Klaus Riskær Pedersen: Karriere & Kontroverser

Klaus Riskær Pedersen, født den 24. april 1955 i København, er en personlighed, hvis karriere har spændt vidt over erhvervsliv, politik og medieverdenen. Kendt for sin energi og kontroversielle tilgang, har Riskær igennem årtier formået at skabe både store succeser og markante fald. Hans livshistorie er tæt dokumenteret, præget af en række iværksættereventyr, politiske forsøg og gentagne konfrontationer med retssystemet.

Allerede fra en ung alder udviste Klaus Riskær Pedersen en markant drift og interesse for verden omkring sig. Som elev på Nærumgårdskolen var han redaktør af skolebladet og viste tidligt et talent for at kommunikere og organisere. Han udgav digte og var initiativtager til indsamlinger, herunder en indsamling af tørmælk til børn i Biafra. Denne tidlige aktivisme og hans nysgerrighed over for finansverdenen kulminerede, da han som blot 16-årig studerende på Holte Gymnasium udgav bogen 'Unges kig ind i finansverdenen' på det velrenommerede forlag Gyldendal. Hans tidlige år var også præget af perioder, hvor han boede hos sin mormor, som støttede ham, og hos familien til veninden Florence Laraignou, hvis far, en direktør, introducerede ham til erhvervslivets top og lod ham administrere en betydelig aktiepost, hvilket gav ham tidlig erfaring med store formuer.

En interessant detalje fra hans barndom er, hvordan navnet Riskær kom til. I 1965 giftede hans far, kunstneren Knud Pedersen, sig igen. Han ægtede Bodil Riskær, og den sammenbragte familie flyttede til Nærum. Det var i forbindelse med dette ægteskab, at Klaus Pedersen tog navnet Riskær, og han har siden båret navnet Klaus Riskær Pedersen. Denne periode markerede en ny fase i hans opvækst og bidrog til at forme den person, han senere blev kendt som.

Fra Handelshøjskolen til Erhvervslivets Front

Klaus Riskær Pedersens formelle uddannelsesbaggrund inkluderer studier ved Handelshøjskolen i København. Som 23-årig, stadig under studierne, etablerede han i 1978 tidsskriftet Børsinformation. Dette initiativ blev delvist finansieret af undervisningsminister Ritt Bjerregaards projektafdeling og markerede Riskærs indtræden i finansverdenen. Samtidig startede han i 1979 investeringsselskabet Krepco. Børsinformation blev kendt for sine aktieanalyser, der både høstede anerkendelse og skabte kontroverser. Rygter om, at Riskær selv spekulerede i effekten af sine egne analyser, florerede. Bladet opbyggede en forretning ved at sælge detaljerede analyser af børsnoterede firmaers regnskaber, analyser der ikke altid faldt i god jord hos de analyserede virksomheder, især når svagheder blev offentliggjort.

Et af Riskærs tidlige, opsigtsvækkende træk var opkøbet af en stor aktiepost i medicinalfirmaet Ferrosan i 1983. Han erhvervede 5,3 millioner aktier, hvilket bekymrede Ferrosans direktør, Asger Aamund. Af frygt for Riskærs intentioner valgte Ferrosan seks uger senere at købe aktieposten tilbage for 85 millioner kroner, hvilket indbragte Riskær en personlig gevinst på 20 millioner kroner. Først senere blev det klart for Riskær, at aktieposten faktisk var kontrollerende, og dermed potentielt langt mere værd.

I midten af 80'erne kastede Riskær sig over mediebranchen. Han var medstifter af radiokanalen The Voice i 1984 og den københavnske tv-station Kanal 2 i 1985. Ifølge Riskær selv var formålet med disse medieeventyr ikke kun økonomisk, men også et ideologisk ønske om at bryde DRs monopol. Kanal 2s historie under Riskær var tumultarisk; han lukkede den kortvarigt for derefter at genskabe den og sælge sendetilladelserne til den svenske mediekoncern Esselte. Denne handel viste sig yderst indbringende, med et udbytte på et trecifret millionbeløb over seks år. Midlerne herfra brugte Riskær i 1986 til via Krepco at overtage det børsnoterede investeringsfirma Accumulator Invest.

Indtræden i Politik og Juridiske Efterspil

I 1989 tog Klaus Riskær Pedersen springet ind i politik. Han opstillede til Europa-Parlamentet for partiet Venstre. Med slagkraftige slogans som "Bryd Janteloven!" og "Danmark kan, hvis du vil" og et gratis nyhedsbrev, skabte han stor opmærksomhed. Han var populær blandt de yngre Venstre-folk, men mindre vellidt af partiets ældre garde. Selvom han kun var femte kandidat på listen, sprængte han listen ved valget og blev valgt ind med imponerende 57.114 personlige stemmer, hvilket gjorde ham til Venstres andenvalgte og en af de fem kandidater med flest personlige stemmer på tværs af alle partier. Senere, i 2000, blev han dog dømt for uretmæssigt at have overført 2,1 millioner kroner fra Accumulator Invest til at finansiere sin valgkampagne.

Accumulator Invest under Riskærs ledelse forsøgte sig i 1988 med fjendtlige overtagelser af støvsugerproducenten Nilfisk og ejendomsselskabet Christianshavns Oplagspladser. Forsøget på at overtage Nilfisk mislykkedes efter betydelig modstand, og Riskær solgte sin aktiepost til Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Overtagelsen af Christianshavns Oplagspladser blev forhindret af en alliance mellem lejere og det oprindelige selskab.

Ved årsskiftet 1990/1991 overtog Riskær det liberale presses bladhus, De Bergske Blade. Bladhuset, der var landets fjerde største, manglede kapital, og Riskær trådte til. Dog viste Accumulator Invests regnskab for 1991 et stort underskud. I februar 1992 indgav Riskær anmodning om betalingsstandsning for Accumulator Invest A/S, da bankerne ikke ville forlænge kreditaftalerne. Dette udløste en konkurs for selskabet og Riskærs holdingselskab Krepco Holding ApS. Riskær nåede at frasælge De Bergske Blade, hvilket reddede deres fortsatte eksistens. Da Riskær personligt havde kautioneret for bankgæld i Krepco, blev han også erklæret personlig konkurs. Fondsbørsen meldte Accumulator Invest til politiet for urigtige oplysninger, og Bagmandspolitiet indledte en undersøgelse om ulovligheder.

I 1992 udgav Riskær den selvbiografiske erindringsbog 'Manden bag Klaus Riskær', hvori han gav sin version af Accumulator Invests konkurs. Han mente, at konkursen kunne være undgået, hvis bankerne havde forlænget kreditten, og argumenterede for, at tabene blev forværret af konkursboets administrator.

Nye Forretninger og Første Domme

Efter konkursen fortsatte Riskærs turbulente rejse. I december 1993 blev han ekskluderet af Venstre og fortsatte som løsgænger i Europa-Parlamentet. Han stiftede kort efter partiet "De liberale 2000" i et forgæves forsøg på at samle nok underskrifter til at deltage i Europa-Parlamentsvalget i 1994. I februar 1994 ophævede Europa-Parlamentet Riskærs parlamentariske immunitet. Også forretningsmæssigt prøvede han nye veje, herunder ostebutikken "Den Glade Munk" i Charlottenlund, som dog måtte lukke hurtigt igen i 1995.

I 1995 grundlagde Riskær firmaet Cybercity ApS, en af Danmarks første internetudbydere. Firmaet blev finansieret med lån fra hans far og en ven. Til at håndtere indtjeningen fra Cybercity oprettede Riskær Familiefonden af 1. December 1997, formelt stiftet af hans svigerfar. Fonden fungerede som et kreditorværn, da Riskærs personlige konkurs fra 1992 stadig ikke var afsluttet (den blev først endeligt afsluttet i december 2015). I 2000 solgte Riskær Cybercity A/S for cirka en halv milliard kroner, blot tre uger før IT-boblen brast. Dette salg markerede en betydelig økonomisk succes midt i en periode med fortsatte juridiske udfordringer.

De juridiske efterspil fra Accumulator Invest-tiden førte i 1995 til en tiltale for groft mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig. I 1998 idømte Københavns Byret ham to års betinget fængsel. Ved en ankesag i Østre Landsret i november 2000 blev straffen skærpet til 2½ års betinget fængsel.

Flere Domme og Fængselsophold

Efter Cybercity-salget startede Klaus Riskær en stribe nye virksomheder, herunder CopyGene A/S (nu StemCare A/S), der etablerede en bank for opbevaring af navlesnorsblod, kontorhotellet Iværksætterfabrikken, musiktjenesten TrackTesting.com og Hjemmehjælpen ApS. Men de juridiske problemer fortsatte.

I 2002 blev han ved en domstol i Paris idømt et års ubetinget og to års betinget fængsel samt en stor bøde for at have tømt det franske ejendomsselskab CIF for et milliardbeløb, mens han var hovedaktionær og bestyrelsesformand. Ved appelretten året efter blev den ubetingede del af fængselsstraffen ændret til tre års betinget fængsel.

En ny, stor sag opstod fra Familiefonden, der modtog betalingen for Cybercity. Efter en granskningsrapport i 2002 konstaterede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen grove uregelmæssigheder, og Bagmandspolitiet gik ind i sagen. Riskær blev tiltalt for bedrageri, underslæb og skyldnersvig i 2005, anklaget for at have forsøgt at bringe fondens midler under egen kontrol. En dom i denne sag kunne udløse den tidligere betingede fængselsstraf fra 2000.

I 2007 idømte byretten ham syv års ubetinget fængsel for mandatsvig og bedrageri i Cybercity-sagen. Ved ankesagen i Østre Landsret i 2008 blev straffen nedsat til seks års fængsel: tre et halvt år for Cybercity-sagen og to et halvt år som tillægsstraf fra den betingede dom i Accumulator Invest-sagen. Samtidig blev han frataget retten til at besidde direktør- eller bestyrelsesposter. Riskær afsonede sin straf i det åbne fængsel i Sønder Omme.

Under afsoningen blev hans straf yderligere suppleret i 2012 med 1½ års ubetinget fængsel i en sag om skyldnersvig i forbindelse med konkursen af Hjemmehjælpen ApS, hvor han havde trukket midler ud af konkursboet imod forbud. Landsretten begrundede skærpelsen med beløbets størrelse og det faktum, at Riskær blev betragtet som en "seriebedrager" med tidligere langvarige fængselsstraffe for økonomisk kriminalitet.

Klaus Riskær Pedersen blev løsladt fra fængslet i Sdr. Omme i 2013 efter at have afsonet fem år af sin straf.

Livet Efter Fængslet: Studier, Bøger og Nye Projekter

Selv under afsoningen i Sønder Omme var Riskær aktiv. Han færdiggjorde sin cand.merc.-uddannelse i 2010 på CBS. Han udgav også to selvbiografiske bøger, "Ankomsten" og "Afmagt", der omhandlede hans fængselsophold og de personlige omvæltninger, det medførte.

Efter løsladelsen i 2013 vendte Riskær tilbage til erhvervslivet og politik. I 2010 var han bag stiftelsen af Reboot ApS, et selskab ejet af hans tre børn, som af nogle blev set som et nyt familieholdingselskab og et kreditorværn. Gamle kreditorer forsøgte en ny konkurs i 2010, men den måtte afsluttes uden resultat i 2015. Riskær deltog i flere projekter under Reboot ApS, herunder fortsat kontrol med TrackTesting Ltd, medejerskab af DuoLight Technologies Ltd (cykellygter) og medejerskab af Nube Serena SA i Uruguay, der driver en plantage for kultivering af cannabis sativa til medicinske præparater.

Politisk forsøgte Riskær sig også igen. I 2014 udgav han bogen "Socialkapitalisme", et opgør med tidligere politisk tænkning, delvist motiveret af finanskrisen. Han argumenterede for, at finansmarkedernes frihed i højere grad skal underordnes sociale hensyn og samfundets bæredygtighed. I 2015 meldte han sig ind i Alternativet med et ønske om at blive folketingskandidat, men blev ekskluderet efter en uge. I 2018 henvendte han sig til Kristendemokraterne, men modtog intet svar på sit tilbud om at blive kandidat.

Partiet Klaus Riskær Pedersen og Borgerlisten

I november 2018 tog Klaus Riskær Pedersen et markant skridt og registrerede et nyt parti under sit eget navn: "Klaus Riskær Pedersen". Han påbegyndte indsamlingen af underskrifter for at blive opstillingsberettiget til Folketinget, med et særligt fokus på at ændre det danske skattesystem. Han formåede at indsamle de nødvendige underskrifter på blot 3-4 måneder, og partiet blev officielt godkendt den 27. februar 2019 med partibogstavet E.

Partiet Klaus Riskær Pedersen deltog i folketingsvalget i 2019, men opnåede ikke de nødvendige stemmer til at komme over spærregrænsen på 2 %. På valgaftenen valgte Klaus Riskær Pedersen at opløse partiet. Han valgte dog senere at genoprette partiet under navnet Borgerlisten med håbet om at kunne stille op til et fremtidigt folketingsvalg. Imidlertid annoncerede Riskær i august 2021, at han opgav ambitionen om at få partiet i Folketinget.

Ofte Stillede Spørgsmål om Klaus Riskær Pedersen

Her besvares nogle almindelige spørgsmål baseret på den tilgængelige information:

• Hvem har Klaus Riskær været gift med?
  Den tilgængelige information beskriver Klaus Riskær Pedersens forældres ægteskaber og hans egne forretningsmæssige, politiske og juridiske karriere. Den nævner hans far, Knud Pedersen, der giftede sig med Bodil Riskær i 1965, hvorfra Klaus fik sit navn. Der er dog ingen oplysninger i den foreliggende tekst, der angiver, hvem Klaus Riskær Pedersen selv har været gift med.
• Er Klaus Riskær syg?
  Teksten nævner, at Klaus Riskær Pedersen under sin fængselsafsoning fra 2007 oplevede et uforklarligt vægttab på 10 kilo og vejede 80 kilo. Han var i løbende kontakt med specialister og gennemgik undersøgelser på et privathospital for at finde årsagen. Der havde været spekulationer om tarmkræft, men ifølge Riskær selv var der ikke en diagnose på dette. Teksten giver ikke yderligere oplysninger om hans helbredstilstand efter denne periode.
• Hvad var Klaus Riskær Pedersens første bog?
  Ifølge den tilgængelige information udgav Klaus Riskær Pedersen som 16-årig i 1971 bogen "Unges kig ind i finansverdenen".
• Hvilke medier var Klaus Riskær Pedersen med til at stifte?
  Klaus Riskær Pedersen var medstifter af radiokanalen The Voice i 1984 og tv-stationen Kanal 2 i 1985.

Kunne du lide 'Klaus Riskær Pedersen: Karriere & Kontroverser'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.