Toraen og Bibelen: En Sammenligning

I hjertet af mange af verdens store religioner findes hellige skrifter, der tjener som vejledninger, historiefortællinger og kilder til tro. For jødedommen er den centrale tekst Toraen, mens den kristne tro bygger på Bibelen. Selvom disse bøger er forskellige, deler de også dybe rødder og visse grundlæggende fortællinger. At forstå forholdet mellem Toraen og Bibelen er nøglen til at forstå både jødedommen og kristendommens tidlige historie.

Toraen: Jødedommens Hellige Skrift

Toraen er jødedommens mest hellige skrift og udgør den første del af den jødiske Bibel, kendt som Tanakh. Ordet 'Tora' betyder oprindeligt 'lære' eller 'instruktion' på hebraisk, jødernes oprindelige sprog. Toraen består af de fem Mosebøger: Første Mosebog (Genesis), Anden Mosebog (Exodus), Tredje Mosebog (Leviticus), Fjerde Mosebog (Numbers) og Femte Mosebog (Deuteronomy).

Disse fem bøger indeholder grundlæggende fortællinger om verdens skabelse, menneskehedens tidlige historie, og især historien om det jødiske folk fra deres forfædre Abraham, Isak og Jakob til Moses og israelitternes vandring i ørkenen. En meget central del af Toraen er Moseloven, som indeholder alle Guds regler og bud til det jødiske folk. Ifølge traditionen er der 613 sådanne bud, kendt som Mitzvot.

I Synagogen, jødernes forsamlingshus og sted for gudstjeneste, opbevares Toraen i form af ruller skrevet på pergament. Disse Torahruller er meget hellige og behandles med stor ærbødighed. Under gudstjenesten tages rullerne frem, og udvalgte mænd fra menigheden får den store ære at læse højt fra dem på hebraisk, ofte i en syngende tone. Denne praksis understreger Toras centrale rolle i jødisk religiøst liv og tradition.

Forholdet Mellem Toraen og Bibelen

Når kristne taler om Bibelen, refererer de til en samling af skrifter, der er opdelt i to hoveddele: Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Det afgørende punkt i forholdet til jødedommen er, at jødernes bibel, Tanakh, stort set svarer til den første del af de kristnes bibel, nemlig Det Gamle Testamente. Dette betyder, at jøder og kristne deler en fælles religiøs arv og mange af de samme grundlæggende fortællinger og profetier.

De fem Mosebøger, som udgør Toraen, er også de første fem bøger i Det Gamle Testamente i den kristne Bibelen. Fortællingerne om skabelsen, syndfloden, pagten med Abraham, udvandringen fra Egypten under Moses' ledelse, og modtagelsen af Moseloven på Sinaibjerget, er således fælles for begge religioner. Troen på, at Gud skabte jorden og menneskene, er også et centralt fælles træk.

Forskellen ligger primært i Det Nye Testamente, som er unikt for kristendommen. Det Nye Testamente omhandler Jesu liv, lære, død og opstandelse, samt den tidlige kristne kirkes historie og teologi. Jødedommen anerkender ikke Det Nye Testamente som hellig skrift og ser ikke Jesus som den lovede Messias på samme måde som kristne. Derudover indeholder Tanakh også andre skrifter (Profeterne og Skrifterne), som også er en del af det kristne Gamle Testamente, men Toraen (Mosebøgerne) har en særlig fremhævet status i jødedommen.

Jødedommen: En Gammel Tro

Jødedommen er anerkendt som den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner, der også inkluderer kristendom og islam. Den er tæt knyttet til det jødiske folk og beskrives ofte som en "etnoreligiøs" religion, hvilket betyder, at både det religiøse og det etniske/folkelige aspekt er centrale. Traditionelt defineres en jøde som en person født af en jødisk mor eller en, der er konverteret til religionen.

Centralt i jødedommen står troen på én Gud. Denne Gud omtales i de hellige skrifter med det hellige navn Jahve (skrevet med fire hebraiske bogstaver, YHWH, kendt som tetragrammet). Af ærbødighed for Guds hellighed udtales dette navn dog sjældent eller aldrig af jøder. I stedet bruges erstatningsord som Adonai (Herren) eller Hashem (Navnet). Denne ene Gud er almægtig, alvidende og evig, og han har åbenbaret sig for det jødiske folk og udvalgt dem som sit folk, hvilket er beskrevet i de jødiske skrifter. Gud har også givet jøderne Moseloven med dens 613 bud (Mitzvot), hvis overholdelse er en central del af jødisk praksis.

Ud over Toraen og Tanakh er Talmud en anden meget vigtig samling af skrifter i jødedommen. Talmud indeholder rabbinske diskussioner om jødisk lov, etik, filosofi, skikke og historie, og tjener som en udlægning og udvidelse af Toraens principper.

Globalt praktiseres jødedommen af omkring 14 millioner mennesker. De største populationer findes i Israel (ca. 6 millioner) og USA (ca. 5 millioner). I Danmark bor der et mindre samfund på omkring 6.500 jøder. Selvom antallet er relativt lille i global sammenhæng (ca. 0,2% af verdens befolkning), har jødedommen haft en enorm indflydelse på verdenshistorien og kulturen, især gennem dens afkommere, kristendommen og islam.

Synagoger og Rabbinere

Livet i det jødiske samfund centrerer sig ofte omkring Synagogen. Synagogen er mere end blot et sted for gudstjeneste; den fungerer også som et forsamlingshus for menigheden, et sted for læring og et centrum for fællesskab. Gudstjenesten, som afholdes regelmæssigt, især på sabbatten (lørdag), er en vigtig del af jødisk religiøs praksis. I Synagogen opbevares de hellige Torahruller, og her læses der op fra dem under gudstjenesten.

En anden central figur i jødedommen er rabbineren. En rabbiner er en religiøs lærd, der er uddannet i jødisk tradition og lov (Halakha). Rabbinere fungerer ofte som åndelige ledere for menigheder, tilbyder vejledning i religiøse spørgsmål, underviser og leder gudstjenester. De spiller en vigtig rolle i at bevare og fortolke jødisk lov og tradition for nutidens jøder.

Centrale Riter og Traditioner

Jødisk liv er præget af en række vigtige riter og traditioner, der markerer livets overgange og cementerer båndet til det jødiske folk og Gud. En af de mest centrale riter for drengebørn er omskæring (kendt som Brit Milah), som finder sted på den ottende dag efter fødslen. Denne handling ses som et tegn på den pagt, Gud indgik med Abraham, og som forbinder drengen med Abrahams slægt, det jødiske folk, og med Gud selv. Omskæringen udføres traditionelt af en særligt uddannet lægmand, en mohel, og fejres som en glædesfest. I Danmark kræves nu en læges tilstedeværelse ved indgrebet.

Familien og slægten spiller en overmåde vigtig rolle i jødisk kultur og levevis. Stærke familiebånd er fundamentale. Bryllupsritualet er en anden central begivenhed. I Synagogen forenes parret under en baldakin kaldet en chuppah. Vielsen bygger på gammeltestamentlige tekster, der ofte minder om dem, der bruges i kristne vielser, dog i en jødisk redaktion og oversættelse. Jødisk religiøs lov tillader i princippet ophævelse af vielsen gennem særlige religiøse kontrakter, der kan udarbejdes af parret og rabbineren.

Jødiske fester og helligdage (haggim) er talrige og markerer ofte centrale begivenheder i det jødiske folks historie, såsom udvandringen fra Egypten (Pesach/Påske) eller modtagelsen af Toraen på Sinaibjerget (Shavuot/Pinse).

Et Blik På Jødedommens Historie

Jødedommens historie strækker sig tusinder af år tilbage og er tæt knyttet til fortællingerne i Toraen og Tanakh. Tilhængere af jødedommen sporer deres religion tilbage til patriarken Abraham, der regnes for jødernes stamfader, og som ifølge skrifterne sluttede en pagt med Jahve.

Fortællingerne i Bibelen beskriver, hvordan israelitternes 12 stammer angiveligt var samlet i et rige under sagnkongerne David og Salomon, med Salomons tempel i Jerusalem som den vigtigste helligdom. Det er dog vigtigt at bemærke, at historiske og arkæologiske beviser for denne periode er sparsomme.

Før omkring 586 f.Kr. tyder arkæologiske fund på, at polyteisme var udbredt blandt israelitterne, og deres religion lignede kanaanæisk religion. Guder som El, Ashera (El/Jahves kone og frugtbarhedsgudinde) og Baal (tordenguden) blev dyrket på forskellige helligsteder. Ifølge visse tolkninger udpegede El Jahve som stammegud for israelitterne.

Efter Salomon blev riget delt i et nordrige (Israel) med templer i Dan og Bethel og et sydrige (Juda) med templet i Jerusalem. De ti stammer i Israel blev erobret af assyrerne i 722 f.Kr. og ophørte med at eksistere. I 622 f.Kr. forsøgte kong Josia af Juda ifølge Bibelen at centralisere religionsudøvelsen til kun at foregå i templet i Jerusalem.

Den babylonske konge Nebukadnesar erobrede Juda i 586 f.Kr., ødelagde templet i Jerusalem og førte en del af indbyggerne i eksil i Babylon. Dette babylonske eksil varede indtil 536 f.Kr., hvor perserkongen Kyros tillod jøderne at vende hjem og genopbygge templet, hvilket skete i 515 f.Kr. I århundrederne herefter fik de jødiske hellige skrifter omtrent den form, de har i dag, baseret på både ældre og nyere kilder. Hebraisk overlevede som et helligt sprog, men jøderne begyndte i dagligdagen at tale aramæisk eller græsk.

En gruppe kendt som samaritanerne, efterkommere af israelitter og kanaanæere fra nordriget, overlevede den assyriske besættelse og anerkendte kun de fem Mosebøger som deres hellige skrifter. Da jøderne imidlertid ikke anså dem for fuldt ud jødiske, betragtes deres religion normalt som selvstændig.

Frem mod år 70 e.Kr. opstod forskellige retninger inden for jødedommen, herunder saddukæerne, farisæerne og essenerne som de væsentligste. Der opstod også messianske og apokalyptiske bevægelser, hvoraf én udviklede sig til kristendommen. Et oprør mod romerne kulminerede i år 70 e.Kr. med Jerusalems ødelæggelse og nedbrændingen af det genopbyggede tempel. Med templets ødelæggelse ophørte den tempel-baserede offerreligion i jødedommen.

Af de mange retninger overlevede primært den rabbinske jødedom, som byggede videre på farisæernes traditioner, samt kristendommen, der hurtigt udviklede sig som en særskilt religion. Den rabbinske jødedom, der fokuserer på studiet af Toraen og Talmud samt overholdelse af Moseloven i dagligdagen, blev den dominerende form for jødedom, der har bestået til i dag.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

• Hvad er Toraen?

  Toraen er jødedommens mest hellige skrift, der består af de fem Mosebøger. Den indeholder fortællinger om skabelsen, jødisk historie og Moseloven.

• Hvad er Tanakh?

  Tanakh er den jødiske bibel, som svarer til det kristne Gamle Testamente. Den indeholder Toraen (Mosebøgerne), Profeterne og Skrifterne.

• Hvad er forskellen på Toraen og Bibelen?

  Toraen er den første og mest hellige del af den jødiske bibel (Tanakh). Den kristne Bibelen består af Det Gamle Testamente (som svarer til Tanakh) og Det Nye Testamente, som jødedommen ikke anerkender som hellig skrift.

• Hvad hedder Gud i jødedommen?

  Guds hellige navn i jødedommen er Jahve (YHWH), men af ærbødighed udtales navnet ikke. I stedet bruges erstatningsord som Adonai (Herren) eller Hashem (Navnet).

• Hvor mange jøder er der?

  Der er omkring 14 millioner jøder i verden, primært i Israel og USA. I Danmark bor der cirka 6.500 jøder.

• Hvor opbevares Toraen?

  Torahrullerne opbevares i det hellige skab (Arken) i Synagogen.

• Hvad betyder Tora?

  Ordet 'Tora' betyder 'lære' eller 'instruktion' på hebraisk.

• Hvad er Mitzvot?

  Mitzvot er de 613 bud og forbud, som Gud ifølge jødisk tradition gav i Moseloven i Toraen.

Studiet af disse hellige tekster giver et fascinerende indblik i to af verdens mest betydningsfulde religioner og de fundamentale principper og historier, der har formet millioner af menneskers tro gennem årtusinder.

Kunne du lide 'Toraen og Bibelen: En Sammenligning'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.