Holger Danske: Myte, Modstand og Moderne Syn

Navnet Holger Danske vækker genklang i mange forskellige sammenhænge i Danmark. For nogle leder det tankerne hen på en ældgammel legende, der knytter sig til et af landets mest kendte slotte. For andre handler det om modstand, opofrelse og kampen mod en besættelsesmagt. Og for en nyere generation kan navnet associeres med en moderne kunstnerisk udforskning af danskhed og identitet. Denne artikel dykker ned i de forskellige lag af historien om Holger Danske, fra sagnets oprindelse til den historiske virkelighed og den litterære fortolkning.

Sagnhelten Holger Danske: Fra Frankrig til Kronborg

Sagnet om sagnhelten Holger Danske har dybe rødder, der strækker sig næsten 1000 år tilbage i tiden. Hans historie begynder faktisk ikke i Danmark, men i Frankrig. Første gang vi møder figuren, der senere bliver kendt som Holger Danske, er i det franske Rolandskvad, La Chanson de Roland, fra omkring år 1060. Her optræder han under navnet Ogier le Danois som en bifigur, en af den store kejser Karl den Stores krigere. På dette tidspunkt er hans tilknytning til Danmark uklar, men han er allerede en bemærkelsesværdig skikkelse i europæisk litteratur.

Senere vokser hans betydning. I heltedigtet La Chevalerie d'Ogier de Danemarche, skrevet mellem 1200 og 1215, bliver Ogier hovedpersonen. Her beskrives han som søn af Gudfred, en dansk konge og fjende af Karl den Store. Holger Danske tages som gidsel af kejseren, men udvikler sig til en ædel ridder, der endda vender tilbage for at frelse Frankrig. Efter dette digt nævnes han hyppigt i europæisk litteratur, herunder i Renaut de Montauban, hvor han er fætter til heltene, og i Les Enfances Ogier og Huon de Bordeaux, som endda inspirerede Shakespeare.

Historien om Ogier finder vej til Danmark og bliver gradvist til det sagn, vi kender i dag. Han optræder i Den danske Krønike fra 1480, og i 1534 får den danske litterat Christiern Pedersen trykt en oversættelse af en fransk prosaroman fra 1496. Denne oversættelse får titlen Kong Olger Danskis Krønicke og bliver den primære kilde til de danske sagn om Holger Danske. Disse sagn cementerer billedet af Holger Danske som en nationalhelt, der har udført store bedrifter.

Det mest kendte element i det danske sagn er forestillingen om, at Holger Danske sover i kasematternes dybe gange og kun vil vågne op den dag, Danmark er truet af fjender. Først da vil han slå øjnene op, rejse sig og svinge sit sværd til forsvar for fædrelandet. Denne version af sagnet bliver populær, ikke mindst som en yndet dansk folkebog, der lever videre langt op i 1800-tallet. Sagnet lokaliseres efterhånden til Kasematterne under Kronborg Slot i Helsingør, en placering der yderligere populariseres af H.C. Andersens eventyr fra 1846, som også placerer Holger Danske her.

Statuen af Holger Danske

Forestillingen om den sovende helt under Kronborg blev yderligere materialiseret i begyndelsen af 1900-tallet. I 1907 bestilte Hotel Marienlyst i Helsingør en bronzestatue af Holger Danske. Billedhuggeren Hans Pedersen-Dan skabte en stor gipsfigur, som skulle bruges som grundlag for at støbe bronzestatuen. Det var denne gipsfigur, der blev placeret i Kronborgs kasematter, og den opnåede langt større berømmelse end den færdige bronzestatue.

Gipsfiguren i Kronborg blev et symbol på sagnet og tiltrak utallige besøgende. Med tiden tog fugten i kasematterne dog hårdt på gipsen. I 1985 var figuren så ødelagt, at den måtte udskiftes. En kopi i beton blev fremstillet og placeret i kasematterne, hvor den stadig kan ses i dag. Den originale bronzestatue, der oprindeligt stod ved Hotel Marienlyst, blev i 2013 sat til salg og endte med at blive købt af en erhvervsmand fra Skjern, hvor statuen nu er opstillet. Uanset materialet eller placeringen lever sagnet om Holger Danske, der vågner "når Danmark stander i våde", videre i den populære bevidsthed, symboliseret af figuren i kasematterne.

Modstandsgruppen Holger Danske: Virkelighedens Helte

Under den tyske besættelse af Danmark opstod der en virkelighedens version af navnet Holger Danske – en af de mest betydningsfulde og frygtede modstandsgrupper. Modstandsgruppen Holger Danske blev stiftet i foråret 1943 og var aktiv indtil krigens afslutning i 1945. Med omkring 350 medlemmer ved krigens afslutning var den landets største modstandsgruppe målt på antal medlemmer. Gruppen opererede primært i Københavnsområdet.

Gruppens struktur var opbygget af flere undergrupper, der bevidst ikke havde intern kontakt. Denne opbygning var en vital sikkerhedsforanstaltning. Hvis Gestapo opsnappede en undergruppe, kunne resten af organisationen fortsætte sit arbejde, fordi medlemmerne ikke kendte hinanden på tværs af grupperne. Dette bidrog til gruppens overlevelse, selvom den blev optrevlet af tyskerne hele to gange. Det lykkedes aldrig besættelsesmagten at identificere alle medlemmer, hvilket gjorde, at gruppen kunne genetableres og fortsætte kampen.

Holger Danske udførte omkring 100 sabotageaktioner under krigen. Blandt de mest kendte og omfattende aktioner var sprængningen af Forum-hallen i 1943, som skulle forhindre en nazistisk propagandasamling, og angrebet på B&W (Burmeister & Wain) i 1944, rettet mod skibsværftets produktion for tyskerne. Selvom gruppen udførte færre sabotageaktioner end f.eks. BOPA, specialiserede Holger Danske sig i stedet i likvideringer af stikkere – personer der samarbejdede med tyskerne og angav modstandsfolk. Gruppen tilskrives omkring 200 likvideringer af stikkere, en farlig og ofte kontroversiel, men for modstandsbevægelsen anset som nødvendig, opgave.

Kampen havde en høj pris. Under krigen mistede Holger Danske i alt 65 medlemmer. Disse modstandsfolk blev enten henrettet af tyskerne eller faldt i forbindelse med gruppens aktioner. Blandt de mest kendte skikkelser i gruppen var Jørgen Haagen Schmith, kendt under dæknavnet ”Citronen”, og Bent Fauerschou-Hviid, kaldet ”Flammen”. Både Flammen og Citronen deltog i talrige aktioner, men blev især kendt for deres rolle i stikkerlikvideringerne i 1944. Begge mistede tragisk livet i 1944 under Gestapos forsøg på at anholde dem.

Valget af navnet Holger Danske for modstandsgruppen var symbolsk. Det knyttede direkte an til sagnet om sagnhelten, der vågner op for at forsvare Danmark i nødens stund. For modstandsfolkene, der kæmpede mod den tyske besættelsesmagt, var dette navn en stærk reference til nationalt forsvar og opvågnen mod en trussel, et passende navn for en gruppe dedikeret til at forsvare Danmark.

Find Holger Danske: Et Moderne Blik på Identitet

Navnet Holger Danske har også fundet vej ind i moderne dansk litteratur som et symbol til at udforske komplekse temaer. Maja Lee Langvads debutdigtsamling fra 2006, titlen Find Holger Danske, bruger navnet til at sætte fokus på, hvad det vil sige at være dansk, især når man som adopteret har en baggrund, der adskiller sig fra den traditionelle forestilling om danskhed. Digtsamlingens grundtemaer kredser om adoption, identitetssøgning, fremmedhad og følelsen af hjemløshed.

Digtsamlingen er opdelt i fire dele, der gradvist udvider perspektivet. Den første del præsenterer læseren for en række spørgeskemaer, rettet til henholdsvis den biologiske mor, adoptivmoderen og forfatteren selv, samt forfatterens egne adoptionspapirer. Dette greb, der inddrager dokumenter og formater, som normalt ikke hører hjemme i digtning, placerer værket inden for rammerne af konceptlitteratur. Spørgeskemaernes og adoptionspapirernes natur er i sig selv fremmedgørende; de reducerer komplekse menneskelige relationer og identiteter til data og en form for kontrakt. Det er netop denne direkte, nøgterne og kølige præsentation, der paradoksalt nok gør teksten dybt rørende, vedkommende, personlig og insisterende, samtidig med at den fremmedgør og afpersonificerer. Denne første del anses af mange for at være samlingens stærkeste.

Digtsamlingens efterfølgende dele zoomer ud. Fra det intime trekantsforhold i første del flyttes fokus til 'de andre' – det danske samfunds – syn på dem, der ikke umiddelbart passer ind. Gennem små ordspil, som f.eks. variationer over nedsættende betegnelser, blotlægger Langvad det iboende fremmedhad i det danske sprog og viser samtidig, hvordan variation og gentagelse kan afsløre absurditeten og latterligheden i dette had. Et centralt spørgsmål, der rejses, er "Men hvornår bliver jeg så en rigtig dansker, mor?".

De sidste dele af samlingen bliver mere udtrykkeligt politiske. Her veksler synsvinklen mellem forskellige 'Holger'-figurer: Holger Danske, Holger Nydanske, Holger Udanske og Holger Nudanske. De stiller spørgsmålet om, "hvad fanden man kan gøre for endelig at blive godtaget som en rigtig dansker". Samlingen introducerer begrebet "Danskerloven", en revideret version af Janteloven, der dikterer, at man ikke skal tro, man er dansker, bare fordi man føler sig dansk eller er født i landet. Denne direkte politiske konfrontation er forfriskende, men den kan også føles en smule dateret i en nutidig debatkontekst. Fokus fra den stærke, personlige undersøgelse i første del bliver mere generelt, når forfatteren taler på vegne af en bredere gruppe af adopterede, indvandrere og flygtninge. Netop den distancerede, kølige og nøgterne tilgang i de indledende dele, især i brugen af adoptionspapirer og spørgeskemaer, er det, der gør Langvads tekst allermest vedkommende og kraftfuld.

Ofte stillede spørgsmål om Holger Danske

Hvad skete der med modstandsgruppen Holger Danske?

Modstandsgruppen Holger Danske var aktiv fra 1943 til 1945. Den fortsatte sit arbejde indtil befrielsen. Under krigen mistede gruppen 65 medlemmer, men den blev aldrig fuldstændig nedkæmpet, selvom den blev optrevlet to gange af tyskerne. Efter krigens afslutning i maj 1945 ophørte modstandsgruppens aktiviteter naturligt, ligesom de øvrige modstandsgrupper i Danmark.

Hvor er sagnhelten Holger Danske i dag?

Ifølge det mest kendte sagn sover sagnhelten Holger Danske i kasematterne under Kronborg Slot i Helsingør og vil vågne, når Danmark er i fare. Den berømte statue, der symboliserer dette sagn, var oprindeligt en gipsfigur i Kronborgs kasematter, men er nu udskiftet med en betonkopi på grund af fugtskader. Den originale bronzestatue, som gipsfiguren var model for, blev i 2013 solgt og er nu opstillet i byen Skjern.

Er sagnhelten Holger Danske en virkelig person?

Sagnhelten Holger Danske, eller Ogier le Danois, stammer fra fransk litteratur fra det 11. århundrede. Han optræder i forskellige ridderdigte og krøniker, før historien kommer til Danmark. Der er ingen historiske beviser for, at Holger Danske var en virkelig, dokumenteret person. Han anses for at være en litterær figur, hvis historie har udviklet sig og fået status som sagn i både fransk og dansk tradition.

Hvad handler Maja Lee Langvads bog "Find Holger Danske" om?

Maja Lee Langvads digtsamling "Find Holger Danske" fra 2006 handler om dansk identitet, adoption, identitetssøgning, fremmedhad og hjemløshed. Ved at bruge spørgeskemaer, adoptionspapirer og forskellige 'Holger'-figurer udforsker den, hvad det vil sige at føle sig som dansker, når man har en anden kulturel eller biologisk baggrund, og hvordan samfundet opfatter dem, der ikke passer ind i en snæver definition af danskhed.

Navnet Holger Danske bærer altså en mangfoldig arv. Fra en fransk ridder i middelalderlige kvad, der blev til en sovende nationalhelt under Kronborg, til en modstandsgruppe, der aktivt kæmpede for Danmarks frihed, og sidst en litterær figur, der bruges til at belyse komplekse spørgsmål om identitet og tilhørsforhold i det moderne Danmark. Hver version af Holger Danske afspejler forskellige tider og forskellige kampe, men alle vidner de om navnets vedvarende kraft og betydning i dansk kultur og historie.

Kunne du lide 'Holger Danske: Myte, Modstand og Moderne Syn'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.