Kasper Holten: Tanker om Liv, Kunst & Kærlighed

Kasper Holten er et navn, der vækker genklang i både den danske og internationale kulturverden. Som anerkendt operachef og instruktør har han stået i spidsen for utallige produktioner og sat sit tydelige præg på scenekunsten. Men bag den offentlige personlighed findes et menneske med komplekse tanker, glæder og sorger, der sjældent deles åbent. I en række personlige refleksioner giver Kasper Holten et sjældent indblik i de drivkræfter, udfordringer og holdepunkter, der former hans liv – fra de professionelle triumfer til de mest intime personlige øjeblikke.

Et Offentligt Brud og Private Overvejelser

For nylig var Kasper Holtens privatliv genstand for stor medieopmærksomhed i forbindelse med bruddet med Kamilla Bech Holten. Mediernes dækning skabte et billede, der for mange kunne virke hårdt, især i lyset af Kamillas sygdom. Kasper Holten har dog valgt at bryde tavsheden for at nuancere billedet og dele sin egen oplevelse af situationen. Han understreger, at beslutningen om bruddet ikke var let eller impulsiv, men resultatet af en længere proces. For ham handler det om at være ærlig over for et andet menneske, selv når sandheden er svær.

Holten forklarer, at han mener, den største respekt udvises ved at være både nænsom og ærlig omkring sine følelser, også de vanskelige af slagsen. Han afslører, at parret kæmpede for deres forhold i en længere periode, men at det trods indsatsen ikke lykkedes at redde det. Selvom vejene skiltes, understreger Kasper Holten, at han stadig holder meget af Kamilla. Han udtrykker dyb medfølelse med hende i kampen mod kræft, som han kalder en forfærdelig sygdom, og han ønsker hende alt det bedste for fremtiden. Denne åbenhed viser en side af den offentlige person, der vægter menneskelighed og ærlighed højt, selv i de mest smertefulde situationer.

En Imponerende Karriere på Verdens Scener

Kasper Holtens professionelle virke er imponerende i både omfang og geografisk spændvidde. Siden midten af 1990'erne har han instrueret forestillinger overalt i Europa samt i USA, Rusland, Australien og flere asiatiske lande. Operaen har været hans primære felt, hvor han har stået bag mere end 60 produktioner frem til 2024. Hans arbejde er kendt for sin nytænkning og dybde.

En af hans mest kritikerroste bedrifter var opsætningen af Richard Wagners fire aftener lange Nibelungens ring på Operaen i København. Denne produktion var en af husets første store satsninger efter åbningen i 2005 og markerede et højdepunkt i dansk operahistorie. Indspilningen af "Ringen" på dvd, kendt som The Copenhagen Ring, modtog i 2009 en prestigefuld Gramophone Award, hvilket cementerede Kasper Holtens internationale anerkendelse.

Udover opera har Holten også instrueret musicals og teaterstykker. Hans opsætning af Romeo og Julie på Aalborg Teater i 1999, der tog afsæt i Shakespeares eget cirkelrunde teater, The Globe, er et eksempel på hans innovative tilgang til klassiske værker. Med filmatiseringen JUAN fra 2011 gav han Mozarts Don Giovanni en moderne, actionmættet og sunget dialog-baseret form. Kendetegnende for mange af Kasper Holtens opsætninger er, at de ofte er henlagt til nutiden og fokuserer på en dyb psykologisk portrættering af karaktererne, ofte i kombination med relativt eksplicitte skildringer af seksualitet og død. Denne stil afspejler en interesse for de grundlæggende menneskelige temaer, der er tidløse.

Opvækst og Fundament

Kasper Holtens opvækst har lagt et vigtigt fundament for den person, han er blevet. Han beskriver en blanding af stor selvsikkerhed og en grundlæggende angst for, om han nu har lov til at være her. Denne dualitet driver ham konstant, en kraft der handler om at erobre verden og blive hørt. Der er et element af storhedsvanvid i at ville være chef eller instruktør – at insistere på, at andre skal lytte – og han har aldrig manglet tillid til sin ret til at sige noget og fylde noget.

Samtidig eksisterer en dyb tvivl i hans kunstneriske virke: Er det, han laver, godt nok? Er han en rigtig instruktør, eller leger han bare? Har han talent, eller bluffer han sig til succes? Denne usikkerhed er svær at leve med i en branche, hvor alt er et spørgsmål om smag. Det, den ene finder fantastisk, kan den anden finde frygteligt, og Kasper Holten befinder sig konstant i dette spændingsfelt.

Han er taknemmelig for sine forældre, der gav ham en fantastisk opvækst præget af stor kærlighed og hengivenhed. De skabte et grundlæggende sikkert fundament, hvor han altid følte, at han måtte være der. Selvom begge forældre havde travle jobs – hans mor var nationalbankdirektør, og hans far var direktør for blandt andet et forsikringsselskab – vidste Kasper og hans bror altid, at de kom først, hvis noget var galt. De ville smide alt for at være der for deres børn.

Dog følte han en vis ensomhed i teenageårene, især fordi han var dygtig i skolen og kastede sig over opera, noget der blev opfattet som meget voksent og nørdet. Dette bidrog ikke til fællesskabsfølelsen, og han følte sig ofte lidt udenfor. Han reflekterer over, hvordan man som barn og teenager ofte tror, alt handler om at være ligesom andre, mens man som voksen opdager, at det ofte er ens forskellighed, der giver point.

Faderskabet: Et Nyt Omdrejningspunkt

En af de mest verdensomvæltende begivenheder i Kasper Holtens liv har været at blive far. Det har sat arbejdet i perspektiv og givet ham et nyt omdrejningspunkt. Hvor man med alt andet i livet kan finde undskyldninger og udskyde ting, er der noget meget umiddelbart i et barns behov. Når hans datter er syg, er hun syg nu, ikke i morgen. Dette vender op og ned på forsøget på at kontrollere alting.

Selvom han stadig stræber efter succes og ønsker, folk kan lide hans produktioner, er det blevet lettere at håndtere kritik. Hvis folk ikke kan lide, hvad han laver, kan han tænke: nå ja, fred være med det, for han kan kigge på sin datter og vide, at han i hvert fald elsker hende. Man kan høre om, hvordan det er at blive forælder, men den voldsomme følelsesmæssige kraft, der kommer ind i ens liv, kan man først for alvor forestille sig, når man selv oplever det.

Livets Punkter: Fra Udgangspunkt til Nulpunkt

Kasper Holten reflekterer over forskellige 'punkter' i sit liv, der tilsammen tegner et billede af hans personlighed og drivkræfter:

Hans søgen efter mening er et centralt omdrejningspunkt. Selvom han ikke er religiøs – og savner evnen til at tro på en gud – søger han mening i livet. Han reflekterer over frygten for, at det hele var lige meget, hvis det bare forsvinder. En mulig mening finder han i tanken om at være en del af noget større, hvor alles indsats beriger hinanden. Når han gør sig umage med sit liv og sit arbejde, smitter det måske af på andre, og omvendt. Arbejdet i sig selv er et kæmpe privilegium og giver stor mening; at være i en prøvesal og hjælpe andre til at vokse i deres roller, at skabe noget, publikum reagerer på – det er meningsfuldt for ham.

Det geografiske liv er kompliceret. Han bor i London, mens hans kæreste og datter primært bor i København. De rejser meget for at være sammen, og dette kræver betydelig backup fra bedsteforældre og barnepiger. Selvom det er blevet let at rejse, gør det også planlægningen kompliceret. Han håber, at tryghed de forskellige steder vil give datteren en tryg opvækst, men erkender det som noget, hun måske skal tale med en psykolog om senere. Når datteren starter i skole, vil rejseriet skulle begrænses, hvilket er noget, de taler om at finde en løsning på. Han sætter pris på at have oplevet så meget af verden, før disse begrænsninger indtræffer. Han ser kollegaer, der rejser konstant, og noterer sig, at de sjældent er lykkelige, hvilket er en god påmindelse om at prioritere.

Hans kæreste mødte han gennem teaterverdenen, og de arbejder også sammen i perioder. At kunne dele denne lidenskab er et fantastisk privilegium. Han ser det som en fordel, at de begge forstår den 'mærkelige verden' af teater, de forsvinder ind i. Selvom det ikke altid er nemt at få et forhold til at fungere på tværs af landegrænser, tror han ikke nødvendigvis, det er nemmere at få det til at fungere i en 'rugbrødshverdag'. Hvert par må finde sin egen løsning.

Hans iPhone og MacBook Air er væsentlige holdepunkter i hans travle liv. Han forlader sjældent et sted uden dem. Han har dog prøvet at lade telefonen blive hjemme, hvilket var en stor ting, og reflekterer over, hvor vanedannende og forventningsskabende teknologi er blevet. Han undgår ikke stress, og der er perioder med højere adrenalinspejl, hvor han drikker lidt mere rødvin, sover dårligere og er mindre nærværende med sin datter. Han tror, det er okay i perioder, så længe han husker at stresse ned igen. En vigtig måde at gøre det på er at lægge telefon og computer væk.

Han føler sig tiltrukket af opera, netop fordi det er langsomt og 'unplugged'. En opera varer flere timer, man skal slukke telefonen og kan ikke tjekke mails. Man er tvunget til at være til stede, falde ind i det, og måske endda kede sig. Han ser dette som en kvalitet ved opera, der skal dyrkes, frem for at opfordre til brug af sociale medier under forestillingen. Han mærker på sig selv, at han nogle gange er utålmodig og har svært ved at koncentrere sig under opera, hvilket netop gør det godt for ham.

Som operachef i en ung alder (26-27 år) havde han ikke mange ledelseserfaringer. Han fandt lighedspunkter til ledelse i andre verdener, som hospitalsverdenen. Dette inspirerede ham til at skrive bogen "Forførelsen" om ledelse, hvor han argumenterer for, at vi kan lære mere af hinanden på tværs af fagområder. Han håber, hans anekdoter fra kunstens verden kan bruges af folk i andre brancher. Han fortæller, at man på Det Kongelige Teater oprindeligt mente, de ikke kunne lære af andre, fordi kunstens verden var anderledes. Men selvom den er det, er vi også ens. Det er forbløffende, hvor lidt mennesker udvikler sig; operaer fra 1700-tallet virker ofte moderne, fordi de grundlæggende menneskelige og eksistentielle problemer – og relationer – er de samme.

Hans familie – hans datter og kæreste – er hans midtpunkt. Men personligt har han aldrig været bange for at være midtpunkt og kan godt lide opmærksomhed, selvom han har oplevet den negative side af det. Han kan lide at dele ting, men har de senere år været opmærksom på, at han måske er blevet for selvoptaget. Han har øvet sig i at spørge mere og holde sin kæft indimellem, dels fordi det gør det mere interessant for ham selv, dels fordi han tror, han bliver en dårligere kunstner, hvis han bliver for selvoptaget og tror, han har alle svarene. Som kunstner skal man være nysgerrig, lære af verden og stille spørgsmål. Han skylder også andre at høre, hvad de tænker og laver, og erkender, at han ikke er verdensmester i dette.

Der er nulpunkter i hans liv. Et af dem ønsker han ikke at tale offentligt om, men det er en fase, der altid vil være tung at leve med. Ellers prøver han ikke at samle på nulpunkter, men erkender, at de er væsentlige at have med og samle op, da man ikke bliver gladere eller sundere af at fornægte dem. Udover de store nulpunkter findes de mindre synlige, som kampen med tvivl i forhold til sin kunst – en evig piskning af sig selv med spørgsmålet om, hvorvidt han er kunstner nok. Denne bizarre blanding af storhedsvanvid og mindreværdskompleks kan være frustrerende, men tvivlen er også hans motor. Den holder ham ydmyg og får ham til at tænke over, hvordan han kan komme videre. Han spørger, om man overhovedet kan være ambitiøs, hvis man ikke er frustreret?

Som chef vil man gerne have, at alle er venner, og alt er godt. Men hvis man bliver for optaget af hygge, kan holdet mangle 'edge'. Konflikter kan være positive, hvis de er konstruktive. Meningen med livet er svær at finde et endeligt svar på, men han er inspireret af slutningen i bogen "The Hours": at samle på højdepunkter og lykkelige momenter som perler på en snor. Man kan ikke fremkalde lykken, men man kan tilrettelægge sit liv, så muligheden for lykkelige øjeblikke opstår, huske at glæde sig over dem – i nuet og i erindringen – og ærgre sig over, at de er flygtige.

Tilbageblik og Fremtidsperspektiver

Når Kasper Holten ser tilbage på de seneste år, fremhæver han sine døtres skolestart og pandemiens kolossale påvirkning. Pandemien skabte mange udfordringer for teatret, især usikkerheden og spørgsmål om sundhed, han ikke følte sig kompetent til at vurdere. År med konstant bekymring har påvirket hans mindset, og det er vigtigt ikke at hænge fast i det.

Fasen i hans liv, han ser tilbage på med størst glæde og varme, er hans børns fødsel og opvækst. Professionelt var det særligt at blive operachef som 27-årig og samtidig få nyheden om det kommende nye operahus. At forberede indflytningen og lave Wagners "Ringen" til det nye hus var en exceptionel oplevelse.

Udover sin livsledsager har intet ændret ham mere end at få sine børn. Hans forældre gav ham en fantastisk platform af selvtillid og ydmyghed, forsigtighed og fandenivoldskhed. I arbejdslivet har han været velsignet med mange dygtige og inspirerende kolleger, og han takker også par gode psykoterapeuter for deres hjælp.

Et råd til andre, der ønsker at komme ind på hans område, er at blive ved med at spørge sig selv, hvorfor det er vigtigt, og forsøge at være så autentisk som muligt i forhold til dette 'hvorfor'. Det er let at lade sig forlede til at efterligne succesfulde, men man kan kun blive den bedste version af sig selv.

Det vigtigste, han har gjort for at få den tilværelse, han ønskede, er at arbejde virkelig meget. Men vigtigst – og sværest – er konstant at reflektere, være nysgerrig, turde være sårbar, se egne fejl i øjnene og være sulten på at udvikle sig.

Han nævner, at private tab og sorger bør forblive private.

Hvornår udviste han mod? Da han valgte kunstnervejen frem for økonomistudiet. Det krævede en god portion mod – og held – at turde tro på, at han kunne blive kunstner, noget han stadig kan have svært ved at tro på.

Han ser sine forældre i sig selv alle vegne, næsten mere end han bryder sig om at indrømme. Han er dem dybt taknemmelig for følelsen af at være elsket og have lov til at være her i tilværelsen.

Der er ting, han ville ønske, han havde gjort anderledes, som han reflekterer meget over og kun deler med sine nærmeste. Generelt øver han sig i ikke at blande sig i alt, styre alt, og at lytte mere og tale mindre – at være mere i stedet for altid at skulle handle.

Hvad tror han på? At vi må forsøge at være til stede her i livet og gøre vores bedste. Og vigtigst af alt, om han kan sende sine børn ud i tilværelsen med en ballast af kærlighed.

En scene fra barndommen, der står klart, er fra Rom, hvor hans far som syv-otteårig bad ham købe en is alene. Han var rædselsslagen, men overvandt sig selv. Han var vred på faren i situationen, men lærte en vigtig livslektion.

Ofte Stillede Spørgsmål om Kasper Holten

Herunder besvares nogle hyppige spørgsmål baseret på Kasper Holtens egne udtalelser:

Hvorfor gik Kasper Holten fra Kamilla?
Kasper Holten har forklaret, at bruddet med Kamilla Bech Holten ikke var en nem eller hurtig beslutning. Det skyldtes ikke udelukkende hendes sygdom, men handlede om at være ærlig omkring sine følelser. Parret kæmpede i en længere periode for at redde forholdet, men det lykkedes ikke.

Hvem er Kasper Holtens forældre?
Kasper Holtens mor var nationalbankdirektør, og hans far var direktør for blandt andet et forsikringsselskab. De gav ham en tryg og kærlig opvækst, selvom de havde travle jobs.

Har Kasper Holten børn?
Ja, Kasper Holten har børn. Han taler meget om betydningen af at blive far og om sin datter Anna, der er et centralt omdrejningspunkt i hans liv.

Hvor bor Kasper Holten?
Kasper Holten bor i London, men har et kompliceret geografisk liv, da hans kæreste og datter primært bor i København. De rejser hyppigt for at være sammen.

Hvad driver Kasper Holten som kunstner?
Han drives af en blanding af selvsikkerhed og angst, et ønske om at erobre verden og blive hørt, kombineret med tvivl om, hvorvidt han er god nok. Tvivlen fungerer dog også som en motor for hans ambition og udvikling.

Hvad lærte Kasper Holten af at blive chef?
Han lærte, at man kan lære meget af ledelse i andre fagområder, selvom kunstens verden føles anderledes. Han opdagede, at grundlæggende menneskelige problemer og relationer er ens på tværs af brancher og tid.

Hvad er det vigtigste for Kasper Holten i livet?
Hans familie, især hans datter og kæreste, er hans midtpunkt. Han tror på vigtigheden af at være til stede, gøre sit bedste, og at det mest væsentlige er at give sine børn en ballast af kærlighed.

Kasper Holtens egne ord tegner et billede af en kompleks og reflekterende personlighed, der navigerer i en krævende verden af kunst og ledelse, samtidig med at han vægter de dybt personlige relationer og søgen efter mening højt. Hans beretning giver et sjældent indblik i de indre kampe og drivkræfter, der former en af Danmarks mest markante kulturpersonligheder.

Kunne du lide 'Kasper Holten: Tanker om Liv, Kunst & Kærlighed'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.