Indblik i Islam: Tro, Ritualer og Liv

Islam er verdens næststørste religion, kun overgået af kristendommen. Den er overvejende udbredt i den nordlige del af Afrika og i Mellemøsten, hvor den i mange nationer har status som statens officielle religion. Islam er en stærkt monoteistisk religion, hvilket betyder, at den bygger på troen på én Gud. En af de mest fundamentale overbevisninger i islam er troen på Guds almægtighed. Dette står i kontrast til eksempelvis kristendommen, hvor troen på en treenig Gud – bestående af Faderen, Sønnen og Helligånden – af mange muslimer betragtes som afgudsdyrkelse eller polyteisme (dyrkelsen af flere guder).

Kernepunktet i den muslimske tro udtrykkes i trosbekendelsen, kendt som shahada. Den lyder på arabisk: "Ashhadu an la ilaha illa llah, wa-muhammada rasul allah", hvilket oversættes til: "Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud undtagen Gud, og Muhammed er hans sendebud." Denne enkle, men dybt betydningsfulde sætning, opsummerer islams monoteistiske kerne og anerkendelsen af Muhammed som Guds sidste profet.

Islams Oprindelse og Profeten Muhammed

Islams historie begynder med profeten Muhammed. Ifølge traditionen modtog Muhammed, da han var omkring 40 år gammel i år 610 e.Kr., sine første guddommelige åbenbaringer. Disse åbenbaringer danner grundlaget for islams helligste skrift, Koranen.

Islam opstod i et miljø præget af kristendom og jødedom, og den anerkender skikkelser fra disse religioner som profeter. Dog mener muslimer, at tidligere profeter som Jesus, David og Moses kan have misforstået eller fået forvansket Guds sande budskab, som især understreger ubetinget monoteisme – troen på, at der kun findes én eneste gud. Muhammeds mission var derfor ikke at grundlægge en helt ny religion, men snarere at genoplive og fuldende "den sande" religion, der tidligere var blevet åbenbaret for menneskeheden.

Muhammed og hans tidlige tilhængere mødte betydelig modstand i Mekka, den by hvor Muhammed blev født. Denne modstand blev så intens, at de i 622 e.Kr. måtte udvandre til byen Medina. Denne begivenhed, kendt som Hijra, markerer et vendepunkt i islams historie og er starten på den islamiske kalender. I Medina fik Muhammeds budskab og det muslimske samfund for alvor fodfæste og medvind. Muhammed udviklede sig hurtigt til en dygtig politisk og militær leder. Gennem militære kampagner lykkedes det ham og hans hær at erobre store områder på den arabiske halvø, herunder selve Mekka, som blev et centralt religiøst centrum for islam.

Hovedretninger i Islam: Sunni og Shia

Umiddelbart efter profeten Muhammeds død i 632 e.Kr. opstod der en fundamental uenighed om, hvem der skulle overtage ledelsen af det muslimske samfund. Denne strid førte til dannelsen af islams to største hovedretninger: sunniislam og shiaislam.

En stor del af muslimerne mente, at lederskabet skulle overgå til Abu Bakr, en af Muhammeds mest betroede rådgivere og den første kalif. En mindre gruppe mente derimod, at den retmæssige efterfølger var Muhammeds fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib, baseret på deres fortolkning af visse begivenheder og udtalelser. Abu Bakr blev valgt som den første kalif, og hans tilhængere er dem, der i dag kendes som sunnimuslimer. Alis tilhængere blev til shiamuslimer.

Forskellene mellem sunni- og shiaislam er over tid udviklet og omfatter i dag mere end blot spørgsmålet om den oprindelige efterfølgelse. De adskiller sig blandt andet i synet på og brugen af præsteskab, i visse bedepraksisser og i dyrkelsen af martyrer, især dem fra Alis familie og efterkommere.

Troens Fundament: De Fem Søjler og Helligskrifter

Islams praksis og fundament bygger på en række centrale elementer, hvoraf Islams fem søjler er de vigtigste gerninger, enhver muslim forventes at efterleve. Disse søjler udgør kernen i den muslimske tro og praksis. Selvom søjlerne er fundamentale, er det Koranen, der anses for at være det absolut mest hellige skrift i islam. Muslimer tror på, at Koranen er Guds præcise og uforfalskede ord, som de blev åbenbaret direkte til profeten Muhammed over en periode på mange år.

Koranen er nedskrevet på klassisk arabisk, det sprog der blev talt på den arabiske halvø i Muhammeds levetid. Dette sprog anses for at have en særlig hellighed, da det er det sprog, hvori Guds ord blev åbenbaret. Koranen er organiseret i 114 kapitler, kaldet suraer, som yderligere er opdelt i vers. Skriftet blev samlet og nedfældet i sin nuværende form omkring 20 år efter profeten Muhammeds død.

Koranen er dog ikke den eneste kilde til viden og vejledning i islam. Hadithlitteraturen er en anden yderst vigtig og omfangsrig del af muslimsk litteratur. Hadith består af tusindvis af beretninger om profeten Muhammeds sunna – hans sædvane, altså hvad han gjorde, sagde eller stiltiende godkendte. Disse beretninger er en helt central kilde til forståelse af muslimsk livsførelse, etik og lov (sharia).

Derudover findes der yderligere genrer inden for muslimsk litteratur, herunder sira (biografier om Muhammeds liv) og tafsir (koraneksegese eller fortolkning af Koranen). Islam anerkender også tidligere åbenbarede skrifter fra jødedommen og kristendommen, såsom Mosebøgerne og Evangelierne, som hellige tekster, der dog menes at være blevet ændret eller misforstået over tid.

Livets Ritualer: Fokus på Islamisk Bryllup (Nikah)

Ligesom i mange andre religioner er der i islam en række vigtige ritualer knyttet til centrale begivenheder i et menneskes livsforløb. Disse kaldes overgangsritualer og omfatter begivenheder som fødsel, ægteskab og død. I islam praktiseres rituel omskæring af drengebørn. Ægteskabet anses for at være en meget vigtig institution, og der findes detaljerede rituelle forskrifter for begravelsen af en afdød.

Ud over overgangsritualerne markeres også flere muslimske højtider i løbet af året. Centrale højtider inkluderer eid al-fitr, som markerer afslutningen på fastemåneden ramadan; hajj, den store pilgrimsfærd til Mekka, som er en pligt for enhver muslim, der har mulighed for det; og fejringen af Muhammeds natterejse.

Et særligt vigtigt og detaljeret beskrevet ritual er det islamiske bryllup, kendt som nikah. Nikah er i sin essens en juridisk og religiøs kontrakt, som en mand og en kvinde indgår med hinanden. Denne kontrakt indeholder en række regler og betingelser, der skal være opfyldt, for at ægteskabet anses for at være gyldigt ifølge islamisk ret. Udover de obligatoriske elementer kan parterne også tilføje personlige aftaler til kontrakten, så længe disse ikke er i strid med principperne i Koranen og profeten Muhammeds sunna.

Et meget vigtigt aspekt af nikah-kontrakten er mahr. Mahr er den islamiske brudegave, som brudgommen forpligter sig til at give bruden ved indgåelse af ægteskabet. Denne gave, som kan have forskellig form (penge, ejendom, etc.), skal tjene som en form for økonomisk forsikring for kvinden. Den skal give hende en vis sikkerhed, især i tilfælde af, at manden vælger at forlade hende, eller hvis han på anden vis bryder sin forsørgelsespligt over for hende.

I Danmark er det værd at bemærke, at en islamisk vielse kan have juridisk gyldighed. Dette kræver dog, at vielsen foretages i et anerkendt muslimsk trossamfund af en imam, der af de danske myndigheder er tildelt vielsesmyndighed.

Hvordan Foregår en Islamisk Vielse i Praksis?

Selve ritualet, hvor nikah-kontrakten indgås, er relativt ligetil. Brud og brudgom bekræfter deres aftale og accept af ægteskabet i overværelse af mindst to vidner. Traditionelt er disse vidner mænd, men praksis kan variere. Selvom kontrakten i dag ofte udfærdiges på skrift og underskrives af parterne og vidnerne, er der ikke et strengt islamisk juridisk krav om skriftlighed; den kan også indgås mundtligt.

Nikah kan foregå på mange forskellige steder. Det behøver ikke nødvendigvis at være i en moské. Vielsesceremonien kan lige så vel finde sted i brudens eller brudgommens hjem, hos imamen eller endda i det fri, afhængigt af lokale skikke og parrets præferencer.

I praksis ledes vielsen typisk af en imam. Imamen vil enkeltvis spørge brud og brudgom for at bekræfte, at ægteskabet indgås frivilligt af begge parter. Imamen vil også sikre sig, at mahr er blevet aftalt og betalt (eller forpligtet), og at parterne opfylder de grundlæggende betingelser for at kunne indgå ægteskab ifølge islamisk ret. Hvis det er brudens første ægteskab, vil imamen ofte også spørge, om hun har sin families eller værges tilladelse til at indgå ægteskabet, da dette historisk og kulturelt har været et vigtigt element.

Når imamen har bekræftet, at alle nødvendige betingelser er opfyldt, vælger imamen ofte at holde en kort tale. Denne tale kaldes khutbah al-nikah, hvilket betyder 'bryllupsprædiken'. I denne prædiken giver imamen typisk gode råd til parret om deres kommende samliv, baseret på islamiske principper for ægteskab.

Selve vielsesritualet afsluttes ofte med, at ægteparret, imamen og de to vidner i fællesskab læser suraen al-Fatiha, som er det første og mest centrale kapitel i Koranen. Efter at al-Fatiha er blevet læst, er nikah-ritualet fuldendt, og ægteskabet er gyldigt ifølge islamisk ret; parterne betragtes nu som mand og kone i et islamisk ægteskab.

Efter selve nikah-ceremonien holdes der ofte en fest for at fejre brylluppet. Denne fest, kaldet walimah, er dog ikke et religiøst krav ifølge islamisk lov, men snarere en kulturel tradition og anbefalet praksis for at offentliggøre ægteskabet. Der er heller ingen specifikke regler for, hvilken type tøj brudeparret skal bære under ceremonien eller festen, så længe de overholder de generelle islamiske forskrifter om tildækning af kroppen. I praksis vil brudeparret ofte være iklædt deres fineste tøj, hvis stil og udseende naturligvis afhænger meget af parrets kulturelle baggrund, sociale status og økonomiske formåen.

Skilsmisse i Islam: Udfordringer og Praksis

Skilsmisse er i islam generelt set som noget, der ikke er velset af Gud, selvom det er tilladt som en sidste udvej. For mange muslimer vil en skilsmisse derfor være den absolut sidste mulighed efter at have forsøgt at løse ægteskabelige problemer på andre måder.

Reglerne for skilsmisse er historisk og traditionelt set forskellige for mænd og kvinder. Som udgangspunkt har mænd en mere direkte ret til at initiere en skilsmisse. Kvinder har derimod som udgangspunkt ikke den samme ubetingede ret til at få opløst deres nikah-ægteskab. En kvinde kan søge skilsmisse, men dette kræver typisk, at hun har en gyldig grund ifølge islamisk ret. Gode grunde kan inkludere forhold som vold fra mandens side, utroskab, manglende forsørgelse eller langvarigt fravær.

Hvis manden ikke er enig i skilsmissen, og kvinden fortsat ønsker at blive skilt på baggrund af en gyldig grund, vil sagen skulle behandles af islamiske domstole, som skal tage stilling til opløsningen af nikah-kontrakten. Dette kan potentielt sætte kvinden i en meget vanskelig situation, især i lande som Danmark.

Mens en kvinde ifølge dansk lovgivning til enhver tid har ret til at søge og opnå en borgerlig skilsmisse, anerkendes nikah-kontrakten i nogle muslimske kredse som en religiøs aftale, der er indgået for Gud, og som ikke automatisk brydes af en statslig (borgerlig) skilsmisse. Dette kan føre til en situation, hvor ægteskabet er opløst juridisk set i Danmark, men nikah-kontrakten stadig anses for at være gældende religiøst. Konsekvensen kan være, at kvinden i praksis kan føle sig tvunget til at blive i et religiøst ægteskab, selv efter en borgerlig skilsmisse, for at undgå social eller religiøs fordømmelse.

En rapport fra forskningsinstituttet Vive fra 2020 har belyst denne problematik i Danmark og påpeget, at fraværet af islamiske domstole herhjemme, der kan behandle kvindernes ansøgninger om skilsmisse på islamisk grundlag, yderligere komplicerer situationen for nogle muslimske kvinder.

Som svar på disse udfordringer bliver det dog mere udbredt i muslimske samfund i Vesten, herunder Danmark, at man ved indgåelse af nikah-kontrakten eksplicit indskriver en klausul. Denne klausul fastslår, at en borgerlig skilsmisse i det pågældende land også automatisk vil medføre opløsning af nikah-ægteskabet. Dette er et eksempel på, hvordan islamisk praksis kan tilpasses og udvikle sig i mødet med moderne juridiske systemer.

Haram og Halal: Det Tilladte og Utilladelige i Hverdagen

I islamisk ret er der en klar skelnen mellem, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt. Dette udtrykkes primært gennem begreberne halal og haram. Halal er et arabisk ord, der betyder 'lovligt' eller 'tilladt' ifølge Koranen og profeten Muhammeds sunna (tradition). Haram er det modsatte, altså det 'utilladelige' eller 'forbudte'. Der findes desuden en mellemkategori for ting, der er utilrådelige eller misbilligede, men ikke strengt forbudte.

Reglerne om halal og haram er mest kendte i forbindelse med mad og drikkevarer. Ifølge Koranen er visse fødevarer kategorisk forbudte (haram) for muslimer at indtage. Disse inkluderer kød fra selvdøde dyr, da dyret ikke er slagtet korrekt. Svinekød og alle produkter, der stammer fra svin, er strengt haram. Dette omfatter også ingredienser som gelatine, der ofte findes i visse typer slik som lakrids og vingummi, hvis den stammer fra svin. Kød fra dyr, der er blevet ofret til en afgud i stedet for til Gud (Allah), er ligeledes haram. Ud over visse typer kød er alkoholholdige drikkevarer også haram, ligesom indtagelse af blod er forbudt.

For at kød fra et tilladt dyr (som f.eks. okse, lam eller kylling) skal være halal, skal dyret slagtes på en bestemt måde. Slagtemetoden, kendt som dhabihah, indebærer, at dyrets halspulsåre overskæres hurtigt og effektivt for at sikre, at blodet kan løbe helt fra omgående. Desuden skal der bedes over dyret under slagtningen for at anerkende, at dyrets liv tages i Guds navn. Vildtlevende dyr er tilladt, hvis de afblødes umiddelbart efter fangsten. Alle typer fisk og havdyr betragtes generelt som halal uden specifik slagtemetode.

Koranen indeholder dog en vigtig undtagelse fra halalreglerne. Den fastslår, at Gud vil tilgive en muslim, der overtræder reglerne om haram mad og drikke, hvis det sker i en nødsituation, hvor der ikke er andre tilladte fødevarer tilgængelige, og overtrædelsen er nødvendig for at overleve.

Eksempler på Haram ifølge Teksten

Ofte Stillede Spørgsmål om Islam

Hvad er Islam?

Islam er verdens næststørste monoteistiske religion, der tror på én almægtig Gud. Dens trosbekendelse er "Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud undtagen Gud, og Muhammed er hans sendebud."

Hvornår opstod Islam?

Islam opstod omkring 610 e.Kr., da profeten Muhammed modtog sine første åbenbaringer. Den bygger på tidligere traditioner fra jødedom og kristendom, men med fokus på ubetinget monoteisme.

Hvor kan man blive Islamisk Gift (Nikah)?

En islamisk vielse (nikah) kan finde sted hvor som helst – hjemme, hos imamen, i moskéen eller i det fri. I Danmark er den juridisk gyldig, hvis den foregår i et anerkendt muslimsk trossamfund af en imam med vielsesmyndighed.

Hvad er ikke tilladt ifølge Islam (Haram)?

Ifølge islamisk ret er haram (utilladt) blandt andet selvdøde dyr, svinekød og produkter heraf, dyr ofret til afguder, alkohol og blod. Kød fra tilladte dyr skal slagtes efter specifikke regler (halal).

Kunne du lide 'Indblik i Islam: Tro, Ritualer og Liv'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.