Den Kongelige Livgarde: Historie og Tjeneste

Den Kongelige Livgarde er mere end blot en militær enhed; den er en levende del af Danmarks historie og et symbol på nationens forbindelse til kongehuset. Siden sin oprettelse i 1658 har Livgarden tjent trofast, både som ceremonielt vagtkorps for den kongelige familie og som et aktivt infanteriregiment inden for Hæren. At træde ind i Livgardens rækker er at blive en del af en stolt tradition, præget af disciplin, ære og en unik kammeratskab.

Regimentet, der i daglig tale blot kaldes Livgarden, blev grundlagt af Frederik 3. den 30. juni 1658. Oprettelsen skete i erkendelse af, at Roskildefreden med svenskerne sandsynligvis ville blive kortvarig. Livgarden var fra starten unik, da den som det eneste danske regiment udelukkende bestod af soldater fra det danske område, og kommandosproget var dansk – i modsætning til resten af Hæren, hvor tysk var udbredt. Dette skulle sikre en større loyalitet over for kongen. Gennem historien har regimentet båret forskellige navne, men 'Den Kongelige Livgarde til Fods' har været det mest vedholdende, indtil det i dag blot er kendt som Den Kongelige Livgarde efter nedlæggelsen af Livgarden til Hest.

Uddannelsen og Rammerne

At blive garder indebærer en grundig og krævende uddannelse. Uddannelsen varer i alt 8 måneder og omfatter både en basismilitær uddannelse og en specialiseret vagtuddannelse. Under uddannelsen bor de værnepligtige sammen på kasernen, hvilket bidrager til at opbygge et stærkt fællesskab og gensidig forståelse blandt garderne. Det er en periode med intens træning, hvor garderne lærer alt fra militære grundfærdigheder til den præcision og ceremoniel, der kendetegnes ved vagttjenesten.

Økonomi under Uddannelsen

Under den 8 måneder lange uddannelse modtager de værnepligtige en månedlig ydelse. Pr. 1. april 2025 takst er denne ydelse 9.034,17 kr. om måneden før skat. Selvom man selv betaler for kost, modtages der en skattefri kostgodtgørelse på 263 kr. pr. kalenderdag (pr. 1. november 2024 takst). Dette hjælper med at dække de daglige leveomkostninger under tjenesten.

Efter Endt Værnepligt

Når værnepligten er fuldført, modtager garderen et uddannelsesbevis. Dette bevis dokumenterer den viden, de færdigheder og de kompetencer, som er opnået i løbet af tjenesten. Uddannelsesbeviset er anerkendt og kan være en værdifuld ressource, når man søger ind på et studie eller søger job i det civile liv, da det vidner om disciplin, ansvarlighed og evnen til at arbejde under pres.

Højde og Ligestilling i Livgarden

Livgarden har historisk haft et højdekrav for værnepligtige. Siden 1817 har dette krav været gældende, men ifølge Institut for Menneskerettigheder har definitionen af højdekravet for mænd og kvinder ikke altid været ens. I dag er kravet for at blive værnepligtig i Livgarden 169 centimeter. Dette krav gælder for både mænd og kvinder. Selvom en gennemsnitlig dansk kvinde på 167 centimeter ikke opfylder kravet, kan kvinder, der er 169 centimeter eller højere, altså sagtens gøre tjeneste i Livgarden på lige fod med mænd, der opfylder samme krav.

Livgardens Historie og Deltagelse i Krige

Siden sin oprettelse har Livgarden deltaget i en lang række af Danmarks vigtigste slag og konflikter. Regimentet var første gang i kamp kort efter oprettelsen, under belejringen af København i 1658-1660, hvor garderne udgjorde en betydelig del af den danske styrke. Derefter har Livgarden deltaget i stort set alle danske krige, herunder slag som Lund 1676, Malmø 1677, Helsingborg 1710, Gadebusch 1712, Stralsund 1715, Isted 1850 og Dybbøl i både 1848 og 1864. Den 9. april 1940 stod Livgarden ved Amalienborg under den tyske invasion.

I nyere tid har Livgarden fortsat sin tradition for at tjene riget ved også at udsende personel til internationale operationer. Gardere fra Livgarden har været deployeret til konflikt- og fredsbevarende missioner i områder som Cypern, Kroatien, Bosnien, Kosovo, Eritrea, Afghanistan og Irak. Desværre har denne tjeneste også haft sin pris, og Livgarden har mistet soldater under disse missioner, senest i Irak i 2006 og i Afghanistan.

Regimentets faner bærer navnene på de slag, hvor Livgarden har udmærket sig, som en permanent påmindelse om regimentets lange og ærefulde kamphistorie. Mottoet for Den Kongelige Livgarde er det latinske ”

Pro Rege Et Grege

” – hvilket betyder ”For Konge og Folk”. De forskellige bataljoner og kompagnier inden for regimentet har desuden deres egne, supplerende mottoer, der afspejler deres enhedsånd og mission.

Organisation og Vagttjeneste

Den Kongelige Livgarde består i dag af flere enheder. I/Livgarden fungerer som panserinfanteribataljoner og indgår i Hærens 1. Brigade. II/Livgarden er uddannelsesbataljonen, der varetager værnepligtsuddannelsen. Gardere, der aftjener værnepligt, gør typisk tjeneste ved II/Livgarden eller III/Livgarden. Udover disse kamp- og uddannelsesenheder er der også en vagtkompagni, der er ansvarlig for den ceremonielle vagttjeneste ved de kongelige slotte og palæer.

Vagttjenestens Steder

Livgardens vagttjeneste er til stede, hvor den kongelige familie opholder sig. Siden 1794 har

Amalienborg

været hovedresidensen, og her ses det mest kendte vagtskifte dagligt. Derudover bestrider Livgarden vagten ved Fredensborg Slot, Marselisborg Slot i Aarhus og Gråsten Slot, når monarken eller medlemmer af kongefamilien opholder sig der. Ved særlige begivenheder som statsbesøg, bryllupper eller barnedåb kan Livgarden også stille vagt ved Christiansborg Slot.

Vagttjenestens Struktur

Vagtkompagniet er inddelt i fire vagthold, nummereret 1. til 4. vagthold. Traditionelt omfatter 1. vagthold de højeste gardere (mindst 175 cm), mens 4. vagthold består af gardere, der også opfylder minimumskravet på 169 cm. Hvert vagthold har tilknyttet en farvet delingssløjfe (rød, hvid, blå, gul), som angiver deres vagthold på M/11 uniformen og farvede sabelkviste til den blå/røde gallauniform.

Hver dag er ét vagthold på tjeneste i 24 timer, typisk startende kl. 12. Vagtholdet er yderligere opdelt i tre 'afløsninger'. Hver afløsning er på vagtpost i to timer ad gangen, efterfulgt af fire timer i vagtstuen til hvile eller andre opgaver. En typisk uge for et vagthold involverer skiftende vagtdage, fridage og såkaldte 'Ø-dage', som bruges på at øve eksercits. Efter en periode med tilstrækkelig træning kan garderne opnå 'Ø-fri' på disse dage.

Typer af Vagt ved Amalienborg

Vagtens størrelse og sammensætning ved Amalienborg afhænger af, hvem af den kongelige familie der er til stede. Der skelnes primært mellem tre typer af vagt:

Ved en Kongevagt er vagtstyrken større og mere ceremoniel, med deltagelse af Musik- og Tamburkorps samt en fane. Opstillingen på Amalienborgs slotsplads justeres efter vagttypen, hvor antallet af gardere på post foran de forskellige palæer tilpasses den kongeliges tilstedeværelse.

Post for Gevær

En vigtig rolle inden for vagttjenesten er 'Post for Gevær' (PFG). Denne garder er placeret ved Kolonnaden på Amalienborg og har historisk set været ansvarlig for at bevogte de geværer, der stod i geværstøtterne. I dag bærer alle gardere deres geværer, men PFG's rolle er stadig central; vedkommende fører afløsningerne rundt og har ansvaret for, at reglerne på pladsen overholdes. PFG vælges typisk blandt de mere erfarne og dygtige gardere med gode lederegenskaber.

Vedligeholdelse af Udrustning – Kunsten at Gejle

En væsentlig del af garderens hverdag, især i begyndelsen af tjenesten i Vagtkompagniet, er vedligeholdelse af den blå/røde vagtmæssige udrustning. Dette arbejde er kendt som '

Gejling

' og er afgørende for, at garderne fremstår ensartede og præsentable under vagtparaden og på post. Udrustningen omfatter bjørneskindshuen, våbenfrakken, bukserne, støvlerne og sabelskeden.

Bjørneskindshuen skal jævnligt dampes og friseres for at bevare formen. Våbenfrakken skal presses, og knapperne skal sidde fast og rengøres efter hver vagt. Bukserne rengøres og presses ligeledes. Støvlerne og sabelskeden kræver dog den mest tidskrævende og omhyggelige vedligeholdelse. Målet er at opnå en spejlblank overflade på støvlesnuden og sabelskeden. Dette gøres med skosværte, vat og vand gennem mange timers hårdt og tålmodigt arbejde. At gejle et par støvler fra bunden kan tage op til 40 timer, mens en sabelskede kan tage omkring 15 timer. Vagttasken, der nu indeholder førstehjælpsudstyr, kræver ikke længere den samme form for gejling som tidligere, men skal fortsat holdes ren og i orden.

Inden hver vagt gennemføres en inspektion af udrustningen. Hvis en garder ikke har vedligeholdt sin udrustning tilstrækkeligt, noteres det som 'dårlig puds', hvilket kan føre til, at garderen sendes tilbage for at udbedre manglen eller i gentagne tilfælde kan indberettes. Omvendt kan 'god puds' noteres, hvis vedligeholdelsen overstiger standarden. Fem noteringer for 'god puds' på al udrustning kan føre til indstilling til vagtfri.

Livgardens Historiske Samling

For dem, der ønsker at dykke dybere ned i Livgardens rige historie, findes Livgardens Historiske Samling. Samlingen, der blev indviet i 1978, er placeret på Livgardens Kaserne ved Rosenborg Slot. Her kan man se uniformer, våben, billeder, modeller og musikalier, der dokumenterer regimentets udvikling fra dets oprettelse i 1658 til i dag, både som gardeenhed og som feltenhed.

Ofte Stillede Spørgsmål om Livgarden

Hvor meget tjener man om måneden i Livgarden under uddannelsen?

Under den 8 måneder lange uddannelse tjener man 9.034,17 kr. om måneden før skat (pr. 1. april 2025 takst). Man modtager desuden en skattefri kostgodtgørelse på 263 kr. pr. kalenderdag (pr. 1. november 2024 takst).

Hvor lang tid tager uddannelsen i Livgarden?

Uddannelsen til garder tager i alt 8 måneder at gennemføre.

Hvor bor man under uddannelsen?

Under uddannelsen bor de værnepligtige på kasernen sammen med de øvrige gardere.

Hvad får man med sig efter endt værnepligt?

Efter fuldendt værnepligt modtager man et uddannelsesbevis, der beskriver og værdisætter de opnåede viden, færdigheder og kompetencer, som kan bruges ved studie- eller jobsøgning.

Kan piger gøre tjeneste i Livgarden?

Ja, piger kan gøre tjeneste i Livgarden. Kravet er en højde på minimum 169 centimeter for både mænd og kvinder.

Hvorfor hedder det Den Kongelige Livgarde?

Regimentet blev oprettet i 1658 af Frederik 3. under navnet Kongens Livregiment og senere Den Kongelige Livgarde til Fods. Navnet 'Livgarde' henviser til regimentets primære funktion som den kongelige families personlige vagt og beskytter ('Liv').

Livgarden er en institution, der på smuk vis forener Danmarks fortid med nutiden. Dens gardere står vagt ved landets mest betydningsfulde steder, bærer en udrustning med århundreders tradition bag sig, og er samtidig parate til at tjene Danmark i internationale operationer. At være garder er en oplevelse, der former den enkelte og gør dem til en del af en unik, historisk enhed – for Konge og Folk.

Kunne du lide 'Den Kongelige Livgarde: Historie og Tjeneste'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.