Hvorfor 'Fifty Shades' Skuffede Kritikerne

Fifty Shades of Grey er en film, der deler vandene – og især kritikerne. Da filmatiseringen af E. L. James' bestsellerroman ramte biograferne i 2015, var forventningerne enorme. Bogen havde opnået et globalt fænomen-status, på trods af at den allerede i bogform var genstand for intens debat og kritik, både hvad angår dens litterære kvaliteter, dens inspiration fra 'Twilight', og dens fremstilling af BDSM. Alligevel havde millioner af læsere ladet sig rive med af historien om Christian Grey og Anastasia Steele, hvilket gjorde en filmatisering næsten uundgåelig. Men selvom filmen blev en stor kommerciel succes ved billetlugerne verden over og affødte to efterfølgere, blev den mødt med en overvældende negativ modtagelse fra professionelle filmanmeldere. På den anerkendte anmeldelsesplatform Rotten Tomatoes opnåede filmen en bemærkelsesværdig lav score på kun 25% baseret på kritikernes vurderinger. Spørgsmålet, der meldte sig, var derfor: hvorfor gik det så galt for en film baseret på et så populært materiale, og fortjente filmen virkelig denne hårde dom?

Instruktør Sam Taylor-Johnson fik opgaven at bringe Christian Greys (spillet af Jamie Dornan) og Anastasia Steeles (spillet af Dakota Johnson) kontroversielle historie til det store lærred. Filmen følger den unge universitetsstuderende Anastasia Steele, der som en del af en opgave skal interviewe den gådefulde og succesrige forretningsmand Christian Grey. Deres møde udvikler sig hurtigt til et forhold, men et forhold af en meget usædvanlig og kontrollerende karakter. Christian afslører sin interesse for BDSM og præsenterer Anastasia for en kontrakt med strenge regler for deres samvær, hvilket udfordrer og skubber til Anastasias grænser og tvinger hende til at reflektere over, hvad hun i virkeligheden ønsker i et forhold og i livet.

Kritikken af 'Fifty Shades of Grey' var mangfoldig og ramte bredt, men flere punkter gik igen i anmeldernes bedømmelser og bidrog markant til den lave score. Et af de mest fremtrædende kritikpunkter var filmens manuskript og dens tempo. Mange anmeldere fandt dialogen stiv, akavet og til tider ufrivilligt komisk. De replikker, der skulle formidle karakterernes komplekse følelser, deres dynamik og de underliggende temaer, faldt fladt til jorden. Dialogen virkede ofte unaturlig og forceret, hvilket gjorde det svært for publikum at tage historien eller karakterernes relation seriøst. Tempoet blev beskrevet som langsomt, ujævnt og uden den nødvendige opbygning af spænding eller erotisk intensitet. Filmen brugte lang tid på at opbygge scener, der ikke leverede den forventede payoff, hvilket bidrog til en generel følelse af kedsomhed snarere end den forventede fascination eller ophidselse.

Et andet centralt kritikpunkt, der blev fremhævet igen og igen, var den manglende kemi mellem filmens to hovedrolleindehavere, Dakota Johnson og Jamie Dornan. I en film, hvis handling er drevet af den intense tiltrækning og det komplicerede forhold mellem de to hovedpersoner, er kemi mellem skuespillerne absolut afgørende. Men mange anmeldere og seere følte ikke, at der var den gnist, tiltrækning eller overbevisende forbindelse mellem Johnson og Dornan, som historien krævede. Dette gjorde det svært at tro på deres forhold, at føle den passion, der skulle være kernen i filmen, og at forstå, hvorfor Anastasia blev draget mod Christian, på trods af hans åbenlyse problematiske sider, de såkaldte "røde flag". Den fysiske og følelsesmæssige forbindelse, der skulle drive plottet og de erotiske scener, virkede fraværende, hvilket underminerede hele filmens præmis og gjorde de intime scener mere akavede end intense.

Derudover pegede kritikerne på en generel svaghed i karakterudviklingen. Selv ved filmens afslutning, efter at have tilbragt betydelig tid med karaktererne, følte mange, at de, især Anastasia og Christian, forblev overfladiske og underudviklede. Deres motivationer var uklare, og deres handlinger virkede til tider irrationelle eller uforklarlige. Christian Greys karakter blev især kritiseret for sine manipulative og kontrollerende træk, og filmens måde at præsentere disse træk på uden tilstrækkelig kritisk distance eller dybde blev opfattet som problematisk og potentielt farlig, idet den romantiserede usunde relationer. Anastasias tilsyneladende manglende evne til at se eller reagere passende på disse "røde flag" blev også bemærket og kritiseret for at være urealistisk eller passiviserende.

Nogle anmeldere sammenlignede endda filmen med en overdreven melodramatisk sæbeopera på grund af dens tone, dens ofte klodsede dialog og den måde, plotpunkterne blev præsenteret på. En anden kilde til kritik var, at markedsføringen af filmen havde lovet en mere eksplicit, dristig og banebrydende erotisk film, end det endelige resultat var. Selvom filmen indeholdt erotiske scener, følte mange, at de ikke var så vovede, centrale eller grafiske, som trailerne og reklamerne havde antydet. Dette førte til skuffelse hos et publikum, der måske havde forventet noget andet, og forstærkede følelsen af, at filmen ikke levede op til hypen.

På trods af den overvældende negative kritik var der dog også elementer af filmen, der fik ros. Filmens cinematografi, altså måden billederne var optaget på, blev ofte fremhævet som værende visuelt tiltalende og stemningsfuld. Soundtracket, der indeholdt både specialskrevne sange og velkendte numre, blev også positivt bemærket og nomineret til priser. Nogle anmeldere roste Dakota Johnsons præstation og mente, at hun gjorde et beundringsværdigt stykke arbejde med et svagt manuskript og en udfordrende rolle. Instruktør Sam Taylor-Johnsons arbejde blev også anerkendt af visse kritikere, især i betragtning af at dette kun var hendes anden spillefilm, og hun stod over for et enormt pres og forventninger.

Spørgsmålet om, hvorvidt 'Fifty Shades of Grey' fortjente sin lave Rotten Tomatoes score, er komplekst og åbent for debat. Filmen er utvivlsomt fejlfyldt og bærer desuden byrden fra bogens i forvejen blakkede ry, rapporter om drama bag kulisserne mellem hovedrolleindehaverne og en muligvis misvisende markedsføringskampagne, der skabte forkerte forventninger. Alt dette bidrog sandsynligvis til den negative modtagelse fra anmelderne. Det er vigtigt at bemærke, at filmen på trods af kritikken var en massiv kommerciel succes, hvilket indikerer, at den fandt sit publikum, selvom kritikerne ikke var imponerede. Denne kløft mellem kritiker- og publikumsmodtagelse ses ofte, men er særligt markant her.

Man kan argumentere for, at filmens primære formål var at underholde sit målpublikum – nemlig fans af bogen og dem, der var nysgerrige på fænomenet. I den forstand lykkedes filmen til dels. Selvom den ikke er en banebrydende erotisk film og måske ikke præcist repræsenterer BDSM, så leverer den en historie, der appellerer til et bestemt segment af publikum. For dem, der ikke kendte bogen, indeholdt filmen måske endda ufrivilligt morsomme øjeblikke på grund af dens akavede dialog og absurde plotpunkter. Så selvom 'Fifty Shades of Grey' måske ikke fortjener en høj score, er det diskutabelt, om den fortjente at blive bedømt så hårdt, som tilfældet var, når man tager dens formål og kommercielle succes i betragtning.

Arven fra 'Fifty Shades of Grey' blev desværre ikke forbedret af dens efterfølgere. Filmen affødte to fortsættelser: 'Fifty Shades Darker', udgivet i 2017, og 'Fifty Shades Freed', udgivet i 2018. Begge film, instrueret af James Foley, fortsatte historien om Anastasia og Christian, men blev mødt med endnu værre anmeldelser end den første film. 'Fifty Shades Darker' opnåede kun 11% på Rotten Tomatoes blandt kritikere (men en lidt højere publikumsscore på 48%), mens 'Fifty Shades Freed' også fik 11% fra kritikerne (og en publikumsscore på 38%). Kritikken af efterfølgerne lignede den første films: manglende kemi, svage og ofte absurde manuskripter, en overdreven melodramatisk tone og en generel følelse af at være uinspirerede og forhastede. Trilogiens samlede modtagelse blandt anmelderne er en af de laveste i nyere tid for en så profileret franchise, og det er usandsynligt, at dens ry vil ændre sig markant med tiden.

En interessant detalje fra produktionen af 'Fifty Shades of Grey', som ofte dukker op, når man taler om filmen, er brugen af kropsdoubler. Selvom hovedrolleindehaverne, især Dakota Johnson, generelt var villige til at optræde nøgne i visse scener, var der specifikke situationer, hvor en double var nødvendig. Cinematograf Seamus McGarvey har i interviews fortalt om nogle af de mere usædvanlige oplevelser under optagelserne. Han forklarede, at Dakota Johnson havde en tatovering på sin bagdel, som ikke passede til karakteren Anastasia Steeles uskyldige og ubeskrevne image. Derfor måtte de finde en double uden tatoveringer til visse nærbilleder af hendes bagdel. McGarvey beskrev processen med at caste en "ikke-tatoveret bagdel" som en af de mere surrealistiske oplevelser i sin 25-årige karriere. Han nævnte også, at de i post-produktion måtte tilføje skambehåring til visse scener, da Johnson brugte en form for dækning, en slags plaster, der dækkede hendes intime områder under optagelserne. Jamie Dornan brugte ligeledes en dækning for at beskytte sit privatliv under optagelserne. Disse produktionsdetaljer giver et fascinerende indblik i de tekniske udfordringer og de til tider bizarre situationer, der kan opstå under optagelsen af intime scener, og de bidrager til filmens historie bag kulisserne.

Ofte Stillede Spørgsmål om Fifty Shades of Grey (Filmen):

Hvorfor fik Fifty Shades of Grey så lav en score på Rotten Tomatoes?
Filmen blev primært kritiseret for et svagt manuskript med akavet dialog, et langsomt og ujævnt tempo, manglende kemi mellem hovedrolleindehaverne, overfladisk karakterudvikling og en misvisende markedsføring, der skabte forkerte forventninger.

Var filmen en kommerciel succes på trods af de dårlige anmeldelser?
Ja, på trods af den overvældende negative kritik fra anmelderne var filmen en stor kommerciel succes ved billetlugerne verden over, hvilket viser en stor interesse fra publikum.

Havde Dakota Johnson og Jamie Dornan god kemi på skærmen?
De fleste anmeldere og mange seere mente, at der var en tydelig mangel på overbevisende kemi og tiltrækning mellem de to hovedrolleindehavere, hvilket skadede filmens troværdighed som en erotisk romance.

Brugte de kropsdoubler i filmen?
Ja, Dakota Johnson brugte en kropsdouble til visse scener, primært på grund af en tatovering, der ikke passede til karakteren. Jamie Dornan brugte også dækning under optagelserne.

Hvordan klarede efterfølgerne, 'Fifty Shades Darker' og 'Fifty Shades Freed', sig hos kritikerne?
Efterfølgerne klarede sig endnu dårligere end den første film hos kritikerne og fik begge en score på kun 11% på Rotten Tomatoes, hvilket cementerede trilogiens ry som kritisk mislykket.

Sammenfattende kan man sige, at 'Fifty Shades of Grey's lave score på Rotten Tomatoes skyldtes en kombination af fundamentale svagheder i filmens udførelse, især manuskriptet, skuespillernes indbyrdes spil og det generelle tempo, samt en forudgående negativ opfattelse baseret på bogens ry. Selvom den fandt sit publikum og opnåede enorm kommerciel succes, formåede filmen ikke at overbevise kritikerne om sin kunstneriske eller narrative værdi, hvilket resulterede i en hård, men for mange, fortjent dom baseret på filmiske standarder.

Kunne du lide 'Hvorfor 'Fifty Shades' Skuffede Kritikerne'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.