Enten - Eller: Kierkegaards Skelsættende Værk

Søren Kierkegaard (1813-1855) står som en gigant i både dansk og international filosofi og teologi. Han betragtes bredt som en af grundlæggerne af eksistentialismen, en filosofisk strømning der netop understreger det enkelte menneskes frihed, ansvar og subjektivitet. Kierkegaards tænkning var dybt præget af et særligt fokus på individet, uanset om han udforskede teologiske, filosofiske eller psykologiske temaer. Dette fokus på den enkeltes eksistens har inspireret utallige tænkere, herunder den franske filosof Jean-Paul Sartre, og hans ideer om angst, fortvivlelse og tro som grundlæggende eksistentielle vilkår er centrale i eksistentialismen. Men hvis man dykker ned i dette omfattende og komplekse forfatterskab, hvilket værk skiller sig så ud som hans mest betydningsfulde eller i det mindste mest kendte og fundamentale?

Selvom Kierkegaard efterlod sig et imponerende korpus af omkring 40 værker og et tilsvarende antal dagbladsartikler, er der et værk, der ofte fremhæves som ikke blot hans første store udgivelse, men også som det værk, der for alvor satte gang i hans forfatterskab og introducerede mange af hans centrale temaer: Enten – Eller.

Søren Kierkegaards Formative År

For at forstå værkets oprindelse og betydning er det relevant at kaste et blik på Kierkegaards liv. Født den 5. maj 1813 i guldalderens København, voksede han op i et hjem præget af en streng, pietistisk kristendom. Moderen var Ane Sørensdatter Lund, og faderen var den tungsindige Michael Pedersen Kierkegaard. Faderens dybe religiøsitet, farvet af en overbevisning om Guds straf for ungdomssynder, formede den unge Søren dybt. Ud af syv søskende var kun Søren og broderen, teologen P.C. Kierkegaard, i live, da faderen døde. Både Søren og hans far troede, at familiens mange dødsfald var en direkte konsekvens af faderens synder.

Kierkegaards ungdom var præget af tvivl i forhold til kristendommen, en tvivl han senere i livet formåede at integrere i en kristen tro, der stod i modsætning til en grundlæggende fortvivlelse. I 1830 påbegyndte han teologistudiet ved Københavns Universitet og bestod sin embedseksamen i 1840.

Kærlighed, Brud og Forfatterskabets Fødsel

Umiddelbart efter sin embedseksamen rejste Kierkegaard til Jylland, men snart vendte han tilbage til København. I 1840 forlovede han sig med den ni år yngre Regine Olsen. Denne forlovelse skulle vise sig at blive en skelsættende begivenhed i hans liv. Forlovelsen varede kun et år, før Kierkegaard brød den, angiveligt fordi han tvivlede på, om han kunne gøre Regine lykkelig. Bruddet var smertefuldt for begge parter og havde dybe personlige konsekvenser. Regine Olsen giftede sig senere med Johan Frederik Schlegel.

Men netop dette brud blev også den afgørende katalysator for Søren Kierkegaards forfatterskab. Kort efter bruddet, i 1843, udgav han Enten – Eller. Værket blev udgivet under pseudonymet Victor Eremita og er ikke kun Kierkegaards første større værk, men også – som teksten antyder – sandsynligvis hans mest kendte. Det er fra dette todelte værk, at den berømte tekst “Forførerens Dagbog” stammer, samt det ikoniske citat: "Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det."

Victor Eremita og Værkets Intrigerende Struktur

Enten – Eller er et værk, der fra starten præsenterer sig på en usædvanlig måde, hvilket understreger Kierkegaards brug af pseudonymer og indirekte kommunikation. Værkets udgiver, Victor Eremita (et navn der kan oversættes til den 'sejrende eneboer'), forklarer i forordet, hvordan han fandt manuskriptet til bogen i en hemmelig skuffe i et skrivemøbel, han købte hos en marskandiser. Manuskriptet viste sig at stamme fra to forskellige personer, som Eremita navngiver henholdsvis A og B.

Første bind af Enten – Eller består af æstetiker A’s aforismer, essays og afhandlinger om æstetiske emner. Dette bind kulminerer med “Forførerens Dagbog”, skrevet af endnu et pseudonym, Johannes Forføreren. Andet bind indeholder to lange breve fra B til A, skrevet med en “tydelig, noget langtrukken, eensformig og jævn” håndskrift. Det fremgår, at B hedder Wilhelm og er en gift assessor – en embedsmand. Til sidst i andet bind er der tilføjet en prædiken fra en jysk præst med titlen “Det Opbyggelige, der ligger i den Tanke, at mod Gud have vi altid Uret”.

Denne komplekse opbygning med flere stemmer og pseudonymer er afgørende for værkets budskab. Gennem A, B og præsten præsenteres læseren for tre forskellige mennesketyper eller, som Kierkegaard senere ville uddybe, tre forskellige eksistensstadier: det æstetiske, det etiske og det religiøse. Selvom læren om stadierne spiller en relativt beskeden rolle i forfatterskabet som helhed, er den fundamental for at forstå dynamikken i Enten – Eller og forholdet mellem Kierkegaards mange pseudonymer.

De Tre Eksistensstadier Udforsket i "Enten – Eller"

Værkets kerne ligger i præsentationen og konfrontationen af disse tre måder at eksistere på. De illustreres ikke kun gennem argumenter, men også gennem forskelle i sprog, genre og livsform.

Det Æstetiske Stadium: Nydelsens og Øjeblikkets Menneske

Det æstetiske stadium repræsenteres primært af A og Johannes Forføreren. Her drejer livet sig om at nyde. Den æstetiske personlighed søger at skabe mening i sit liv gennem nydelse – hvad enten den er sanselig, intellektuel eller kunstnerisk. Ordet “æstetisk” stammer fra det græske “aisthesis”, der betyder sansning i bred forstand. Kierkegaards æstetiker er ikke blot den moderne, blaserte æstetiker, men en person, der jager alle former for pirring og behagelige øjeblikke. Livet leves som et kunstværk, hvor tilfældet bruges som redskab, og forpligtende valg undgås for enhver pris.

“Forførerens Dagbog” er et klassisk eksempel på det æstetiske liv. Johannes Forføreren manipulerer koldt og beregnende unge Cordelia for at opleve spændingen i forførelsen, uden nogen reel forpligtelse. Problemet med det æstetiske liv er, at det peger udad mod verden og dens muligheder for nydelse i stedet for indad mod selvet. Lige meget hvor virtuos æstetikeren er til at manipulere sine omgivelser, forbliver han afhængig af ydre omstændigheder. Konsekvensen er, at livet opløses i en flimrende række af lystfulde øjeblikke uden sammenhæng. Etikeren B skriver formanende til A: "Dit Liv vil gaae op i lutter Tilløb til at leve." Æstetikerens problem er en form for fortvivlelse, der stammer fra, at livet ikke lader sig samle i en meningsfuld helhed, men "adsplitter sig i en grændseløs Mangfoldighed".

Det Etiske Stadium: Handlingens og Valgets Menneske

Det etiske stadium repræsenteres af B, assessoren Wilhelm. Her drejer livet sig ikke om at nyde, men om at handle – specifikt at handle for at skabe sammenhæng og kontinuitet i sit eget liv. Meningen kommer ikke udefra, men bliver ens eget værk. Wilhelm argumenterer for, at man giver sin "Historie Continuitet; thi det faaer den først, naar den ikke er Indbegrebet af hvad der er skeet eller hændt mig, men min egen Gjerning." Opgaven er at blive redaktør for sit eget liv.

Dette indebærer at træffe forpligtende valg og leve i overensstemmelse med samfundets gældende moralske og værdimæssige normer – det som etikeren kalder "det almene". Etikerens berømte formulering om at "vælge sig selv" handler om denne proces med at tage ansvar for sit liv og forme det i overensstemmelse med det almene, for eksempel ved at indgå ægteskab og opføre sig i overensstemmelse med den sociale orden. Ifølge etikeren føder mennesket sig selv som fri ånd ved at vælge sig selv. Det er ikke primært vigtigt, hvad man vælger, men *måden* man forholder sig til valget på – den eksistentielle forpligtelse, der følger med.

Det Religiøse Stadium: Lidelsens og Troens Menneske

Det religiøse stadium anslås i Enten – Eller primært af den jyske præsts prædiken. Her drejer livet sig om at lide. Det religiøse menneske erfarer smerten ved at være ude af stand til selv at skabe fuldkommen mening i sit liv. Denne erfaring sætter det ikke kun i uoverensstemmelse med samfundets etiske normer, men også med sig selv. Prædikenen taler om, at "Mod Gud have vi altid Uret," en følelse af utilstrækkelighed, der afspejler, at ens liv ikke giver mening i sig selv.

Paradoksalt nok er denne tanke om at have uret, ifølge prædikenen, også "opbyggelig". Den indeholder en længsel efter, at den sande mening måske kan komme til livet udefra og ovenfra – fra Gud. Dette peger frem mod Kierkegaards dybere teologiske overvejelser om tro som et spring, der overskrider både det æstetiske og det etiske. Mens angst i Begrebet Angest (1844) undersøges som en påmindelse om muligheden for at vælge tilværelsen til, er det religiøse stadium stedet, hvor den ultimative mening søges hinsides det, mennesket selv kan skabe.

"Enten – Eller" som mere end en Simpel Udviklingshistorie

Victor Eremita antyder i sit forord muligheden for at læse Enten – Eller som en dannelsesroman, hvor æstetiker A med tiden udvikler sig til etikeren B. Han bemærker, at B's fornavn, Wilhelm, er det samme som hovedpersonen i Goethes klassiske dannelsesroman Wilhelm Meisters læreår. Etikerens forestillinger om at finde sin plads i samfundsordenen og samtidig udfolde sin personlighed ligger da også tæt op ad datidens dannelsesfilosofi.

Men Kierkegaard gør det klart, at Enten – Eller *ikke* er en dannelsesroman i traditionel forstand. I modsætning til Goethes værk, hvor man følger Wilhelms gradvise modning gennem en række begivenheder, har Kierkegaard udeladt den romanhandling, der skulle vise en æstetiker blive til en etiker. Etikeren taler om "Personlighedens Udarbeidelse", men vi *ser* ikke denne udarbejdelse finde sted. Værket præsenterer stadierne side om side, i konfrontation, som reelle, separate valgmuligheder, snarere end som trin på en forudbestemt udviklingsvej. Det er et værk om *valg*, ikke om uundgåelig udvikling.

“Forførerens Dagbog” understreger yderligere dette. Den er snarere det modsatte af en dannelsesroman. Johannes kalder det en "sjælelig Udviklings-Historie" for Cordelia, men hendes udvikling er en "sjælelig afviklingshistorie", der efterlader hende med en splittet sjæl. Dette viser grusomt tydeligt, at det æstetiske liv ikke fører til eksistentiel helhed, men til opløsning. Værket stiller altså eksistensformerne skarpt op mod hinanden, uden at tilbyde en let vej fra den ene til den anden.

Værkets Struktur og Stil

Spændingen mellem eksistens- og udtryksformer er fastholdt i værkets dristige prosakomposition. A’s papirer omfatter korte aforismer, længere essays og den sprudlende prosa i “Forførerens Dagbog”. B’s papirer er lange, personlige breve præget af embedsmandens sans for problemudredning. Denne kontrast i stil og genre er en del af Kierkegaards metode til at lade de forskellige livsformer tale for sig selv og konfrontere læseren direkte med deres logik og konsekvenser.

"Enten – Eller"s Betydning og Eftermæle

Som Kierkegaards første store værk lagde Enten – Eller grunden for hans senere forfatterskab. Det introducerede den problematik om valg og eksistens, der løber som en rød tråd gennem hans værker. Værket er en dybdegående undersøgelse af forskellige måder at være menneske på og konsekvenserne af at leve sit liv på den ene eller den anden måde. Selvom Kierkegaard selv senere udviklede og nuancerede sin tænkning, forbliver Enten – Eller en fundamental indføring i kernen af hans filosofi.

Værkets idéer om de forskellige livsformer og valgets betydning har haft en enorm indflydelse, især på eksistentialistisk tænkning. Det er et værk, der fortsat læses, studeres og diskuteres verden over, oversat til et utal af sprog. Dets komplekse struktur og flerstemmighed udfordrer læseren til selv at tage stilling til de præsenterede muligheder.

Kierkegaard og Samtiden – Fra "Enten – Eller" til Kirkestormen

Selvom Enten – Eller primært fokuserer på de indre eksistentielle stadier, kan man se værkets individualistiske fokus som en forløber for Kierkegaards senere opgør med sin samtid. Han interagerede med personligheder som Johann-Ludvig Heiberg, H.C. Andersen og N.F.S. Grundtvig, ofte i opposition. Hans foragt for den borgerlige dannelse (repræsenteret af Heiberg), hans kritik af H.C. Andersens angivelige modløshed og hans uenighed med Grundtvigs fokus på den nationale folkelighed og menighedsstyrede kirke – alt sammen udsprang det af hans dybe overbevisning om det enkelte individs betydning og ansvar for sin egen eksistens og sit forhold til det religiøse.

Hans mest kontroversielle periode var netop kritikken af den danske folkekirke, kulminerende i “kirkestormen”, hvor han gennem tidsskrifter som “Øieblikket” angreb statskirken for at have udvandet kristendommen til en overfladisk formalitet. Dette opgør kan ses som en naturlig konsekvens af den dybde og alvor, hvormed Kierkegaard i værker som Enten – Eller allerede havde undersøgt, hvad det reelt betyder at eksistere og at forholde sig til det etiske og det religiøse.

Afslutning

Søren Kierkegaard døde i 1855 midt i sit opgør med kirken. Hans begravelse i Vor Frue Kirke, hvor hans bror P.C. Kierkegaard talte, var i sig selv et vidnesbyrd om spændingen mellem hans radikale tanker og den etablerede orden. Hans grav på Assistenskirkegården i København er i dag et valfartssted for studerende og beundrere fra hele verden.

Selvom debatten om Kierkegaards “vigtigste” værk kan fortsætte, står Enten – Eller som et monumentalt og skelsættende værk. Det er her, mange af hans mest fundamentale ideer præsenteres for første gang, indhyllet i en litterær form, der tvinger læseren til selv at overveje de dybeste spørgsmål om livets mening, valgets byrde og muligheden for tro. Det er et værk, der ikke giver nemme svar, men stiller de essentielle spørgsmål og viser de veje – eller snarere stadier – mennesket kan vælge at betræde i sin eksistens.

Kunne du lide 'Enten - Eller: Kierkegaards Skelsættende Værk'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.