5 år ago
Velkommen til en verden, der er mindre, end du forestiller dig, men fyldt med store eventyr og vigtige lektioner. Vi skal ind i munden på en lille dreng, hvor to endnu mindre væsner har slået sig ned. Dette er historien om Karius og Baktus, en klassiker inden for børnelitteraturen, der gennem generationer har fascineret og oplyst børn om noget så hverdagsagtigt, men alligevel så afgørende, som tandhygiejne. Bogen, skrevet af den norske multikunstner Thorbjørn Egner, er mere end bare en fortælling; det er en indgangsvinkel til at forstå, hvorfor mor og far insisterer på, at tandbørsten skal i brug hver dag.
Thorbjørn Egner (1912-1990) var en mester i at skabe levende, relaterbare universer for børn, hvilket han også beviste med andre elskede værker som Folk og røvere i Kardemomme by og Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven. Men Karius og Baktus har en særlig plads, måske fordi den tager et abstrakt begreb – bakterier og huller i tænderne – og gør det konkret og underholdende gennem to uimodståelige, omend skadelige, hovedpersoner.
Hvem er Karius og Baktus egentlig?
Karius og Baktus er to små, drillende figurer, ofte beskrevet som tandtrolde, der lever et godt liv inde i munden på en dreng ved navn Jens. De er hinandens modsætninger i udseende, hvilket gør dem lette at kende fra hinanden: Karius er rødhåret, mens Baktus er sorthåret. Deres bolig er ikke et hyggeligt hus i skoven, men derimod en hule tand i Jens' mund. Og hvad laver de så derinde? Deres yndlingsbeskæftigelse er at mæske sig i søde sager, som Jens spiser. Hver gang Jens spiser slik, kage eller wienerbrød, jubler Karius og Baktus, for det er lige præcis den mad, de elsker allermest.
De er ikke bare passive beboere; de er aktive "byggere". Med deres små hakkeværktøjer hugger og hakker de løs i Jens' tænder, og deres arbejde resulterer i det, vi voksne kender som huller. Jo flere søde sager Jens spiser, og jo mindre han børster tænder, desto større og hyggeligere bliver "husene" for Karius og Baktus. De foretrækker især at bygge store huler i hjørnetænderne, hvor der er god plads.
Historien om de søde tænders fald
Fortællingen tager sin begyndelse i et idyllisk, omend usundt, univers set fra Karius og Baktus' perspektiv. Livet er godt, så længe der kommer masser af sukker ind, og tandbørsten holder sig væk. Men deres lykke er bygget på Jens' manglende tandhygiejne, og det kan ikke vare ved for evigt. Jens' mor minder ham gentagne gange om, at han skal huske at børste tænder, men Jens er en dreng, og nogle gange glemmer man den slags kedelige pligter, når der er sjovere ting at lave.
Konsekvensen af de mange søde sager og den manglende tandbørstning melder sig snart: Jens får tandpine. Den dunkende smerte er et signal om, at alt ikke er, som det skal være inde i munden. Tandpinen bliver så slem, at Jens' mor må tage ham med til tandlægen. Og her bliver Karius og Baktus for alvor udfordret.
Hos tandlægen bliver Jens' tænder undersøgt, og de store huller opdaget. Tandlægen må i gang med det store udstyr, herunder boret, som er en frygtelig maskine set fra de små tandtroldes synspunkt. Boret larmer og ødelægger de hyggelige huler, de har bygget. Men boremaskinen er kun begyndelsen på deres problemer. Efter tandlægens behandling skal Jens selv tage ansvar for sine tænder, og det betyder, at tandbørsten og tandpastaen bliver daglige gæster i munden.
Tandbørsten er Karius og Baktus' absolutte skræk. Den er stor, strid og fejer ubarmhjertigt alt med sig. Sammen med tandpastaen, som de bestemt ikke bryder sig om smagen af, og vandet, der skyller alt væk, bliver deres liv i Jens' mund umuligt. Til sidst bliver Karius og Baktus børstet ud af munden. I den oprindelige version af historien blev de skyllet direkte ud i kloakken, men Egner ændrede senere slutningen, fordi nogle børn blev kede af det. I den mest kendte version ender de med at sejle rundt på en lille tømmerflåde på det store dybe hav, på jagt efter en ny mund med huller at flytte ind i.
Bogens vigtige budskab om tandhygiejne
Karius og Baktus er langt mere end bare en underholdende historie. Kernen i bogen er et vigtigt pædagogisk budskab om betydningen af god tandhygiejne. Gennem de to små troldes skæbne lærer børn på en meget visuel og letforståelig måde, hvad der sker, når man spiser for mange søde sager og glemmer at børste tænder.
Bogen illustrerer tydeligt, at sukker er "mad" for de bakterier (repræsenteret ved Karius og Baktus), der forårsager huller i tænderne. Den viser også, at tandbørsten er det effektive våben mod disse små skadedyr. Ved at introducere børn for Karius og Baktus får de et konkret billede på, hvorfor det er nødvendigt at børste tænder, og hvad konsekvensen kan være, hvis man lader være. Det bliver mindre abstrakt og mere som en kamp mod to små, irriterende væsner, man gerne vil jage væk.
Historien understreger også rollen, som tandlægen spiller, når skaden er sket. Besøget hos tandlægen med boremaskinen viser, at det kan være ubehageligt at få ordnet huller, hvilket yderligere motiverer til at forebygge problemerne ved at børste tænder regelmæssigt.
Fra bog til billeder og lyd: Karius og Baktus i andre medier
Karius og Baktus' popularitet begrænser sig ikke kun til bogen. Historien er blevet genfortalt og adapteret i mange forskellige formater gennem tiden. De små tandtrolde dukkede faktisk op allerede i 1941 i en anden bog, før historien blev udgivet som selvstændig bog i Norge i 1949. Den danske oversættelse udkom i 1958, hvilket cementerede historiens plads i danske børns hjerter.
Allerede i 1946 blev historien lavet til et hørespil, hvilket gav karaktererne liv gennem stemmerne. Den mest kendte filmatisering er uden tvivl dukkefilmen fra 1954 (med premiere i 1955), produceret af Norsk film. Denne charmerende stop-motion film med de originale illustrationer som forlæg har været vist utallige gange på TV og har introduceret Karius og Baktus for generationer af børn, der måske ikke har læst bogen. Filmen var endda med på filmfestivalen i Cannes.
I Danmark er hørespillet fra 1977 særligt legendarisk. Her lagde to af Danmarks største skuespillere og komikere stemmer til de to trolde: Dirch Passer som Karius og Ove Sprogøe som Baktus. Deres uforlignelige stemmer og timing gav karaktererne en ekstra dimension af humor og charme, som mange voksne stadig husker med glæde.
Karius og Baktus' tilstedeværelse i forskellige medier viser, hvor dybt rodfæstet historien er i den nordiske barndomskultur. Den er blevet fortalt, læst højt, set på skærmen og lyttet til i radioen eller på plade.
Hvorfor er Karius og Baktus stadig en klassiker?
Selvom bogen har mange år på bagen, er den stadig umådelig populær i dag. Hvorfor fanger denne simple historie stadig børns interesse? En stor del af forklaringen ligger i Thorbjørn Egners talent for at kombinere læring med underholdning. Historien er sjov, fantasifuld og let at følge for selv små børn.
Karaktererne, Karius og Baktus, er på trods af deres skurkagtige rolle, ret charmerende og humoristiske, hvilket gør dem mindeværdige. Børns naturlige fascination af små væsner og en verden, der er skjult for det blotte øje, bidrager også til bogens appel. De fine, udtryksfulde illustrationer, der er tegnet af Egner selv, er en integreret del af historien og hjælper med at visualisere både de små trolde og effekten af deres handlinger.
Derudover er budskabet om tandhygiejne evigt relevant. Forældre og pædagoger finder bogen yderst nyttig som et redskab til at tale med børn om vigtigheden af at passe på sine tænder. Bogen gør det til en leg at forstå konsekvenserne af at spise for meget sukker og glemme tandbørsten.
Som en brugeranmeldelse nævner, er bogen underholdende for både børn og voksne, hvilket gør den til en fornøjelse at læse højt. Den har en tidløs kvalitet, der sikrer, at den fortsat vil finde nye læsere i fremtidige generationer.
Ofte Stillede Spørgsmål om Karius og Baktus
Baseret på den information, vi har tilgængelig, kan vi besvare nogle almindelige spørgsmål om bogen:
Hvad handler Karius og Baktus om?
Bogen handler om to små væsner, Karius og Baktus, der lever i en drengs mund, spiser søde sager og laver huller i hans tænder. Historien følger, hvad der sker, når drengen får tandpine og begynder at børste tænder, hvilket truer Karius' og Baktus' eksistens.
Hvem har skrevet Karius og Baktus?
Bogen er skrevet og illustreret af den norske forfatter og kunstner Thorbjørn Egner.
Hvornår blev Karius og Baktus udgivet?
Historien som selvstændig bog blev oprindeligt udgivet i Norge i 1949. Den danske oversættelse kom i 1958. En af de kilder, vi har, nævner en udgivelse i 2000, hvilket sandsynligvis refererer til en senere dansk udgave eller genoptryk.
Er Karius rødhåret?
Ja, Karius er den rødhårede af de to tandtrolde. Baktus er den sorthårede.
Hvem lagde stemme til Karius og Baktus i det danske hørespil?
I det kendte danske hørespil fra 1977 lagde Dirch Passer stemme til Karius, og Ove Sprogøe lagde stemme til Baktus.
Er Karius og Baktus lavet som film?
Ja, historien blev lavet til en populær norsk dukkefilm i 1954/1955.
Hvad er budskabet i bogen?
Det primære budskab er at lære børn om vigtigheden af god tandhygiejne og at undgå for mange søde sager for at undgå huller i tænderne.
Afslutning
Karius og Baktus er med rette en elsket klassiker. Den formår på en unik måde at formidle et vigtigt sundhedsbudskab gennem en fængslende og humoristisk historie. Uanset om man læser bogen, lytter til hørespillet med de legendariske danske stemmer eller ser dukkefilmen, er mødet med Karius og Baktus en lærerig og underholdende oplevelse. Den er et must-read for alle børn og en nostalgisk genlæsning for voksne, der husker de små tandtrolde fra deres egen barndom.
Kunne du lide 'Karius og Baktus: Eventyret i Jens' mund'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.