Blixens liv uden børn: Faderens hemmelighed

Spørgsmålet om, hvorfor Karen Blixen, en af Danmarks mest berømte forfattere, aldrig fik børn, har længe optaget mange. Hendes liv var præget af eventyr, tab og dybe følelsesmæssige ar, som utvivlsomt formede hendes litteratur. Men den manglende familieforøgelse har ofte stået som et ubesvaret punkt i hendes biografi. Nu peger ny forskning på en mulig forklaring, der forbinder Blixens barnløshed direkte med en tragisk og længe skjult hemmelighed i hendes egen familie – hendes faders selvmord og den chokerende årsag bag det.

Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, var en kompleks skikkelse. En eventyrer, forfatter, kriger og politiker, hvis liv sluttede brat og uventet i 1895, da han som 49-årig valgte at tage sit eget liv ved hængning. Dette skete, da den fremtidige forfatterinde kun var ti år gammel. Faderens død var et dybt sår for den unge Karen, et traume der satte sig fast og, som Blixen-forskningen længe har anerkendt, farvede hendes forfatterskab markant. Den pludselige bortgang af den elskede, men fraværende far, er en understrøm i mange af hendes mest personlige fortællinger.

Faderens selvmord: Et sår, der aldrig helede

Effekten af faderens selvmord kan tydeligt aflæses i Blixens litteratur. Et fremtrædende eksempel er fortællingen »Drømmerne« fra samlingen Syv fantastiske Fortællinger (1935). Her skildres en kvindelig hovedperson, der som pige føler sig forladt og svigtet af sin far i et brændende teater. Denne oplevelse tolkes bredt som et symbol på Blixens egen følelse af et ødelæggende fadersvigt. Fortællingen bruger et stærkt billede til at beskrive konsekvensen af dette svigt: et kaffetræs bøjede pælerod.

En af karaktererne forklarer: »Ved du, at hvis Du, idet Du planter et Kaffetræ, bøjer Pæleroden, saa vil Træet efter en kort Stund begynde at udsende en Mængde smaa, fine Rødder nær Overfladen. Det Træ vil aldrig komme til at trives eller bære Frugt, men det blomstrer stærkere end de andre.« Dette billede er blevet tolket som en direkte reference til Blixens eget liv. Faderens selvmord blev hendes bøjede pælerod. Hun blomstrede utvivlsomt som både farmer i Afrika og som verdensberømt forfatter, men ifølge denne tolkning fik hun hverken et harmonisk liv eller, centralt i denne sammenhæng, et barn. Billedet af den bøjede pælerod gentages i en anden fortælling, »Det drømmende Barn« fra Vinter-Eventyr (1942), hvilket understreger dets centrale betydning for Blixens forståelse af sit eget livs grundvilkår.

Den skjulte halvsøster: En sensationel afsløring

Wilhelm Dinesen led angiveligt af depression og posttraumatisk stress, hvilket bidrog til forståelsen af hans selvmord. Men den fulde, udløsende årsag har hidtil været et mysterium. Nu mener Wilhelm Dinesen-biografisten Tom Buk-Swienty at have fundet den sandsynlige forklaring – en afsløring, der potentielt ændrer vores syn på Karen Blixens liv og værk. Buk-Swientys forskning tyder på, at Wilhelm Dinesen havde gjort familiens tjenestepige gravid. Denne omstændighed var i skærende kontrast til svigerfamiliens, altså Blixens mors families, puritanske værdier og ville have været en enorm skandale.

Da Wilhelm Dinesen tog sit liv, var tjenestepigen gravid i sjette måned. Efter hans død fødte hun i al hemmelighed en datter, Elida. Elida levede et stille og ensomt liv på Østerbro i København indtil sin død i 1982. Hun vidste, at hun var Karen Blixens halvsøster. Denne hemmelighed – faderens affære, det uægteskabelige barn og den skamfulde årsag til selvmordet – var en byrde, som familien bar på. Selvom det ikke er endegyldigt bevist, at Karen Blixen kendte til hele sandheden, tyder Buk-Swientys teori på, at denne dybt begravede familiehemmelighed havde en langt større indflydelse på hendes liv og forfatterskab end hidtil antaget.

Ekkoer i forfatterskabet: Temaer der afslører

Forbindelsen mellem Karen Blixens liv og hendes forfatterskab er usædvanligt tæt. Hendes værker er gennemsyret af levet liv og dyrekøbte erfaringer. Den nye teori om faderens selvmord og den skjulte halvsøster puster nyt liv i de biografiske læsninger af Blixens tekster, for temaer, der direkte relaterer sig til faderens hemmelighed, dukker op igen og igen i hendes forfatterskab over en periode på næsten tressindstyve år – fra hendes tidligste ungdomsfortællinger til de sidste skrevet kort før hendes død i 1962.

Forfatterskabet er påfaldende præget af motiver som enlige eller ensomme kvinder, hemmelige børn, utroskab, fadersvigt, dunkle familierelationer, udstødte familiemedlemmer og spørgsmål om ægte og uægte børn. Disse temaer, der kan ses som ekkoer af faderens skæbne, gennemløber hendes værker:

• »Karyatiderne« (Sidste Fortællinger, 1957): En mand opdager en gammel brevveksling, der afslører, at hans afdøde far i al hemmelighed havde et barn med en elskerinde. Faderen var martret af denne hemmelighed. Dette spejler direkte situationen med Wilhelm Dinesen og tjenestepigen. Fortællingen taler om hemmeligheden som »Midtpunktet og selve Hjertet i hele hans Verden« og »Aarsagen til hans Faders Vandringer, Landflygtighed og Død«.
• »Det drømmende Barn« (Vinter-Eventyr, 1942): Fortællingen indledes med en opremsning af en families »Synder«, herunder eksplicit nævnt »uægte Børn og Selvmord«. Dette er en slående parallel til kerneelementerne i faderens historie.
• »Familien de Cats« (1909): Handler om en »stor Ulykke«, der følger familien, og et »sort får« – et udstødt familiemedlem, der forårsager sorg og forundring. Dette kan tolkes i lyset af den skjulte datter Elida.
• »Drømmerne« (Syv fantastiske Fortællinger, 1935): Udover den bøjede pælerod indeholder fortællingen også en karakter, der er »familiens sorte får«, hvilket gentager temaet om udstødelse.
• »Alkmene« (Vinter-Eventyr, 1942): Fortællingen om pigen Alkmene er indhyllet i mystik omkring hendes forældre og ophav. Gåden om hendes herkomst har optaget mange fortolkere og kan ses som en mulig parallel til det skjulte ophav for Blixens halvsøster Elida.
• »Aben« (Syv fantastiske Fortællinger, 1935): Denne fortælling antyder subtilt, men på mange måder, at en ung mand og en ung kvinde har samme far, og at kvinden er født uden for ægteskab. Endnu en direkte spejling af faderens hemmelighed.
• »Peter og Rosa« (Vinter-Eventyr, 1942) og »Et Familieselskab i Helsingør« (Syv fantastiske Fortællinger, 1935): Begge fortællinger indeholder skildringer af ensomme, yngre søstre (Rosa og Eliza – et navn, der ligger tæt på Elida), hvilket kan afspejle Elidas egen skæbne.
• »Sorg-Agre« (Vinter-Eventyr, 1942): Fortællingen berører spørgsmålet om et barns legitimitet og indeholder en plan om at lade en nevø gøre den gamle mands unge kone gravid for at sikre slægtens videreførelse – en historie, der handler om ukonventionelle veje til forældreskab og arvefølge, og som fremhæver morens rolle for legitimiteten over faderens.

Disse talrige eksempler viser en forbløffende optagethed i Blixens forfatterskab af temaer, der kredser direkte om de elementer, der udgør faderens hemmelighed: hemmelige børn, utroskab, fadersvigt, og de komplekse og ofte smertelige konsekvenser for de involverede, især kvinder og børn. Spørgsmålet er nu, om Blixen rent faktisk kendte til eller i det mindste ubevidst fornemmede årsagen til faderens selvmord, og om denne viden eller fornemmelse satte sig så dybt, at den formede hendes kunst på et fundamentalt plan.

Livets drama som kunst: Den bøjede pælerod og barnløsheden

Tom Buk-Swientys teori er plausibel, netop fordi den kan forbindes så konkret og påfaldende med motiver og passager i Blixens forfatterskab. Selvmordet bøjede, som Blixen selv formulerede det gennem kaffetræsbilledet, hendes pælerod. Dette traume blev omsat til æstetisk erfaring i hendes forfatterskab. Men den nye viden om årsagen til selvmordet – den skamfulde hemmelighed om det uægteskabelige barn – tilføjer et nyt lag til forståelsen af Blixens liv og værk. Det rejser spørgsmålet, om den bøjede pælerod ikke kun symboliserede hendes generelle vanskeligheder med at opnå et harmonisk liv, men specifikt også hendes manglende evne til at bære 'frugt' i form af egne børn, påvirket af det dybe familietraume og den skjulte sandhed om faderens svigt og hemmelige faderskab.

Blixens dybe, næsten obsessive optagethed af problematiske familieforhold, ensomme kvinder, hemmelige børn og fadersvigt kan meget vel have et personligt udspring i den familietragedie, der udfoldede sig bag lukkede døre, da hun var barn. Tanken om, at faderen havde et hemmeligt barn uden for ægteskab, en situation der førte til hans død, kan have skabt en dyb ambivalens eller frygt i Blixen i forhold til selv at stifte familie og få børn. Det kan have ført til en ubevidst eller bevidst beslutning om at undgå den slags komplekse og potentielt smertelige familiekonstellationer, som hendes egen opvækst var præget af. Den bøjede pælerod – symbolet på et liv, der ikke kan trives eller bære frugt – får en ny, konkret og dybt tragisk betydning i lyset af denne afsløring.

Ofte stillede spørgsmål

Her er svar på nogle hyppige spørgsmål baseret på den nye forskning:

Hvorfor fik Karen Blixen ingen børn?
Der er ingen enkelt, endegyldig årsag, men en ny teori foreslår, at hendes faders selvmord og den dybe traumatisering, det medførte, kan være en væsentlig forklaring. Selvmordet skyldtes muligvis faderens hemmelighed om at have gjort familiens tjenestepige gravid, hvilket resulterede i et uægteskabeligt barn. Dette familietraume og den skjulte skam kan have påvirket Blixens evne eller ønske om selv at stifte familie og få børn, symboliseret ved metaforen om den 'bøjede pælerod'.

Hvorfor begik Karen Blixens far selvmord?
Den traditionelle forklaring har peget på depression og posttraumatisk stress. En ny teori af biografisten Tom Buk-Swienty peger dog på, at den udløsende årsag var, at Wilhelm Dinesen havde gjort familiens tjenestepige gravid, og at hun var højgravid på tidspunktet for hans død. Denne hemmelighed og skammen forbundet hermed stred voldsomt mod familiens værdier og førte sandsynligvis til hans desperate handling.

Hvem var Elida?
Elida var datter af Wilhelm Dinesen og familiens tjenestepige. Hun blev født i al hemmelighed kort efter Wilhelm Dinesens død i 1895 og levede et tilbagetrukket liv. Hun var Karen Blixens halvsøster.

Kendte Karen Blixen til årsagen til faderens selvmord?
Det vides ikke med sikkerhed. Tom Buk-Swientys teori antyder, at hun enten kendte til hemmeligheden eller i det mindste havde en dyb ubevidst fornemmelse af, at der lå noget skjult og skamfuldt bag faderens død. Hendes forfatterskabs intense fokus på temaer som hemmelige børn, utroskab og fadersvigt understøtter tanken om, at hun på en eller anden måde var påvirket af denne skjulte sandhed.

Konklusion: Et nyt blik på et ikonisk liv

Den nye, sensationelle teori om årsagen til Wilhelm Dinesens selvmord giver et potentielt svar på det gådefulde spørgsmål om Karen Blixens barnløshed. Ved at forbinde faderens skjulte liv, hans tragiske død og den resulterende 'bøjede pælerod' i Blixens eget liv, får vi en dybere forståelse af de kræfter, der formede både forfatteren og hendes enestående værker. Blixens forfatterskab fremstår nu endnu mere som en sublim kunstnerisk bearbejdning af dybe personlige traumer og komplekse familiehemmeligheder, der satte sig så dybt, at de måske endte med at påvirke selve hendes livsforløb og forhindre hende i at 'bære frugt' i traditionel forstand, selvom hun blomstrede som ingen anden i litteraturens verden.

Kunne du lide 'Blixens liv uden børn: Faderens hemmelighed'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.