To bøger med et 'blindt øje' - En afklaring

Det kan skabe en smule forvirring, når to bemærkelsesværdige bøger bærer titler, der ligger så tæt op ad hinanden. På den ene side har vi en anerkendt dansk litteraturklassiker fra midten af det 20. århundrede, og på den anden side en yderst aktuel og kritisk bog, der har vakt stor debat. Begge titler indeholder begrebet 'blinde øje', men de handler om vidt forskellige emner og er skrevet af to forskellige forfattere. Denne artikel vil afklare, hvem der har skrevet 'Guds blinde øje', hvad den handler om, og hvordan den adskiller sig fra 'Det Blinde Øje', der beskæftiger sig med den danske minksag.

Lad os først se på den bog, der har eksisteret længst og som er blevet en del af den danske litteraturhistorie.

Jakob Bech Nygaard og 'Guds blinde øje'

'Guds blinde øje' er skrevet af den danske forfatter Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Bogen betragtes som hans mest kendte værk. Jakob Bech Nygaard var en forfatter, hvis forfatterskab kredsede om de uønskedes og udstødtes situation i samfundet. Han var en udpræget socialrealist, der med sit forfatterskab tegnede et næsten dokumentarisk billede af samfundets svage og deres lidelser som ofre for majoritetens undertrykkelse.

'Guds blinde øje' fortæller historien om den forældreløse pige Anne. Hun sendes til børnehjemmet Ravnsborg, et sted der skulle give tryghed, men som i stedet bliver rammen om et fortvivlet liv for Anne og de andre småpiger under den sadistiske forstanderinde, frøken Edelburg. Romanen skildrer med barsk realisme de horrible forhold, overgreb og den mangel på omsorg, som børnene udsættes for på børnehjemmet. Annes skæbne og hendes kamp for værdighed kan ses som en forløber for tusindvis af senere kvinders oprør mod uretfærdighed og undertrykkelse. Romanens temaer omkring social uretfærdighed, magtmisbrug og de svages vilkår er desværre stadig slående aktuelle, hvilket er en af grundene til, at den fortsat betragtes som en klassiker i dansk litteratur.

Jakob Bech Nygaards forfatterskab var præget af en konstant samfundsanklage. Han kritiserede ikke kun forholdene i Danmark, men også Danmarks behandling af Grønland og den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene. Denne kritik førte ofte til langvarige offentlige debatter, men sikrede ham også en stor læserskare.

Hans karriere blev dog kortvarigt afbrudt af en kontrovers. I 1946 blev han ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af et kortvarigt medlemskab af DNSAP (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti). Han forsvarede sig med, at medlemskabet alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948, efter mere end tre års tavshed som skribent, blev han renset og kunne vende tilbage til offentligheden.

'Guds blinde øje' er den mest berømte roman i et forfatterskab, der ud over flere romaner også tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. Jakob Bech Nygaard modtog anerkendelse for sit arbejde; i 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for romanen 'Natten er nådig', og i 1980 blev han tildelt Statens livsvarige ydelse.

Altså, 'Guds blinde øje' er en socialrealistisk roman af Jakob Bech Nygaard om livet på et børnehjem.

Mathilde Walter Clark og 'Det Blinde Øje'

Den anden bog med en lignende titel er 'Det Blinde Øje', som er skrevet af Mathilde Walter Clark. Mathilde Walter Clark er primært kendt som skønlitterær forfatter med en række romaner, noveller og skuespil bag sig. Med 'Det Blinde Øje' har hun dog bevæget sig over i den journalistiske genre for at afdække og kritisere mediedækningen og håndteringen af den danske minksagen – eller som den senere blev døbt, 'minkskandalen'.

Bogen handler om, hvordan mink-lobbyen, med aktiv hjælp fra medierne, lykkedes med at sikre en enorm kompensation på 20 milliarder kroner til et erhverv, der ifølge forfatteren, allerede var døende og præget af dyremishandling. Kernen i Clarks bog er en undren over, hvordan dyrene selv – minkene – forsvandt ud af mediernes og den offentlige samfundsdebat, da beslutningen om aflivning blev truffet. I stedet blev fokus rettet mod de grædende minkavlere og deres tab af livsværk.

Mathilde Walter Clark indleder sin bog, der bærer undertitlen 'Beretningen om det efterår hvor minkene forsvandt ud af minksagen', med netop denne observation. Medierne portrætterede minkavlerne som ofre for myndighedernes overgreb, og historier om tab af generationers arbejde fyldte sendeflader og spalter. Den borgerlige opposition, stærkt støttet af landbrugets lobbyorganisationer som Dansk Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur, fik gennemtrumfet en yderst fordelagtig kompensationsordning for avlerne.

Clark argumenterer overbevisende for, at minkavlen i Danmark, da covid-smitten begyndte at sprede sig i 2020, allerede var en branche i dyb krise. Faldende efterspørgsel i modebranchen, hvor mange brands erklærede sig 'fur-free', havde ført til voldsomme prisfald på minkskind. Internationalt var minkproduktion allerede forbudt eller på vej til at blive det i en lang række lande, ofte efter afsløringer af horrible forhold på farmene. Listen over lande, der havde forbudt eller udfaset minkavl før 2020, er lang og tæller blandt andet England, Holland, Norge, Tyskland, Frankrig og mange østeuropæiske lande. I 2021 indførte Israel et totalt forbud mod handel med minkskind.

Clark underbygger sin påstand om branchens krise med data. Hun begyndte at abonnere på Landbrugsavisen i marts 2020 og kunne her læse artikler, der dokumenterede, at en stor del af branchen kørte med underskud. Danmarks Statistik oplyste, at pelsdyrbedrifter i Danmark i gennemsnit havde et underskud på 0,7 millioner kroner i 2019.

Bogen kritiserer skarpt mediernes fokus på regeringens manglende lovhjemmel til at beordre aflivning af alle mink, hvilket blev fremstillet som et grundlovsbrud, der trak tæppet væk under et helt erhverv. Clark påpeger, at medierne i deres portrætter af 'almindelige' danske minkavlere, undlod at nævne Danmarks største minkproducent, en Hong Kong-kineser, hvis 12 nordjyske farme var registreret i et holdingselskab i et skattely på Cayman Islands.

Også skildringen af selve aflivningen får kritik. Medierne viste billeder af anonyme personer i gule dragter, der aflivede minkene, og der opstod en historie om 'rumænske minkbødler', der var indkaldt til arbejdet, mens naboer til minkavlere sænkede flagene i protest. Clark afslører, at disse 'minkbødler' var arbejdere, der hvert år blev indkaldt til at aflive minkene før pelsning – en rutinemæssig procedure, der pludselig blev fremstillet som et overgreb.

En af bogens mest opsigtsvækkende afsløringer handler om minkenes faktiske livsbetingelser og den praksis, der blev benyttet. Mens medierne fokuserede på avlernes sorg, blev minkenes velfærd ignoreret. Clark dykker ned i dokumentation, herunder tidligere tv-dokumentarer som TV2's 'Pels på vrangen' (2009) og NRK's/DR's 'Pels' (2015), der afslørede minkenes trange kår i små trådnetbure (70x30x45 cm) med 2-5 dyr, hvor mange udviste stereotyp adfærd og havde sår efter at bide hinanden. DR udskød visningen af den norske dokumentar og ændrede titlen til 'Pelsaktivisten', hvilket skiftede fokus fra dyrenes forhold til journalistens 'radikalisering'.

Mathilde Walter Clark afslører også en systematisk praksis kaldet 'restriktiv fodring' eller huldtilpasning, som ifølge hendes research indgik i den danske minkavl i samarbejde med universitetsforskere. Denne praksis indebar systematisk udsultning af hunnerne over vinteren for at øge kuldstørrelsen. Ved at reducere dyrenes fedtdepoter kraftigt (ned til 'huld 2', lige før kroppen tærer på musklerne, svarende til et vægttab på ca. 40%), fremkaldte man en forceret ægløsning som et biologisk katastrofesignal, hvilket fordoblede antallet af hvalpe. Dette kaldes 'forskningsbaseret udsultning' og er ifølge Clark en grov overtrædelse af Dyreværnsloven, som kan medføre bøde- eller fængselsstraf.

'Det Blinde Øje' er en fremragende og imponerende velresearchet bog, der udfordrer den gængse fortælling om minksagen. Den er blevet revet ned fra hylderne siden udgivelsen og har forhåbentlig medført selvransagelse blandt de mediefolk, der ukritisk hoppede på historien om 'avlerne mod myndighederne' uden at belyse dyrenes forhold eller branchens reelle økonomiske situation. Bogen rejser spørgsmålet om, hvorfor en sådan kritisk journalistisk afdækning skulle komme fra en skønlitterær forfatter, og om den store kompensation på 20 milliarder kroner var berettiget, når man tager vanrøgten og dyremishandlingen i betragtning.

Sammenligning: Guds blinde øje vs. Det Blinde Øje

På trods af den overfladiske lighed i titlerne, er der tale om to meget forskellige bøger:

Spørgsmål og Svar om bøgerne

Hvem har skrevet 'Guds blinde øje'?

'Guds blinde øje' er skrevet af den danske forfatter Jakob Bech Nygaard.

Hvad handler Jakob Bech Nygaards 'Guds blinde øje' om?

Den handler om den forældreløse pige Annes barske liv på børnehjemmet Ravnsborg under en sadistisk forstanderinde. Bogen er en socialrealistisk skildring af de svages vilkår og en kritik af samfundet.

Hvem har skrevet 'Det Blinde Øje'?

'Det Blinde Øje' er skrevet af Mathilde Walter Clark.

Hvad handler Mathilde Walter Clarks 'Det Blinde Øje' om?

Bogen er en journalistisk afdækning af den danske minksag. Den kritiserer mediernes dækning, lobbyismens rolle og afslører de horrible forhold og den systematiske udsultning ('huldtilpasning') af mink, der fandt sted i erhvervet.

Er de to bøger forbundet?

Nej, udover den lignende titel har bøgerne intet med hinanden at gøre. De er skrevet af forskellige forfattere, i forskellige genrer og om vidt forskellige emner.

Var minkavlen en rentabel branche før minksagen ifølge 'Det Blinde Øje'?

Ifølge Mathilde Walter Clarks research i 'Det Blinde Øje' var minkavlen i Danmark allerede en branche i krise med betydelige underskud for mange avlere, selv før covid-19 udbruddet blandt minkene.

Hvad er 'huldtilpasning' i forbindelse med minkavl?

'Huldtilpasning' var ifølge 'Det Blinde Øje' en praksis i dansk minkavl, hvor hunnerne systematisk blev udsultet over vinteren for at fremprovokere en større ægløsning og dermed øge kuldstørrelsen. Bogen argumenterer for, at dette var en overtrædelse af Dyreværnsloven.

Afsluttende betragtninger

For at opsummere, hvis du leder efter information om den klassiske roman om børnehjemmet Ravnsborg og forældreløse Annes skæbne, er det 'Guds blinde øje' af Jakob Bech Nygaard, du skal have fat i. Hvis du derimod er interesseret i en kritisk og dybdegående analyse af den danske minksag, mediernes rolle og de bagvedliggende forhold i minkindustrien, herunder den kontroversielle 'huldtilpasning', så er det 'Det Blinde Øje' af Mathilde Walter Clark, der er relevant.

Begge bøger bruger metaforen om et 'blindt øje' – hos Jakob Bech Nygaard måske Guds eller samfundets blinde øje for de svages lidelser, og hos Mathilde Walter Clark mediernes og samfundets blinde øje for dyrenes skæbne og de kritisable forhold i en industri, der kæmpede for sin overlevelse. De tjener begge som vigtige bidrag til forståelsen af social uretfærdighed og samfundsmæssige svigt, omend fra meget forskellige perspektiver og tidsperioder.

Kunne du lide 'To bøger med et 'blindt øje' - En afklaring'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.