneske, Adam, og Maria som den nye Eva. Hvor Eva bragte ulykke gennem ulydighed, opvejede Maria dette med sin lydighed over for Gud. Hun blev et vigtigt forbillede, men kirken var oprindeligt forsigtig med dyrkelse af hende. Fra det 3. århundrede findes dog bønner til hende. Hun fik tilnavnet Theotokos (Gudføderske) på græsk, hvilket dog førte til strid, da nogle (som Nestorius) frygtede afgudsdyrkelse og foretrak Christotokos (Kristusføderske). Striden blev afgjort ved koncilet i Efesos i 431, hvor Maria blev erklæret for Gudføderske.

Dogmer og Traditioner om Jomfru Maria

Den romersk-katolske kirke har flere dogmer om Jomfru Maria. Ifølge traditionen blev hun selv undfanget uden arvesynd (den ubesmittede undfangelse), et dogme proklameret i 1854. Den ortodokse kirke ser hende også som "uden synd", men lægger vægt på, at hun blev født under samme syndevilkår som andre, og at hendes hellighed stammer fra hendes lydighed over for Gud. Et andet katolsk dogme fra 1950 er Marias himmelfart, der erklærer, at hun ligesom sin søn blev optaget i himlen med legeme og sjæl. Endelig er det et dogme i den katolske kirke, at Maria forblev jomfru hele sit liv, og omtalen af Jesu søskende fortolkes som andre nære familiemedlemmer.

Venerationen for Maria har haft enorm betydning gennem historien, især i den romersk-katolske og den ortodokse kirke, hvor hun har en central position. Mange kirker er viet til hende, og kirkeåret indeholder flere Maria-festdage. I ortodokse kirker er Marias ikon (Gudsmoderen) altid placeret til venstre for Jesu-ikonen ved alterindgangen. Troende beder bønner og hymner til hende, som f.eks. Axion Estin. I den katolske kirke beder man rosenkransen til Jomfru Maria, og det er ikke usædvanligt at give drengebørn navnet Maria (f.eks. Carl Maria von Weber).

Jomfru Maria i Kunsten og Åbenbaringer

Marias store rolle i kirken har ført til mange faste motiver i billedkunsten. Både i ortodoks og katolsk kunst ses ofte Maria med Jesusbarnet (ikonografi). I katolsk kunst er hun også en fast figur ved korsfæstelsesbilleder, i Pietà-motivet (med den nedtagne Jesus) og ved Bebudelsen (Annunciata). I danske kirker ses Maria ofte på kalkmalerier og altertavler, typisk med Jesusbarnet eller som jomfru- eller himmelkronet.

Der findes også et meget stort antal beretninger om åbenbaringer af Jomfru Maria. Nogle af disse er anerkendt af kirken og er blevet mål for pilgrimsrejser (f.eks. Lourdes, Fátima, Guadalupe). Andre, som Garabandal og Medjugorje, er ikke anerkendt af Vatikanet. Fra den ortodokse kirke kendes også åbenbaringer (f.eks. Den hellige Andreas af Konstantinopel, prins Andrey Bogolyubsky, Den hellige Seraphim af Sarov). Fænomener som "grædende ikoner" (f.eks. i Alexander Nevskijkirken i København i 1995) giver anledning til debat. Kirkernes holdning er ofte forsigtig, da sådanne hændelser kan skabe sensationalisme og uro.

Hvor er Maria Magdalene Begravet?

Mens Jomfru Marias skæbne efter himmelfarten er et dogme i den katolske kirke, er Maria Magdalenes skæbne efter Apostlenes Gerninger mindre klart beskrevet i kanoniske tekster. En stærk tradition i Sydfrankrig, specifikt i byen Saint-Maximin-la-Sainte-Baume i Provence, hævder, at Maria Magdalene ligger begravet i krypten under den kolossale basilika Sainte Marie-Madeleine. Denne basilika er et vigtigt pilgrimsmål og betragtes af lokale som den tredje vigtigste grav i kristendommen, efter Jesu grav i Jerusalem og Peters grav i Rom.

Ifølge denne legende ankom Maria Magdalene med et mindre selskab til kystbyen Les-Saintes-de-la-Mer og udbredte kristendommen i Provence. De sidste 30 år af sit liv skulle hun have tilbragt i en grotte i bjergene bag Saint-Maximin-la-Sainte-Baume. En legende, som maleren Caravaggio tog afsæt i, fortæller, at hun syv gange om dagen blev transporteret af engle til Guds nærhed.

Arkæologiske udgravninger omkring 1279 understøttede denne tradition og førte til, at den franske konge Philippe III besluttede at opføre den store basilika til ære for Maria Magdalene. Byggeriet stod på i flere århundreder. Basilikaen overlevede den franske revolution, angiveligt fordi Lucien Bonaparte beordrede organisten til at spille "La Marseillaise", hvilket formildede de revolutionære. Basilikaen, med sit store orgel fra 1772, er stadig åben for besøgende, og krypten med de påståede grave for Maria Magdalene og den hellige Maximin kan beses. Hvert år den 22. juli fejres Maria Magdalene med festligheder og processioner i Saint-Maximin-la-Sainte-Baume.

Det skal dog bemærkes, at der er en vis uvished forbundet med Maria Magdalenes skæbne. Et apokryft skrift, Maria-evangeliet, omhandler hende, men er ikke bevaret i sin helhed og regnes ikke blandt Bibelens autoriserede tekster. Andre kilder peger på, at hun døde i Efesos i det antikke Grækenland (i dag Tyrkiet). Teorier som dem populariseret af Dan Brown om hendes tilstedeværelse i Leonardo da Vincis "Den sidste Nadver" som den "elskede discipel" (påstået forklædt som Johannes) afvises af kunsthistorikere som historisk ukorrekte og baseret på fejlagtige fortolkninger. Figuren er bredt anerkendt som apostlen Johannes, hvis feminine fremstilling skyldes Leonardos stil. Desuden ville Maria Magdalenes tilstedeværelse ikke have været kontroversiel, da hun var æret som "apostlens apostel".

Sammenligning: Maria Magdalene vs. Jomfru Maria

Ofte Stillede Spørgsmål

Er Maria Magdalene og Jomfru Maria den samme person?
Nej, ifølge de kanoniske bibelske tekster og den nuværende, mest udbredte kirkelige fortolkning er Maria Magdalene og Jomfru Maria to forskellige personer. Jomfru Maria var Jesu mor, mens Maria Magdalene var en af hans disciple og et vigtigt vidne til hans opstandelse.

Var Maria Magdalene en prostitueret?
Forestillingen om Maria Magdalene som en tidligere prostitueret stammer fra en historisk fortolkning, der identificerede hende med synderinden, der salvede Jesu fødder. Denne fortolkning, som var udbredt tidligere (f.eks. af Pave Gregor den Store), er nu afvist af de fleste kirker, herunder den romersk-katolske. Selvom forestillingen lever videre i kunst og populærkultur, betragtes Maria Magdalene, Maria fra Bethania og synderinden generelt som tre forskellige personer.

Var Maria Magdalene gift med Jesus?
Der er ingen historiske beviser i de kanoniske bibelske tekster eller de fleste apokryfe skrifter, der understøtter teorien om, at Maria Magdalene var gift med Jesus eller havde et seksuelt eller romantisk forhold til ham. Denne teori stammer primært fra moderne spekulationer og særtolkninger af visse tekster, men afvises af flertallet af bibelforskere og kirken.

Hvor siges Maria Magdalene at være begravet?
En stærk tradition i Saint-Maximin-la-Sainte-Baume i Provence, Frankrig, hævder, at Maria Magdalene ligger begravet i krypten under basilikaen der. Dette sted er et vigtigt pilgrimsmål. Dog peger andre kilder på Efesos som hendes dødssted.

Hvorfor kaldes Maria Magdalene for "apostel til apostlene"?
Maria Magdalene kaldes "apostel til apostlene", fordi hun ifølge evangelierne var blandt de allerførste vidner til Jesu opstandelse og blev sendt af Jesus selv for at bringe budskabet om opstandelsen til de mandlige apostle, som endnu ikke havde set ham. 'Apostel' betyder 'sendebud'.

Afslutningsvis kan det fastslås, at selvom Maria Magdalene og Jomfru Maria begge er kvinder med navnet Maria, der spillede afgørende roller i Jesu liv og i den tidlige kristendom, skildres de som distinkte personer i de bibelske beretninger og i den etablerede kirkelige tradition. Spekulationer og alternative teorier findes, men de bygger ikke på det grundlag, der anerkendes af de store kirkesamfund.

Kunne du lide 'Maria Magdalene og Jomfru Maria: Er de ens?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.