6 år ago
Mary Shelleys roman Frankenstein, or The Modern Prometheus fra 1818 er en af litteraturens mest vedholdende og indflydelsesrige fortællinger. Den har skræmt, fascineret og sat tanker i gang hos læsere og publikum i over 200 år og har skabt en figur, der er blevet et ikon i populærkulturen. Men hvad handler den originale roman egentlig om, og hvordan adskiller den sig fra de mange filmatiseringer og teateropsætninger, der har formet vores moderne billede af Frankenstein og hans skabning?
Kernepunktet i romanen er historien om den ambitiøse videnskabsmanden Victor Frankenstein. I sit laboratorium kaster han sig ud i et grænseoverskridende eksperiment: at samle legemsdele fra døde mennesker og give liv til en komplet ny organisme. Det lykkes ham at vække sin skabning til live, men synet af sit eget værk fylder ham med rædsel. Han forkaster øjeblikkeligt skabningen, der dermed tvinges til at flygte og leve en tilværelse som udstødt og ensom vanskabning. Denne forfærdelige ensomhed og afvisning nærer et dybt had i skabningen, der gradvist udvikler sig til et monster.
I den originale roman hører vi faktisk ikke præcist, hvordan Victor Frankenstein formår at give liv til sin skabning. Processen er mystisk og videnskabeligt udefineret. Dette står i skarp kontrast til mange senere filmatiseringer og genfortællinger, hvor elektricitet ofte spiller en central rolle i genoplivningen. Disse senere versioner har også ofte tilføjet en klar religiøs morale, hvor Frankensteins handlinger ses som et forsøg på at 'lege Gud', hvilket straffes hårdt. I romanen er motivationen mere kompleks, relateret til videnskabelig ambition og en romantisk idealisme, der dog får katastrofale følger.
En af de mest udbredte misforståelser om historien er navnet på skabningen. I populærkulturen kaldes den ofte for "Frankensteins monster" eller endda blot "Frankenstein". Men Frankenstein er navnet på videnskabsmanden, skaberen. Skabningen selv er navnløs i romanen, hvilket blot understreger dens mangel på identitet og tilhørsforhold – en dybere form for udstødelse end blot dens udseende.
På trods af sin uhyggelige oprindelse og sit skræmmende udseende er monsteret i Mary Shelleys roman ikke fra starten et ondt væsen. Det fødes med 'en sjæl som et nyfødt barn', men med en voksen krop sammensat af ligdele. Da det flygter ud i verden, er det i første omgang optaget af sanseindtryk og læring. Det beskrives observerende, og et af de første syn, der fanger dets opmærksomhed, er Månen, som det ser 'stige op mellem træerne'. Skabningen lærer grundlæggende færdigheder som at tænde ild og lave mad. Vigtigere er, at det også lærer at læse og tilegner sig viden gennem værker af tænkere som Plutark, Milton og Goethe. Ved at smuglytte til landsbyboernes samtaler vågner dets samvittighed og retfærdighedssans. Det mærker et dybt savn efter fællesskab og kærlighed, men dets udseende skiller det brutalt fra alt andet levende. Det er denne intense følelse af isolation, der slider på dets indre og fører til dets fortvivlelse.
Skabningen bærer et 'helvede inden i sig' på grund af sin ensomhed og den universelle afvisning, den møder. I sin desperation opsøger den sin skaber, Victor Frankenstein, og tigger om enten at blive udslettet eller at få en livsledsagerske – en mage, der er ligesom den selv. Med en mage lover skabningen at trække sig tilbage fra menneskeheden og bosætte sig på Jordens fjerneste egne.
Victor Frankenstein indvilliger modvilligt i at skabe en mage. Han rejser til London for at dygtiggøre sig i de nødvendige kirurgiske teknikker og opretter et laboratorium på Orkneyøerne for at sammensætte den nye skabning. Men halvvejs i processen overmandes han af tvivl. Tanken om, at de to skabninger potentielt kunne få afkom og skabe en race af monstre, bliver for meget for ham. Han ødelægger arbejdet og dømmer dermed sit første monster til evig ensomhed. Denne handling udløser monsterets ultimative hævn. Skabningen dræber Frankensteins bedste ven, Clerval, og senere hans brud, Elizabeth.
Frankensteins livsformål bliver nu at tilintetgøre sin skabning. Han jager den over den arktiske is. Romanen ender med, at skabningen flygter ud på en isflage og ses drive væk, opslugt af mørket – en tragisk og tvetydig slutning for begge figurer.
Fra bog til scene og lærred: Evolutionen af fortællingen
Selvom første oplag af romanen kun solgte mindre end 500 eksemplarer, opnåede historien hurtigt berømmelse gennem teateropsætninger. Allerede i juli 1823, kun fem år efter udgivelsen, blev bogen dramatiseret under titlen Presumption; or the Fate of Frankenstein i London. Stykket blev en sensation og blev opført mange steder i de følgende år.
Disse tidlige teaterversioner afveg på væsentlige punkter fra den originale roman, og ironisk nok er det ofte teaterversionernes ændringer, der har formet den populære opfattelse af historien. I teaterstykkerne blev Frankenstein fremstillet som en ond, gal videnskabsmand, i modsætning til romanens portræt af ham som en mere kompleks, romantisk idealist. Laboratoriet blev visualiseret med gnistrende elektriske udladninger, selvom romanen beskriver, at Frankenstein arbejder ved stearinlys. Teaterstykkerne introducerede også en assistent, Fritz, som slet ikke eksisterer i romanen, hvor Frankenstein arbejder alene. Måske mest markant blev monsteret gjort stumt på scenen, selvom det i romanen er yderst taleført og udtryksfuldt.
Interessant nok tog Mary Shelley selv let på disse ændringer og modtog heller ingen penge for opsætningerne. Hun så forestillingen i september 1823 og var begejstret. Det var netop disse teateropsætninger, der gradvist gjorde hendes roman berømt i 1820'erne.
Siden da er Frankenstein blevet filmatiseret utallige gange. Blandt de vigtigste er James Whales klassiske film Frankenstein (1931) og Bride of Frankenstein (1935), hvor Boris Karloffs ikoniske fremstilling af monsteret med stive bevægelser og metalkramper i panden definerede figurens udseende i populærkulturen. Hammer Films producerede en række Frankenstein-film fra 1957-1973 med Peter Cushing som Victor Frankenstein. Nyere fortolkninger inkluderer Mel Brooks' komedie Young Frankenstein (1974), The Rocky Horror Picture Show (1975), der fokuserer på seksuel symbolik, og Kenneth Branaghs Mary Shelley's Frankenstein (1994), der forsøgte at vende tilbage til en mere klassisk romantisk fortolkning. Flere filmatiseringer fortsætter med at dukke op, senest en annonceret version fra Guillermo del Toro.
Baggrunden og inspirationen
Historien om Frankenstein har en fascinerende baggrund, der er tæt knyttet til Mary Shelleys eget liv og tiden hun levede i. Sommeren 1814 rejste Mary Shelley og hendes senere mand gennem Rhindalen. Her bemærkede de det 'monstrøse umenneskelige udseende' hos mange af de stærke arbejdere om bord på skibet og så silhuetten af slottet Frankenstein ved Rhinen.
Burg Frankenstein, borgruinen syd for Darmstadt, er langt ældre end romanen (dateres til 1200-tallet), men bærer det samme navn. Selvom Mary Shelley ikke besøgte borgen, men blot så den på afstand, mener man, at dens navn og omgivelser kan have inspireret hende. Borgen har en lang historie med udvidelser, forfald, rygter om skjulte skatte, plyndringer og mislykkede restaureringer. I dag er den et populært udflugtsmål med restaurant og udsigtsterrasse, især kendt for sin store Halloweenfestival, der oprindeligt blev startet af amerikanske soldater.
Ud over slottet kan Mary Shelley have været inspireret af tidens videnskabelige diskussioner og eksperimenter. Nogle forskere peger på videnskabsmanden Johann Wilhelm Ritter, der eksperimenterede med elektrisk stimulering af muskler hos døde dyr, som et muligt forbillede for Frankensteins metoder. Ritter blev i sine senere år isoleret og udførte farlige eksperimenter på sig selv. En anden mulig inspiration kunne have været Andrew Crosse, en eksentrisk ungkarl der eksperimenterede i sit laboratorium og i 1836 ved et uheld opdagede en ukendt type mider, hvilket fik folk til at beskylde ham for at 'skabe liv'. Selvom Crosse-hændelsen skete efter romanens udgivelse, afspejler den den offentlige fascination og frygt for videnskabelige fremskridt og skabelsen af liv.
Den mest direkte anledning til romanen var dog en berømt spøgelseshistoriekonkurrence. Sommeren 1816, kendt som 'året uden sommer' på grund af vulkanen Tamboras udbrud, tilbragte den 19-årige Mary Shelley tid ved Genfersøen i Byrons villa Diodati sammen med Byron, Percy Bysshe Shelley og lægen Polidori. Vådt og koldt vejr holdt dem indendørs, og de besluttede at konkurrere om at skrive en gyserroman. Byron skrev et udkast, Polidori skrev fortællingen Vampyren (en forløber for den moderne vampyrfortælling), Percy Shelley skrev digtet Mont Blanc, mens Mary Shelley fik inspiration fra en drøm om en videnskabsmand, der vækker liv ved 'galvanisering' af knogler. Hun brugte de næste 14 måneder på at skabe sit mesterværk, Frankenstein, or The Modern Prometheus, som hun afleverede til forlaget kort før fødslen af sin datter.
Frankenstein i Danmark og som kulturelt fænomen
Frankenstein-historien har også fundet vej til Danmark gennem forskellige udgaver af romanen og kulturelle referencer. Romanen er udgivet på dansk flere gange, blandt andet af Biilman & Eriksen (1966), Lademann (1977), Carlsen (1986), Vintens Forlag (1994) og senest i en udgave fra Rosinante (2014). Inden for faglitteratur findes også bøger som Nicolas Barbanos Bogen om Frankenstein (1993) og Klaus Aarsleffs Mysteriet om Frankensteins monster og livets gåde (2001).
Frankenstein-fortællingen rækker langt ud over litteraturen og film. Den er blevet et symbol på mange af menneskehedens dybeste bekymringer. Inden for 'monstrologi' – studiet af monstre som udtryk for samfundsmæssige problemstillinger – ses Frankensteins monster som en kropsliggørelse af frygten for videnskabens ukontrollerede magt og konsekvenserne af at gribe ind i livets skabelse. Monsteret repræsenterer også frygten for det ukendte, det afvigende, og hvordan samfundet behandler dem, der ikke passer ind. Victor Frankensteins afvisning af sin skabning kan tolkes som en kritik af forældreansvar og et tidligt opgør med den borgerlige familie. Historien viser, hvordan forsømmelse og afvisning kan føre til ødelæggelse, både for skaberen og den skabte.
Monstre som Frankensteins monster er ikke bare skræmmende figurer; de er et spejl for vores egne angst og bekymringer. De giver os en håndgribelig form at forholde os til, når vi tænker over komplekse emner som videnskabsetik, identitet, udstødelse og konsekvenserne af vores handlinger.
Ofte Stillede Spørgsmål
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om Frankenstein-historien, baseret på den originale roman og dens baggrund:
Hvad hedder Frankenstein til fornavn?
Videnskabsmanden, der skaber monsteret, hedder Victor Frankenstein.
Hvor bor Frankenstein?
I romanen rejser Victor Frankenstein rundt i Europa, men en central lokation, der menes at have inspireret navnet, er borgruinen Burg Frankenstein nær Darmstadt i Tyskland. Victor opretter også et laboratorium på Orkneyøerne for at skabe en mage til monsteret.
Hvad hedder monsteret i Frankenstein?
Monsteret har intet navn i Mary Shelleys originale roman. Det er en udbredt misforståelse, at det hedder Frankenstein. Frankenstein er navnet på dets skaber, videnskabsmanden Victor Frankenstein.
Kunne du lide 'Frankenstein: Historien bag monsteret'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.