Maren Uthaugs 11% & 88%: En Dystopisk Fremtid

Maren Uthaug har etableret sig som en af Danmarks mest markante stemmer, især anerkendt for sin evne til at konfrontere tabuer og skildre komplekse menneskelige relationer med en unik blanding af alvor, humor og groteske elementer. Hendes forfatterskab, der spænder fra de populære tegneseriestriber 'Ting jeg gjorde...' til prisvindende romaner, tør udforske de mørkere kroge af samfundet og den menneskelige natur. Med romanerne '11%' og '88%' dykker Uthaug ned i en radikal, dystopisk fremtidsvision, der vender op og ned på kendte samfundsstrukturer og udfordrer læserens opfattelse af køn, magt og sameksistens.

Udgivelsen af '11%' i 2022 markerede et højdepunkt i hendes karriere, kronet med modtagelsen af De Gyldne Laurbær. Bogen fængslede læsere og kritikere med sin skarpe samfundskritik og sit levende persongalleri. Nu, med udgivelsen af '88%', vender Uthaug tilbage til dette fremtidsunivers for at udforske konsekvenserne og årsagerne bag den verden, hun først introducerede. Disse to romaner udgør tilsammen et fascinerende indblik i en mulig (omend ekstrem) fremtid, der tvinger os til at reflektere over nutidens udfordringer.

Hvad handler '11%' om? En verden uden mænd?

'11%' tager os med flere hundrede år ud i fremtiden, langt efter en begivenhed kaldet Evolutionen. Samfundet er radikalt forandret. Det styres nu af kvinder, der blot omtales som Mennesker. Mænd, eller 'hanner' som de konsekvent kaldes, er en sjældenhed og lever under streng kontrol. Deres eksistens er primært reduceret til at bebo et avlscenter på Lolland, et sted kvinder kan besøge for enten fornøjelse eller befrugtning. Denne drastiske samfundsindretning er ikke opstået ud af ingenting, men er en direkte konsekvens af en kombination af faktorer, herunder en global klimakatastrofe og mænds historiske tendens til at skabe utryghed, konflikt og vold. Som en af bogens centrale karakterer, lægen Eva, formulerer det med skræmmende klarhed:

“Du ved vel, at 96 % af alle mord blev begået af mænd, da de gik frit. Du skal huske, at det ikke er menneskeheden som art, der er morderisk, det er mænd, der er det … du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”

Citatet slår tonen an for romanens præmis og forklarer den radikale løsning, som samfundet har fundet frem til. Titlen, '11%', refererer direkte til den procentdel af hanner, der maksimalt er tilladt i samfundet på et givent tidspunkt. Dette tal er ikke blot en statistisk detalje, men et symbol på den ekstreme kontrol, der udøves for at opretholde den nye verdensorden.

Romanens handling centreres omkring fire meget forskellige kvinder, hvis skæbner flettes sammen. Medea er en mystisk skikkelse, en slags moderne heks, der bor i en stor, forfalden villa på Frederiksberg. Villaen fungerer som et uofficielt kloster med sine tolv værelser, hvor hun bor sammen med andre skæve eksistenser og et væld af dyr. Wicca er en præstinde inden for den nye, kvindelige tro, bosat i et af de moderne Rundområder. Eva er lægen ved avlscentret på Lolland, en repræsentant for det etablerede samfund. Endelig er der Stille, tidligere kendt som Benja, der mistede evnen til at tale og nu bor i klosteret hos Medea.

Disse fire kvinders liv tager en uventet drejning, da en syvårig dreng pludselig dukker op "på fri fod" – en begivenhed der ryster samfundets grundvold, da drenge af den alder normalt er strengt isoleret. Medea føler et særligt ansvar for drengen, da hun har holdt ham skjult siden hans mor, en såkaldt amazone, søgte tilflugt i klosteret og døde under fødslen. Drengens tilstedeværelse tvinger de fire kvinder til at samarbejde, på trods af deres forskellige baggrunde og synspunkter, og sætter dem på kant med samfundet.

Verden i '11%' er rig på groteske og fascinerende detaljer. Medea overlever ved at eksperimentere med medicin og avle dyr, især slanger, som hun leverer til de kirkelige ritualer. En konstant udfordring er manglen på testosteron, en essentiel mangelvare i denne kvindedominerende verden. Testosteron er nødvendigt for Medeas kæmpeslange, Pythia, og må tilvejebringes gennem avl og tapning af dyreblod. Medeas ønske om at sikre fremtidig adgang til testosteron var delvist motivationen for at beholde drengen.

En anden central indtægtskilde for Medea er hendes "kærlighedskager", en blanding af blod, chokolade og ekstrakter fra planter og dyr. Disse sælger hun til Lars, en "mandedame" der bor i Gaden. Lars er en unik karakter, der fungerer som amme for babyer med særlige behov og samtidig betjener forlystelsessyge kvinder med en silikonepenis. Lars betaler godt for kagerne, der angiveligt øger kundernes tilfredshed og kærlighedsevne. Både klosteret og Gaden ligger i Slummen, de gamle byområder, der gradvist opsluges af naturen, hvor planter bryder frem gennem bygninger. Kun enkelte strukturer som Medeas villa står endnu. Slummen er hjemsted for dem, der lever uden for samfundets normer.

En Dystopi med Munterhed og Dybere Temaer

På trods af det dystopiske setup er tonen i '11%' ofte munter, let og grotesk, præcis som kendt fra Uthaugs tidligere værker. Sproget flyder let og gør læseren hurtigt fortrolig med den nye verden. Religionen har tilpasset sig; Gud er for længst afsløret som Gudinde, da det ellers ville være "for dumt" at forklare en søn uden en far. Seksualitet og kropslighed er integreret i samfundet; orgasmen er en eksplosiv energi, der læres i skolefaget Krop, og som på gode dage endda kan få stueplanter til at gro. Modsætningen hertil står den mytologiske frygt for "dengang mændene bestemte", en tid præget af krig, klimaødelæggelse og drab.

Romanen er ikke udelukkende en dommedagsskildring. Samfundet har opnået en form for balance mellem mennesker og natur. Vold er stort set fraværende. Økonomisk kriminalitet eksisterer, men straffen er anderledes – de skyldige interneres for en periode som "tænksomme". Selv centermændene beskrives som føjelige og massivt medicinerede for at sikre, at de opfylder deres primære formål: at tilfredsstille kvinder.

Karaktererne i '11%' er komplekse. De fire hovedkvinder bærer alle på hemmeligheder og indre konflikter. Stilles tavshed skyldes tabet af hendes barndomsveninde. Medea og Wicca er kompromisløse i deres overbevisninger, mens Eva, der repræsenterer samfundets støtter, finder en uventet lykke. Alle fire presses på deres moral og evne til kærlighed, især i relation til den dreng, der binder dem sammen og tvinger dem til at handle på måder, der udfordrer samfundets regler.

Maren Uthaug er mester i at konfrontere store tabuer, som også ses i hendes tidligere roman 'En lykkelig Slutning', der skildrede et samfund, hvor befolkningstallet holdes nede ved at tillade fødsler kun efter et dødsfald. I '11%' gør hun det klart, at selv en civilisation i balance kræver restriktioner. Det, der er godt for fred og klima, er ikke nødvendigvis godt for mænd. Alt har en pris.

Indirekt retter Uthaug også et kritisk blik mod menneskets – og måske især mænds – trang til at kontrollere, undertvinge og sætte præg på naturen og omverdenen. Ambitioner, som menneskeheden traditionelt har været stolt af. Bogen rejser spørgsmålet: Kunne vi i stedet leve mere i harmoni med naturen, måske endda begrænse vores adfærd og antal?

Romanen placerer sig i en interessant strøm af moderne, dystopiske værker. Den kan sammenlignes med Margaret Atwoods 'Tjenerindens Fortælling', der også udforsker reproduktionsproblemer, men med omvendt fortegn, hvor kvinderne undertrykkes. Solvej Balles 'Om udregning af rumfang', der modtog Nordisk Råds litteraturpris 2022, sætter tiden i stå og demonstrerer menneskets afhængighed af ydre forhold. Uthaugs vision er lige så tankevækkende, men med en unik, underholdende og grotesk tone, der gør den til en fornøjelse at læse på trods af de alvorlige temaer.

'88%': Fortællingen om Hvorfor Det Hele Startede

Med udgivelsen den 1. november 2024 følger Maren Uthaug op på succesen med '11%' med romanen '88%'. Denne bog dykker dybere ned i årsagerne til den radikale samfundsændring. Som Uthaug selv forklarer: “I 88% får læseren forklaret, hvorfor det oprindeligt var nødvendigt at skille sig af med mænd. Det kunne jo ikke blive ved med at gå.”

Handlingen i '88%' foregår halvtreds år efter begivenhederne i '11%'. Samfundet er fortsat domineret af kvinder, og mænd holdes stadig i sikrede centre, selvom eksperimenter med at lade "frilandsmænd" eksistere har vist sig at slå fejl. Bogen tager os med tilbage til fortiden, især til 1990'erne, en tid der i romanens univers kaldes "halvfemsere", som et afgørende øjeblik i historien. Det beskrives som det sidste årti, hvor mænd "kunne være mænd", en periode hvor de fleste var blevet overbevist om, at ligestillingen var opnået, selvom kvinder stadig var underlagt patriarkatets strukturer.

Et centralt og meget apropos passage i '88%' reflekterer over datidens holdninger, især i lyset af nutidens debat om sexisme:

“Det ville ikke være første gang i sine liv efter Evolutionen, hun stødte på hanner i det fri. Her tænkte hun ikke på de små, afsidesliggende øsamfund rundtomkring, hvor 1% af befolkningen stadig levede efter gamle skikke og strukturer. Fra den tid, de kaldte halvfemserne, som mere præcist refererede til nitten halvfemserne. Det sidste årti i verdenshistorien, hvor mænd kunne være mænd, hvor de havde fået bildt de fleste ind, at der var ligestilling mellem kønnene, selv om kvinden stadig var underlagt patriarkatets strukturer. Hvor feminisme stadig var et skældsord, og kvinder var bedre tjent med at være alene med en bjørn i skoven end en mand. For hvis bjørnen angreb hende, ville retssystemet og samfundet i det mindste tro på hende og have sympati med hende. Og ikke udskamme hende og sige, at det var hendes egen skyld, at hun var blevet lemlæstet, for hun havde vel lokket bjørnen selv.”

Denne passage, og Uthaugs egne kommentarer, understreger bogens fokus på den manglende seksuel ligestilling og det kvinder måtte finde sig i, herunder "skurvognshumor", og hvordan feminister blev latterliggjort. Uthaug påpeger, at sand ligestilling ikke kan eksistere uden seksuel ligestilling, idet hun fremhæver den ulige bedømmelse af mænd og kvinder baseret på deres seksuelle adfærd (slut-shaming) og den ydmygelse, der ligger i mandlig voldtægt, fordi det traditionelt er noget, der kun "overgår kvinder".

Titlen '88%' forklares også i bogen: den repræsenterer den procentdel af kvinder, der forstår, at mænd ikke kan gå frit rundt i samfundet. Resten – de 12% – tager fejl. Dette tal danner rammen for romanens plot, hvor enkelte kvinder stadig nærer tanken om, at mænd er mennesker. To kvinder bliver besatte af tanken om at befri en han fra avlscentret på Lolland; den ene i jagten på venskab, den anden med et ønske om at parre sig. Deres mission møder modstand fra "urkvinden" Inga fra det nordligste Norge, der med sin slæde trukket af rensdyr rejser sydpå for at stoppe dem. Hun ved, at en succesfuld befrielse vil føre til samfundets sammenbrud, en gentagelse af fortidens kaos.

Maren Uthaugs Bidrag til Litteraturen

Maren Uthaug er mere end blot en forfatter; hun er en samfundskommentator, der bruger fiktionens rammer til at stille skarpe spørgsmål ved vores nutid. Hendes evne til at blande det dybt alvorlige med det legende, det groteske og det humoristiske gør hendes romaner både tankevækkende og særdeles underholdende. Fra de tidlige striber, der fangede hverdagens absurditeter, til romaner, der udforsker komplekse familieforhold og samfundsmæssige strukturer, har Uthaug konsekvent vist en vilje til at udfordre komfortzoner.

Med '11%' og '88%' leverer hun et originalt og provokerende bidrag til den dystopiske genre. Hun tvinger læseren til at overveje, hvilke omkostninger der er forbundet med fred og balance, og om de strukturer, vi tager for givet, er så naturlige eller retfærdige, som vi tror. Hendes fremtidsvisioner er ekstreme, men de tjener som et spejl for nutidens problemer med køn, magt, vold og vores forhold til naturen.

At '11%' blev tildelt De Gyldne Laurbær vidner om dens litterære kvalitet og kulturelle relevans. Bogens succes, der også har ført til oversættelser til flere sprog, cementerer Uthaugs position som en internationalt interessant forfatter. '88%' tegner til at være en lige så vigtig og tankevækkende fortsættelse, der yderligere belyser de underliggende årsager til den verden, vi mødte i den første bog.

Ofte Stillede Spørgsmål om Maren Uthaugs Dystopier

Herunder finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om Maren Uthaugs romaner '11%' og '88%'.

Hvorfor hedder Maren Uthaugs bog '11%'?

Romanen '11%' er opkaldt efter den procentdel af mandlige individer ('hanner'), der på et givent tidspunkt er tilladt at eksistere i det fremtidige samfund, der er domineret af kvinder. Tallet symboliserer den ekstreme begrænsning på mænds antal og frihed.

Hvad handler '11%' af Maren Uthaug om?

'11%' foregår i en dystopisk fremtid, hvor kvinder styrer samfundet, og de få overlevende mænd holdes i et avlscenter på Lolland. Bogen udforsker, hvordan dette samfund er opstået som følge af klimakatastrofe og mænds historiske voldelighed. Handlingen følger fire kvinder, hvis liv forstyrres, da en dreng dukker op uden for centret, hvilket tvinger dem til at konfrontere samfundets regler og deres egne moralske grænser. Bogen behandler temaer som køn, magt, balance mellem menneske og natur, og konfrontation med tabuer.

Hvad handler '88%' af Maren Uthaug om?

'88%' er en fortsættelse til '11%' og foregår 50 år senere. Bogen forklarer dybere årsagerne til, hvorfor det i romanens univers blev nødvendigt at fjerne mænd fra det frie samfund. Den reflekterer over fortiden, især 1990'erne, som en tid med manglende ligestilling og patriarkalske strukturer. Plottet drives af en gruppe kvinder, der ønsker at befri en mand fra avlscentret, og de konflikter dette medfører i samfundet. Titlen '88%' refererer til den procentdel af kvinder, der forstår nødvendigheden af at holde mænd under kontrol.

Hvorfor hedder Maren Uthaugs bog '88%'?

Titlen '88%' symboliserer den overvældende majoritet af kvinder i romanens fremtidssamfund (88%), som mener, at mænd ikke kan tillades at leve frit i samfundet, i modsætning til de resterende 12%, der tager fejl ifølge bogens præmis.

Har '11%' vundet priser?

Ja, Maren Uthaugs roman '11%' vandt den prestigefyldte danske litteraturpris De Gyldne Laurbær i 2022.

Er '88%' en fortsættelse til '11%'?

Ja, '88%' er en direkte fortsættelse til '11%' og bygger videre på det univers og de temaer, der blev introduceret i den første bog.

Hvor kan jeg købe bøgerne?

Begge romaner, '11%' og '88%', kan købes online hos diverse boghandlere samt i fysiske boghandler landet over.

Konklusion

Maren Uthaugs '11%' og '88%' er mere end blot underholdende historier; de er skarpe, satiriske og dybt originale kommentarer til vores egen tid. Gennem en ekstrem og fascinerende fremtidsvision tvinger Uthaug os til at se på køn, magt, vold og ligestilling med nye øjne. Hendes evne til at blande det alvorlige med det humoristisk groteske skaber en læseoplevelse, der både er medrivende og efterlader stof til eftertanke længe efter, at sidste side er vendt. Begge bøger anbefales varmt til alle, der sætter pris på intelligent, modig og velskrevet litteratur, der tør udfordre konventionerne.

Kunne du lide 'Maren Uthaugs 11% & 88%: En Dystopisk Fremtid'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.