Fredensborg Slot: Kongebolig og Historie

Fredensborg Slot indtager en særlig plads i danmarkshistorien og som residens for den danske kongefamilie. Beliggende i naturskønne omgivelser ved Esrum Sø, fungerer slottet ofte som ramme om store begivenheder og længere ophold for de kongelige. Selvom det ikke altid har været Kongefamiliens primære bopæl, bærer det præg af århundreders kongelig tilstedeværelse og udvikling.

I de varmere måneder, typisk fra starten af maj, vælger Kongefamilien at forlægge deres residens til Kancellihuset, en bygning tæt på selve Fredensborg Slot. Dette skift markerer ofte starten på en periode med øget kongelig aktivitet i området. Flytningen til Kancellihuset er en tradition, der giver Kongeparret mulighed for at nyde de rolige omgivelser og den smukke natur omkring Fredensborg. Den 5. maj kl. 17.00 er der en officiel velkomstceremoni, hvor Fredensborgs borgmester byder Kongeparret velkommen. Ceremonien akkompagneres af festlig flagning og musikalske indslag fra Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Fredensborg Brass Ensemble, hvilket understreger den lokale betydning af Kongefamiliens tilstedeværelse.

Kancellihuset, der fungerer som Kongefamiliens faste residens under længere ophold ved Fredensborg Slot, har sin egen interessante historie. Bygningen stammer oprindeligt fra 1731. I mange år tjente den som bolig for Dronning Ingrid. Op til brylluppet i maj 2004 mellem det nuværende Kongepar, blev Kancellihuset istandsat for at imødekomme deres behov. Fra 2004 og frem til 2010, hvor Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg stod færdigrenoveret, var Kancellihuset faktisk Kongeparrets primære residens. Dette vidner om bygningens vigtighed og dens rolle i den moderne kongefamilies historie.

Udforsk den Storslåede Fredensborg Slotshave

Et besøg ved Fredensborg Slot er ikke komplet uden en fordybelse i den imponerende Fredensborg Slotshave. Haven er med rette anerkendt som en af Danmarks største historiske haver og tilbyder en atmosfære af ro og skønhed. Den oprindelige anlæggelse af haven skete samtidig med opførelsen af selve slottet, hvilket skabte en harmonisk helhed mellem bygning og landskab. Haven gennemgik dog en markant forvandling i perioden 1759-1769, hvor den blev omdannet til den franske barokstil, vi i høj grad ser i dag. Denne omdannelse blev udført under ledelse af dygtige kunstnere og gartnere. Billedhuggeren Johannes Wiedewelt bidrog med en række skulpturer, der pryder den imponerende dobbeltallé, kendt som Brede Allé. Wiedewelts værker tilføjer et klassisk, mytologisk element til haven og leder blikket mod horisonten.

Haven er et levende historisk monument, der fortsat plejes og udvikles. I 2022 modtog Fredensborg Slot en generøs donation fra A.P. Møller Fonden. Denne milliondonation var øremærket til en omfattende istandsættelse af haven, en restaurering der faldt sammen med H.M. Dronning Margrethes regeringsjubilæum. Restaureringsarbejdet omfattede blandt andet Eremitagepavillonerne, som oprindeligt blev opført af Frederik IV, samt Kongebroen. Kongebroen har en særlig historie som en fødselsdagsgave til Prins Henrik i 1996, hvilket knytter personlige, royale begivenheder til havens elementer.

En særligt fascinerende del af Fredensborg Slotshave er Nordmandsdalen. Dette område huser hele 70 skulpturer, der forestiller norske og færøske bønder og fiskere. Denne samling var en usædvanlig bestilling fra Frederik V. Typisk blev kongelige haver udsmykket med skulpturer af guder og mytologiske figurer, men Frederik V's valg afbildede i stedet almindelige folk fra rigsfællesskabet, hvilket giver Nordmandsdalen en unik kulturhistorisk værdi.

Tættere på selve slottet findes den kongelige private have, orangeriet og den historiske urtehave. Disse områder er af vital betydning for hoffets dagligdag, da urtehaven forsyner hoffet med friske blomster og grøntsager. Disse tre specifikke områder er kun tilgængelige for offentligheden i juli måned, hvor der arrangeres guidede omvisninger. Resten af den store slotshave, der byder på et af Danmarks fineste barokanlæg, er heldigvis åben med gratis adgang året rundt. Dette giver alle mulighed for at opleve havens skiftende skønhed gennem årstiderne.

Fredensborg Slot: Et Bygningsværk af Frederik IV

Opførelsen af Fredensborg Slot var et ambitiøst projekt initieret af Kong Frederik IV. Slottet blev formelt indviet i 1722, selvom det først blev fuldt beboeligt flere år senere, efterhånden som byggeriet og indretningen skred frem. Kernen i det nuværende Fredensborg Slot udgøres af et palladiansk, næsten kvadratisk centralanlæg. Denne hovedbygning rejser sig i halvanden etage og krones af en stor, imponerende kobberklædt kuppel over midten. Kuplen er et markant arkitektonisk træk, der ses viden om.

Hovedbygningen fungerer som midtpunktet i et stort cirkelslag, hvori hele anlægget er indskrevet. Cirkelslagets sydlige halvdel defineres af en ottekantet, lukket forgård. Denne forgård er omgivet af fløje, der oprindeligt var i én etage. Den nordlige halvdel af cirkelslaget udfyldes af et mægtigt parterre, en formel haveanlæggelse, der komplementerer slottets arkitektur. Slottets grundplan blev næsten symmetrisk omkring den centrale hal under kuplen, der strækker sig op i bygningens fulde højde. Planen omfattede en vestibule, fire lejligheder og en havesal, der alle grupperer sig omkring den centrale hal.

Slottets rum blev rigt udsmykket i den fremherskende barokstil, en stil der kendetegnes ved sin overdådighed og dynamik. Flere af rummene har heldigvis bevaret de originale, mytologiske loftsmalerier, udført af kunstneren Hendrik Krock. Et fremtrædende eksempel er Havesalen, der ligger centralt i cirkelslaget. Usædvanligt for perioden har Havesalen direkte adgang til haven, hvilket skaber en flydende overgang mellem inde og ude. Loftsmaleriet i Havesalen er særligt symbolsk; det forestiller det dansk-norske dobbeltmonarkis to riger i skikkelse af kvindefigurer, placeret midt i gudernes forsamling. Dette allegoriske motiv skulle symbolisere freden, der var indgået, og det lykkelige samfund, der fulgte. Bedst bevaret af Frederik IV's rum er Kuppelsalen. Denne sal praler af gulv, kaminer og dørindfatninger udført i marmor, et omløbende galleri og rigt skulpturerede stuklofter, der er et mesterværk udført af Carl Enrico Brenno.

Fredensborg Slot forblev ikke længe det lille, intime anlæg, det oprindeligt var. Fra indvielsen og frem til 1784 blev det populære anlæg konstant udvidet for at imødekomme hoffets behov. Frederik IV stod selv i spidsen for en række sidebygninger, der alle blev tegnet af arkitekten Krieger. Blandt disse udvidelser finder man Slotskirken, opført 1724-1726. Kirken er bemærkelsesværdig for sine søjlekapitaler, der er udformet som elefanthoveder, et unikt og eksotisk træk. Kirken står den dag i dag med sin originale altertavle og en enestående prædikestol, begge udført af Friederich Ehbisch. Andre bygninger opført af Krieger for Frederik IV inkluderer et orangeri, et markgreve- eller marskalhus, en stald, samt Skipperhuset fra 1725. Skipperhuset ligger i slotshaven ud til søen og tjente kongen som havn for hans fuldt riggerede lystfartøj. Disse bygningers tilføjelse vidner om slottets voksende betydning som et centrum for hoflivet.

Store Kro: Et Historisk Vidne til Kongelig Nærhed

Historien om Fredensborg er tæt forbundet med Store Kro, en bygning der blev opført på befaling fra Kong Frederik IV i 1723. Formålet med kroen var at kunne huse de mange royale gæster, som Fredensborg Slot, i sin oprindelige form, ikke var fuldt udstyret til at indkvartere. Store Kro blev tegnet af samme arkitekt som Fredensborg Slot, Johan Cornelius Krieger. Krigers design var stærkt inspireret af den italienske klassicisme, hvilket gav kroen et elegant og tidløst udtryk, der harmonerede med slottets arkitektur.

Omkring år 1800 markerede en epokeafslutning for kroens tætte forbindelse til hoffet. Ikke alle konger i rækken yndede at benytte Fredensborg Slot i samme omfang som Frederik IV, og kroens direkte tilknytning til det kongelige hof aftog. Heldigvis for Store Kros eksistens og fremtid opstod der i denne periode en ny trend blandt borgerskabet: kroophold på landet. Det naturskønne område omkring Fredensborg tiltrak nu borgerskabets overklasse, der søgte rekreation og landlig idyl. Området blev også et yndet tilflugtssted for nogle af dansk kulturlivs fremtrædende skikkelser. Blandt disse var den verdensberømte filosof og forfatter, Søren Kierkegaard. Kierkegaard tilbragte under sine ophold i Fredensborg ofte dagtimerne i de omkringliggende skove, hvor han kunne fordybe sig i tanker og skrive. Når han om aftenen ankom til Store Kro, berettes det, at der blev råbt ”magisteren”, så alle kunne stå klar til at modtage den store københavner med passende respekt og service. Andre prominente gæster på kroen i 1800-tallet inkluderede kunstneren Peder Mønsted. Mønsted brugte efter sigende kroens lokaler til at holde festligheder, når han havde haft succes med at sælge sine malerier til slottet, hvilket igen understreger kroens status og rolle i lokalsamfundet og dens forbindelse til slottet, selvom den direkte hof-tilknytning var svækket.

En dramatisk begivenhed ramte Store Kro i sommeren 1908, hvor hele bygningen nedbrændte som følge af en skorstensbrand. Det varede mange år, før kroen igen oplevede en storhedstid. Dette skete først i midten af 1930'erne, da Frantz Christensen overtog driften. Frantz Christensen var en erfaren restauratør med en solid baggrund; han havde en uddannelse fra tidens førende madeksperter, Søstrene Nimb, og en fortid i fornemme etablissementer som Langeliniepavillonen og på Københavns Rådhus. Under Christensens ledelse lod han arkitekt Sven Risom tegne den nye Store Kro. Risoms design resulterede i et moderne hotel, der med sin særlige atmosfære og høje standard hurtigt tiltrak et nyt stampublikum. Op gennem 1900-tallet har adskillige berømtheder besøgt Store Kro, og stedet har lagt hus til mondæne bryllupper og andre festligheder, hvilket cementerede dets ry som et eksklusivt mødested.

I 1960 fik kroen igen ny ejer i skikkelse af hoteldirektør Ronald Larsen. Larsens ambitioner gik i høj grad ud på at genetablere den tætte forbindelse, som kroen tidligere havde haft til Kongehuset. Disse bestræbelser bar frugt, og tilknytningen til kongehuset blev faktisk genetableret. Da Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik blev gift i 1967, overnattede mange af gæsterne på Store Kro. Ved Prinsesse Benediktes bryllup med Prins Richard stod Store Kro for at servere et imponerende koldt bord på selve bryllupsdagen. Menuen var en sand fest for smagsløgene, med fine islandske sild, ferskrøget Bornholmerlaks, friske krebs fløjet hertil fra Tyrkiet, slikasparges fra Marokko, helstegt pattegris og et bredt udvalg af franske oste, sidstnævnte specielt med hensyn til de franske gæster. Flere år senere kunne Prins Richard berette for Ronald Larsen, at hans venner stadig talte om det store danske kolde bord, et bevis på kroens kulinariske niveau og evne til at imponere selv de mest fornemme gæster.

Perioden under Ronald Larsen var en blomstringstid for Store Kro, hvor der var plads til både de små selskaber og til at assistere kongehuset med at fejre store familiefester. Kroens pletfri ry og diskretion gjorde den til et foretrukket sted for mange af datidens mest kendte personer. Gæstelisten talte alt fra den japanske kejser, Hirohito, der installerede sin datter prinsesse Takako Shimazu på kroens bedste værelse, til den russiske præsident Nikita Khrusjtjov og verdens første kosmonaut, russeren Jurij Gagarin. Også den jugoslaviske præsident Josip Broz Tito besøgte kroen, et besøg der var så højt profileret, at politiets skarpskytter måtte udkommanderes og placere sig i hotellets tagkviste for at sikre præsidentens sikkerhed. Denne utrolige gæsteliste vidner om Store Kros internationale anerkendelse og dens evne til at håndtere gæster af allerhøjeste rang.

I 2013 blev Store Kro købt af ingeniør Niels Fennet. Fennet har siden da gennemført en omfattende renovering og genopbygning af kroen. Projektet har taget udgangspunkt i Kriegers oprindelige arkitektur, samtidig med at der er tilføjet moderne faciliteter for at imødekomme nutidens gæsters og rejsendes forventninger. Under Fennets ejerskab har kroen fortsat sin udvikling. Den 1. juni 2014 åbnede Bistroen, der fungerer som kroens café med en charmerende udsigt til haven. I efteråret 2014 stod gourmetrestauranten, 33 dobbeltværelser samt 11 selskabs- og konferencelokaler færdige. I efteråret 2019 gik det så godt for kroen, at der opstod et behov for yderligere værelser for at kunne huse det stigende antal gæster. Ejerparret, Lise og Niels Fennet, planlagde derfor at opføre en ny værelsesfløj ved kroens have med yderligere 50 værelser. Denne nye fløj stod færdig i vinteren 2020, hvilket markant øgede kroens kapacitet og sikrede dens position som et moderne og attraktivt hotel.

Ofte Stillede Spørgsmål om Fredensborg Slot og Området

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål relateret til Fredensborg Slot og dets omgivelser:

• Er Kongefamilien på Fredensborg Slot?
  Kongefamilien forlægger typisk residens til Kancellihuset ved Fredensborg Slot fra starten af maj og opholder sig der i de følgende måneder. De bydes officielt velkommen den 5. maj.
• Kan man gå tur i Fredensborg Slotshave?
  Ja, størstedelen af Fredensborg Slotshave, som er et af Danmarks fineste barokanlæg, har gratis adgang året rundt. Den kongelige private have, orangeriet og urtehaven tæt på slottet er dog kun åbne for guidede omvisninger i juli måned.
• Hvilken konge byggede Fredensborg Slot?
  Fredensborg Slot blev bygget på initiativ af Kong Frederik IV. Det blev formelt indviet i 1722.
• Hvem ejer Store Kro i Fredensborg?
  Store Kro blev i 2013 købt af ingeniør Niels Fennet, som sammen med Lise Fennet har renoveret og udvidet kroen til et moderne hotel, baseret på den oprindelige arkitektur.

Fredensborg Slot og dets omgivelser, inklusiv den historiske Store Kro, udgør tilsammen et fascinerende kapitel i dansk historie og er et levende eksempel på forbindelsen mellem kongehuset, arkitektur, havekunst og lokalt liv gennem århundreder.

Kunne du lide 'Fredensborg Slot: Kongebolig og Historie'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.