Lost in Translation: Tokyos Filmiske Steder

Tokyo. For mange vesterlændinge fremstår den japanske hovedstad som selve kvintessensen af det mystiske Østen. En gigantisk metropol, der i sin pulserende døgnrytme og indhyllet i skinnende neonlys, kan minde om en scene direkte ud af Blade Runner. Det er en by, der med sin overvældende energi og uendelige muligheder er nem at lade sig forføre af, men også nem at fortabe sig i. Få film har fanget denne unikke stemning med så stor præcision og følelse som Sofia Coppolas mesterværk fra 2003, »Lost in Translation«.

Filmen, der står skrevet i filmhistoriens tykke bog som en af 00'ernes mest betydningsfulde og populære produktioner, fortsætter med at påvirke utallige turisters rejseplaner til Tokyo den dag i dag. Den dyster, men dybt fascinerende atmosfære, der gennemstrømmer filmen, er uløseligt forbundet med de fysiske steder, hvor handlingen udspiller sig. At besøge disse steder er som at træde direkte ind i filmens univers, et univers befolket af midtlivskriser, ensomhed, uventede venskaber og den overvældende følelse af at være 'lost' i en fremmed kultur.

Filmfortællingens Hjerte: Park Hyatt Tokyo

Motoren, der driver »Lost in Translation« fremad, er det umage møde mellem Bill Murrays karakter, Hollywood-stjernen Bob Harris, og Scarlett Johanssons karakter, den unge, nygifte Charlotte. Han er trukket i midtlivskrisens usynlige, skriggule T-shirt, ude af stand til at forstå, hvorfor hans ægteskab er blevet reduceret til platoniske langdistance-telefonopkald om indretning og farvevalg. Hun er rejst med sin fotograf-ægtemand, der er mere optaget af sin kameralinse end af sin kone, og hun undrer sig over voksenlivets mangel på et rejsekort, der kan føre hende mod en klar destination.

Deres veje krydses for første gang og gentagne gange i filmens ubestridte epicenter: hotellet Park Hyatt Tokyo. Dette luksuriøse hotel er ikke bare en kulisse; det er en karakter i sig selv, et gyldent bur højt over byens larm, hvor de to sjæle kan finde et midlertidigt pusterum og hinanden. Hotellet, dets berømte bar og bandet i baggrunden har, for filmelskere verden over, aldrig været det samme siden. Filmen udødeliggjorde stedet med sine skarpe oneliners, den jazzede, mørke stemning, lyden af whisky på is, og livebandets rødhårede sangerinde, der syntes at have en note af David Lynch over sig.

Park Hyatt Tokyo har hjemme på etagerne 39 til 52 i den imponerende Shinjuku Park Tower i Tokyos bydel Shinjuku. Der er en passende symbolik i, at man med ekspreselevatoren skydes fra jordniveau op i dette stemningsfyldte univers, der føles som sin helt egen verden. Alene udsigten over Tokyo by fra disse højder er betagende og går lige i 'relæet'. Byen breder sig ud mod horisonten som et uendeligt ocean af neon og lys, et spektakulært skue af højhuse, helikoptere og den kæmpemæssige metropols ånde, der strækker sig så langt øjet rækker.

Hotellet gennemgik en ombygning i 2008, men det minimalistiske og luksuriøse udtryk, der kendes fra filmen, er bevaret. Det er dog vigtigt at bemærke, at et ophold her koster 'knapper'. Forvent priser, der starter omkring 5000 kroner pr. overnatning og stiger derfra, afhængigt af værelsestype og tidspunkt på året.

New York Bar: En Bar med Sjæl

Inden for Park Hyatts mure finder man den legendariske New York Bar. Det er sjældent, man støder på en hotelbar med så distinkt en sjæl, men New York Bar formår netop dette. Den beskrives bedst som et levende tusmørke, en scene der kunne være taget ud af en magisk-realistisk roman af Murakami, hvor man fornemmer, at noget skal ske, selvom man ikke ved hvad. Det er en bar, der aldrig sover, og paradoksalt nok føles mere New York end New York selv nogensinde bliver.

Baren er ikke kun berømt for sin atmosfære og sin rolle i filmen; den kan også prale af Tokyos største udvalg af amerikanske vine og formentlig byens mest eksklusive whisky-kort. At sidde her, lytte til livejazzen, nippe til en drink og lade blikket vandre ud over byens lyshav er en oplevelse, der for mange filmentusiaster er en pilgrimsrejse værd i sig selv. Det er et sted, hvor tiden synes at stå stille, og hvor man kan reflektere over de samme temaer om fremmedgørelse og forbindelse, som filmen udforsker.

New York Grill: Udsigten og Gastronomien

På etage 52, øverst i Park Hyatt Tokyo, ligger restauranten New York Grill. Hvis man er heldig at få plads ved et af vinduesbordene her, er lykken gjort. Udsigten er lige så imponerende som fra baren, men spiseoplevelsen tilføjer en ny dimension. Restauranten er kendt for sin højkvalitets mad, herunder det berømte kobe-kød. Teksten nævner specifikt, at 180 gram kobe-kød kan koste op til 1600 kroner, hvilket understreger det eksklusive niveau. Dette er en middag, man sparer op til, men for mange vil kombinationen af den spektakulære udsigt og den udsøgte gastronomi gøre det til en uforglemmelig del af Tokyo-turen.

Tokyos Pulserende Hjerte: Shibuya Crossing

»Lost in Translation« gør et stort nummer ud af at indfange og understrege Tokyos intense atmosfære – neonlyset, menneskemængden, og den på én gang triste, men også medrivende og overvældende stemning, som en kæmpeby som Tokyo kan give. Et andet ikonisk sted, der fremhæves i filmen, er området omkring togstationen Shibuya og ikke mindst det berømte fodgængerfelt.

Fodgængerfeltet foran Shibuya Station, der ligger omkring fem kilometer fra Park Hyatt hotellet, er mere end bare et fodgængerfelt; det er et fænomen. Det er et mylder af liv, hvor studerende, unge par, rejsende, folk på vej til og fra restauranter og shoppere konstant krydser hinandens veje. Det er et kryds, hvor fodgængere passerer fra alle ender og kanter, og det menes at være verdens mest travle. Forestil dig et menneskehav, hvor op mod 3000 fodgængere sendes over i alle retninger, hver gang lyset bliver grønt – et sandt 'virvar'.

At opleve Shibuya Crossing er en sansebombardement af lyde, lys og bevægelse. Det er et symbol på Tokyos energi og dens uendelige strøm af mennesker. De bedste overbliksbilleder af dette spektakel får man fra tagterrassen hos Mag’s Park, der ligger lige over for togstationens udgang. At besøge stedet efter mørkets frembrud, når menneskemængden er størst, og neonlysenes magi er mest uimodståelig, er en oplevelse, der virkelig indkapsler den følelse af overvældelse og fascination, som filmen portrætterer.

Andre Filminspirerede Steder i Tokyo

Selvom Park Hyatt Tokyo og Shibuya Crossing er de primære lokationer fra »Lost in Translation«, byder Tokyo på flere steder, der har opnået filmisk berømmelse. Hvis man har økonomien til et ophold på Park Hyatt og ønsker at udvide sit film-tema, er der andre interessante destinationer, dog uden direkte forbindelse til Coppolas film.

Gonpachi Nishiazabu: Kendt fra Kill Bill

Restauranten Gonpachi Nishiazabu blev udødeliggjort i en anden berømt film, Quentin Tarantinos »Kill Bill«. En drabelig kampscene mellem hovedpersonen Beatrix Kiddo (Uma Thurman) og en bande japanske sværdsvingere, samt den diabolske Gogo Yubari, udspiller sig i restaurantens lokaler. Dette har naturligvis givet spisestedets omsætning et markant løft. Gonpachi byder på en stemningsmættet atmosfære og er som regel proppet til sidste bord. Gæsterne bænkes ved lange fællesborde eller i små båse. Specialiteten er små 'sticks', grillspyd med grøntsager, fisk eller kød, tilberedt direkte fra den buldrende grill i det åbne køkken. Forvent en støjende, men intim atmosfære, hvor man bliver mæt og glad for under 200 kroner pr. kuvert – en markant kontrast til New York Grill.

Ghibli Museet: En Hyldest til Japansk Animation

I den mere fredelige og absolut børnevenlige afdeling finder man Tokyos Ghibli Museum, der ligger omkring 15 kilometer fra Park Hyatt hotellet. Dette museum er et must for filmfolket, især fans af japansk tegnefilm, der i stigende grad vinder frem internationalt med klassikere som »Ponyo« og »Min nabo Totoro«. Museet er en hyldest til Studio Ghibli, grundlagt af filmmagerne Isa Takahata og Hayao Miyazaki, der ønskede at skabe kommercielle tegnefilm baseret på filosofien om, at 'Filmens karakterer skal langsomt udfoldes i deres hverdagsliv og give dem en realisme langt fra actionfilms univers. Det er for os nøglen til at vinde publikums hjerter.'

Ghibli Museet er indrettet med mottoet »Lad os fare vild sammen«, og der er ingen fast rute. Museet er en blanding af uhyggelig, hyggelig og nuttet japansk stemning. I modsætning til nutidens digitale animationsfilm bruger Studio Ghibli rigtige farver, og denne æstetik går igen på museet, der hylder selskabets imponerende bagkatalog af filmproduktioner.

Sammenligning af Filmiske Steder

For at give et overblik over de nævnte lokationer og deres relevans for filminteresserede besøgende i Tokyo, kan vi sammenligne dem:

Ofte Stillede Spørgsmål om Lost in Translation i Tokyo

Mange, der elsker »Lost in Translation« og planlægger en tur til Tokyo, har specifikke spørgsmål om at besøge filmens steder. Her er svar på nogle af de mest almindelige:

Kan man besøge New York Bar uden at bo på Park Hyatt Tokyo?
Ja, det er muligt at besøge New York Bar, selvom man ikke er gæst på hotellet. Der kan dog opkræves et cover charge, især om aftenen, når der er livemusik. Det anbefales at tjekke hotellets hjemmeside eller kontakte dem direkte for de mest opdaterede informationer om åbningstider, livemusik-tider og eventuelle gebyrer.

Er udsigten fra Park Hyatt Tokyo virkelig så imponerende som i filmen?
Ja, udsigten fra de øverste etager af Shinjuku Park Tower, hvor Park Hyatt ligger, er bredt anerkendt som en af de mest spektakulære i Tokyo. Hotellets beliggenhed giver et panorama over byens skyline, især imponerende ved tusmørke og om natten, når lysene tændes. Mange gæster og besøgende bekræfter, at udsigten lever fuldt ud op til forventningerne skabt af filmen.

Er Shibuya Crossing altid så travlt som det ser ud?
Shibuya Crossing er kendt for at være et af verdens travleste fodgængerfelter, og det er ofte meget fyldt med mennesker, især i myldretiden og i weekenderne. Scenerne i filmen er realistiske for, hvordan det kan se ud. For den mest intense oplevelse af menneskemylderet og neonlysene bør man besøge det om aftenen.

Er det dyrt at besøge de steder, der optræder i filmen?
Omkostningerne varierer meget. At bo på Park Hyatt Tokyo er en luksusoplevelse og meget dyr. At besøge New York Bar for en drink er også i den dyre ende, men mere overkommeligt end et hotelophold. At spise på New York Grill er ligeledes en kostbar affære. At opleve Shibuya Crossing er gratis, men at få den bedste udsigt fra en omkringliggende café eller udsigtspost kan koste lidt. Steder som Gonpachi er mere prisvenlige, mens Ghibli Museet har en fast entrépris.

Er Gonpachi restauranten og Ghibli Museet med i "Lost in Translation"?
Nej, Gonpachi Nishiazabu er kendt fra Quentin Tarantinos film »Kill Bill«, og Ghibli Museet er dedikeret til animation fra Studio Ghibli. Selvom de er populære filmlokationer/attraktioner i Tokyo, optræder de ikke i »Lost in Translation«. Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige filmiske steder i byen.

Konklusion

At udforske Tokyo gennem linsen af »Lost in Translation« er en unik måde at opleve byen på. Fra de rolige, luksuriøse højder af Park Hyatt Tokyo og den sjælfulde New York Bar til det pulserende kaos ved Shibuya Crossing, tilbyder filmen en rejseplan, der fører dig til nogle af Tokyos mest ikoniske og stemningsfulde steder. Selvom et besøg på Park Hyatt kan være en stor investering, er oplevelsen af at stå, hvor Bill Murray og Scarlett Johansson stod, og indsnuse den atmosfære, der definerede deres filmiske møde, for mange filmentusiaster alle pengene værd. Uanset budget kan man dog altid opleve den overvældende energi ved Shibuya Crossing, et sted der mere end noget andet symboliserer den fascinerende, og til tider forvirrende, essens af Tokyo – en by hvor det er let at blive 'lost', men også at finde uventede forbindelser.

Kunne du lide 'Lost in Translation: Tokyos Filmiske Steder'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.