Knausgård: Hjem, Værker & Tanker

Karl Ove Knausgård er en forfatter, hvis navn vækker genklang langt ud over Skandinaviens grænser. Kendt for sit monumentale autofiktive værk 'Min Kamp', har Knausgård siden taget nye litterære retninger, samtidig med at han fortsat engagerer sig i samfundsdebatten. Men hvor skaber denne produktive forfatter sine værker, og hvad optager ham i dag?

Forfatteren Karl Ove Knausgård bor i dag i Sverige, nærmere bestemt i et hvidkalket hus i den sydsvenske by Ystad. Dette hjem er mere end blot en bopæl; det er også et værksted for hans tanker og tekster. Inden døre vidner omgivelserne om et liv dedikeret til litteraturen og kunsten. Bogreoler strækker sig fra gulv til loft, et trommesæt står placeret midt i stuen – et vidnesbyrd om en anden kreativ passion – og et lille, men funktionelt, arbejdsbord med plads til en bærbar computer, en bordlampe, en kaffekop og et 'rod af papirer'. Det er her, i disse rammer, at en betydelig del af hans seneste værker er blevet til.

En af de tekster, der er undfanget i huset i Ystad, er essaysamlingen 'Sjælens Amerika', som for nylig er udkommet i Danmark. I denne samling retter den norske forfatter et kritisk blik mod den bølge af nymoralisme, som han oplever skyller hen over Skandinavien. Knausgård peger især på Sverige som et sted, hvor en udtalt politisk korrekthed og en konsensuskultur hersker, især inden for de kredse, der former den offentlige mening gennem medierne.

Han beskriver fænomenet som noget, der kan virke vældig oprivende, når man betragter det udefra, fordi der ifølge ham er noget vældig ufrit ved det. Denne politiske korrekthed gør det vanskeligt, mener Knausgård, at diskutere reelle samfundsproblemer, især når det gælder emner som indvandring, ligestilling og feminisme. Han fremhæver situationen i Stockholm med ghettoer, hvor mange indvandrere bor, som et eksempel på et reelt politisk problem. I stedet for at adressere selve problemet, bruges energien på at diskutere 'måden, man snakker om problemerne på', hvilket forfatteren finder problematisk.

Denne begrænsning i ytringsfriheden har ifølge Knausgård også negative konsekvenser for kunsten. Han mener, at det er en 'forbandelse' for kunsten, når der er visse ting, man ikke må sige. Kunsten handler ikke om det gode, argumenterer han, men derimod om sandheden, hvilket er en helt anden sag. At begrænse kunsten ud fra moralske hensyn strider imod dens dybeste væsen.

Som eksempel på denne problematik nævner Knausgård tildelingen af Ibsen-prisen til den kontroversielle østrigske forfatter Peter Handke. Handkes politiske holdninger, herunder hans støtte til serberne under krigen i Bosnien-Hercegovina og hans mindetale ved Slobodan Milosevic' begravelse, førte til stærk modstand mod prisen. Knausgård forstår dog ikke denne modstand. Han argumenterer for, at alt, hvad der er udrettet i kunsten, ofte stammer fra modsætninger, problemer og vanskeligheder. Tanken om kun at lade 'én stemme eller holdning tale i kor og komme til udtryk byder mig imod helt fysisk', siger han.

Knausgård afviser også tanken om, at læseren bør skærmes for forfatternes kontroversielle holdninger. Han kan ikke se, hvilken 'skade' det skulle gøre at vide, at for eksempel Knut Hamsun, en anden stor norsk forfatter, muligvis var nazist og skrev en nekrolog til Hitler. Han spørger retorisk: 'Hvad skulle det farlige være?'. Tværtimod mener Knausgård, at netop forfatternes kontroversielle holdninger kan gøre litteraturen mere interessant, fordi de giver et 'indblik i et politisk klima' og bidrager til et 'ekstremt komplekst billede af virkeligheden'. At fjerne de elementer, man ikke bryder sig om, risikerer ifølge Knausgård at føre mod en form for 'totalitær tankegang', ikke væk fra det man frygter.

Ud over sine essays har Knausgård de seneste år udgivet en ny, stort anlagt romanserie. Denne serie markerer en afvigelse fra den rendyrkede autofiktion, der prægede 'Min Kamp', og bevæger sig i stedet ind i et mere fiktivt, ofte med overnaturlige eller mystiske elementer. Serien består af fire bind (indtil videre) og omfatter titlerne Morgenstjernen, Ulvene fra Evighedens Skov, Det tredje rige og Natskolen. Selvom bøgerne er forbundne, kan de læses som selvstændige værker.

Det første bind i serien, 'Morgenstjernen', udkom i 2020. Romanen har en interessant tilblivelseshistorie, idet store dele af den blev skrevet under den globale nedlukning i foråret 2020, da verden var rystet af coronapandemien. Knausgård boede på daværende tidspunkt i London med sin nye hustru og deres sammenbragte familie på syv børn. Forfatteren har selv forklaret, at meget af den usikkerhed og uvished, der præger romanen – følelsen af, at der sker noget, som ingen kan styre eller forstå – stammer fra oplevelsen af den tid.

'Morgenstjernen' udfolder sig over to dage i nutidens Norge og giver læseren indblik i ni forskellige personers liv. Det er afgørende øjeblikke, hvor livet enten 'slår knuder eller decideret går i opløsning'. Vi møder blandt andre litteraturprofessoren Arne, hvis ferie med familien forstyrres af en forsvunden kat og hustruens maniske opførsel; præsten Kathrine, der tager en uventet afstikker fra sin rejse, og lader sin mand tro, hun er utro; samt Egil, Emil, Iselin, Solveig, Jostein, Turid og Vibeke, der alle kæmper med deres egne problemer.

Fælles for disse vidt forskellige skæbner er en fælles oplevelse: en sensommeraften ser de alle en 'gigantisk stjerne' på himlen. Dette fænomen er uforklarligt og skaber forundring og forskellige reaktioner. Nogen ser det som et varsel, andre som noget smukt, mens andre igen er for optagede af deres eget liv til at tillægge det betydning. Selvom livet går videre, er 'alt ikke helt som før', da usædvanlige hændelser begynder at indtræffe i naturen, blandt dyr og mennesker. Virkeligheden blandes med noget uvirkeligt; 'verden er ikke i vater'. Knausgård fortæller, at han vidste, at 'djævlen skulle være med på en eller anden måde', og da Lucifer også betyder Morgenstjernen, var vejen kort til at lade en enorm stjerne dukke op – resten var improvisation over temaet. Romanen, der endte på 666 sider, undersøger de store eksistentielle spørgsmål om liv, død og det, vi ikke forstår, ved at betragte dem gennem 'det lille livs begrænsede linse'. Inspirationen kom blandt andet fra at få endnu et barn, hvilket fik ham til at tænke over, 'hvor skørt livet er, hvor meget der sker i et liv og hvor uvist alt er'.

Serien fortsætter med 'Ulvene fra Evighedens Skov' (2022), som er en selvstændig efterfølger til 'Morgenstjernen'. Romanen springer mellem to tidsperioder og lokationer: Sørlandet i Norge i 1986, hvor den unge Syvert Løyning vender hjem efter værnepligt og finder mystiske russiske breve fra sin afdøde far, og nutidens Rusland, hvor biologen Alevtina i Moskva, der søger at forstå livets opståen, modtager et brev fra sin ukendte norske halvbror. Bogen fortsætter udforskningen af liv, død og det, der unddrager sig rationel forklaring.

Tredje bind, 'Det tredje rige' (2023), er en yderligere selvstændig fortsættelse. Her flettes flere skæbnefortællinger sammen: Nittenårige Line forelsker sig i frontfiguren fra et myteomspundet band og trækkes ind i en 'hemmelig, fascinerende og skræmmende verden'. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men hans teori er så usandsynlig, at han ikke kan dele den. Kunstneren Tove, der arbejder med eventyrernes mørke understrømme, begynder at høre stemmer. Bedemanden Syvert (kendt fra forrige bind) bliver urolig, da dødsfaldene pludselig stopper. Der er 'noget i bevægelse i verden', en fornemmelse af, at den er 'hjemsøgt', men af hvad og hvorfor, er uvist.

Seriens fjerde bind, 'Natskolen', følger den unge nordmand Kristian Hadeland i 1985, da han flytter til London for at studere fotografi. Kristian beskrives som 'ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur'. Vi følger hans kamp og afgørende møder i storbyen, herunder med den teknologi-besatte Hans og teaterinstruktøren Vivian, som han skal fotografere for til en opsætning af Christopher Marlowes 'Dr. Faustus'. Anden del af romanen udspiller sig fireogtyve år senere, hvor Kristian er blevet en succesfuld kunstner med en stor udstilling på vej i New York. Han har nået sine mål, men bogen rejser det centrale spørgsmål: 'til hvilken pris?'. 'Natskolen' er en roman, der dykker ned i temaerne om, 'hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges', om de kræfter – både 'mørket og lyset' – der omgiver os, og om et menneskes 'opstigning og fald'.

Samlet set udgør Knausgårds nye romanserie et ambitiøst projekt, der udforsker eksistentielle spørgsmål og menneskelige skæbner i mødet med det ukendte og ukontrollerbare. Fra det personlige og nære i 'Min Kamp' har Knausgård bevæget sig mod en fiktiv ramme, der tillader ham at undersøge filosofiske og endda overnaturlige dimensioner af virkeligheden.

Ofte Stillede Spørgsmål om Karl Ove Knausgård

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om forfatteren og hans værker, baseret på den tilgængelige information.

Hvor bor Karl Ove Knausgård?

Karl Ove Knausgård bor i dag i Sverige. Han bor i et hvidkalket hus i byen Ystad.

Hvad handler 'Morgenstjernen' om?

'Morgenstjernen' er en roman, der følger ni forskellige personer over to dage i Norge. En gigantisk, uforklarlig stjerne viser sig på himlen, hvilket fører til usædvanlige hændelser og en fornemmelse af, at virkeligheden ikke længere er stabil. Romanen handler om liv, død, eksistens, og det, vi ikke kan kontrollere eller forstå, set gennem hverdagsmenneskers liv.

Hvad handler 'Natskolen' om?

'Natskolen' er fjerde bind i Knausgårds nye romanserie. Den handler om den unge ambitiøse fotograf Kristian Hadeland, der i 1985 flytter til London for at forfølge en karriere. Romanen følger hans vej mod succes og stiller spørgsmålet om prisen for at opnå sine mål. Den udforsker, hvordan kunst skabes, og hvordan menneskeliv kan ødelægges i processen, samt de kræfter, der former vores skæbne.

Hvad er Knausgårds nye romanserie?

Knausgårds nye romanserie er et stort anlagt fiktivt værk, der indtil videre består af fire bind: 'Morgenstjernen', 'Ulvene fra Evighedens Skov', 'Det tredje rige' og 'Natskolen'. Serien er forbundet af overordnede temaer og en vis atmosfære af det ukendte og foruroligende, men hvert bind introducerer nye karakterer og handlingstråde, der udforsker eksistentielle spørgsmål om liv, død, virkelighed og det overnaturlige.

Oversigt over Knausgårds Nye Romanserie

Her er en kort oversigt over de fire bind i Karl Ove Knausgårds seneste store romanserie:

Kunne du lide 'Knausgård: Hjem, Værker & Tanker'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.