Kaptajn Haddock: Fra Sømandsbrøl til Slotsejer

I Tintins eventyrunivers er der få figurer, der står så klart og elsket som Kaptajn Haddock. Med sit eksplosive temperament, sit hjerte af guld og sin forkærlighed for en god whisky er kaptajnen blevet meget mere end en bifigur; han er Tintins trofaste følgesvend og en kilde til utallige mindeværdige øjeblikke. Hans rejse fra en svag og alkoholiseret skikkelse til en loyal ven og slotsejer er en central del af seriens udvikling og viser Hergés evne til at skabe komplekse og relaterbare karakterer.

Hvem er Kaptajn Haddock?

Kaptajn Haddock blev introduceret i albummet "Krabben med de gyldne kløer". Ved sin første optræden fremstilles han som en temmelig ynkelig og alkoholiseret skikkelse. Men Hergé indså hurtigt Haddocks potentiale som en kontrastfigur til den altid fattede Tintin. Haddock blev hurtigt en permanent tilføjelse til persongalleriet, og hans rolle voksede på bekostning af Tintins trofaste hund, Terry (Milou i originalen), hvis rolle blev reduceret for at give plads til kaptajnen.

Haddocks karakter udviklede sig markant fra sine beskedne begyndelser. I sit første eventyr var han næsten lige så farlig for Tintin som skurkene selv. Han blev vist som kortluntet, tilbøjelig til følelsesmæssige og eder-fyldte udbrud og i stand til at handle irriterende. Men under overfladen blev han også portrætteret som en venlig sjæl, der havde brug for reform. Ved slutningen af sit første eventyr lykkes det Tintin at reformere den alkoholiseret kaptajn og vinde en loyal ledsager, omend en, der stadig er tilbøjelig til at udstøde et lejlighedsvist 'udråb'.

Haddocks Første Optræden

Introduktionen i "Krabben med de gyldne kløer" satte scenen for et dynamisk partnerskab. Selvom han startede som en falleret sømand, viste han glimt af den modighed og loyalitet, der senere ville definere ham. Dette album etablerede også hans karakteristiske temperament og den unikke måde, han udtrykker sig på, som hurtigt blev en af hans mest elskede egenskaber.

Navnet Haddock – På Flere Sprog

I originalen, på fransk, hedder han Capitaine Haddock. På engelsk, som brugeren specifikt spurgte til, er hans navn Captain Haddock. På dansk kender vi ham simpelthen som Kaptajn Haddock. Navnet "Haddock" er et engelsk ord for en torskefisk (kuller), hvilket passer fint til en sømand. Selve navnet er konsistent på tværs af de mest udbredte sprog, det er primært titlen og fornavnet, der varierer en smule.

De Berømte Eder og Forbandelser

En af Kaptajn Haddocks mest mindeværdige egenskaber er hans farverige og ofte surrealistiske sprogbrug, især når han er vred eller ophidset. På det tidspunkt, hvor Kaptajn Haddock først blev introduceret, lige før Anden Verdenskrig, udgjorde hans manerer et moralsk problem for Hergé. Som sømand burde Haddock have et meget farverigt sprog. Men Hergé måtte balancere det mod, at figuren optrådte i et katolsk børnemagasin, hvilket dikterede, at han ikke kunne bruge bandeord.

Løsningen kom angiveligt, da Hergé udnyttede en situation, han var blevet involveret i i 1933. Hergé forsøgte at gribe ind i en diskussion mellem en butiksejer og en kunde, men før han kunne, blev butiksejeren så rasende, at han tabte besindelsen for et øjeblik og beskyldte sin kunde for at være "en fredstraktat". Dette var løsningen, Hergé søgte: hvad nu hvis kaptajnen ville bruge mærkelige eller vanskelige ord, der ikke i sig selv var stødende, men som han ville slynge ud, som om de var meget stærke forbandelser?

Idéen tog hurtigt form, og i sin første vredesscene stormer kaptajnen mod en gruppe beduin-røvere og råber udtryk som 'Hydromeduse' (en form for vandmand), 'troglodyt' (huleboer) og 'ectoplasm'. Tricket med de falske bandeord viste sig succesfuldt og blev en hjørnesten i fremtidige bøger. Hergé begyndte derfor aktivt at samle vanskelige eller 'beskidt'-lydende ord til brug i kaptajnens næste vredesanfald og søgte lejlighedsvis endda i ordbøger for at finde inspiration.

På én gang slog metoden dog fejl. I en særligt vred tilstand lod Hergé kaptajnen råbe 'forbandelsen' Pneumothorax (en medicinsk nødsituation forårsaget af en kollapset lunge). En uge efter scenen optrådte i Tintin Magazine, modtog Hergé et brev angiveligt fra en far, hvis dreng var en stor fan af Tintin og også en alvorlig tuberkulosepatient, der havde oplevet en kollapset lunge. Ifølge brevet var drengen knust over, at hans yndlingsblad gjorde grin med hans egen tilstand. Efterfølgende viste det sig, at brevet var en forfalskning skrevet og plantet af Hergés ven og samarbejdspartner Jacques Van Melkebeke.

Haddocks Unikke Sprog

Haddocks eder er en kreativ blanding af videnskabelige termer, geografiske navne, historiske referencer og rent nonsens. De er aldrig reelt stødende, men lyder imponerende og viser dybden af hans vrede. De mest berømte af Haddocks udtryk er variationer over 'Mille millions de mille milliards de mille sabords!' (kan oversættes til 'Milliarder af blå blistrende barnakler!' eller lignende på engelsk) og 'Tonnerre de Brest!' ('Ti tusind tordnende tyfoner!'). På dansk er Haddocks eder blevet oversat på mange kreative måder gennem tiden, hvilket har bidraget til figurens popularitet herhjemme.

Yndlingswhiskyen: Loch Lomond

Kaptajn Haddocks forhold til alkohol er en central del af hans tidlige karakterisering og en tilbagevendende kilde til både humor og problemer. Han er kendt for sin forkærlighed for whisky, og i albummene identificeres hans foretrukne mærke som Loch Lomond. Det er interessant at bemærke, at den Loch Lomond, der optræder i Tintin-albummene, ikke har nogen direkte relation til det virkelige skotske destilleri af samme navn. Ikke desto mindre har omtalen i tegneserien utvivlsomt bragt en vis opmærksomhed til navnet.

Selvom Haddocks alkoholproblem er mest fremtrædende i de tidlige historier, hvor det ofte fører ham og Tintin i vanskeligheder, mindskes det gradvist, efterhånden som hans karakter udvikler sig. Han forbliver en nyder af god whisky, men hans afhængighed bliver mindre dominerende. For en kort periode bliver han endda præsident for "Selskabet for Ædruelige Søfolk" i "Den mystiske stjerne", dog med en kahyt fyldt med whisky, hvilket understreger den humoristiske tilgang til hans kamp.

Møllenborg: Kaptajnens Elskede Slot

I albummene "Enhjørningens hemmelighed" og "Rackham den Rødes skat" får Kaptajn Haddock tildelt et forfædrenes hjem: slottet Marlinspike Hall, kendt som "Moulinsart" i den franske original. Dette storslåede slot bliver et centralt omdrejningspunkt i mange af de senere eventyr og fungerer som base for Tintin, Haddock og Professor Tournesol. I den danske oversættelse blev slottet navngivet Møllenborg.

Introduktionen af Møllenborg var et vigtigt skridt i Haddocks karakterudvikling. Det gav ham en historie, en fortid og en forankring i den etablerede overklasse, hvilket stod i kontrast til hans tidligere image som en forhutlet sømand. Slottet arves fra hans forfader, Sir Francis Haddock (François de Hadoque), hvis historie er tæt forbundet med skatten fra Rackham den Røde.

Slottets Betydning

Møllenborg er mere end blot en adresse; det repræsenterer stabilitet og et hjem for de ellers rodløse eventyrere. Det er her, mange planer lægges, mysterier løses, og dagliglivets komiske situationer udspiller sig, ofte forstyrret af figurer som Dupond og Dupont eller den irriterende forsikringsagent Max Bjævermose (i tidligere oversættelser Konstantin Strøm).

Haddocks Anetavle

Som nævnt stammer Kaptajn Haddock fra en ædel slægt. Hans mest berømte forfader er Sir Francis Haddock, en kaptajn i den britiske flåde i det 17. århundrede, der optræder i "Enhjørningens hemmelighed". Han er den eneste af Tintins faste figurer, hvis slægtninge optræder så prominent i historierne (hvis man ser bort fra Wagg, der dog er en bifigur).

Kaptajnens Udvikling Gennem Albummene

Fra den svage og drikfældige kaptajn i "Krabben med de gyldne kløer" gennemgår Haddock en betydelig udvikling. Han bliver modigere, mere ansvarlig og en uundværlig del af holdet. Selvom han aldrig helt mister sit temperament eller sin evne til at bande på kreativ vis, bliver hans loyalitet over for Tintin og hans venner hans mest fremtrædende træk. Han tager en mere central rolle i eventyr som "Den mystiske stjerne" og den dobbelte historie om "Enhjørningens hemmelighed" og "Rackham den Rødes skat", hvor plottet centrerer sig om hans familiehistorie. Hergé brugte Haddocks ansigtstræk til at udtrykke et bredere spektrum af følelser end Tintins mere neutrale udtryk, hvilket gjorde Haddock til en meget udtryksfuld og levende karakter.

Kaptajn Haddock i Danmark

Kaptajn Haddock har en særlig plads i danske læseres hjerter, dels takket være de mange forskellige danske udgivelser og oversættelser gennem tiden. Historien om Tintin i Danmark er lang og fascinerende. Dansk er det eneste sprog ud over fransk, hvor Tintin er blevet udgivet kontinuerligt i 70 år, og Danmark har haft usædvanligt mange forskellige udgaver.

Danske læsere stiftede første gang bekendtskab med Kaptajn Haddock, hans temperament og hans unikt oversatte eder i slutningen af 1940'erne, da serien blev bragt som føljeton i ugebladet Kong Kylie. Den første danske oversætter menes at have været Mogens Dalgård, som også var dygtig til at håndtekste.

Danske Oversættelser og Navngivning

Oversættelsen af Haddocks eder har budt på mange kreative løsninger. Hvor Mogens Dalgård i "De 7 krystalkugler" brugte "Syv tusinde granater og brahmaputrahøns til hest!", blev det i Jørgen Sonnergaards senere albumoversættelse til "Du store himmel... og 17000 eder". Endnu senere, i Niels Søndergaards nyoversættelse fra 2005, lød det "For syv milliarder syv tusind syv hundrede sure søstøvler!". Disse eksempler viser, hvordan forskellige oversættere har grebet opgaven an og bidraget til den danske kaptajns sproglige særpræg.

Det var i Politikens oversættelse i 1950'erne, at Kaptajn Haddocks slot for første gang på dansk fik navnet Møllenborg. Politiken stod også for andre navngivninger, der dog ikke alle slog igennem i de senere albumudgivelser, såsom "Hansen og Hansen" for Dupond og Dupont og "Konstantin Strøm" for Max Bjævermose. Desuden sagde Tintin og Haddock "De" til hinanden i Politikens version.

Udgivelseshistorie i Danmark

Efter føljetonudgivelsen i Kong Kylie blev Tintin bragt i dagbladet Politiken fra 1957 og i andre aviser som Aarhus Stiftstidende og Aalborg Stiftstidende i mange år. Albumudgivelserne på Forlaget Carlsen startede i 1960, forsinket af efterkrigstidens importrestriktioner. Jørgen Sonnergaard stod for oversættelsen af de fleste album i denne æra, mens Erik Mosegård Jensen håndtekstede. Sonnergaards tilgang til Haddocks eder udviklede sig over tid; i de første album udelod eller nedtonede han dem ofte, mens han senere blev mere kreativ. Dette førte til en vis usammenhæng i den samlede udgivelse.

I 2005 lancerede Forlaget Carlsen en helt ny udgave med nyoversættelser af Niels Søndergaard. Målet var at bringe teksten tættere på Hergés oprindelige sprogtone og skabe mere sproglig konsistens. I denne udgave blev Haddocks eder igen fortolket på ny. Denne periode bød også på nye udgaver, herunder retroudgaver i farver og sort-hvid, samt minicomics-formater.

Fra 2008 overgik udgivelsesrettighederne til Forlaget Cobolt, som har fortsat med at udgive Tintin i forskellige formater, herunder de oprindelige sort-hvide versioner fra 1930'erne under titlen "Reporteren Tintins oplevelser" og en farveudgave af "Tintin i Sovjetunionen". Cobolt har også udgivet specialbøger relateret til universet, herunder "Kaptajn Haddocks ordbog", der samler kaptajnens mange eder og forbandelser.

Kaptajn Haddocks tilstedeværelse i Danmark har således været præget af en rig udgivelses- og oversættelseshistorie, hvor hans karakteristiske træk, ikke mindst hans sprog, er blevet fortolket og genfortolket til glæde for generationer af danske læsere.

Sammenligningstabel: Navne på Tværs af Sprog og Oversættelser

Sammenligningstabel: Eksempler på Haddocks Eder i Forskellige Danske Oversættelser

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om Kaptajn Haddock:

• Hvad hedder Kaptajn Haddock på engelsk?
  På engelsk hedder han Captain Haddock.
• Hvad hedder Kaptajn Haddock på fransk?
  På fransk, som er originalsproget, hedder han Capitaine Haddock.
• Hvad hedder Kaptajn Haddocks slot på dansk?
  På dansk hedder hans slot Møllenborg. På fransk hedder det Moulinsart og på engelsk Marlinspike Hall.
• Hvilken whisky drikker Kaptajn Haddock?
  I albummene drikker Kaptajn Haddock primært Loch Lomond whisky. Det er vigtigt at bemærke, at dette mærke i tegneserien ikke har direkte relation til det virkelige Loch Lomond destilleri.
• Hvorfor bruger Kaptajn Haddock så mærkelige eder?
  Hergé skabte Haddocks unikke, ikke-stødende eder, fordi han optrådte i et børnemagasin, hvor rigtige bandeord var uacceptable. Løsningen blev at bruge uskyldige, men imponerende klingende ord og udtryk.
• Hvornår optrådte Kaptajn Haddock første gang?
  Kaptajn Haddock optrådte første gang i Tintin-albummet "Krabben med de gyldne kløer".
• Hvad er Kaptajn Haddocks fulde navn?
  I Tintin-albummene omtales han konsekvent som "Kaptajn Haddock". Der angives ikke noget fornavn for figuren.

Kaptajn Haddock er en figur, der fortsat fascinerer og underholder læsere verden over. Hans rejse, hans unikke sprog og hans urokkelige loyalitet har cementeret hans plads som en af tegneseriehistoriens store karakterer, og hans tilstedeværelse i Tintin-universet er simpelthen uundværlig.

Kunne du lide 'Kaptajn Haddock: Fra Sømandsbrøl til Slotsejer'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.