Fremtiden for Olie og Gas i Nordsøen

Danmark har en lang og betydningsfuld historie med udvinding af olie og gas fra den danske del af Nordsøen. Siden produktionen begyndte i 1972, har sektoren spillet en afgørende rolle for den danske økonomi. Indtægterne fra olie og gas har bidraget væsentligt til statskassen, understøttet udviklingen af velfærdssamfundet gennem skatteindtægter, eksportindtægter og overskud fra selskaberne. Dette har gjort Danmark til en vigtig aktør på det europæiske energimarked i årtier.

Over en lang periode, specifikt fra 1997 til 2018, var Danmark faktisk nettoeksportør af både olie og naturgas. Dette betød, at landet samlet set solgte mere olie og gas til udlandet, end det selv importerede. Situationen har dog ændret sig. Danmark er nu nettoimportør af olie, hvilket understreger en ændring i balancen mellem indenlandsk produktion og forbrug. For naturgassens vedkommende viser prognoser, at Danmark potentielt kan fortsætte som nettoeksportør indtil midten af 2030'erne. Det er dog vigtigt at bemærke, at den aktuelle danske import og eksport af gas kan variere betydeligt hen over året og mellem sæsonerne, da det afhænger af den konkrete driftssituation i hele gassystemet.

Økonomisk Betydning og Arbejdspladser

Den danske olie- og gasindustri har igennem de seneste 50 år tiltrukket enorme investeringer. Olieselskaber har pløjet store summer i efterforskning, udbygning og drift af felterne i Nordsøen. Disse investeringer er ikke kun afgørende for at opretholde produktionen, men de skaber også et betydeligt antal arbejdspladser. Disse jobs findes både på land, hvor den administrative og logistiske støtte håndteres, og ikke mindst offshore på de mange olie- og gasplatforme spredt ud over den danske del af Nordsøen. Industriens tilstedeværelse har således haft en bredere økonomisk effekt ud over de direkte indtægter til staten.

En Ny Kurs: Aftalen fra 2020

Et af de mest skelsættende øjeblikke for fremtiden for olie- og gasindvindingen i Danmark fandt sted den 3. december 2020. Her indgik regeringen (Socialdemokratiet) en bred politisk aftale med flere af Folketingets partier, herunder Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Konservative. Denne aftale fastsatte en klar retning for sektoren:

• Der skal ikke indvindes olie og gas i den danske del af Nordsøen efter år 2050. Dette markerer en endelig slutdato for aktiviteterne.
• Der sættes en stopper for udbudsrunder. Disse runder, som tidligere har inviteret selskaber til at efterforske efter nye forekomster, vil ikke finde sted længere.

På trods af den fastsatte slutdato for indvinding og stop for udbudsrunder, anerkendte aftaleparterne også behovet for stabilitet i perioden frem mod 2050. Det blev understreget, at det er vigtigt at sikre stabile, pålidelige og forudsigelige muligheder og vilkår for de eksisterende tilladelser og de resterende aktiviteter. Desuden blev det aftalt, at det frem mod 2050-slutdatoen fortsat skal være muligt at ansøge om nye efterforsknings- og produktionstilladelser. Dette kan ske via de såkaldte minirunde- og naboblokprocedurer, på samme måde som det har været muligt tidligere. Dette giver en vis fleksibilitet inden for den overordnede plan om udfasning.

Hvem Står for Produktionen i Dag?

Den faktiske produktion af olie og gas i den danske del af Nordsøen foregår fra en række udbyggede felter. I alt er der udbygget 21 olie- og gasfelter. Disse felter serviceres af et større antal platforme, i alt 57, som fungerer som knudepunkter for indvinding og transport af råstofferne. Driften af disse felter varetages af forskellige selskaber, der fungerer som operatører:

• TotalEnergies er operatør på langt de fleste felter, hele 15 ud af de 21 udbyggede.
• INEOS er operatør på fem felter.
• Wintershall Nordzee er operatør på ét felt.

Ud over de felter, der allerede er i produktion, findes der yderligere syv felter i den danske del af Nordsøen, som enten endnu ikke er udbygget eller kun er delvist udbygget. Fra disse felter foregår der aktuelt ingen produktion. Operatøransvaret for disse syv felter er fordelt således:

• TotalEnergies er operatør på fire af disse felter.
• INEOS er operatør på ét felt.
• Petrogas Denmark Aps er operatør på to felter.

Data, Prognoser og Statens Rolle

For at holde styr på aktiviteterne i Nordsøen og informere offentligheden, spiller Energistyrelsen en central rolle. Styrelsen offentliggør hver måned detaljerede tal for produktionen på samtlige olie- og gasfelter i den danske del af Nordsøen. Disse opgørelser er baseret på de data, som Energistyrelsen modtager direkte fra operatørselskaberne.

Energistyrelsen har også ansvaret for at udarbejde opgørelser over Danmarks reserver af olie og gas. Disse reserveopgørelser giver et billede af de mængder råstof, man forventer at kunne indvinde i fremtiden fra de kendte forekomster. Baseret på reserveopgørelserne og operatørernes planer udarbejder styrelsen prognoser for den fremtidige olie- og gasproduktion. Desuden udarbejdes økonomiske prognoser, der estimerer statens fremtidige indtægter fra sektoren samt selskabernes forventede investeringer.

For at kunne efterforske og producere olie og gas i den danske undergrund, kræver det en særlig tilladelse fra den danske stat. Denne tilladelse kaldes en koncession. Med en koncession får et selskab, eller en gruppe af selskaber, tildelt retten til at efterforske og indvinde olie og gas inden for et specifikt geografisk område. Systemet med koncessioner sikrer, at staten har kontrol med, hvem der opererer i Nordsøen, og på hvilke vilkår.

Energistyrelsen fører et løbende tilsyn med efterforskningen og produktionen under koncessionerne. Styrelsen godkender vigtige planer fra selskaberne, for eksempel planer for udbygning af nye felter eller udførelse af boringer. Som en del af sit mandat er styrelsen forpligtet til at offentliggøre en række oplysninger om produktionen. Derudover skal visse oplysninger i forbindelse med godkendelser, herunder miljømæssige aspekter, også gøres offentligt tilgængelige.

Salget af Mærsk Oil til Total

En markant begivenhed i den danske olieindustri var salget af Mærsk Oil. A.P. Møller-Mærsk koncernen valgte at sælge sin olie- og gasforretning til det franske energiselskab Total. Salget blev annonceret den 21. august 2017 og indbragte en sum på 7,45 milliarder dollar. Handlen forventedes gennemført i begyndelsen af 2018.

Mærsk Oil havde en lang historie, der startede i 1962, da A.P. Møller-Mærsk vandt retten til at udforske og udvinde olie og gas i Nordsøen. I 1975 fik selskabet specifikke rettigheder til at udvikle oliefelter i Danmark. Op til salget var Maersk Oil aktiv i flere lande ud over Danmark, herunder USA, Algeriet, Irak, Kasakhstan og Angola.

Selskabet har oplevet svingende resultater. I 2015 producerede Maersk Oil 312.000 tønder olie om dagen. Dette genererede en omsætning på 5,6 milliarder dollar, men endte med et underskud på 2,1 milliarder dollar, primært på grund af store nedskrivninger som følge af et fald i olieprisen. Til sammenligning havde selskabet i 2005 en omsætning på 4,6 milliarder dollar og et overskud på 1,2 milliarder dollar. Selskabet var, som nævnt, hårdt ramt af den lave oliepris og betydelige nedskrivninger på projekter, herunder en stor satsning i Brasilien, der måtte stoppes i 2014. I 2015 overvejede Mærsk Oil endda at stoppe produktionen i Nordsøen, hvis ikke en bedre aftale med staten kunne opnås – forhandlinger, der på det tidspunkt stadig var i gang.

Hvordan Dannses Olie og Gas?

Selve dannelsen af olie og gas er en fascinerende geologisk proces, der strækker sig over millioner af år. Råstofferne dannes primært ud fra organiske rester af mikroskopiske organismer, såsom alger og plankton, samt plantedele. Når disse organismer dør, synker de ned på bunden af have eller søer og blandes med sedimenter.

Over geologisk tid bliver disse organiske materialer begravet under tykke lag af sedimenter, typisk lerbjergarter. Disse lerlag er afgørende, da de beskytter det organiske materiale mod forrådnelse. Efterhånden som sedimentlagene bygges op, øges trykket og temperaturen dybt nede i undergrunden. Når de organiske rester udsættes for tilstrækkeligt høje temperaturer over meget lange tidsperioder, omdannes de kemisk til flydende olie og gas. Disse kulbrinter kan derefter vandre opad gennem porøse bjergarter, indtil de fanges under uigennemtrængelige lag, hvor de akkumuleres i reservoirer, der er store nok til at være kommercielt interessante at udvinde.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvornår startede Danmark med at udvinde olie og gas?
Danmark begyndte at indvinde olie og gas fra Nordsøen i 1972.

Hvor længe har Danmark været nettoeksportør af olie og gas?
Danmark var nettoeksportør af olie og naturgas fra 1997 til 2018.

Hvad er den vigtigste dato i aftalen om Nordsøens fremtid?
Den vigtigste dato er 2050, som er slutdatoen for indvinding af olie og gas i den danske Nordsø.

Hvem er de største operatører af olie- og gasfelter i den danske Nordsø?
De største operatører er TotalEnergies, INEOS og Wintershall Nordzee på de udbyggede felter, samt Petrogas Denmark Aps på nogle af de ufuldstændigt udbyggede felter.

Hvem købte Mærsk Oil?
Mærsk Oil blev solgt til det franske selskab Total.

Hvordan dannes olie og gas i undergrunden?
Olie og gas dannes fra organiske rester af alger, plankton og planter, der over millioner af år udsættes for høje temperaturer og tryk i undergrunden, typisk indlejret i lerbjergarter.

Hvilken myndighed fører tilsyn med olie- og gasproduktionen?
Energistyrelsen fører tilsyn med efterforskning og produktion og godkender planer for aktiviteterne.

Fremtiden for olie og gas i Danmark er tydeligt defineret af den politiske aftale om en udfasning i 2050. Selvom produktionen fortsat bidrager til økonomien og forsyningssikkerheden i en overgangsperiode, bevæger Danmark sig mod en fremtid, hvor disse fossile brændstoffer ikke længere vil blive indvundet fra Nordsøen. Styringen af de resterende ressourcer og de eksisterende tilladelser frem mod denne dato er fortsat et fokuspunkt for myndighederne og selskaberne i sektoren.

Kunne du lide 'Fremtiden for Olie og Gas i Nordsøen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.