Kan man leve af at skrive bøger?

Mange nærer en dyb drøm om at kunne dedikere sig fuldt ud til kunsten at skrive. Forestillingen om at leve af sine ord, skabe verdener og forme tanker på papir er fortryllende. Men virkeligheden for de professionelle forfattere er ofte en helt anden end den glamourøse forestilling, mange måske har. Det at kunne betale sine regninger udelukkende via indtægter fra bogsalg og forfattervirksomhed er en luksus og en sjældenhed i dagens Danmark – og internationalt.

En nylig og omfattende undersøgelse foretaget af Queen Mary University of London kaster et skarpt lys over forfatternes økonomiske vilkår. Undersøgelsen, der baserer sig på svar fra næsten 2.500 professionelle forfattere, afslører en markant og bekymrende udvikling. For blot ti år siden kunne hele 40 procent af de professionelle forfattere i Storbritannien leve udelukkende af deres skriveri. I dag er dette tal styrtdykket til kun 11,5 procent – hvilket betyder, at kun cirka hver tiende forfatter kan ernære sig ved at skrive på fuld tid. Dette er et drastisk fald, der vidner om fundamentale ændringer i litteraturbranchen og forfatternes arbejdsvilkår.

Samtidig viser undersøgelsen, at den gennemsnitlige indkomst for forfattere ligger markant under mindstelønnen. I snit tjener en forfatter i Storbritannien blot omkring 11.000 pund om året, hvilket svarer til cirka 114.000 danske kroner. Dette beløb er langt fra tilstrækkeligt til at dække leveomkostninger for de fleste, især i større byer, og understreger den økonomiske sårbarhed, mange forfattere lever med.

Forfatterlivets Økonomiske Udfordringer i Danmark

Selvom der ikke findes helt nye, tilsvarende landsdækkende tal for danske forfatteres økonomiske situation, tegner billedet herhjemme sig ifølge Dansk Forfatterforening ligeledes dystert. Formanden, Jakob Vedelsby, bekræfter, at det er en betydelig udfordring for danske forfattere at finde den nødvendige tid til at skrive. Den primære årsag er, at de fleste simpelthen er nødt til at have andre jobs ved siden af forfatterskabet for at kunne tjene til dagen og vejen.

Disse ”bijobs” eller ”almindelige jobs” genererer den nødvendige indkomst, der finansierer forfatterens mulighed for overhovedet at skrive. Det ironiske er, at de bøger, der bliver til på denne måde, ofte er efterspurgte af danskerne og bidrager til landets kulturliv, men de genererer sjældent en indkomst, der alene kan bære forfatterens økonomi.

En Dansk Forfatters Virkelighed: Adda Djørups Beretning

Den danske skønlitterære forfatter Adda Djørup kender alt for godt til denne virkelighed. Med flere anmelderroste udgivelser bag sig, herunder digtsamlinger, novellesamlinger og romaner, samt prestigefyldte priser som EU’s Litteraturpris og Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, er hun i branchen kendt som en ”mellemforfatter”. Det betyder, at hun hverken er en helt smal, eksperimenterende forfatter eller en forfatter, der konsekvent skriver bestsellere med meget store oplag. Hendes bøger bliver flot anmeldt, flittigt udlånt på bibliotekerne, og hun modtager anerkendelse i form af legater og priser.

Alligevel beskriver Adda Djørup forfatterlivet som ”totalt hamrende uglamourøst”. Hun har oplevet situationer, hvor den økonomiske usikkerhed er så stor, at hun ikke har vidst, hvordan hun skulle få råd til huslejen. Dette vidner om, at selv anerkendelse og priser ikke nødvendigvis sikrer en stabil økonomi for forfattere.

Adda Djørup arbejder fuld tid ved siden af sit forfatterskab som underviser, redaktør og tekstforfatter. Det er kun i perioder, hvor hun modtager arbejdslegater – typisk fra Statens Kunstfond – at hun har mulighed for at købe sig fri fra sine andre jobs og dedikere sig til at skrive. Hun understreger, at hun er ”100 procent afhængig af penge fra Kunstfonden for at have skrivetid”. Dette er en skarp påmindelse om legaternes afgørende betydning for mange forfatteres mulighed for overhovedet at producere værker.

Hendes seneste novellesamling, ”Poesi og andre former for trods”, er et eksempel på et værk, der er blevet til takket være et legat. Bogen er trykt i et relativt pænt oplag på 2.300 eksemplarer og er blevet særdeles positivt modtaget af anmelderne – i novellesammenhæng betragtes det som en bestseller. Trods denne succes har Adda Djørup for nylig modtaget sine garantisummer for bogen, som beløb sig til 34.500 kroner. Dertil kommer de årlige bibliotekspenge, som for hendes vedkommende ligger på 8-9.000 kroner om året.

Som Adda Djørup selv formulerer det, har hun med denne bog, der tog et år at skrive, ”tjent en månedsløn”. En indtægt på cirka 34.500 kroner for et års arbejde er langt fra tilstrækkeligt til at leve af, betale husleje og daglige udgifter, og endnu mindre til at opbygge den nødvendige kapital til at kaste sig over det næste bogprojekt.

Lille Sprogområde som Økonomisk Barriere

Ifølge Jakob Vedelsby fra Dansk Forfatterforening er en af de primære årsager til de vanskelige økonomiske vilkår for danske forfattere det faktum, at Danmark er et lille sprogområde. Når man skriver til et marked, hvor et oplag på 800-1000 bøger allerede betragtes som ”rigtig pænt”, er det simpelthen svært at generere en tilstrækkelig indkomst gennem salg alene.

Det handler ikke nødvendigvis om, at danske forfattere skriver dårligt eller at danskerne ikke læser. Problemet er den begrænsede størrelse på det potentielle publikum. Selv en populær forfatter, der sælger mange bøger i Danmark, vil typisk ikke opnå de salgstal, der ses i større sprogområder som engelsk, tysk eller spansk.

Kunstpolitisk Problem og Vejen Frem

Adda Djørup ser de økonomiske vanskeligheder for forfattere som et dybere samfundsproblem – et ”kunstpolitisk problem”. Hun mener, det er bekymrende, hvis unge, produktive forfattere tvinges til at bruge al deres tid på andre jobs og derfor ikke har råd til at skrive. Dette er et kulturelt tab for samfundet som helhed, da det begrænser mængden og mangfoldigheden af den litteratur, der bliver skabt.

Som hun siger, betyder det, at forfattere som hende selv, der besidder akademiske kvalifikationer og kreative evner, er nødt til at konkurrere på det brede jobmarked, selvom deres unikke ”arbejdskraft” – evnen til at skabe litteratur – kunne komme samfundet mere til gavn, hvis den blev bedre understøttet.

Dansk Forfatterforening arbejder derfor aktivt på at styrke de internationale relationer og fremme oversættelse af danske bøger til andre sprog. Ideen er, at danske forfattere i højere grad skal kunne nå ud til et større, internationalt publikum. Dette vil ikke alene give flere læsere glæde af dansk litteratur, men potentielt også give forfatterne mulighed for at tjene mere.

Som formand Jakob Vedelsby påpeger: ”Det er i udlandet, pengene er.” Han nævner Tyskland som et eksempel på et stort marked med stor efterspørgsel på oversat litteratur. At blive bedre til at udnytte disse internationale muligheder ses som en afgørende vej til at forbedre danske forfatteres økonomiske vilkår.

Her er en lille sammenligning af indtjening baseret på den givne information:

Tabellen illustrerer tydeligt, hvorfor det er svært at leve af at skrive, når et års arbejde på en anmelderrost ”bestseller” i dansk sammenhæng kun genererer en indkomst, der ligger langt under selv den britiske gennemsnitsindkomst for forfattere.

Ofte Stillede Spørgsmål om Forfatterøkonomi

Kan man overhovedet leve af at skrive bøger i Danmark?
For de fleste danske forfattere er svaret nej. Som undersøgelser og forfatterforeningen viser, er de økonomiske vilkår så pressede, at de færreste kan leve udelukkende af deres skriveri. De er ofte nødt til at have andre jobs for at supplere indkomsten og finansiere deres skrivearbejde.

Hvad med forfattere, der skriver bestsellere? Tjener de godt?
Selv forfattere, hvis bøger sælger ”rigtig pænt” i dansk sammenhæng, kan have svært ved at opnå en indkomst, der er tilstrækkelig til at leve af. Eksemplet med Adda Djørup viser, at selv en anmelderrost bog, der betragtes som en bestseller inden for sin genre, kan resultere i en indkomst, der svarer til en enkelt månedsløn for et helt års arbejde.

Hvilken rolle spiller legater for forfatteres økonomi?
Legater, især arbejdslegater fra f.eks. Statens Kunstfond, spiller en helt afgørende rolle for mange forfattere. De giver mulighed for at ”købe sig fri” fra andre jobs i perioder og dermed få den nødvendige tid til at fokusere på at skrive. Uden disse legater ville mange forfattere have endnu sværere ved at finde tid til deres forfatterskab.

Hvorfor er det sværere at leve af at skrive i Danmark end i større lande?
Den primære årsag er, at Danmark er et lille sprogområde. Det betyder, at det potentielle publikum for danske bøger er begrænset. Selv store salgstal i Danmark er beskedne sammenlignet med salg i lande med større sprogområder, hvilket direkte påvirker forfatterens indtjening fra bogsalg.

Er der håb for fremtiden for forfattere?
Organisationer som Dansk Forfatterforening arbejder på at forbedre vilkårene. En af de strategier, der satses på, er at øge eksporten af dansk litteratur gennem oversættelse til andre sprog. At nå ud til større internationale markeder kan potentielt øge forfatternes indtjening og bidrage til en mere bæredygtig økonomi for forfattere.

Forfatterlivet er altså i høj grad præget af økonomisk usikkerhed og behovet for at jonglere flere indtægtsgivende aktiviteter. Drømmen om udelukkende at leve af sine bøger forbliver for de fleste en fjern virkelighed, der kræver dedikation, talent, held og ofte supplerende indtægtskilder eller støtte fra samfundet i form af legater.

Kunne du lide 'Kan man leve af at skrive bøger?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.