Julen Verden Rundt: Datoer og Tradition

Julen er en af verdens mest elskede og udbredte højtider, fejret af millioner af mennesker på tværs af kulturer og kontinenter. Selvom kernen i fejringen ofte handler om fællesskab, glæde og gavmildhed, varierer måden, datoen og traditionerne betydeligt fra land til land, ja endda fra familie til familie. Lad os dykke ned i, hvordan julen opleves rundt omkring i verden og opdage de fascinerende forskelle og ligheder, der binder os sammen i denne særlige tid.

Ud af verdens 195 lande fejrer mere end 150 julen som en officiel helligdag. For mange er julen en religiøs højtid, mens andre blot nyder den festlige stemning og de verdslige traditioner. Uanset årsagen er julen en af de mest fejrede perioder globalt.

Hvornår fejres julen? Datoer verden over

Et af de mest markante forskelle i julefejringen er selve datoen. For mange er julen synonym med den 25. december, kendt som Juledag. De fleste lande, der følger den gregorianske kalender, afholder deres primære julefejring den 25. december. Her er det typisk denne dag, hvor gaverne åbnes, efter at gaveudbringeren har været på spil natten til den 25.

I modsætning hertil fejrer lande som Danmark og Sverige traditionelt Juleaften den 24. december som hoveddagen for fejringen. Her kommer julemanden ofte på besøg om aftenen, og gaverne åbnes netop denne aften. I England besøger Father Christmas børnene natten til den 25. december, og gaverne, der er lagt i julestrømperne, åbnes om morgenen den 25. december.

Nogle lande og kulturer, der benytter sig af den julianske kalender (eller den koptiske kalender som i Egypten), fejrer dog først julen den 7. januar. Dette viser, at selv den grundlæggende timing for højtiden kan variere betydeligt globalt.

Hvem bringer gaverne? Julemænd og andre figurer

Traditionen med at give gaver er central i mange julefejringer, og hvem der bringer disse gaver, varierer også. Den mest kendte figur er uden tvivl Julemanden, men hans navn og optræden skifter. I Australien, hvor julen falder midt om sommeren, kendes han som Santa. Her bytter han rensdyrene ud med kænguruer og sit varme tøj med badeshorts, nogle gange ankommet på et surfboard. Familier stiller kage og måske en kold, alkoholfri øl frem til ham i varmen, så han kan klare varmen på sin rute.

I England hedder han Father Christmas og besøger børnene natten til den 25. december. Børnene hænger julestrømper op den 24., som Father Christmas fylder med gaver. Traditionen byder også her, at man lægger spiseligt frem til gaveudbringeren, ofte 'mince pies', brandy eller grøntsager som gulerødder. Forældre spiser ofte af kagerne om natten for at det skal se ud som om, Father Christmas har nydt det, der er stillet frem.

Tyskland har en anderledes skik, hvor figuren Sankt Nikolaus, en græsk biskop og helgen, bringer gaver. Men i modsætning til mange andre lande kommer Sankt Nikolaus allerede den 6. december, på sin navnedag, for at belønne de artige børn. Han kommer også forbi børnenes hjem om natten for at lægge gaver.

I Skandinavien, som Danmark og Sverige (hvor han kaldes Jultomten), kommer julemanden på besøg i hjemmene juleaften den 24. december. Ofte er det et familiemedlem eller en bekendt, der er klædt ud, som banker på døren i løbet af aftenen. Børnene får lov at kramme og vinke til ham, og nogle gange kan de gætte, hvem der er bag kostumet, hvilket kan føre til, at troen på julemanden svinder, selvom historien lever videre.

Andre steder i verden finder vi helt andre gaveuddelere. I Italien er det La Befana, en gammel kvinde på en kost, der leverer strømper fulde af slik den 6. januar. Island har hele 13 julemænd (Yule Lads), der besøger børnene i de 13 nætter op til jul. I Paraguay er det Los Tres Reyos Magos (De Hellige Trekonger), der kommer med gaver, og i Sydkorea ses Santa Haraboji, der ofte bærer traditionelle grønne klæder i stedet for røde.

Julemusik fra hele verden

Julemusik er en fundamental del af højtiden globalt. I lande som Filippinerne starter julemusikken allerede i september, hvor juletiden (Kapaskuhan) varer i månedsvis! Mange klassiske julesange har spredt sig langt ud over deres oprindelsesland, idet folk rejser, emigrerer og videregiver musikken til næste generationer. Tyske "O Tannenbaum" (kendt fra en salmebog fra 1824) og ukrainske "Shchedryk" (kendt som "Carol of the Bells") er eksempler på gamle klassikere, der høres internationalt.

Nyere sange har også vundet stor popularitet, herunder amerikanske "All I Want for Christmas Is You", venezuelanske "El Burrito de Belén" og den kantonesiske sang "Lonely Christmas". Disse sange bliver mere og mere udbredte.

En af de mest udbredte sange er dog østrigske "Silent Night" (Stille Nacht), komponeret i 1818 og oversat til over 100 sprog. Den betragtes ofte som juletidens nationalsang og blev endda tildelt titlen som uhåndgribelig kulturarv af UNESCO i 2011.

Andre bemærkelsesværdige sange inkluderer franske "Petit Papa Noël" (en klassiker sunget af mange), engelske "Deck the Halls" (med walisisk melodi fra det 16. århundrede og tekst fra 1800-tallet, kendt for sit "Fa la la la la" omkvæd), italienske "Tu scendi dalla stelle" (fra 1700-tallet, der beskriver baby-Jesus' ankomst), tyske "O du fröhliche" (fra starten af 1800-tallet, med en hjertevarmende baggrundshistorie knyttet til et børnehjem), new zealandske "A Pukeko in a Ponga Tree" (en Maori-version af "The Twelve Days of Christmas", hvor gaverne inkluderer lokale ting som kumeras og piupius), den australske sommer-version af "Jingle Bells" (hvor julemanden kører i en rusten Holden pick-up gennem bushen), og svenske "Räven raskar över isen" (en gammel folkesang, der danses til omkring juletræet).

Festlig julepynt og dekorationer

At pynte op er en udbredt juletradition, der hjælper med at skabe julestemning. Det klassiske juletræ, et stedsegrønt træ med lys og pynt, ses i mange hjem. Hvor materialer kan variere, er formålet det samme: at gøre hjemmet klar til jul. I lande uden mange grantræer finder man kreative alternativer; mango- og banantræer pyntes i Indien, træfigurer (charamicos) håndlaves i Den Dominikanske Republik, og i Australien pynter man med levende, blomstrende julebuske for at indbyde til julestemning i sommervarmen.

Krybbespillet, der viser Jesu fødsel, er også en populær dekoration i mange kulturer. Fra enkle ubearbejdede træfigurer til overdådige porcelænsfigurer eller detaljerede scener fint udskåret i græskar og squash. Traditionen tilskrives Skt. Frans af Assisi, der lavede det første krybbespil for at minde folk om årsagen til julefejringen. I nogle områder, f.eks. Sydamerika, placeres Jesusbarnet i krybben først julemorgen som symbol på hans fødsel.

Stjerner er en anden almindelig julepynt, der symboliserer den nye stjerne på himlen, der bekendtgjorde Jesu Kristi fødsel ifølge juleevangeliet. De ses på toppen af træer, hængende i vinduer eller på byens torve. Eksempler inkluderer morovianske stjerner i Surinam, paróls (lanterner) i Filippinerne og froebelstjerner (foldede papirstjerner) i Tyskland.

Lækre juleretter fra nær og fjern

Mad spiller en kæmpe rolle i julefejringen og samler folk. Specifikke retter og smage vækker juleminder og signalerer højtiden. Panettone, en type sødt brød, er en elsket juledessert i Brasilien og Italien, der signalerer højdepunktet af julesæsonen.

I Japan, et land med en lille kristen befolkning, der stadig i høj grad fejrer jul, er Kentucky Fried Chicken blevet en uventet, men fast juletradition!

Andre eksempler på traditionelle juleretter fra hele verden inkluderer Mombasa græskarbudding fra Kenya og Bacalhau da Consoada (en torskeret) fra Portugal. Madlavning, deling og spisning sammen er kernen i mange julesammenkomster, og med moderne teknologi er det let at finde og prøve nye traditionelle juleopskrifter fra fjerne lande.

Hvor længe fejres julen? Ud over den ene dag

For mange strækker juleperioden sig længere end blot den 24. eller 25. december. Nogle kulturer observerer Advent, en periode med reflekterende forberedelser, der begynder fire søndage før jul og leder op til Juleaften den 24. december. For dem, der praktiserer det religiøst, er det en tid til forberedelse på Kristi fødsel. I Ungarn indeholder julekalendere ofte chokolade eller andre søde sager, og der afholdes daglig messe.

Christingles, et tændt lys placeret øverst på en appelsin med et rødt bånd, gives til børn i mange dele af verden med store kristne befolkninger i adventstiden. De symboliserer Kristus, Guds kærlighed og verden.

I Mexico fejres Las Posadas i de ni dage op til jul (16.-24. december) med optog af familier og venner oplyst af stearinlys. Optogene genskaber Marias og Josefs søgen efter herberg. Hver aften går grupper rundt til forskellige huse og synger en bøn om at lade Maria og Josef komme ind. Når et hjem tager imod dem, beder gruppen og deler traditionel mad som tamales. Den sidste aften kulminerer i en stor fest, ofte med piñata og fyrværkeri.

Efter Juledag fejrer nogle kulturer "De 12 Juledage", perioden mellem den 25. december og den 6. januar (eller 7. januar til 19. januar, hvis man følger den julianske kalender). Disse dage symboliserer Jesu Kristi fødsel og de vise mænds rejse for at besøge ham. Perioden afsluttes med Helligtrekongersdag den 6. januar (eller 19. januar), som f.eks. i Etiopien er en stor festival efterfulgt af en dag med religiøse ritualer.

Hvid jul eller sommervarme?

Forestillingen om en "hvid jul" med sne er en klassisk del af juletraditionen, men kun relevant i områder med koldt vinterklima i december/januar. Lande med høj sandsynlighed for sne i julen inkluderer Rusland, Belarus, Finland, Estland, Litauen, Grønland, Kazakhstan, Canada, Ukraine og Island.

Men for over 60% af verdens lande er chancen for sne i julen 0%. For steder som Madagascar og New Zealand, hvor julen falder midt på sommeren, føles julestemningen gennem musik, pynt, mad og gaver, men ikke julesne. I Australien kan man endda opleve julemanden i badeshorts.

Uanset om man oplever julen med snemænd og istapper eller med en varm gåtur til en families eller vens hjem, er det de delte traditioner og samværet med familie og venner, der definerer højtiden for de fleste. Hvor end du er i helligdagene, og hvor meget det sner, fortsæt med at fejre jul med dem, du holder af, og nyd de juletraditioner, I alle deler.

Ofte Stillede Spørgsmål om Julefejring globalt

Hvilke lande fejrer jul den 25. december?

De fleste lande, der følger den gregorianske kalender, fejrer primært jul den 25. december, herunder Storbritannien og USA. Nogle lande, der bruger juliansk eller koptisk kalender, fejrer den 7. januar.

I hvilke lande fejrer man jul den 24. december?

I lande som Danmark og Sverige er Juleaften den 24. december den vigtigste dag for fejringen, hvor gaverne typisk åbnes.

Hvor mange lande fejrer jul?

Mere end 150 ud af verdens 195 lande har julen som en officiel helligdag. Mange andre fejrer den også uofficielt.

Hvor fejrer man jul om sommeren?

På den sydlige halvkugle, herunder Australien og New Zealand, fejres julen i sommermånederne.

Dine egne juletraditioner

Vi har udforsket nogle af de mange måder, julen fejres på verden over. Fra forskellige datoer og gaveuddelere til unikke sange, pynt og mad. Disse traditioner, uanset hvor de stammer fra, er med til at binde mennesker sammen og give højtiden mening. Måske opdagede du en tradition i en anden del af verden, der ligner en af dine egne.

Uanset hvor du er i denne juletid, kan du sandsynligvis finde nogen med lignende traditioner omkring mad, dekorationer, musik eller endda yndlingsjuleaktiviteter. Sammenkomster med venner og familie er den perfekte anledning til at tale om juleminder og lære om traditioner på tværs af generationer og steder. Dine egne juletraditioner er værdifulde minder, der er med til at forme, hvordan et hus føles som et hjem i helligdagene.

Kunne du lide 'Julen Verden Rundt: Datoer og Tradition'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.