10 år ago
Jane Austen er en af litteraturhistoriens mest elskede forfattere, kendt for sine skarpsindige observationer af det engelske selskabsliv i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Blandt hendes værker finder man 'Northanger Abbey', en roman der skiller sig lidt ud ved sin direkte leg med tidens populære genrer. Austen havde en velkendt aversion mod den gotiske litteratur, der florerede i hendes samtid. Hun brød sig ikke om dens ofte overdrevne teatralske plot og karakterer, som hun fandt unuancerede. Med 'Northanger Abbey' skabte hun derfor en parodi på netop denne stilart, set gennem øjnene på en charmerende, men yderst naiv antiheltinde. Romanen er en fremragende introduktion til Austens forfatterskab og er meget lettilgængelig, selv for nye læsere.
Romanen udspiller sig primært i den fashionable engelske by Bath i 1790'erne. Bath var på den tid et centrum for middelklassens og overklassens selskabsliv, hvor man kom for at 'tage vandene', socialisere, danse, og ikke mindst, finde en passende ægtefælle. Det er i dette miljø, vi møder den 17-årige Catherine Morland. Catherine er en ung pige, der har nået den alder, hvor hun skal debutere i selskabslivet for at finde en lovende mand til ægteskab. Hendes sind er dog mere optaget af de dramatiske verdener, hun finder i de gotiske romaner, hun læser med stor iver. Hendes fantasi er livlig, og hun har en tendens til at se drama og mysterier, hvor der måske ikke er nogen.
I Baths saloner og forsamlingshuse møder Catherine forskellige mennesker, herunder de to unge mænd Henry Tilney og John Thorpe. Begge viser interesse for Catherine, men på forskellige måder. Mens Thorpe er højlydt og selvoptaget, er Tilney mere intelligent, vittig og besidder en ironisk distance, der appellerer mere til Catherine. Hun foretrækker hurtigt Tilneys selskab, og hun bliver overlykkelig, da han inviterer hende med hjem til sin familie på deres gods. Dette gods bærer det passende navn Northanger Abbey. For Catherine, hvis hoved er fyldt med billeder fra hendes elskede gotiske romaner, lyder navnet 'Abbey' (kloster) som et løfte om ældgamle hemmeligheder, skjulte gange og dystre fortielser. Hendes fantasi begynder straks at arbejde på højtryk, og hun forventer at finde et sted, der gemmer på mørke og teatralske dramaer, præcis som i de bøger, hun holder så meget af.
Den gotiske genre, som 'Northanger Abbey' parodierer, havde sin storhedstid fra omkring 1760'erne til 1820'erne. Den var kendetegnet ved at blande romantik med gyserelementer, ofte placeret i gamle, forfaldne borge eller klostre, befolket af mystiske skikkelser, overnaturlige fænomener (eller tilsyneladende overnaturlige), og plot, der involverede hemmeligheder, forbrydelser og ofte forfulgte heltinder. Jane Austen, med sit skarpe blik for realiteterne i menneskelig adfærd og samfundets mekanismer, fandt mange af disse elementer utroværdige og latterlige. Hun kritiserede især genrens tendens til at forfølge et overdrevent teatralsk plot, hvor begivenhederne var konstruerede for maksimal dramatisk effekt snarere end for at afspejle en genkendelig virkelighed. Ligeledes fandt hun, at karaktererne i gotiske romaner ofte var meget unuancerede – enten helt igennem gode eller helt igennem onde, uden den kompleksitet, hun observerede i virkelige mennesker.
'Northanger Abbey' bruger Catherines naive forventninger til at udstille disse træk ved den gotiske genre. Da hun ankommer til Northanger Abbey, er hendes sind så fyldt med de klicheer, hun har læst om, at hun begynder at fortolke selv de mest almindelige begivenheder og steder på godset som tegn på skjulte grusomheder. En gammel kiste, en aflåst dør, en fraværende familiemedlem – alt sammen bliver i Catherines fantasi til mulige spor i et mørkt mysterium. Austen lader mesterligt Catherine skabe sit eget gotiske drama omkring sig, kun for at lade virkeligheden, som er langt mere prosaisk, gradvist afsløre, hvor misforstået hendes opfattelse er. Denne kontrast mellem Catherines overspændte fantasi og den mere jordnære virkelighed på Northanger Abbey er kernen i romanens parodi og dens humor.
Udover at være en parodi på den gotiske roman er 'Northanger Abbey' også en typisk Austen-roman i sin skildring af selskabslivet og ægteskabet som en institution. Austen var en mester i at observere og portrættere de sociale koder, forventninger og hyklerier i sin tid. Romanen giver et levende billede af, hvordan unge kvinder som Catherine blev præsenteret i samfundet med det primære formål at finde en passende, og forhåbentlig velhavende, ægtemand. Selskabslivet i Bath med dets baller, besøg og promenade er skueplads for disse sociale manøvrer. Satiren og det morsomme er altid nærværende i Austens forfatterskab, og i 'Northanger Abbey' ligger det som en konstant undertone. Austen kommenterer de forventninger, der stilles til unge kvinder, de forskellige strategier, mødre og døtre bruger for at sikre et godt parti, og de ofte komiske misforståelser, der opstår i jagten på et lykkeligt (og økonomisk sikkert) ægteskab.
Catherine Morland er, som nævnt, en naiv antiheltinde. Hun er ikke en typisk handlekraftig eller usædvanligt intelligent hovedperson. Hun er i stedet meget almindelig, påvirkelig og lader sig let rive med af stemningen – både i det hektiske selskabsliv i Bath og på det, hun opfatter som det dystre kloster Northanger Abbey. Hendes største svaghed er hendes manglende evne til at gennemskue folk. Hun tager folk for pålydende, er for godtroende og har svært ved at læse de sociale signaler og intentioner, der ligger under overfladen. Dette fører til, at hun begår fejltagelser og misforstår situationer, ofte med komiske, men undertiden også smertefulde, konsekvenser. Hun indser ikke, hvad der foregår omkring hende, før det er for sent, og hun må lære på den hårde måde, at virkeligheden sjældent er så dramatisk eller entydig som i hendes elskede romaner.
Romanen er også interessant for sit indblik i datidens opfattelse af litteratur og læsevaner. Austen kommenterer åbenlyst på, hvad der blev anset for passende læsning for kvinder og mænd. Kvinders læsning blev ofte set på med mistro, især hvis den bestod af romaner, der blev anset for at kunne give piger 'forkerte' ideer eller ophidse deres fantasi for meget – præcis hvad der sker med Catherine. Austen sondrer skarpt mellem det, hun anser for god og dårlig litteratur, og hun lader endda forskellige genrer og stilistiske tilgange få deres egne 'stemmer' i fortællingen, ofte gennem dialog mellem karaktererne, der diskuterer bøger. Denne metakommentar på litteraturen selv er en fascinerende del af 'Northanger Abbey' og viser Austens egen holdning til kunstarten.
Interessant nok blev 'Northanger Abbey' skrevet relativt tidligt i Jane Austens forfatterskab, omkring 1798. Selvom den blev accepteret til udgivelse af en forlægger i 1803, blev den af ukendte årsager ikke udgivet på det tidspunkt. Austen købte senere rettighederne tilbage, men romanen forblev upubliceret i hendes levetid. Den blev først udgivet efter hendes død i 1817, sammen med en anden af hendes romaner, 'Persuasion'. Dette gør 'Northanger Abbey' til et af de værker, der giver os et indblik i Austens tidlige stil og hendes humoristiske tilgang til litterær kritik allerede fra starten af hendes karriere.
Om man allerede er en stor fan af Jane Austens andre værker som 'Pride and Prejudice' eller 'Sense and Sensibility', eller om man aldrig har læst noget af hende før, er 'Northanger Abbey' et meget fint og lettilgængeligt værk. Dens kortere længde og dens legende, humoristiske tone gør den til et ideelt sted at starte. Romanen tilbyder ikke kun en morsom parodi på en populær genre, men også Austens vanlige skarpsindige satiren over samfundet, ægteskabet og menneskelig adfærd. Catherines rejse fra naiv romanlæser til en mere realistisk forståelse af verden er både underholdende og lærerig. Den viser, hvordan vores forventninger, især dem formet af fiktion, kan påvirke vores opfattelse af virkeligheden, og hvor vigtigt det er at lære at gennemskue de mennesker, vi møder. 'Northanger Abbey' forbliver en glimrende og særdeles underholdende fortælling, der fortsat er relevant for sin tidløse kommentar til menneskets natur og samfundets ofte absurde regler.
Kunne du lide 'Northanger Abbey: Austen Parodierer Gotikken'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.