Inklusion: Diskurser, Praksis og Dømmekraft

Inklusion er et begreb, der fylder meget i den offentlige og faglige debat, især når vi taler om skoler, dagtilbud og andre velfærdsinstitutioner. Men hvad betyder inklusion egentlig? Og tales der om det på samme måde? Som den medfølgende tekst tydeligt viser, findes der ikke én, men flere måder at forstå og diskutere inklusion på. Disse forskellige perspektiver, eller diskurser, trækker på forskellige værdier, formål og målestokke for succes. At navigere i dette landskab kræver indsigt i de bagvedliggende antagelser, og det er præcis, hvad denne artikel vil belyse med udgangspunkt i Alan Dysons teoretiske ramme og eksempler fra den danske debat, herunder Bent Madsens markante stemme.

Alan Dysons Fire Diskurser om Inklusion

Grundlaget for en forståelse af de forskellige måder at tale om inklusion på findes i forskeren Alan Dysons analyse af Salamancaerklæringen fra 1994. Dyson sporede fire forskellige 'uddannelsesdiskurser' i erklæringens formuleringer, som siden er blevet en central ramme for at analysere inklusionsbegrebet. Disse diskurser er:

• En etisk diskurs
• En økonomisk diskurs
• En politisk diskurs
• En pragmatisk diskurs

Ifølge Aase Holmgaard, der redegør for Dysons analyse, er Salamancaerklæringen en sammenskrivning af disse fire samtaler til én tekst, hvilket har gjort, at ordet 'inklusion' nu kan anvendes ubesværet inden for hver af disse områder. Lad os se nærmere på, hvad de hver især indebærer.

Den Etiske Diskurs

Den etiske diskurs tager udgangspunkt i individet og dets ret til deltagelse og indflydelse på eget liv. Her handler inklusion om grundlæggende menneskerettigheder, lighed og værdighed. Idealet er et samfund, hvor alle har lige adgang til uddannelse og fællesskaber, og hvor diskrimination bekæmpes. Succes måles på, om den enkelte føler sig inkluderet, har udbytte af deltagelsen og udvikler et positivt selvbillede. Denne diskurs ligger tæt op ad idealet om et inkluderende samfund.

Den Økonomiske Diskurs

I den økonomiske diskurs ses inklusion primært som et middel til at opnå effektivitet og god ressourceudnyttelse i uddannelsessystemet. Fokus er på fællesskabets behov for at optimere brugen af midler. Argumentationen kan være, at det er billigere at inkludere børn i almenskolen end at have dyre specialtilbud. Succes måles ofte i kvantitative termer, som f.eks. antallet af børn, der forbliver i almenundervisningen, eller besparelser på specialområdet.

Den Politiske Diskurs

Den politiske diskurs ser inklusion som et vigtigt redskab til at styrke samfundets sammenhængskraft og modvirke sociale opløsningstendenser, utryghed og splittelse. Ligesom den etiske diskurs tager den udgangspunkt i fællesskabet, men med et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Inklusion ses her som et politisk ideal, der skal skabe et mere tolerant og mangfoldigt samfund ved at bekæmpe undertrykkelse og marginalisering.

Den Pragmatiske Diskurs

Endelig fokuserer den pragmatiske diskurs på inklusion som den mest effektive metode til at sikre, at alle børn får en ordentlig uddannelse og gode læringsresultater. Udgangspunktet er igen individet, men med fokus på effektiv læring. Succes måles på læringsudbytte, pædagogiske metoder og lærernes kompetencer til at håndtere forskellighed i klasserummet. Her handler det om at finde de mest virkningsfulde midler til at opnå pædagogiske mål for alle elever.

Disse fire diskurser kan opsummeres i en lille tabel:

Som tabellen viser, er der klare forskelle, men også ligheder. Etisk og pragmatisk tager afsæt i individet, mens økonomisk og politisk tager afsæt i fællesskabet. Etisk og politisk formulerer inklusion som et ideal, mens pragmatisk og økonomisk ser det som et spørgsmål om effektive midler. Det er her, mange konflikter i debatten opstår – mellem idealisterne (etik/politik) og realisterne (pragmatik/økonomi).

Bent Madsens Syn på Inklusion

En fremtrædende stemme i den politiske diskurs, som den præsenteres i den medfølgende tekst, er Bent Madsen, tidligere tilknyttet Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). Bent Madsen peger på en stigende tendens i samfundet mod 'nultolerance over for anderledeshed', på trods af internationale forpligtelser om tolerance og mangfoldighed. Han bruger statistikken over børn, der oprettes som sager i PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning), som et eksempel på, at noget er 'riv-rav-ruskende galt' med skolernes normalitetsbegreb. Han kritiserer, at dette normalitetsbegreb er for snævert, for koblet på faglige kompetencer frem for sociale kompetencer, som han ellers mener er afgørende for at være læringsparat.

Bent Madsen argumenterer for, at det ikke er børnene, der skal være skoleparate, men derimod skolen, der skal være børneparat. Inklusion handler for ham om, at skolen skal kunne rumme de børn, der faktisk er der. Han ser den markante vækst i diagnoser som ADHD og Asperger som en refleksion af de krav, samfundet og institutionerne stiller til børnene, og den måde dagtilbud og skoler er organiseret på, snarere end et udtryk for noget grundlæggende galt med børnene selv. Madsens synspunkter er et klart eksempel på, hvordan inklusion diskuteres ud fra et kritisk, politisk og etisk perspektiv, der udfordrer eksisterende strukturer og normer.

De Fire Diskurser i Aktuel Debat

Den medfølgende tekst giver flere eksempler på, hvordan de fire diskurser manifesterer sig i den aktuelle danske debat om inklusion:

• Økonomisk: Rapporter fra SFI og AAU, der fokuserer på 'inklusionsprocenter' og tendenser til faldende udgifter til specialundervisning, trækker tydeligt på den økonomiske diskurs. Kritikken af inklusion som en 'spareøvelse', som set på folkeskolen.dk, er også en del af denne økonomiske samtale, blot fra en kritisk vinkel.
• Pragmatisk: Uddannelsesforsker Lars Qvortrups fokus på læreres og lederes kompetencer, effektive metoder, klasseledelse, brug af tests og en stærk faglig kultur peger i retning af den pragmatiske diskurs. Teori og Metodecentrets rapport, der fremhæver læreres evne til undervisningsdifferentiering, sprogbevidsthed, anerkendende tilgang og evaluering som afgørende for inklusionsarbejde, er også et eksempel. Ligeledes trækker Dansk Clearinghouses rapport, der dokumenterer positiv effekt på alle elevers læring, men fremhæver behov for læreruddannelse og adgang til ressourcepersoner, på denne diskurs.
• Etisk: EVAs rapport, der beskriver det mest udbredte syn på inklusion i den danske folkeskole som, at eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt socialt, og at læringsfællesskabet er inkluderende, når alle bidrager, har udbytte og udvikler positive selvbilleder, er et klart udtryk for den etiske diskurs.
• Politisk: Udover Bent Madsens kritik af normalitetsbegrebet, kan Ida Kornerups bekymringer for, om implementeringen af inklusion går for hurtigt, og hendes understregning af behovet for flere 'hænder' og arbejde med de fysiske rammer, ses som elementer af den politiske diskurs, der adresserer de strukturelle og ressourcemæssige betingelser for inklusion. Hendes pointe om, at inklusion ikke kun er 'bedre management', men også kræver ressourcer, er en direkte kommentar til de økonomiske og pragmatiske diskurser.

Behovet for en Femte, Professionel Tilgang

Selvom de fire diskurser er vigtige for at forstå debatten om inklusion, argumenterer forfatteren til den medfølgende tekst for, at de ikke er tilstrækkelige i en praktisk professionel sammenhæng. Velfærdsprofessionelle, som lærere og pædagoger, er i deres daglige arbejde nødt til at forholde sig til konkrete, ofte komplekse situationer, der kræver mere end blot at følge idealer eller anvende standardmetoder. Filosof Jørgen Husted peger på, at fagpersonen skal foretage en afvejning i lyset af den konkrete situation for at finde frem til, hvad der er mest forsvarligt at gøre. Dette indebærer udøvelse af personlig dømmekraft.

En sådan praksis kan ikke udelukkende baseres på etiske/politiske idealer eller økonomiske/pragmatiske metoder. Det kræver en situeret og udforskende faglighed, som socialpsykolog Charlotte Højholt beskriver det, hvor professionelle udforsker børnenes situationer og betingelser for læring og udvikling. Inklusion i praksis viser sig ofte som praktiske dilemmaer, der ikke kan løses med en 'one-size-fits-all' tilgang. Det kræver udvikling af et analytisk, men også kontekstfølsomt fagsprog og en tværprofessionel samarbejdsform.

Salamancaerklæringens mere praktiske del, 'Handlingsprogrammet for specialundervisning', anerkender dette ved at bruge formuleringen 'så vidt muligt' i forbindelse med inklusion i almenklasser. Dette indikerer, at inklusion er en vedvarende proces, der kræver faglig dømmekraft for at håndtere forsvarligt. Specialtilbud skal være undtagelsen, men anerkendes som nødvendige i de tilfælde, hvor almenundervisning ikke opfylder barnets behov, eller når hensynet til barnet eller andre børn kræver det. At kunne træffe disse vanskelige beslutninger og retfærdiggøre inklusionens grænser er en central del af den professionelle opgave.

Elementer af den Professionelle Diskurs

En professionel inklusionsdiskurs, eller faglig diskurs, indebærer visse nøglekrav til de professionelle:

• At kunne fortolke egen praksis som en udviklet og processuel sag, hvor alternative handlinger altid er mulige.
• At kunne øjne, overveje og håndtere det konfliktfyldte samspil mellem hensyn til det individuelle og det fælles, samt mellem fleksibilitet og struktur.
• At kunne spore og modvirke marginaliserende og ekskluderende mekanismer på tværs af faglige og institutionelle skel.
• At kunne retfærdiggøre og legitimere inklusionens grænser, når 'undtagelsen' bliver aktuel.
• At kunne samarbejde tværprofessionelt for at sikre deltagelsesmuligheder i almene livssammenhænge, også for dem der modtager særlige indsatser.

Udviklingen af en sådan faglighed kræver et fælles fagsprog og systematiske arbejdsformer, som for eksempel Socialt Inkluderende Praksisanalyse (SIP). Klaus Majgaard, der citeres i teksten, trækker på elementer af denne professionelle tilgang, når han taler om behovet for konkrete, praksisnære pejlemærker, et legitimt sprog for inklusionens grænser, og at tage et etisk og fagligt ansvar for eksklusionsmekanismer. Hans punkter om systematik, forskningsbaserede metoder, opfølgning, adgang til specialviden, fleksible ressourcemodeller og ærlighed om dilemmaer er alle centrale for en stærk professionel praksis.

Inklusion i Forskellige Kontekster og Praksisaspekter

Inklusion og eksklusion er ikke begrænset til skoleområdet, men forekommer i alle menneskelige fællesskaber. Diagnoser kan f.eks. have stor betydning for det pædagogiske tilbud. Teksten fra UC SYD fremhæver flere praktiske aspekter, der er afgørende for at lykkes med inklusion:

Forældresamarbejde: Inddragelse af forældre som vigtige aktører i beslutninger om deres børn er dokumenteret som betydningsfuldt for inkluderende indsatser.

Teamsamarbejde: En grundlæggende forudsætning for succes er, at professionelle samarbejder i teams, der har ansvar for børns trivsel og læring. Dette gælder især samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hvor et børneperspektiv er afgørende for at afdække nuancer i relationer, der påvirker læring og trivsel.

Ledelse: Inkluderende indsatser kræver ledelse, der aktivt inddrager medarbejdere, forældre og børn/unge i at beslutte værdier og retning. Forskellige former for skoleledelse har betydning for implementeringen af inklusion. Værktøjer som det europæiske inklusionskompas kan støtte ledere i dette arbejde.

Forskellige Skoleformer: Også i frie skoler, efterskoler og produktionsskoler opstår modsatrettede dynamikker i pædagogiske og sociale processer, der påvirker etableringen af lærende og inkluderende fællesskaber.

Fastholdelse af Lærere: Internationale projekter viser, at etablering af mentorordninger og teamprocesser er vigtigt for at fastholde nyuddannede lærere, hvilket indirekte understøtter inklusionsarbejdet ved at sikre kvalificeret personale.

Viden og Innovation: Der er fortsat behov for at udvikle viden om inklusion, f.eks. i forhold til mobning (herunder i cyberspace) og dens konsekvenser for skolefravær. Ny teknologi og udvikling af innovative materialer (som brætspil eller digitale værktøjer) kan også bidrage til at støtte inklusion i relation til læring og trivsel.

Ofte Stillede Spørgsmål om Inklusion

Hvad siger Bent Madsen om inklusion?

Bent Madsen kritiserer samfundets stigende nultolerance over for anderledeshed og skolernes snævre normalitetsbegreb, der fokuserer for meget på faglige frem for sociale kompetencer. Han mener, at skolen skal være 'børneparat' frem for, at børnene skal være skoleparate, og ser diagnoser som et udtryk for de krav og strukturer, institutionerne pålægger børnene.

Hvilken teoretiker taler om inklusion?

Alan Dyson er en central teoretiker, der har analyseret inklusion ved at identificere fire diskurser: den etiske, økonomiske, politiske og pragmatiske diskurs, oprindeligt baseret på hans analyse af Salamancaerklæringen.

Hvad er det modsatte af inklusion?

Det modsatte af inklusion, som det fremgår af teksten, er eksklusion. Teksten taler om inklusion og eksklusion som menneskelig praksis og peger på, at processer og mekanismer kan føre til eksklusion.

Afrunding

Forståelsen af inklusion er altså langt fra entydig. De fire diskurser – etisk, økonomisk, politisk og pragmatisk – giver os forskellige analytiske værktøjer til at forstå, hvordan der tales om inklusion i den offentlige og faglige debat. De hjælper os med at afdække de ofte modsatrettede rationaler, der ligger bag forskellige argumenter og politikker. Men for de professionelle, der arbejder med inklusion i praksis, er der behov for mere. En femte, professionel diskurs, der vægter dømmekraft, kontekstfølsomhed og en udforskende tilgang, er nødvendig for at kunne håndtere de komplekse dilemmaer og sikre, at inklusionen sker forsvarligt og med fokus på barnets eller den enkeltes tarv. Ved at anerkende de forskellige diskurser og samtidig udvikle en stærk professionel faglighed, kan vi forhåbentlig bevæge os tættere på en praksis, hvor flest muligt oplever sig som værdifulde og deltagende medlemmer af fællesskabet. For bibliotekarer og andre, der arbejder med formidling af viden og kultur, er denne viden om inklusionens mange facetter afgørende for at skabe rum, der reelt er åbne og imødekommende for alle.

Kunne du lide 'Inklusion: Diskurser, Praksis og Dømmekraft'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.