Hvidstengruppen: Film og Virkelighed

Den danske besættelsestid har affødt utallige fortællinger om modstand, opofrelse og menneskelige skæbner. En af de mest kendte og rørende historier er den om Hvidstengruppen, en modstandsgruppe centreret omkring Hvidsten Kro i Jylland. Denne historie er ikke kun fastholdt i historiebøgerne, men er også blevet genfortalt på det store lærred gennem to markante danske film: 'Hvidsten Gruppen' fra 2012 og opfølgeren 'Hvidstengruppen II - De efterladte' fra 2022. Men hvor tæt er filmene på virkeligheden, og hvad skete der egentlig med de mennesker, hvis liv blev så drastisk forandret af krigen?

Krigsfilm udgør en klassisk genre, der bruger krigshandlinger som ramme for fortællingen. Inden for denne genre findes en særlig undergenre af film, der specifikt handler om modstanden mod den tyske besættelsesmagt. Danmark har en række film, der belyser denne kamp fra forskellige vinkler. 'Hvidsten Gruppen' (2012) står i familie med de tidlige danske besættelsesfilm med sin stilhed, heroisme og lavmælte drama. Filmen adskiller sig markant fra for eksempel 'Flammen og Citronen' (2008), der har et mere mytologisk præg og stilistiske referencer til amerikanske gangsterfilm. Hvor 'Flammen og Citronen' opererer i et mere urbant og hårdkogt miljø, er 'Hvidsten Gruppen' dybt forankret i umiskendeligt danske, jyske locations og benytter sig af stemningsskabende dansk musik, der understreger filmens nationale og lokale karakter.

Filmen fra 2012 formår at skabe en stærk identifikation med personerne fra Hvidsten Kro. Den starter med en skildring af et tilsyneladende idyllisk liv i Jylland, præget af fællesskab, humor og sund aktivitet, symboliseret ved en ærkedansk sølvbryllupsfest. Dette billede af glæde og livsbekræftelse bliver dog hurtigt truet. Filmens farvevalg er kulørt i begyndelsen, hvilket understreger det mangfoldige liv, der er på spil. Dramaturgisk er det et effektivt greb at lade tilskueren forelske sig i disse mennesker og deres liv, for derefter at udsætte dem for fare og til sidst lade dem ofre deres liv. En lystig folkekomedieidyl forvandles gradvist til en dyb tragedie.

Allerede i filmens indledning anes den kommende konflikt. I krostuen høres statsminister Buhls berygtede antisabotagetale, og til sølvbryllupsfesten møder vi karakterer, der reagerer aggressivt på situationen. Handlingens første vendepunkt indtræffer, da lægen Thorup Petersen kontakter Marius Fiil for at få hjælp til at modtage nedkastninger af våben og sprængstof fra England. Det andet vendepunkt er Marius' erkendelse af, at denne aktivitet, som han måske oprindeligt opfattede som relativt uskyldig, kan medføre dødsstraf. Nu bliver situationen for alvor farlig.

Filmen bruger også varsler og rekvisitter til at opbygge spænding. Sabotøren Jacob, der skjules på kroen, introduceres som en utjekket figur, der straks varsler fare, blandt andet ved at glemme en stor sum penge. Hans giftampul, forklædt som et halssmykke, er en klar filmisk rekvisit, der planter en forventning om drama hos tilskueren. Denne forventning indfries, da Jacob tages til fange, og hans makker dør af gift. Statsminister Buhls tale i radioen er et andet markant varsel om de tragiske hændelser, der vil ramme den lille, harmoniske verden i Hvidsten.

Musikken spiller en central rolle i 'Hvidsten Gruppen'. Sangnumrene bruges både til at skildre epoken og skabe stemning, og til at kommentere handlingen. Vi hører Sigrid Horne Rasmussen synge 'Kammerat med solen', der fanger stemningen hos kredsen omkring kroen. Ved festen synges 'Jyden han æ stærk å sej'. En Marguerite Viby-sang på grammofonen står i skarp kontrast til den dramatiske scene, hvor Jacob og en kammerat fanges – ordet 'hot' i sangen kan tolkes som en parallel til, at situationen 'brænder på'. 'Nu vågner alle Guds fugle små' lyder, da gruppen arresteres, og Liva Weel synger Poul Henningsens 'Man binder os på mund og hånd', da familien skilles ad. En parodi på 'Lili Marlene' om nazisterne høres også, og mest symbolsk synger modstandsgruppen 'Altid frejdig' på vej mod henrettelsesstedet. Efterteksterne ledsages af Solvejgs sang, der med linjen 'og venter du hist oppe, vi træffes der, min ven' tilføjer et lag af håb og genforening hinsides tragedien. 'Altid frejdig' får status som et lyrisk synonym for selve frihedskampen.

Men er historien om Hvidstengruppen baseret på virkelige hændelser? Ja, absolut. Hvidstengruppen var en autentisk dansk modstandsgruppe under Anden Verdenskrig. Den opstod i 1943, da ejeren af Hvidsten Kro, Marius Fiil, blev kontaktet af SOE's organisator i Jylland, Ole Geisler. Geisler havde brug for hjælp til at modtage nedkastninger af våben og sprængstof fra britiske fly og til at huse de SOE-agenter (faldskærmsfolk), der landede i Danmark. Marius Fiil påtog sig denne farlige opgave, og snart blev flere medlemmer af hans familie og naboer inddraget i det illegale arbejde.

Gruppen var involveret i modtagelse af materiel på hederne, videredistribution af våben til andre modstandsgrupper, husning af agenter og senere også hjælp til jøder på flugt til Sverige. Udover Marius Fiil og hans familie omfattede gruppen en række lokale mænd med forskellige erhverv. Medlemmerne var almindelige borgere – mekaniker, radioforhandler, vognmand, karetmager, møller, købmand, dyrlæge – der valgte at yde modstand mod besættelsesmagten. Deres base var primært Hvidsten Kro og Marius' datter Tulles hus ved siden af.

Hvad skete der med pigerne fra Hvidstengruppen, især Tulle og Gerda Fiil? Kirstine Fiil, kendt som Tulle, var ældste datter af Marius Fiil. Hun og hendes mand, Peter Bergenhammer Sørensen, var dybt involveret i gruppens arbejde fra starten i 1943. Tulles hus fungerede som et centralt omdrejningspunkt, hvor agenter og flygtninge blev skjult. Tulle og hendes søstre deltog i planlægningen af modtagelserne og fungerede som kurerer, selvom de ikke var med ved selve nedkastningerne. Tragisk nok blev Hvidstengruppen optrevlet, og mange medlemmer blev arresteret i 1944.

Den 29. juni 1944 blev otte medlemmer af Hvidstengruppen henrettet i Ryvangen. Blandt de henrettede var Marius Fiil, hans søn Niels Fiil, Tulles mand Peter Bergenhammer Sørensen og Tulles bror Albert Fiil. Tulle Fiil og hendes søster Gerda Fiil blev også arresteret. De blev ikke henrettet, men dømt til fængsel. Tulle måtte efterlade sin kun to år gamle datter, Gulle, hos sin mor, Gudrun Fiil.

Denne skæbne for kvinderne i familien Fiil – Tulle, Gerda og Gudrun – er omdrejningspunktet for filmen 'Hvidstengruppen II - De efterladte' fra 2022. Filmen starter præcis, hvor den første film sluttede, på dagen for henrettelserne. Den følger Tulle og Gerda på deres rejse gennem de tyske fængselslejres rædsler, mens deres mor, Gudrun, kæmper hjemme på Hvidsten Kro for at få sine døtre hjem. Filmen skildrer deres ubærlige tab og splittelse, men også deres utrolige tro og håb, der giver dem styrken til at overleve. Filmen er baseret på interviews, dagbøger og breve og bestræber sig på at give en sandfærdig og virkelighedsnær skildring af kvindernes skæbne. Optagelserne foregik da også på autentiske steder som Hvidsten Kro, Randers Banegård og Spentrup Kirke.

'Hvidstengruppen II - De efterladte' er i høj grad autentisk i sin skildring af kvindernes oplevelser baseret på de historiske kilder. Den første film 'Hvidstengruppen' (2012) er ligeledes baseret på de virkelige hændelser omkring gruppens dannelse, arbejde og den tragiske afslutning med arrestationerne og henrettelserne. Selvom en filmatisering altid indebærer dramatisering og fortolkning, ligger kernen i begge film tæt op ad de historiske fakta om Hvidstengruppens skæbne.

Den autenticitet og det dybt menneskelige drama er en stor del af årsagen til, at historien om Hvidstengruppen griber så mange. Det er historien om almindelige mennesker, der i en ekstraordinær tid tog et enormt ansvar og betalte den ultimative pris. Deres mod og offervilje er et vidnesbyrd om den danske modstandskamp og de personlige omkostninger, den havde.

Her er en oversigt over nogle af nøglepersonerne fra den virkelige Hvidstengruppe og deres skæbner:

Listen er ikke udtømmende, men viser nogle af de centrale figurer, der enten blev henrettet eller fængslet for deres engagement.

Historien om Hvidstengruppen og dens filmatiseringer rejser vigtige spørgsmål om civil ulydighed, ansvar og de valg, mennesker træffer under ekstreme omstændigheder. Hvad ville man selv have gjort? Filmene inviterer til refleksion over disse universelle temaer ved at sætte ansigt på de menneskelige omkostninger ved krig og modstand.

Her er svar på nogle ofte stillede spørgsmål om Hvidstengruppen og filmene:

Er Hvidstengruppen baseret på virkelige hændelser?

Ja, i høj grad. Både filmen 'Hvidsten Gruppen' (2012) og 'Hvidstengruppen II - De efterladte' (2022) er baseret på den autentiske historie om modstandsgruppen Hvidstengruppen, der opererede omkring Hvidsten Kro under den tyske besættelse af Danmark.

Hvad skete der med Tulle fra Hvidstengruppen?

Kirstine Fiil, kendt som Tulle, var datter af gruppens leder, Marius Fiil. Hun var aktiv i modstandsarbejdet, blandt andet ved at huse agenter og flygtninge. Efter gruppens optrevling blev Tulle arresteret sammen med sin søster Gerda. De blev ikke henrettet som deres far, mand og brødre, men blev dømt til fængsel i Tyskland. Tulle overlevede krigen og vendte hjem.

Er Hvidstengruppen 2 autentisk?

'Hvidstengruppen II - De efterladte' bestræber sig på at være en sandfærdig skildring af kvindernes skæbne efter arrestationerne, baseret på historiske kilder som dagbøger og breve. Filmen følger Tulle og Gerda Fiils oplevelser i tysk fængsel og deres mor Gudruns kamp for at få dem hjem. Den anses for at være autentisk i sin skildring af denne del af familiens historie.

Hvad skete der med pigerne fra Hvidstengruppen?

De to mest prominente piger fra familien Fiil, der var involveret i gruppen, var søstrene Tulle (Kirstine Fiil) og Gerda Fiil. Begge blev arresteret efter gruppens optrevling i 1944. I modsætning til deres far Marius, deres bror Niels og Albert, og Tulles mand Peter, der blev henrettet, blev Tulle og Gerda dømt til fængsel i Tyskland. De overlevede begge krigen og vendte tilbage til Danmark.

Historien om Hvidstengruppen er en hjerteskærende, men også inspirerende fortælling om mod, fællesskab og de dybe spor, krigen efterlader. Filmene har bidraget til at fastholde mindet om disse modige mennesker for et bredere publikum.

Kunne du lide 'Hvidstengruppen: Film og Virkelighed'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.