Julestjerner: Mere end bare en ting

Ordet 'Julestjerne' vækker mange forskellige billeder og associationer i danskerne. For nogle er det et symbol på julens oprindelse, for andre en elsket juledekoration, en nostalgisk tv-serie eller en farverig plante, der pynter i hjemmet. Denne artikel udforsker de vidt forskellige fænomener, der alle bærer navnet julestjerne, og dykker ned i deres baggrund og betydning.

På trods af det fælles navn er der tale om fire helt separate ting, der har fundet vej ind i vores juletraditioner på forskellige måder. Lad os se nærmere på dem.

Betlehemsstjernen: Det himmelske tegn

Ifølge juleevangeliet i Matthæusevangeliet kapitel 2, vers 1-12, blev de vise mænd (på græsk kaldet magi, ikke konger) ledt af en særlig stjerne til Jesusbarnet i Betlehem. Denne stjerne er kendt som Betlehemsstjernen eller ofte bare 'julestjernen'.

Fortællingen nævner ikke, at der var tre vise mænd, eller at de var hellige eller konger. Disse detaljer er senere tilføjelser, der opstod i middelalderen og har cementeret sig i traditionen, især i forbindelse med Helligtrekongersdag.

Betlehemsstjernen har gennem historien affødt utallige diskussioner og teorier. Var den et mirakel, et rent mytologisk symbol uden videnskabelig forklaring, eller kan den forklares som et kendt astronomisk fænomen?

Astronomer og historikere har foreslået flere mulige forklaringer, herunder:

• En konjunktion af planeter (hvor to eller flere planeter ser ud til at stå meget tæt på hinanden på himlen).
• En supernova (en eksploderende stjerne, der kortvarigt lyser meget kraftigt).
• En komet (en is- og stenklump med en lysende hale, der bevæger sig gennem solsystemet).

Selvom der er fremsat flere astronomiske teorier, er der ingen endelig videnskabelig konsensus om, hvad Betlehemsstjernen konkret var. For mange forbliver den et symbol på håb og en guide til julens budskab.

Den flettede julestjerne: Papirkunst og tradition

En anden velkendt form for julestjerne er den flettede papirstjerne, der ofte hænges på juletræet eller i vinduerne. Denne stjerne kaldes på tysk en Fröbelstern og på engelsk en Froebel star.

Den flettede julestjerne er en tredimensionel dekoration, der samles af fire papirstrimler af samme bredde. Forholdet mellem strimlens bredde og længde ligger typisk mellem 1:25 og 1:30. Selve flette- og foldningsprocessen er ret kompleks og kan involvere omkring 40 trin for at opnå det færdige resultat.

Den færdige stjerne har otte flade takker og otte koniske, mere spidse takker. Det er dog også muligt at stoppe halvvejs i processen og få en flad, ottetakket stjerne uden de koniske spidser.

Oprindelsen til den flettede julestjerne findes i tysk folkeminde. Traditionelt dyppede man ofte den færdige stjerne i voks og dryssede den med glitter for at give den et skinnende og holdbart udseende.

Man kan opfatte den flettede julestjerne som en form for origami, da den laves ved at folde papir uden brug af lim. Dog adskiller den sig fra klassisk origami ved også at involvere en væveproces, hvilket gør den til en form for 'afvigende' origami.

Julekalenderen 'Julestjerner': Et moderne juleeventyr

I 2012 sendte DR julekalenderen 'Julestjerner', der hurtigt blev en populær del af mange familiers juletraditioner. Serien handler om den 13-årige pige Sus, der bor i Brøndbyøster.

En voldsom storm tvinger Sus og hendes familie til at blive evakueret fra deres lejlighed. Samtidig mister Sus' far sit job. Familien arver heldigvis en landejendom, 'Blomsterland', i den lille by Brorfelde, og flytter dertil.

Sus er oprindeligt utilfreds med at flytte væk fra sit BMX-crew og livet i byen. Brorfelde viser sig at være en by fuld af særprægede lokale karakterer, herunder den stjerneglade dreng Bob, hans to spåkoner-mormødre, den økonomisk trængte Big-J, der ejer forsamlingshuset, og ikke mindst den skurkagtige Vera Grus, der ønsker at omdanne Blomsterland til et grushul.

Sus og Bob besøger byens observatorium, hvor de opdager en ny, lysende stjerne på himlen. Parallelt hermed planlægger Sus' mor at åbne en julegårdbutik. Bob og Sus' mormødre forudsiger, at Sus aldrig vil forlade Brorfelde igen, hvilket mystificerer hende.

Big-J's økonomiske problemer truer forsamlingshuset med tvangsauktion. Bob tager ham med op for at se på den nye stjerne, hvilket inspirerer Big-J til at arrangere en julemusical kaldet 'Soul Jul' for at redde forsamlingshuset. Bob skal spille cello, og Sus overtales til at lave back-up vocals.

Stjernen på himlen fortsætter med at vokse. Mystiske hændelser begynder at ske, herunder et orgel, der flyver tilbage til forsamlingshuset efter at være blevet inddraget af den lokale brugsmand/politimand, Bjarne, som tror, han plages af nisser.

Sus genfinder en følelse af hjemme i Brorfelde, selvom hun først savnede sit gamle liv. En snestorm lukker byen ned, og familiens julestjerner (planter) dør af kulde. Men da byens beboere samles i drivhuset, sker et mirakel: Alle begynder at grine, strømmen vender tilbage, og julestjernerne bliver levende igen.

Bjarne jager fortsat de nisser, han mener plager ham, og under en eftersøgning i skoven forsvinder Tom. Tom opdager tre rødklædte personer i observatoriet, som han tror er nisser. Det viser sig dog at være tre videnskabsmænd fra Københavns Universitet: Petersen, Pallesen og Piil.

Senere afsløres sandheden: Petersen, Pallesen og Piil er ikke nisser eller forskere, men rumvæsener (De Godes Rejsende) fra planet P på en hemmelig mission til Jorden (som de kalder J). Observatoriets tårn er i virkeligheden deres rumskib! Den voksende stjerne på himlen er et nyt rumskib på vej fra P, som forventes at lande juleaften efter en syv år lang rejse.

Vera Grus dukker op og afslører, at hun har købt hele Brorfelde og vil have alle flyttet inden nytår. Bjarne forsøger at appellere til hendes tidligere venlighed, men forgæves.

I en handling, der tydeligt er inspireret af Charles Dickens' 'Et juleeventyr', bliver Vera Grus omvendt af 'nisserne' (rumvæsenerne) fra at være en julehader til en tilhænger. Hun opgiver sine onde planer, Brorfelde er reddet, og musicalen 'Soul Jul' bliver en stor succes. Ved musicalen genforenes Bob med sin mor, der viser sig at have været på rumrejse med det forrige hold 'rumnisser', der forlod Jorden syv år tidligere.

Julekalenderen 'Julestjerner' er et hjertevarmt og fantasifuldt juleeventyr, der blander hverdagsliv med overnaturlige elementer og rumvæsener, alt sammen centreret omkring en mystisk stjerne og julens ånd.

Julestjernen (Poinsettia): Den sarte juleplante

Den mest almindelige 'julestjerne' i danske hjem er sandsynligvis planten med de karakteristiske røde (eller hvide, lyserøde osv.) højblade, kendt som Poinsettia (Euphorbia pulcherrima). Selvom den er utrolig populær i juletiden, er den også berygtet for at være lidt krævende at holde i live.

Poinsettiaen stammer fra varmere klimaer end det danske, og på trods af forsøg på at udvikle mere hårdføre sorter, er den stadig meget følsom over for træk og kulde. Dette er en af hovedårsagerne til, at mange oplever, at deres julestjerne hurtigt taber bladene eller dør.

For at give din julestjerne de bedste betingelser skal du være opmærksom på lys, temperatur og vanding:

• Placering: Planten trives bedst ved almindelig stuetemperatur, ideelt mellem 18-22°C. For varmt (>22°C) kan føre til afblegede blade, mens for koldt (<18°C) kan give mørke blade og bladtab. Placer julestjernen et lyst sted, den tåler også direkte sol, men det er ikke strengt nødvendigt. Undgå steder med træk, f.eks. nær døre eller vinduer, der ofte åbnes.
• Vanding: Julestjernen tåler hverken at tørre helt ud eller at stå med 'våde fødder'. Vand den kun, når pottemulden føles tør, når du stikker en finger et par centimeter ned. Det er bedst at bruge lunkent vand, gerne regnvand. Hvis du bruger postevand, så lad det stå og temperere, så det ikke er koldt. Den mest skånsomme måde at vande på er i underskålen, så planten selv kan trække vand op. Hvis du vander direkte i potten, skal det være som en let overbrusning, og overskydende vand i underskålen skal fjernes efter ca. 15-20 minutter.
• Gødning: I blomstringsperioden (typisk mens du har den i julen) behøver julestjernen normalt ikke gødning.

En kritisk faktor for julestjernens overlevelse er transporten hjem fra butikken. Da den er så følsom over for kulde og træk, er det essentielt at pakke den godt ind, f.eks. i silkepapir eller en pose, før du tager den med udenfor, især i koldt vejr.

For de fleste fungerer julestjernen som en sæsonplante. Den købes, nydes i juletiden, og kasseres derefter. Det er meget svært, selv for erfarne planteejere, at få julestjernen til at blomstre igen i det følgende år, da det kræver meget specifikke lys- og mørkeperioder for at inducere blomstringen (mere præcist farvning af højbladene, da de egentlige blomster er små og uanselige). Derfor er det helt normalt at betragte den som en midlertidig, smuk gæst i dit hjem.

De fire julestjerner i et overblik

For at opsummere de forskellige betydninger af 'julestjerne', kan vi se på deres primære karakteristika:

Som tabellen viser, er der intet, der forbinder de fire typer direkte, udover navnet og deres tilknytning til juletiden i en eller anden form.

Ofte Stillede Spørgsmål om Julestjerner

Hvad er forskellen på Betlehemsstjernen og andre julestjerner?

Betlehemsstjernen er det himmelske fænomen, der ifølge Bibelen ledte de vise mænd. De andre 'julestjerner' er fysiske objekter: en flettet papirdekoration, en TV-serie eller en plante, der alle har fået navnet på grund af deres tilknytning til julen.

Er de vise mænd i Bibelen konger?

Nej, ifølge Matthæusevangeliet omtales de som magi (vismænd/stjernetydere). Forestillingen om, at de var tre hellige konger, er en tradition, der opstod senere i middelalderen.

Er den flettede julestjerne svær at lave?

Ja, processen med at flette og folde de fire strimler til den tredimensionelle stjerne kan være ret kompleks og kræver tålmodighed og præcision. Der findes mange guides og videoer online, men det tager ofte tid at mestre.

Hvor kan jeg se julekalenderen 'Julestjerner'?

Da 'Julestjerner' er en DR-produktion, bliver den typisk kun vist på DR's kanaler eller streamingtjeneste (DRTV) i juleperioden, ofte som genudsendelse i et senere årstal.

Hvorfor dør min julestjerne (planten) altid så hurtigt?

Julestjernen er meget følsom over for kulde, træk og forkert vanding. Den tåler hverken at tørre ud eller at få for meget vand. Ofte er den også blevet udsat for kulde under transporten hjem fra butikken. Korrekt placering (varmt, lyst, uden træk) og forsigtig vanding er nøglen til at holde den pæn længere.

Kan jeg få min julestjerne (planten) til at blomstre igen næste år?

Det er meget svært. Det kræver en lang periode med specifikke lys- og mørkeforhold (typisk 14 timer fuldstændigt mørke hver dag i 6-8 uger) for at få højbladene til at farves igen. De fleste vælger derfor at betragte planten som en sæsonbestemt dekoration.

Uanset hvilken 'julestjerne' man tænker på, er det klart, at navnet dækker over en rigdom af traditioner, historier og symboler, der alle bidrager til den magiske stemning i juletiden.

Kunne du lide 'Julestjerner: Mere end bare en ting'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.