Danske Udtryk: Ko, Prins & Kridthus

Sproget er fyldt med farverige vendinger og udtryk, som vi bruger dagligt, ofte uden at tænke over, hvor de stammer fra. De er som små tidslommer, der gemmer på historier om fortiden, om mennesker, begivenheder eller genstande, der engang var en del af vores hverdag. At kende baggrunden for disse udtryk kan give en dybere forståelse for sproget og den kultur, det er opstået i. I denne artikel udforsker vi tre velkendte danske udtryk: "Ingen ko på isen", "En gang til for Prins Knud" og "At være i kridthuset". Gør dig klar til en spændende rejse ind i sprogets krinkelkroge.

Ingen ko på isen

Når nogen siger "Der er ingen ko på isen", er budskabet klart: Der er ingen grund til bekymring, ingen fare på færde. Alt er i orden. Det er et beroligende udtryk, vi bruger, når en potentiel krise udebliver, eller når en situation viser sig at være mindre alvorlig, end man først antog.

Men hvorfor lige en ko, og hvorfor på isen? Udtrykket lyder måske lidt absurd ved første øjekast, men som mange gamle vendinger giver det mening, når man kender den oprindelige kontekst. En ældre, mere fuldstændig version af udtrykket lød angiveligt: "Ingen ko på isen, så længe rumpen er i land". Denne længere form er straks mere selvforklarende. Forestil dig en ko, der bevæger sig ud på isen. Hvis koen er helt ude på isen, langt fra land, er den i en farlig situation. Isen kan briste under dens vægt, og koen kan falde i det kolde vand. Det ville være en alvorlig situation for både ko og ejer. Men så længe bare en del af koen – dens "rumpe" eller bagparti – stadig befinder sig på fast grund, på land, er den i sikkerhed. Den kan trække sig tilbage, eller den er i det mindste ikke fuldt ud overgivet til isens skørhed. Altså: Så længe der er en form for forbindelse til det sikre, er der ingen fare.

Selvom denne forklaring lyder logisk, er det svært at fastslå præcis, hvornår og hvordan udtrykket opstod i sin præcise form. Sproghistorikere peger på, at det er et ægte dansk udtryk. Det findes i en lignende form på svensk: "Det är ingen ko på isen, så länge rumpan är i land", hvilket understøtter den skandinaviske oprindelse. Interessant nok findes der også et tysk udtryk, "keine Kuh auf dem Eis", men tyske ordbøger antyder, at dette udtryk faktisk er importeret fra dansk, snarere end omvendt. Dette indikerer, at billedet af koen på isen har en stærk forankring i dansk sprog og kultur.

Danmark har historisk set været et landbrugsland, og det afspejler sig i sproget, hvor der findes et væld af udtryk, der involverer køer og andre landbrugsdyr. "Ingen ko på isen" er blot et af mange "ko-vendinger". Tænk for eksempel på "en kovending", som oprindeligt beskrev, hvordan en ko vendte sig for at få vinden i ryggen, men som i dag bruges om en pludselig og drastisk ændring af holdning eller kurs, især i politik. Eller udtrykket "at glo som en ko på en rødmalet port", der beskriver et tomt og undrende blik. Man kan også "slagte hellige køer", hvilket betyder at gøre op med gamle, ukritiske traditioner eller dogmer. Og at "købe en trepattet ko" er et gammelt udtryk for at blive snydt grundigt. Disse eksempler viser, hvor dybt koen er forankret i vores sproglige billeder.

Udtrykkets betydning har dog tilsyneladende ændret sig over tid. Ifølge Peder Laales samling af ordsprog fra middelalderen (omkring 1350) betød "Ko paa Isen" at være i en yderst dårlig og latterlig situation – at være "til Spot og Spe". Hvis dette var den oprindelige betydning af "ko på isen", så giver "ingen ko på isen" perfekt mening som det modsatte: ikke at være i en latterlig eller udsat situation, altså at alt er godt og under kontrol. Denne ændring i betydning over flere hundrede år er ikke ualmindelig i sproget.

En mere moderne kulturel reference kan have forstærket billedet af at være usikker på isen. Disneys tegnefilm "Bambi" fra 1942 indeholder en mindeværdig scene, hvor den lille hjort, Bambi, for første gang bevæger sig ud på en tilfrossen sø. Han er klodset, ustabil og falder gentagne gange, til stor morskab for sin ven Stampe. Denne scene er blevet ikonisk og har givet anledning til udtrykket "at være Bambi på isen", som netop beskriver den akavede og usikre følelse, når man er på glat underlag, både bogstaveligt og i overført betydning. Selvom "Bambi på isen" og "ko på isen" ikke er identiske udtryk, deler de billedet af et stort dyr eller en stor figur, der kæmper med det glatte element. "Ingen ko på isen" står i kontrast til dette billede af usikkerhed og forstærker dermed sin betydning af sikkerhed og fravær af problemer.

En gang til for Prins Knud

Udtrykket "En gang til for Prins Knud" bruges, når noget skal gentages, fordi en person ikke forstod det første gang. Det bruges ofte med en let ironisk eller utålmodig undertone, der antyder, at modtageren er lidt langsom i opfattelsen. Udtrykket er så indgroet i sproget, at mange bruger det uden at kende Prins Knud eller historien bag.

Prins Knud (1900-1976) var søn af Kong Christian X og Dronning Alexandrine, og han var lillebror til Kong Frederik IX. Han var altså en del af den danske kongefamilie. Udtrykket, der bærer hans navn, kan give indtryk af, at han var en person af begrænset intellekt, men historien bag viser, at dette måske ikke er en helt retfærdig karakteristik af prinsen selv.

Udtrykkets oprindelse kan spores til Cirkusrevyen i 1959. Her optrådte skuespillerinden Birgitte Reimer med en vise, der hurtigt blev populær. Visen refererede til en specifik begivenhed, der havde fundet sted året før, i 1958, i det nyopførte Falkoner Center på Frederiksberg i København. Prins Knud og hans hustru, Arveprinsesse Caroline Mathilde, var inviteret til premieren på en ballet ved navn "Det forsinkede stævnemøde".

Balletten indeholdt en scene, som åbenbart var særligt interessant eller potentielt kontroversiel. Efter forestillingen var balletdirektøren, hr. Blicher-Hansen, meget ivrig efter at høre prinseparrets mening om netop denne scene. Til sin skuffelse måtte han dog konstatere, at Prins Knud og Arveprinsesse Caroline Mathilde slet ikke havde set scenen. Årsagen var helt prosaisk: Scenen udspillede sig primært i den ene side af scenen, som simpelthen var uden for synsfeltet fra den kongelige loge, hvor parret sad.

Blicher-Hansen, der var meget optaget af at få prinseparrets reaktion, tog en usædvanlig beslutning. Han beordrede balletensemblet til at opføre den pågældende scene igen – udelukkende for Prins Knud, Arveprinsesse Caroline Mathilde og én tilstedeværende journalist fra avisen BT, Arne Myggen Hansen.

Arne Myggen Hansen skrev naturligvis en artikel om den kuriøse episode dagen efter. Historien om, at balletten måtte spilles "en gang til" for prinsen, fordi han ikke havde set scenen, spredte sig. Birgitte Reimer, der optrådte i Cirkusrevyen, må have læst artiklen. Hun brugte hændelsen som inspiration til sin vise i 1959. Visen ironiserede over episoden og spillede samtidig på den folkelige opfattelse – som måske allerede eksisterede eller blev forstærket af visen – at Prins Knud var lidt "langsom i opfattelsen".

Det er vigtigt at bemærke, at den oprindelige hændelse ikke handlede om, at Prins Knud ikke kunne forstå balletten, men derimod at han fysisk ikke kunne se en del af den. Alligevel blev historien og visen koblet til forestillingen om manglende forståelse. Udtrykket "En gang til for Prins Knud" blev hængende i sproget og bruges i dag bredt, når noget skal gentages for at sikre forståelse, uanset om den, det gælder, er en prins eller ej.

At være i kridthuset

At "være i kridthuset" hos nogen betyder at være vellidt, at have en god position hos den pågældende person, at være i vedkommendes velvilje eller gunst. Det er et udtryk for at nyde en persons positive opmærksomhed og affektion.

Udtrykket lyder umiddelbart lidt mystisk. Et hus lavet af kridt? Det ville ikke virke særlig holdbart. Men et "kridthus" er slet ikke et hus i traditionel forstand. Ordet refererer til en lille, cylinderformet beholder, typisk lavet af metal, som var et populært tilbehør i 1600- og 1700-tallet, især blandt skrivere og andre, der havde brug for at skrive.

Et kridthus bestod typisk af to rum. Som navnet antyder ("kridt-hus"), var det ene rum beregnet til at opbevare skrivekridt. Kridt blev brugt til at skrive på tavler eller andre overflader på den tid, før blyanter og kuglepenne blev udbredte. Det andet rum i kridthuset havde en anden, mere personlig funktion, og det er dette rum, der giver nøglen til udtrykkets betydning.

Dette andet rum blev brugt lidt ligesom en lille pung eller en tidlig form for håndtaske. Man kunne opbevare småmønter i det, men det blev også brugt til at gemme små, værdifulde eller sentimentale genstande. Og her kommer pointen: Mange bar genstande i dette rum, der mindede dem om de personer, de holdt allermest af. Det kunne være en lille miniature, en lok af hår, et lille smykke eller en anden personlig souvenir.

Hvis en person valgte at have en genstand, der repræsenterede dig, liggende i det personlige rum i sit kridthus, var det et meget stærkt tegn på, at vedkommende havde varme følelser for dig. Det var et symbol på højeste affektion og agtelse. At "være i kridthuset" hos nogen betød altså, at du var en af de få udvalgte, hvis minde eller repræsentation var værdig til at blive båret tæt på kroppen i denne særlige beholder. Det var et klart signal om at være i personens inderste cirkel af vellidte og elskede mennesker.

Selvom selve kridthuset som genstand er forsvundet ud af daglig brug, har udtrykket overlevet. Den oprindelige betydning af at være repræsenteret blandt de kæreste ejendele i kridthusets private rum er blevet overført til den mere generelle betydning af at være i nogens gunst og nyde deres velvilje. Udtrykket er et fascinerende eksempel på, hvordan sproget bevarer spor af forgangne tiders genstande og skikke.

Sprogets levende historie

Disse tre udtryk – "Ingen ko på isen", "En gang til for Prins Knud" og "At være i kridthuset" – er blot et lille udsnit af de mange farverige vendinger, der beriger det danske sprog. De viser, hvordan sproget er en levende organisme, der bærer præg af vores historie, vores kultur og de genstande og begivenheder, der har formet vores samfund gennem århundreder. Fra landbrugslivets billeder over kongelige anekdoter til hverdagens personlige effekter – sproget gemmer på utallige historier, der venter på at blive genopdaget.

At forstå baggrunden for disse udtryk gør ikke kun sproget mere interessant; det giver også en dybere indsigt i den danske mentalitet og historie. Næste gang du hører eller bruger et af disse udtryk, kan du tænke på koen, der sikrer sig på land, prinsen der ikke kunne se balletten, eller den lille metalbeholder, der gemte på minder om de kæreste. Sproget er en uendelig kilde til viden og fascination.

Ofte Stillede Spørgsmål om Danske Udtryk

Hvad betyder udtrykket "Ingen ko på isen"?

Det betyder, at der ingen fare er, og at der ikke er grund til panik eller bekymring. Alt er i orden.

Hvor stammer udtrykket "En gang til for Prins Knud" fra?

Det stammer fra en vise af Birgitte Reimer i Cirkusrevyen i 1959. Visen var baseret på en hændelse fra 1958, hvor Prins Knud og hans hustru ikke kunne se en bestemt scene under en balletforestilling på Falkoner Center, og scenen derfor måtte spilles igen for dem.

Var Prins Knud virkelig langsom i opfattelsen?

Den oprindelige hændelse, der gav anledning til udtrykket, handlede om, at prinsen fysisk ikke kunne se en scene, ikke at han manglede intellektuel forståelse. Udtrykket kom til at hænge ved og blev koblet til en folkelig opfattelse, som måske ikke var retfærdig over for prinsen personligt.

Hvad var et "kridthus"?

Et "kridthus" var en lille, cylinderformet metalbeholder, der var populær i 1600- og 1700-tallet. Den havde to rum: et til skrivekridt og et andet til småmønter og personlige, sentimentale genstande.

Hvorfor betyder "at være i kridthuset" at være vellidt?

Fordi det andet rum i kridthuset blev brugt til at opbevare små genstande, der mindede ejeren om de personer, de holdt allermest af. At have en genstand, der repræsenterede dig, liggende i nogens kridthus var et tegn på stor affektion og velvilje.

Findes der andre danske udtryk med køer?

Ja, der findes mange. Eksempler inkluderer "en kovending" (en pludselig ændring af holdning), "at glo som en ko på en rødmalet port" (at glo tomt og undrende), "at slagte hellige køer" (at gøre op med gamle traditioner) og "at købe en trepattet ko" (at blive snydt).

Hvad er et pendulord?

Et pendulord er et ord, der over tid har fået en betydning, der er det modsatte af dets oprindelige betydning. Selvom "bjørnetjeneste" kort nævnes i kildeteksten som et eksempel på et pendulord (betyder både en stor tjeneste og en velment handling, der gør skade), er dette koncept ikke dybdegående behandlet i denne artikel.

Kunne du lide 'Danske Udtryk: Ko, Prins & Kridthus'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.