Krageungen: En Rejse Gennem Barndom

I den danske litteratur for børn og unge står et navn og en serie særligt stærkt: Bodil Bredsdorff og hendes uforglemmelige Kragevig-serien. Centralt i denne serie, og ofte det første møde for mange læsere, er bogen Krageungen. Denne fortælling er mere end bare en historie; den er en dybdegående skildring af et ungt livs møde med verdenens barskhed og skønhed, alt sammen fortalt med en sjælden poetisk kraft, der har fængslet læsere i årtier.

Historien om Krageungen er en fortælling, der tager os med til en svunden tid, et sted ved kysten, hvor naturen er både smuk og ubarmhjertig. Vi møder en ung pige, hvis liv er præget af enkelhed og hårdt arbejde. Hun bor alene med sin aldrende bedstemor, som hun passer med stor omsorg. Deres liv er tæt forbundet med havet og stranden, kilden til deres beskedne overlevelse. Det er et liv i pagt med naturen, men også et liv på kanten af fattigdom og sårbarhed.

Fortællingen tager en dramatisk drejning, da pigen en morgen vågner og finder sin bedstemor død. Dette øjeblik markerer et afgørende vendepunkt. Med tabet af sin eneste familie står pigen nu helt alene. Efter at have begravet bedstemoren tager hun en modig, men også nødvendig beslutning: Hun må rejse væk. Med kun de mest nødvendige ejendele pakker hun sit liv sammen og begiver sig ud på en usikker rejse, gående langs stranden, væk fra det eneste hjem hun har kendt.

Rejsen er lang og udmarvende. Dagene flyder sammen, og pigen vandrer uden et klart mål, drevet af sorgen og nødvendigheden. Denne del af historien skildrer en dyb ensomhed og sårbarhed, men også en indre styrke, der driver hende fremad. En dag når hun frem til en lille by. Her møder hun en kvinde, der umiddelbart virker som en frelsende engel. Kvinden tilbyder hende husly mod, at hun hjælper til i huset. Pigen, der er desperat efter tryghed og et sted at hvile, tager imod tilbuddet.

Livet i byen er anderledes, men ikke nødvendigvis lettere. Pigen kaster sig over husarbejdet, hårdt arbejde, men i det mindste med et tag over hovedet. Men snart opdager hun en mørkere side af husstanden. Hun finder kvindens gamle far, der lever under kummerlige forhold, sulten og frysende i sit værelse. Pigens naturlige medfølelse driver hende til at ville tage sig af den gamle mand, men kvinden forbyder det. Denne episode sår en spirende mistanke i pigen.

Mistanken bekræftes på den mest skræmmende måde. En aften overhører hun kvinden og en mand tale sammen. De afslører deres sande, grufulde hensigt: De planlægger at adoptere pigen for at få fat i hendes hus ved kysten, det lille, forladte hus, der nu er alt, hvad hun har tilbage af sin fortid. Denne opdagelse er et voldsomt chok; endnu engang står hun over for forræderi og udnyttelse. Hun indser, at hun ikke kan blive. Midt om natten, mens alle sover, beslutter hun sig for at flygte igen. Endnu engang er hun overladt til landevejen, til det ukendte.

Hendes fortsatte rejse er fyldt med både op- og nedture, farer og uventede møder. Men hun er ikke helt alene. Under hele sin rejse, fra det øjeblik hun forlod sit hjem, bliver hun observeret og diskret guidet af to krager. Disse krager er mere end bare fugle; de er symboler på skæbnen, på naturens stærke kræfter, og måske på en form for overnaturlig beskyttelse eller vejledning. De følger hende, dukker op på afgørende tidspunkter og tilføjer et element af mystik og undren til den ellers meget jordnære og barske fortælling.

Krageungen er, som nævnt, den første bog i en ungdomsserie på fire bind, der tilsammen udgør Kragevig-serien. Serien foregår i en ikke nærmere defineret ældre tid, hvilket giver den en tidløs kvalitet og sætter fokus på universelle temaer om overlevelse, mod, tab, og at finde sin plads i verden. Det, der især kendetegner Bodil Bredsdorffs forfatterskab og specifikt denne serie, er hendes sprog. Det er skrevet på en måde, så man virkelig kan leve sig ind i historien. Man kan næsten mærke vinden fra havet, se vigen for sig og ikke mindst følge pigens smerte og hendes gradvise opbygning af mod og selvstændighed.

Dette indlevende og samtidig klare sprog gør bogen særligt velegnet til unge læsere, herunder også dem, der måske har lidt svært ved at læse. Sætningerne er velformede, ordvalget præcist og billedskabende, uden at blive unødigt kompliceret. Denne tilgængelighed, kombineret med den medrivende og følelsesladede historie, gør, at mange læsere, når de først er blevet grebet af Krageungen, ikke kan vente med at fortsætte rejsen i Kragevig-universet. Den næste bog i serien er 'Eidi', og derefter følger 'Tink' og 'Alek'.

Hele Kragevig-serien udkom i årene 1993-95 og cementerede for alvor Bodil Bredsdorffs navn som en betydelig forfatter af børne- og ungdomslitteratur. Krageungen selv opstod som en direkte udløber af en nordisk konkurrence, hvor forlaget Høst & Søn var initiativtageren i Danmark. Det er et klassisk eksempel på, hvordan konkurrencer kan bringe nye stemmer og vigtige historier frem, og heldigvis blev ikke kun vinderbogen, men også flere andre værker, heriblandt Krageungen, udgivet.

Bodil Bredsdorff, født i Hillerød i 1951, bor i dag i Hundested. Hendes vej til at blive fuldtidsforfatter har været alsidig. Hun startede oprindeligt på en reklametegneruddannelse, men skiftede spor og blev småbørnspædagog. I en årrække arbejdede hun også med TV, blandt andet ved Danmarks Radios B&U afdeling, hvor hun var medarbejder og producer. Hun har også uddannet sig som gestaltterapeut. Denne brede baggrund inden for pædagogik, medier og terapi har uden tvivl beriget hendes forståelse af mennesker, særligt børn og unge, og afspejles i dybden og indsigten i hendes karakterer og fortællinger. I dag lever hun udelukkende af at skrive og holde foredrag.

Hendes forfatterdebut fandt sted i 1975 med den socialrealistiske billedbog 'Der hvor Linda bor'. Dette var starten på en serie af Linda-bøger, alle illustreret af Lilian Brøgger. Disse tidlige værker placerede Bodil Bredsdorff inden for den socialrealistiske genre, der var fremtrædende i 70'ernes børne- og ungdomslitteratur. Linda-bøgerne indbragte hende og Lilian Brøgger BØFAs kulturpris i 1982.

I 1978 udgav hun ungdomsbogen 'Det hele er lige begyndt', der også tilhørte den socialrealistiske genre. Op gennem 80'erne udkom flere bøger, herunder 'Manden, der søgte havet' og ungdomsbogen 'Piletina' i 1991.

Men det var altså Kragevig-serien, der for alvor etablerede hendes navn bredt. Serien er skrevet om og til 'Barnet', den 12-13-årige, der står ved en skillevej i livet, hvor de store eksistentielle spørgsmål melder sig, men før de unge/voksnes typiske problemer med kærestesorger, jalousi og skuffede forventninger tager over. Bodil Bredsdorff har ønsket at skrive om barndommens højdepunkt, den intense periode lige inden den forsvinder og livet forandrer sig fundamentalt.

Interessant nok følte Bodil Bredsdorff, da Krageungen var færdig, at hun ikke var færdig med det univers, hun havde skabt. Men hun ønskede at fastholde, at hovedpersonen i hver bog skulle være på toppen af sin barndom, ikke en dag over tretten år. Løsningen blev genial: I stedet for at lade Krageungen vokse op og forlade barndommen i serien, skiftede hun hovedpersonen ud i de følgende bind, mens landskabet og universet, Kragevig, forblev det konstante omdrejningspunkt. Således 'dumper' Krageungen ned i rækken af bipersoner i de næste bøger, og rampelyset rettes mod Eidi, derefter Tink og sidst Alek. Alle er de børn i Kragevig, alle er de på toppen af deres barndom, og alle oplever de livets store spørgsmål og udfordringer fra netop dette særlige perspektiv.

Bodil Bredsdorffs sprog er gentagne gange blevet fremhævet og prisbelønnet. I 1995 modtog hun Kulturministeriets Børnebogspris, og prisudvalget lagde i deres motivation særlig vægt på hendes sprogbrug. De beskrev det rammende med ordene: "Lige så smukt og poetisk som knapt og uden sentimentalitet". Dette citat indkapsler perfekt den balance, hun mestrer – evnen til at skabe stemning og følelse med få, præcise ord, uden at forfalde til sentimentalitet.

Hendes anerkendelse er bred. I 1995 modtog hun Statens Kunstfonds Litterære Udvalgs pris på 50.000 kroner som en anerkendelse for bogen 'Alek', den sidste i Kragevig-serien. Året efter, i 1996, modtog hun Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Disse priser understreger hendes betydning og vedvarende bidrag til dansk litteratur.

Ud over Kragevig-serien og de tidlige Linda-bøger har Bodil Bredsdorffs forfatterskab budt på eksperimenter. I romanen 'Safran' (2006) afveg hun fra sin vante stil ved at bruge en jeg-fortæller, i modsætning til den tredjepersonsfortæller, der dominerer Kragevig-serien. 'Safran' er desuden komponeret som et langt tilbageblik, hvor en gammel kone ser tilbage på de begivenheder, der formede hendes voksenliv. Dette viser en forfatter, der ikke er bange for at udforske nye narrative former.

Gennem sin karriere har Bodil Bredsdorff været utrolig produktiv. Hun har skrevet over 50 bøger for både små og store læsere. Selvom hun har skrevet meget forskelligt, er det uden tvivl Krageungen og resten af serien om Børnene i Kragevig, der har gjort hende mest kendt for et bredere publikum.

Hendes værkers kvalitet og universelle appel afspejles også i, at flere af hendes bøger er blevet oversat og udgivet i udlandet på sprog som engelsk, tysk, fransk, svensk og grønlandsk. Dette vidner om, at historierne fra Kragevig og Bodil Bredsdorffs evne til at skildre menneskelige erfaringer resonerer langt ud over Danmarks grænser.

For at give et overblik over den mest kendte serie, Kragevig-serien, kan vi se på rækkefølgen af bøgerne:

Serien følger således fire forskellige børn, der alle oplever livet i det særlige Kragevig-univers. Hver bog kan læses uafhængigt, men læses de i rækkefølge, får man et rigere og mere nuanceret billede af både stedet og de forskellige børns skæbner.

For læsere, der er nysgerrige på Bodil Bredsdorffs forfatterskab og særligt Krageungen, opstår der ofte en række spørgsmål:

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad handler bogen "Krageungen" præcist om?
Bogen handler om en ung pige, der mister sin bedstemor og må rejse væk fra sit hjem. Den følger hendes farefulde rejse, hendes møde med svig og hendes kamp for at overleve og finde sin egen vej i verden, guidet af to mystiske krager.

Hvem er Bodil Bredsdorff?
Bodil Bredsdorff er en anerkendt dansk forfatter, født i 1951. Hun er uddannet pædagog og har arbejdet med TV, før hun blev fuldtidsforfatter. Hun er bedst kendt for Kragevig-serien, herunder bogen Krageungen.

Hvor mange bøger har Bodil Bredsdorff skrevet?
Bodil Bredsdorff har skrevet over 50 bøger for både børn og voksne gennem sin karriere.

Hvad er Kragevig-serien?
Kragevig-serien er en ungdomsserie på fire bøger skrevet af Bodil Bredsdorff, udgivet 1993-95. Serien foregår i et specifikt univers kaldet Kragevig i en ældre tid og fokuserer på fire forskellige børn (Krageungen, Eidi, Tink, Alek), der oplever barndommens højdepunkt og livets store spørgsmål.

Hvorfor skifter hovedpersonen i Kragevig-serien?
Bodil Bredsdorff ønskede at skrive om 'Barnet' i alderen 12-13 år og fastholde fokus på barndommens højdepunkt. For at undgå at lade hovedpersonen vokse ud af denne fase, valgte hun at introducere en ny hovedperson i hver bog, der fortsat var i den ønskede aldersgruppe, mens universet Kragevig forblev det faste holdepunkt.

Samlet set står Krageungen og resten af Kragevig-serien som vigtige værker i dansk børne- og ungdomslitteratur. De vidner om Bodil Bredsdorffs talent for at skabe dybe, rørende og spændende fortællinger, der taler direkte til hjertet og sindet hos den unge læser. Hendes evne til at skildre universelle temaer med et smukt og præcist sprog sikrer, at hendes bøger fortsat læses og værdsættes af nye generationer. At dykke ned i 'Krageungen' er at påbegynde en uforglemmelig rejse ind i et barns verden, præget af både sårbarhed og en utrolig vilje til at overleve og trives.

Kunne du lide 'Krageungen: En Rejse Gennem Barndom'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.