Gilgamesh: Kongen Fra Uruk Og Eposset

Forestil dig en historie så gammel, at den daterer sig tusinder af år før de græske myter og bibelske fortællinger, vi kender så godt. En historie om en mægtig konge, en guddommelig helt, hvis navn blev hvisket i årtusinder, før det forsvandt i historiens tåger – kun for at blive genopdaget på skrøbelige lertavler. Dette er historien om Gilgamesh, herskeren af den gamle bystat Uruk, og det epos, der bærer hans navn.

Gilgamesh er en skikkelse, der står på grænsen mellem myte og historie. Han er mest kendt som hovedpersonen i Gilgamesh-eposset, et af de ældste bevarede litterære værker i verden. Men Gilgamesh var sandsynligvis mere end blot en figur i et digt; mange forskere mener, at han var en virkelig historisk konge, der regerede i den sumeriske bystat Uruk, nutidens Warka i Irak, omkring 2700 f.Kr. Dette placerer ham i en utrolig fjern fortid, længe før mange af de civilisationer, vi normalt studerer i oldtidens historie.

Ifølge overleveringerne var Gilgamesh en konge af fornem byrd. Han nævnes som den femte konge af Uruk. Hans far var præstekongen Lugalbanda, en fremtrædende skikkelse i sumerisk historie, og hans mor var gudinden Ninsun, gudinde for vildkøer. Denne guddommelige afstamning gav ham en særlig status, der afspejles i de tekster, der handler om ham. Selv langt senere herskere, som den assyriske kong Assurbanipal, regnede Gilgamesh blandt deres forfædre, hvilket vidner om hans varige betydning og prestige i regionen.

Gilgamesh den Historiske Konge

Argumenterne for Gilgamesh' historiske eksistens bygger på flere kilder ud over selve eposset. Han er navngivet i tidlige indskrifter, herunder en fra kong Anam af Uruk omkring 1800 f.Kr., som tilskriver Gilgamesh opførelsen af den store bymur omkring Uruk. Disse mure var et monumentalt bygningsværk, der ville have krævet enorme ressourcer og lederskab at opføre, og de ville have været et af Uruks mest markante træk. At blive krediteret for sådan et bygningsværk cementerer Gilgamesh' ry som en mægtig og handlekraftig hersker.

Derudover nævnes Gilgamesh i relation til samtidige skikkelser, hvis historicitet er bedre dokumenteret. Et eksempel er kong Enmebaragesi af Kish, den første regent i Mesopotamien, der efterlader sig autentiske indskrifter. Det sumeriske digt 'Bilgames og Agga af Kish' beskriver, hvordan Gilgamesh nedkæmpede Enmebaragesis søn, Agga. Sådanne referencer til interaktioner med kendte historiske personer styrker forestillingen om, at Gilgamesh selv var en del af den historiske virkelighed.

Den sumeriske kongeliste, en gammel tekst der opregner Mesopotamiens herskere og deres regeringstider, nævner også Gilgamesh og tilskriver ham en utrolig lang regeringstid på 126 år. Mens de tidlige regeringstider i kongelisten ofte er legendariske, bekræfter hans inklusion listen hans anerkendelse som en reel hersker i Uruks tidlige historie. Hans ry som kriger og bygherre levede videre i sagn, der voksede frem om hans regeringstid.

Epossets Historie og Tekster

Historierne om Gilgamesh opstod længe før de blev samlet til det berømte epos. De tidligste kendte historier om ham er fundet på lertavler skrevet på sumerisk sprog, dateret til før 2000 f.Kr. Disse var oprindeligt separate digte, der fokuserede på forskellige episoder i Gilgamesh' liv og bedrifter.

I sumerisk tradition kendtes fem adskilte digte om Bilgames (Gilgamesh' sumeriske navn):

• Bilgames og underverdenen (der begynder: 'I de dage, i de fjerne dage...')
• [Et digt hvis titel eller begyndelse mangler i kilden]
• Bilgames og Agga af Kish
• Bilgames og Huwawa
• Bilgames' død

De ældste kendte kopier af disse sumeriske digte blev nedskrevet omkring 2100 f.Kr. under kong Shulgi i det tredje dynasti i Ur. De tjente sandsynligvis som underholdning ved kongehoffet. Senere, omkring 1800 f.Kr. i den gamle Babylon-periode (fx under kong Hammurabi), blev mange afskrifter på sumerisk sprog skabt af babylonske skrivere i byer som Ur og Nippur. At afskrive digtene om Gilgamesh var faktisk en almindelig øvelse for skrivere i denne periode, hvilket vidner om teksternes popularitet og betydning i uddannelsen af nye skrivere.

Med tiden blev disse separate historier samlet, redigeret og udvidet til et større, episk værk. Denne proces involverede også inkorporering af materiale fra andre kilder. Et eksempel er digtet om Atramhasis, 'Da guderne var menneske', der handler om en stor oversvømmelse. Selvom Atramhasis-digtet ikke oprindeligt var en del af Gilgamesh-cyklussen, dannede dets syndflodshistorie grundlaget for den berømte syndflodsfortælling, som blev indarbejdet i den babylonske version af Gilgamesh-eposset. Dette viser, hvordan eposset udviklede sig ved at integrere forskellige mytologiske og historiske traditioner.

Standardversionen: 'Han, der så dybet'

Den version af Gilgamesh-eposset, der regnes som standarden i Babylonien og Assyrien, er kendt under sit første vers: 'Han, der så dybet'. Denne version blev samlet og fik sin endelige form af skriveren Sin-liqe-uninni omkring 1200 f.Kr. Titlen 'Han, der så dybet' (Sha naqba imuru på akkadisk) henviser sandsynligvis til Gilgamesh' rejse og hans opnåelse af dyb visdom eller indsigt, muligvis relateret til den kosmiske egn, der tilhørte guden Ea.

Denne standardversion er kendt fra en række lertavler fundet forskellige steder. Desværre er tavlerne ofte beskadigede eller ufuldstændige, og mange ord og vendinger har en usikker betydning for moderne forskere. Dette har gjort arbejdet med at oversætte og forstå eposset til en stor udfordring. Forskere som professor Andrew George har arbejdet med at restaurere teksten ved at sammenligne og fylde hullerne med tekst hentet fra afskrifter fra andre perioder og andre sprog, herunder den hittitiske version af eposset, som viser, hvor udbredt historien var i oldtiden.

Genopdagelsen i Nyere Tid

Trods sin enorme betydning i oldtiden, overlevede Gilgamesh' berømmelse ikke Assyriens sammenbrud. Efter to årtusinder, hvor han havde været en central litterær, religiøs og historisk skikkelse i Mesopotamien, forsvandt kendskabet til Gilgamesh fuldstændig. Han var glemt i årtusinder, indtil victoriatiden.

Genopdagelsen af Gilgamesh-eposset er en fascinerende historie i sig selv. Den begyndte i 1839, da den engelske rejsende og arkæolog Austen Henry Layard udgravede ruinerne af den assyriske hovedstad Ninive (i det nuværende Irak). Blandt fundene var omkring 25.000 knuste lertavler fra kong Assurbanipals bibliotek. Disse tavler var dækket af kileskrift, den skriftform der blev brugt i Mesopotamien.

Arbejdet med at dechifrere og oversætte disse tavler var en lang og møjsommelig proces. Henry Rawlinson, en ekspert i Assyrien og en mester i at læse kileskrift, tog sig af den anstrengende opgave, først i Bagdad og senere på British Museum. Det var gennem dette arbejde, at historierne om Gilgamesh langsomt kom frem i lyset igen, og et af oldtidens største litterære værker blev genopdaget for verden.

Gilgamesh som Gud

Interessant nok var Gilgamesh ikke kun kendt som konge og helt; han opnåede også en form for guddommelig status. I de fleste tekster er Gilgamesh betegnet med det, assyriologer kalder et gudedeterminativ, DINGIR. Dette mærke blev brugt for at indikere, at en person var en gud. Selvom der ikke er fundet bevis for en samtidig kult dedikeret til Gilgamesh i hans levetid, skiftede hans status med tiden.

Få hundrede år efter hans formodede levetid kan vi se, at han var blevet guddommeliggjort. På dette tidspunkt blev han tilbedt som en dommer i underverdenen, de dødes rige. Denne rolle som dommer i efterlivet vidner om hans fortsatte betydning og den respekt, han nød selv efter sin død. Tilbedelsen involverede specifikke ritualer; man ofrede til Gilgamesh ved at hælde koldt vand ned i særlige huller ved det, man kaldte 'Gilgamesh' flodbred'. Tanken var, at dette kolde vand kunne nydes af ham nede i den golde underverden, hvor de dødes skygger ifølge troen hverken havde mad eller drikke. De dødes eksistens i underverdenen var afhængig af de levendes ofre, hvilket understreger Gilgamesh' rolle som en vigtig figur i relation til døden og efterlivet.

Tekster nævner også Gilgamesh' søn og efterfølger, Urlugal (eller Urnungal), som skulle have regeret som Uruks sjette konge i 30 år. En sønnesøn, Udulkalama, er også nævnt. Det er dog værd at bemærke, at ingen af disse efterkommere er nævnt i standardversionen af Gilgamesh-eposset, hvilket indikerer, at eposset fokuserede mere på Gilgamesh' egne bedrifter og skæbne end på hans dynastiske linje.

Spørgsmål og Svar om Gilgamesh

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om Gilgamesh og hans epos baseret på den tilgængelige information:

Var Gilgamesh en virkelig person?
Ja, selvom han er mest kendt fra et epos, mener mange forskere, at Gilgamesh var en historisk konge af Uruk, der levede omkring 2700 f.Kr. Der findes indskrifter, der nævner ham og hans byggeprojekter, samt referencer til ham i forbindelse med andre kendte herskere fra perioden.

Hvor gammelt er Gilgamesh-eposset?
De tidligste historier om Gilgamesh findes på lertavler fra før 2000 f.Kr. Den standardversion, der er bedst kendt i dag, blev samlet omkring 1200 f.Kr.

Hvor blev teksterne fundet?
Mange vigtige lertavler med Gilgamesh-historier blev fundet i ruinerne af kong Assurbanipals bibliotek i Ninive i det nuværende Irak i 1839. Tidligere sumeriske versioner er fundet i byer som Ur og Nippur.

Hvad betyder titlen 'Han, der så dybet'?
Titlen på standardversionen, 'Han, der så dybet', henviser sandsynligvis til Gilgamesh' opnåelse af dyb visdom eller indsigt, muligvis relateret til hans rejse og møde med det guddommelige eller viden om døden og underverdenen.

Hvorfor blev Gilgamesh tilbedt som en gud?
Selvom han var konge i sin levetid, viser tekster, at Gilgamesh senere blev guddommeliggjort og tilbedt som en dommer i underverdenen. Dette skete sandsynligvis et par hundrede år efter hans død og afspejler hans fortsatte betydning i mesopotamisk tro, især i relation til døden og efterlivet.

Gilgamesh-eposset er ikke kun en fascinerende historie; det er et uvurderligt vindue ind til tanker, tro og samfund i en af verdens ældste civilisationer. Fra kongens liv og bedrifter i Uruk til hans rejse mod visdom og hans efterfølgende rolle som gud i underverdenen, fortæller Gilgamesh' historie om tidløse temaer som liv, død, venskab, magt og menneskets søgen efter mening. Genopdagelsen af disse gamle lertavler og den møjsommelige oversættelse af kileskrift har givet os mulighed for at genopdage en helt og en historie, der engang var glemt, men som nu står som et af oldtidens mest imponerende litterære monumenter.

Kunne du lide 'Gilgamesh: Kongen Fra Uruk Og Eposset'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.