Piger, afbrudt: Om film, bog og censur

Filmen og bogen 'Piger, afbrudt' (Girl, Interrupted) giver et fascinerende, men også barskt indblik i unge kvinders liv på en mentalinstitution i slutningen af 1960'erne. Mens filmen, baseret på Susanna Kaysens erindringer, populariserede historien for et bredere publikum, byder både filmen og bogen på komplekse portrætter af mental sundhed, venskab og kampen for at finde fodfæste i en verden, der ofte misforstår eller afviser det anderledes.

Et af de aspekter, der fanger seere af filmen, er skildringen af karakterernes specifikke kampe og coping-mekanismer. Daisy, en af patienterne, portrætteres med en *spiseforstyrrelse*. Hendes desperate forsøg på at kontrollere sit indtag og sin krop fører til en afhængighed af afføringsmidler. I filmen ses hun konstant søge efter præparater som Colace for at fremskynde processen med at fjerne maden fra sit system. Dette er en tragisk, men realistisk skildring af et aspekt af visse spiseforstyrrelser, hvor misbrug af afføringsmidler anvendes som en form for udrensning.

Filmens skildring af Daisys forhold til medicin er yderligere kompliceret af hendes interaktion med de andre patienter. Hun tildeles Valium af personalet, men tager det aldrig selv. I stedet bytter hun sin Valium med de andre, specifikt med Winonas karakter (Susanna Kaysen) og Angelina Jolies karakter (Lisa Rowe), i bytte for Colace. Denne udveksling understreger ikke kun hendes besættelse af afføringsmidler, men også den uformelle økonomi og de dynamikker, der kan opstå inden for en institutionel ramme, hvor patienter handler med hinanden for at opnå det, de desperat ønsker, uanset om det er medicin eller andre former for 'hjælp'.

Det bliver endnu mere interessant, da Daisy udskrives fra hospitalet. Da Susanna og Lisa besøger hende, beder hun med det samme om Valium. Det antydes stærkt, at grunden til, at hun lader dem blive natten over, er hendes ønske om at få fat i deres Valium. Før situationen eskalerer dramatisk, kræver hun Valium fra Lisa. Dette skift i hendes stofpræference – fra at bytte Valium væk for Colace, mens hun var indlagt, til desperat at efterspørge Valium efter sin udskrivelse – rejser spørgsmål. Hvorfor denne ændring? En mulig fortolkning, baseret på filmens kontekst, er, at institutionsmiljøet og dens regler (eller mangel på samme) påvirkede hendes adfærd. Inde på hospitalet havde hun adgang til Valium, men hendes primære besættelse var styret af spiseforstyrrelsen og behovet for afføringsmidler. Uden for institutionens struktur, måske konfronteret med virkelighedens pres og mangel på den samme form for 'kontrol' (eller illusion af kontrol) over sin spiseforstyrrelse, kan hun have udviklet en ny eller forstærket afhængighed af Valium for at håndtere angst eller andre følelser. Det understreger kompleksiteten i hendes tilstand og den vanskelighed, mange patienter oplever ved overgangen fra institutionsliv til det ydre samfund.

Bogen 'Girl, Interrupted' og Censur

Susanna Kaysens erindringer, 'Girl, Interrupted', er ikke kun kendt for sin skildring af livet på McLean Hospital og de medpatienter, hun mødte, men også for sin historie med *censur*. Bogen har, ligesom mange andre værker, mødt modstand og forsøg på begrænsning i biblioteker og skoler.

I 2008 kom bogen i fokus i New Rochelle, New York. Skoleembedsmænd besluttede at erstatte alle halvtreds eksemplarer af bogen på grund af indhold, de anså for 'upassende'. Dette skete efter, at sider var blevet revet ud af bogen. Specifikt blev en scene fjernet, hvor den oprørske Lisa opmuntrer Susanna til at omgå hospitalets regler mod samleje ved i stedet at praktisere oralsex. Denne handling, hvor sider fysisk fjernes fra bogen af skoleembedsmænd, er et direkte eksempel på censur og udløste en betydelig debat. Hændelsen blev et varmt emne på tværs af blogosfæren og i medier som The New Yorker og The Atlantic Monthly, der dækkede historien sammen med utallige blogs fokuseret på litteratur og ytringsfrihed.

Denne episode i New Rochelle er et klassisk eksempel på de udfordringer, bøger med 'stærkt sprog' eller 'seksuelt indhold' kan møde i uddannelsessystemet. Selvom bogen handler om alvorlige emner som mental sygdom og institutionsliv, og den pågældende scene tjener til at illustrere patienternes adfærd og forsøg på at genvinde en form for autonomi eller trods inden for strenge rammer, blev den anset for at være for eksplicit for unge læsere. Kontroversen understreger spændingen mellem beskyttelse af unge og retten til adgang til information og litteratur, der skildrer virkelighedens kompleksitet, herunder aspekter af seksualitet og sprogbrug, der kan forekomme i visse miljøer eller i skildringen af visse erfaringer.

Censur af bøger som 'Girl, Interrupted' rejser vigtige spørgsmål om, hvem der skal bestemme, hvad der er passende læsning, og hvilke emner der er 'sikre' at udforske gennem litteratur. Argumentet mod censur er ofte baseret på princippet om intellektuel frihed – ideen om, at læsere, især ældre unge og voksne, bør have ret til at læse og danne deres egne meninger om en bred vifte af emner, uanset om indholdet er udfordrende, foruroligende eller kontroversielt.

Indblik i Memoir: Susanna Kaysens Erfaringer

Susanna Kaysens erindringer, 'Girl, Interrupted', er kernen i historien. Titlen refererer til Johannes Vermeers maleri 'Pige afbrudt ved sin musik'. Kaysen drager en parallel mellem maleriet og sit eget liv: ligesom musik afbryder pigen i maleriet, afbrød kampen med dårlig mental sundhed i ungdomsårene en sund udvikling for hende. Begge tjente som en hindring for personlig evolution. Kaysen bruger maleriet som inspiration til en kritisk analyse af den kvindelige teenageoplevelse.

I april 1967, som 18-årig, blev Susanna Kaysen indlagt på McLean Hospital i Belmont, Massachusetts. Dette skete efter et forsøg på selvmord ved en overdosis piller. Over for en psykiater benægtede hun, at det var et selvmordsforsøg, og psykiateren foreslog, at hun brugte tid på at 'samle sig' på McLean, et privat mentalt hospital. Susanna blev diagnosticeret med *grænsepersonlighedsforstyrrelse* (borderline personality disorder), og hendes ophold strakte sig til 18 måneder, i stedet for de foreslåede par uger.

Mens hun var indlagt, mødte Susanna en række andre patienter, herunder Polly, Cynthia, Lisa Rowe, Lisa Cody, Georgina og Daisy. Disse medpatienter bidrog til Susannas oplevelser på McLean, idet hun beskrev deres personlige problemer, og hvordan de håndterede tiden på hospitalet. Memoirernes beskrivelser af bipersonerne giver læseren en idé om, hvor alvorlige de enkelte karakterers omstændigheder var, hvilket skaber en dikotomi mellem Susanna og de andre indlagte. Susanna introducerer også læseren for nogle af personalemedlemmerne, herunder Valerie, Dr. Wick og Fru McWilley. Susanna satte spørgsmålstegn ved, om lægerne havde ægte intentioner om at behandle deres patienter succesfuldt, da hun observerede en mangel på fremskridt blandt sine medpatienter.

En tragisk begivenhed under opholdet var, da pigerne blev informeret om, at Daisy, som for nylig var blevet udskrevet, var død ved selvmord på sin fødselsdag. Daisys død påvirkede pigerne dybt, og de holdt et længere stilhedsøjeblik til minde om hende.

Susanna reflekterede over arten af sin egen sygdom, herunder vanskeligheden ved at give mening til visuelle mønstre. Hun foreslog, at 'sundhed' var en falsk konstruktion, skabt for at hjælpe de 'sunde' med at føle sig 'normale' i sammenligning. Hun satte også spørgsmålstegn ved, hvordan læger behandlede mental sygdom, og om de behandlede hjernen eller sindet. Under sit ophold på afdelingen oplevede Susanna også en periode med depersonalisation, hvor hun bed kødet på sin hånd op, efter at hun blev skrækslagen for, at hun havde 'mistet sine knogler'. Hun udviklede en febrilsk besættelse af at verificere denne opfattede virkelighed og insisterede endda på at se et røntgenbillede af sig selv for at være sikker. Dette hektiske øjeblik beskrives med korte, hakkende sætninger, der viser Kaysens sindstilstand og hendes tankeprocesser, mens hun gennemgik dem. Ligeledes blev Susanna, under en tur til tandlægen med Valerie, panisk, efter at hun vågnede fra fuld narkose, da ingen ville fortælle hende, hvor længe hun havde været bevidstløs, og hun frygtede, at hun havde mistet tid. Ligesom hændelsen med hendes knogler, spiralerede Kaysen her også hurtigt ind i en panisk og obsessiv tilstand, der kun blev beroliget med medicin.

Efter at have forladt McLean nævner Susanna, at hun holdt kontakten med Georgina og til sidst så Lisa (Lisa Rowe). Lisa var nu en enlig mor, som var ved at stige på metroen med sin lille søn, og hun virkede, selvom hun var særpræget, til at være sund. Susannas statiske mentale sundhedstilstand og usikkerhed omkring at være 'kureret', da hun officielt blev udskrevet fra institutionen, kaster lys over subjektiviteten af mental sygdom. Personer, der udviser følelser, der ikke almindeligvis udtrykkes, udstødes fra samfundet, mens vi i virkeligheden som mennesker alle er i stand til at opleve mentale sundhedskriser, hvis vi bliver strengt analyseret af en professionel. At være 'skør' var hendes naturlige reaktion på livets stressfaktorer i en særligt sårbar tid dedikeret til at helbrede hendes indre barn.

Ofte Stillede Spørgsmål Baseret på Teksten

Hvorfor ønskede Daisy afføringsmidler (Colace) i filmen 'Piger, afbrudt'?

Ifølge filmen havde karakteren Daisy en spiseforstyrrelse og ønskede Colace for at fjerne den mad, hun spiste, hurtigere fra sit system. Hun byttede sin Valium væk for at få fat i Colace.

Hvorfor ønskede Daisy Valium, efter hun blev udskrevet?

Teksten antyder, at efter udskrivelsen skiftede Daisys behov. Hun bad om Valium, da Susanna og Lisa besøgte hende, og det antydes, at hun lod dem blive, fordi hun ønskede deres Valium. Dette kan skyldes ændrede coping-mekanismer eller en ny/forstærket afhængighed uden for hospitalets rammer.

Blev bogen 'Girl, Interrupted' bandlyst, og hvorfor?

Ja, bogen blev udfordret og censureret. I New Rochelle, New York, fjernede skoleembedsmænd sider fra bogen i 2008 på grund af 'upassende' indhold, herunder seksuelt indhold og stærkt sprog, specifikt en scene om oralsex.

Hvad er Lisa Rowes diagnose ifølge teksten?

Den forhåndenværende tekst angiver ikke en specifik diagnose for Lisa Rowe. Den nævner hendes navn som en af Susannas medpatienter og beskriver, at Susanna senere mødte hende, og Lisa virkede 'sund', selvom hun var særpræget.

Indeholder teksten information om Daisys far?

Nej, den forhåndenværende tekst indeholder ingen information om Daisys far eller eventuelle handlinger fra hans side.

Samlet set giver 'Piger, afbrudt' et nuanceret billede af mental sygdom og de institutionelle erfaringer. Gennem Susanna Kaysens personlige beretning og skildringen af hendes medpatienters forskellige kampe – fra spiseforstyrrelser og stofmisbrug til andre komplekse tilstande – udforskes grænserne for 'normalitet' og udfordringerne ved at navigere i en verden, der ofte dømmer det, den ikke forstår. Bogens historie med censur understreger yderligere, hvor vanskeligt det kan være at dele og diskutere disse vigtige, men følsomme emner offentligt.

Kunne du lide 'Piger, afbrudt: Om film, bog og censur'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.