Jeppe på Bjerget: Moral, Budskab og Betydning

Ludvig Holbergs komedie 'Jeppe på Bjerget' er et af dansk litteraturs mest kendte og diskuterede værker. Siden premieren i 1722 har stykket fascineret publikum og forskere med sin blanding af grov komik og dyb menneskelig indsigt. Selvom det på overfladen følger den klassiske struktur med fem akter, indeholder det en underliggende anarkisme og en kompleksitet, der gør det relevant selv i dag. Kernen i mange diskussioner om stykket er spørgsmålet om dets moral og budskab, som viser sig at være langt fra entydigt.

Moralen og Budskabet i Jeppe på Bjerget

En af de mest fremtrædende moraler, der ofte fremhæves i 'Jeppe på Bjerget', er betydningen af at bruge sin sunde fornuft. Mange af de problemer, der opstår i komedien, skyldes netop, at karaktererne, og især Jeppe selv, svigter fornuften. Jeppe står over for Nilles tyranni, men i stedet for at bruge sin fornuft til at finde en løsning eller stå imod, søger han ufornuftigt trøst i brændevinen. Denne flugt fra virkeligheden og ansvaret er en central årsag til hans elendighed og de situationer, han ender i.

Men stykket byder på mere end denne simple lære om fornuft. Der er reelt to hovedmoralske spor i 'Jeppe på Bjerget'. Den ene er den, der italesættes direkte af baronen i tredje og femte akt. Baronens moral handler om evnen til magtudøvelse og fungerer som et forsvar for den oplyste enevælde. Han advarer mod at sætte en bonde i en regentrolle, da dette ifølge ham uundgåeligt vil føre til tyranni. Dette perspektiv afspejler tidens politiske tanker og en skepsis over for, hvad der sker, når folk uden den rette baggrund eller dannelse pludselig får magt.

Den anden morale opstår igennem den følelsesmæssige indlevelse, man som publikum får med Jeppe-figuren. Selvom Jeppe, når han gives magt, viser sig at være en forfærdelig tyran, forstår vi gennem Holbergs mesterlige karaktertegning ham som et menneske, der reagerer på det liv, han udsættes for. Vi ser hans undertrykkelse under Nille og hans flugt ind i alkoholen som en konsekvens af hans omstændigheder. Jeppe er på én gang til grin i stykket – en nar for baronens selskab – men han gør også nar ved igennem sin adfærd og sine skarpe replikker at udstille de andres latterlighed og hykleri. Denne dobbelthed i Jeppe-figuren forhindrer en ensidig moralsk dom og inviterer til empati.

De To Hovedmoralske Perspektiver

Temaer der Fortsat Vækker Eftertanke

'Jeppe på Bjerget' er rig på temaer, der strækker sig ud over de umiddelbare moralske pointer. Et centralt tema er forholdet mellem illusion og virkelighed, og evnen – eller manglen på samme – til at skelne imellem dem. Jeppes oplevelse på slottet, hvor han overbevises om, at han er baronen, er et stort, iscenesat bedrag, der udfordrer hans (og publikums) opfattelse af virkeligheden. Han tror først, han er i himlen eller drømmer, men den fysiske smerte ved at knibe sig selv overbeviser ham om, at han er vågen. Alligevel lader han sig overbevise af lakajernes spil, hvilket viser, hvor skrøbelig virkelighedsopfattelsen kan være, især under påvirkning af ydre omstændigheder og autoritet.

Et andet fremtrædende tema er magt og afmagt. Jeppe starter stykket i en tilstand af total afmagt, undertrykt af både Nille og ridefogeden. Da han pludselig gives magt som 'baronen', svinger pendulet ekstremt, og han bliver selv en tyran, der dømmer ridefogeden til døden. Dette illustrerer, hvordan afmagt og undertrykkelse kan korrumpere og føre til misbrug af magt, når muligheden byder sig. Stykket viser bagsiden af medaljen ved pludselig, ufortjent magt.

Endelig er der temaet om fornuft overfor kaos. Jeppes liv under Nille og hans drukkenskab er præget af kaos og mangel på fornuftig styring. Baronens 'eksperiment' skaber yderligere kaos ved at vende op og ned på den sociale orden og Jeppes identitet. Stykket udforsker konsekvenserne af at lade kaos råde, både på et personligt og et samfundsmæssigt plan, og understreger indirekte behovet for en form for orden, omend spørgsmålet om, hvilken form for orden der er retfærdig, forbliver åbent.

Handlingen: Et Socialt Eksperiment

Komedieplottet i 'Jeppe på Bjerget' centrerer sig om et socialt eksperiment iværksat af godsejeren, baronen, og hans følge. De finder den sanseløst berusede Jeppe liggende på en mødding – et symbol på hans elendige tilværelse. Baronen beslutter sig for at lave gæk med ham og beordrer sine lakajer til at bære ham op på slottet og lægge ham i baronens fineste seng, iklædt hans bedste sengetøj. Planen er at overbevise Jeppe, når han vågner, om at han selv er den nådige herre, baronen. Derefter skal han drikkes fuld igen, smides tilbage på møddingen i sit gamle, beskidte tøj, og se, hvad der sker.

Jeppe vågner op i de uvante, luksuriøse omgivelser. Det første, han ser, er de malede engle i loftet, hvilket får ham til at tro, at han enten er død og kommet i himlen, eller at han drømmer. Han kalder på Nille, men da hun ikke dukker op, må han kneppe sig selv for at afgøre, om han er vågen. Smerten bekræfter, at han er ved bevidsthed. Da lakajerne dukker op og tiltaler ham som 'hans nåde', bliver han forskrækket og forstår ingenting. De spiller komedien perfekt, og Jeppe, trods sin forvirring, begynder langsomt at tro på den utrolige historie.

Iklædt baronens fine klæder og paryk begynder Jeppe at indtage rollen. Under et overdådigt måltid æder og drikker han grådigt, mens baronen og lakajerne morer sig. Den pludselige opmærksomhed og magt stiger Jeppe til hovedet. Han forvandler sig fra den undertrykte bonde til en tyran. Han mistror lakajerne, anklager dem for tyveri og kræver sine 'gaver' tilbage. Han dømmer sin gamle plageånd, ridefogeden, til døden ved hængning og udnævner baronen til bøddel i sit overmod. Denne del af handlingen understreger baronens pointe om bonden som regent.

Efter at have spist og drukket sig sanseløs falder Jeppe i søvn igen. Planen fuldføres: Han iføres sit gamle tøj og smides tilbage på møddingen. Her finder Nille ham og giver ham en omgang med sin pisk, 'Mester Erik'. Jeppe arresteres og anklages for at have 'beklumret' baronens hjem. I en iscenesat retssag dømmes han til døden ved gift og hænges på skrømt i en galge. Nille finder ham hængende, men da han taler til hende, får han igen 'Mester Erik' at føle. Lakajerne tager ham ned, og på vejen hjem møder han baronen, der giver ham fire rigsdaler som en slags kompensation eller almisser.

Jeppe fortæller sin utrolige historie til Jacob Skomager, som naturligvis ikke tror ham, før en bissekræmmer bekræfter at have hørt historien. Jeppe vender trist tilbage til sit gamle liv med Nille og 'Mester Erik'. Baronen og hans selskab fortsætter med at more sig over den vellykkede spøg. Om Jeppe har lært noget, er tvivlsomt; han drikker stadig, men er måske blevet mere skamfuld og selvopgivende. Nille jages væk af dommeren (baronen i forklædning), men det antydes, at hun måske vender tilbage, og dommeren tilbyder Jeppe hjælp, hvis Nilles hårde regimente genoptages.

Baggrund og Oprindelse

'Jeppe på Bjerget' er ikke et produkt af et blankt lærred. Stykket bygger på handlingen i den latinske roman 'Utopia' fra 1640, skrevet af tyskeren Jakob Bidermann. Holberg lod sig inspirere af denne historie om en social forvandling og dens konsekvenser. Komedien var en del af den allerførste sæson på Lille Grønnegadeteatret i 1722, sammen med fire andre af Holbergs tidlige værker: 'Den politiske kandestøber', 'Den vægelsindede', 'Jean de France' og 'Mester Gert Westphaler'.

Det bemærkelsesværdige ved 'Jeppe på Bjerget' er, at mens Holberg reviderede de fire andre komedier i både 1724 og 1731, forblev 'Jeppe på Bjerget' uændret. Dette kan tyde på, at Holberg selv anså stykket for at være fuldendt i sin oprindelige form, eller måske at det havde en særlig status for ham.

Jeppe-figuren er et eksempel på, hvordan Holberg genbrugte karaktertyper og navne i sit forfatterskab. På trods af en kort nævnt soldaterfortid er Jeppe primært et bonde-alias, der også optræder i andre værker som 'Erasmus Montanus'. Ligeledes ser man ofte tjenerfigurer med navne som Henrik og Pernille. Holbergs dramatik trækker tydeligt på traditionen fra commedia dell'arte, og figuren Harlekin, med sit sceniske narrativ om at blive udsat for utrolige situationer og forvandlinger, minder mest om Jeppe. Denne inspiration fra den italienske gøglertradition bidrager til stykkets farceagtige elementer og den fysiske komik.

Fortolkninger Gennem Tiden

'Jeppe på Bjerget' er et stykke, der har vist sig at være utroligt robust over for tidens tand og har været genstand for et væld af fortolkninger på scenen. Det er blevet opført utallige gange, både af professionelle teatre og amatørgrupper, og hver opsætning har ofte kastet nyt lys over værket.

Stykket er blevet spillet i mange forskellige retninger. Nogle opsætninger har haft en naturalistisk-historisk tilgang, der forsøger at genskabe perioden og miljøet autentisk. Andre har fokuseret på en psykologisk fortolkning, ofte med udgangspunkt i den berømte replik: "De siger at Jeppe drikker, men ikke hvorfor han drikker." Denne tilgang søger at forstå Jeppes indre motivationer og det sociale pres, der driver ham til alkoholisme.

Imidlertid har teaterforsker Henrik Lyding i 1985 argumenteret for, at 'Jeppe på Bjerget' hverken er dokumentaristisk eller psykologisk realistisk. Han ser komedien som en farce, hvor plot og persontegning følger farcens regler snarere end realismens. Ifølge dette synspunkt skal man ikke nødvendigvis søge dyb psykologisk troværdighed i Jeppes karakter, men snarere se ham som en arketype i et absurd scenarie, der belyser bredere samfundsmæssige og menneskelige fænomener.

Interessant nok er 'Jeppe på Bjerget' også blevet opført talrige gange i Sverige med et udtrykkeligt moralsk formål, nemlig som et middel i kampen mod alkoholisme. Dette viser, hvordan stykkets temaer kan tages op og bruges i en specifik samfundskontekst. En inskription på en husmur i Strängnäs, Sverige, der fortæller om en lokal Jeppe, vidner om stykkets kulturelle gennemslagskraft og dets forbindelse til diskussionen om alkoholmisbrug.

Jeppe på Bjerget i Kulturkanonen

'Jeppe på Bjerget's vedvarende betydning understreges af dets inklusion i den danske kulturkanonen. I 2006 blev den medtaget i kanonen for scenekunst. Begrundelsen for optagelsen er værd at bemærke: "Mere end noget andet har dette drama hen over det danske land sluppet en afskyelig, løssluppen folkesjæl løs, der til stadighed hærger og ødelægger alene ved geni. Det er kunst som anarki, det højeste mål." Denne formulering understreger stykkets subversive potentiale og dets evne til at udfordre normer og forventninger – et anarkistisk element, der passer dårligt med en entydig, pæn moral.

Også i undervisningskanonen fra 2004 er Holberg og hans komedier, herunder 'Jeppe på Bjerget', fremhævet. Her siges det, at Holberg opfordrede til at "undersøge de fra vore fædre nedarvede trosforestillinger, læse de forbudte bøger og tvivle på alt". Bag denne opfordring ligger oplysningstidens idealer om at bruge sin egen fornuft, troen på menneskers naturlige lighed og pligten til tolerance. Dette perspektiv passer godt med den del af 'Jeppe's budskab, der handler om undertrykkelse og reaktionen på et hårdt liv.

Undervisningskanonen fremhæver også Holberg som kunstner, der "levede og åndede i sproget" og hvis komedier "hele tiden åbne nye sider". Ligesom 'Erasmus Montanus' er 'Jeppe på Bjerget' en klassiker, der "stadig bliver nytolket, aldrig lagt fast på en bestemt betydning". Dette er måske den vigtigste grund til, at stykket fortsat fascinerer: Det giver ikke et enkelt, simpelt svar, men præsenterer komplekse figurer og situationer, der inviterer til vedvarende refleksion og diskussion om menneskets natur, samfundet og magtens væsen.

Ofte Stillede Spørgsmål om Jeppe på Bjerget

Er Jeppe på Bjerget en novelle?

Nej, Jeppe på Bjerget er en komedie, altså et teaterstykke. Den er struktureret i fem akter, hvilket er typisk for dramagenren. Teksten diskuterer eksplicit dens plotstruktur i forhold til teateropførelse.

Hvad er den primære morale i stykket ifølge én fortolkning?

En central morale, især fremhævet af baronen, handler om evnen til magtudøvelse og en advarsel mod at give magt til dem uden den rette baggrund, da det kan føre til tyranni.

Hvad er en anden måde at forstå moralen på?

En anden måde er at have følelsesmæssig indlevelse med Jeppe-figuren og forstå hans handlinger som en reaktion på det liv, han udsættes for. Dette perspektiv anerkender hans lidelser og den undertrykkelse, han lever under.

Hvilket værk er stykket baseret på?

Stykket bygger på handlingen i den latinske roman 'Utopia' fra 1640 af Jakob Bidermann.

Hvorfor er Jeppe på Bjerget med i kulturkanonen?

Det er medtaget for scenekunst på grund af dets "anarkistiske" potentiale og evne til at "slippe en afskyelig, løssluppen folkesjæl løs", hvilket ses som udtryk for geni og kunst som anarki.

Kunne du lide 'Jeppe på Bjerget: Moral, Budskab og Betydning'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.