6 år ago
Når julen nærmer sig, og tonerne af 'Dejlig er den himmel blå' fylder kirker og hjem, tænker de færreste nok over den dybt personlige og turbulente periode i forfatterens liv, der lå til grund for salmens tilblivelse. N.F.S. Grundtvigs berømte salme er nemlig ikke et udtryk for fredfyldt juleglæde alene, men blev skrevet i en tid præget af svære indre kampe og eksistentiel krise.

I de første dage af december 1810 befandt Grundtvig sig i en yderst alvorlig personlig krise. Denne periode var karakteriseret ved voldsomme svingninger i hans sindstilstand, der vekslede mellem korte øjeblikke af fred og intense dage med vilde åndelige kampe. Disse kampe var så voldsomme, at de kunne få ham til at rasere sit indbo, hvilket vidner om den desperation og det kaos, han oplevede indeni. Hans venner var dybt bekymrede for ham og følte sig nødsaget til at holde øje med ham, da han virkede nærmest utilregnelig.
Denne krise var blandt andet udløst af et pres udefra, der stred mod hans egne inderste ønsker. Hans far havde bedt ham om at blive hjælpepræst hos sig, en rolle som Grundtvig slet ikke følte sig kaldet til eller indstillet på at påtage sig. Han var modvillig over for tanken om at blive præst, men han gav efter for familiens ønske, især grundet sin mors indstændige anmodning. Det var i denne splittelse mellem pligt og personlig modvilje, mellem ydre pres og indre kaos, at digtet 'De hellige tre Konger' blev født.
Det oprindelige digt og dets formål
Digtet, der senere skulle blive kendt som 'Dejlig er den himmel blå', blev skrevet netop i denne turbulente decembermåned 1810. Året efter blev det trykt i ugeskriftet Sandsigeren. Den oprindelige tekst var betydeligt længere end den version, vi kender i dag, og bestod af hele 19 vers. Det var et ambitiøst værk, der i bredt fortællende form gengav det gamle sagn om de vise mænd, der fulgte stjernen til Betlehem.
Grundtvig selv betegnede digtet som 'En Barnesang'. Denne betegnelse var ikke tilfældig, for digtet var fra start tænkt som noget, der skulle tale direkte til børnene. I den oprindelige 19-vers lange tekst var denne henvendelse meget eksplicit. Vers som:
"Kommer, små, og hører til … Jeg det ved, I hører gerne" (vers 2)
og
"Vil I små ej også gerne
se den lyse, milde stjerne" (vers 14)
viser tydeligt, hvordan Grundtvig ønskede at fange børnenes opmærksomhed og formidle juleevangeliet på en måde, der resonerede med dem. Digtet var et forsøg på at gøre den bibelske historie levende og nærværende for et ungt publikum.
Et skridt mod fornyelse af dansk salmedigtning
Offentliggørelsen af 'De hellige tre Konger' i Sandsigeren var ledsaget af en længere kommentar fra Grundtvigs hånd. Her udtrykte han et håb om at kunne udgive en "Samling af kristelige, mest historiske Sange … om Gud under mig Liv og Helsen". Selvom denne større samling først materialiserede sig 25 år senere med begyndelsen på hans store Sang-Værk til den danske Kirke, repræsenterede 'De hellige tre Konger' et afgørende skridt. Denne sang var således Grundtvigs første bevidste forsøg på at forny dansk salmedigtning. Han ønskede at skabe salmer, der var mere levende, mere historiefortællende og mere folkelige end mange af samtidens mere dogmatiske eller sentimentale salmer.
Vejen til de kendte syv vers
Den version af salmen, som de fleste danskere kender i dag og som findes i for eksempel Højskolesangbogen, har kun syv vers. Denne forkortede form skyldes Grundtvig selv. Da salmen skulle indgå i udgaven af Fest-Psalmer fra 1853, valgte han at redigere teksten og skære den ned til de syv vers, vi bruger i dag. I denne forkortede udgave er den oprindelige, meget direkte tale til børn kun antydet i de sidste to vers, hvilket gør salmen mere universel i sin henvendelse, selvom dens rødder ligger i en 'Barnesang'.
Sammenligning: Oprindelig vs. Kendt Version
| Egenskab | Oprindelig Version (1810) | Kendt Version (1853) |
|---|---|---|
| Antal vers | 19 | 7 |
| Titel (oprindelig publikation) | De hellige tre Konger | Dejlig er den himmel blå (kendt under første linje) |
| Primær målgruppe (eksplicit) | Børn (direkte henvendt til børn) | Bredere (direkte henvendelse til børn kun antydet i slutningen) |
| Udgivelsessted | Ugeskriftet Sandsigeren (1811) | Fest-Psalmer (1853) |
| Formål (Grundtvigs kommentar) | En Barnesang, del af planlagt samling af historiske sange | Inkluderet i en samling af festpsalmer |
| Betydning | Første bevidste forsøg på fornyelse af salmedigtning | Den version der blev alment kendt og elsket |
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvorfor skrev Grundtvig 'Dejlig er den himmel blå'?
Salmen blev skrevet i december 1810, mens Grundtvig gennemgik en dyb personlig krise præget af indre kampe og pres i forbindelse med et ønske om, at han skulle blive præst.

Var Grundtvig glad for at skulle være præst?
Nej, han var slet ikke indstillet på at blive præst, men gav efter for familiens ønske, især sin mors anmodning.
Hvad hed salmen oprindeligt?
Den oprindelige titel var 'De hellige tre Konger'.
Hvor mange vers havde den oprindelige version?
Den oprindelige tekst fra 1810 havde 19 vers.
Hvem var salmen oprindeligt tiltænkt?
Grundtvig betegnede selv digtet som 'En Barnesang', og den oprindelige tekst var direkte henvendt til børn.
Hvornår blev salmen forkortet til de syv vers, vi kender?
Grundtvig forkortede selv salmen til de syv vers, da den skulle indgå i udgaven af Fest-Psalmer fra 1853.
Historien bag 'Dejlig er den himmel blå' er et fascinerende eksempel på, hvordan kunst og poesi kan opstå midt i livets sværeste stunder. Salmen, der i dag er en fast og lysende del af den danske juletradition, bærer således vidnesbyrd om Grundtvigs egne mørke kampe og hans tidlige, visionære arbejde med at forme en ny retning for dansk salmedigtning. Fra en krisefødt 'Barnesang' med 19 vers til den elskede julesalme med syv vers – Grundtvigs ord har fundet vej til generationers hjerter.
Kunne du lide 'Krise og salmesang: Historien om 'Dejlig er den himmel blå''? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
