Guldager: Socialrådgivere og Velfærdens Krise

Katrine Marie Guldager, en markant stemme i dansk litteratur, dykker i sin nye roman, ”Endnu en dag i Guds Skaberværk”, ned i en presserende problematik i det moderne velfærdssamfund set gennem øjnene på en socialrådgiver i krise. Romanens jeg-fortæller er Lotte, en midaldrende socialrådgiver, hvis liv pludselig falder fra hinanden. Forladt af sin kæreste og afskediget fra sit job i en børnefamilieafdeling, står Lotte over for ikke kun en personlig, men også en systemisk krise, der tvinger hende til at reflektere over sit liv, sit fag og samfundet omkring hende.

Lottes afskedigelse er ikke et resultat af inkompetence, men derimod en konsekvens af hendes urokkelige integritet. Hun protesterede vedholdende mod ledelsens praksis med at omregistrere 'røde' (bekymrende) sager til 'grønne' (mindre bekymrende), en handling hun så som en bekæmpelse af en syg arbejdskultur. I stedet blev hun selv stemplet som den syge og fjernet fra systemet. Dette svigt fra ledelsen og den manglende opbakning fra kollegerne efterlader Lotte med en dyb skuffelse og en følelse af at leve i udkanten af andres fællesskaber.

Socialrådgiverens Rolle i Velfærdsstaten

Valget af en socialrådgiver som hovedperson er ifølge Katrine Marie Guldager langt fra tilfældigt. Socialrådgivernes funktion er fundamental for velfærdsstatens eksistens; de samler op på de borgere, der ikke kan klare sig selv. Uden dem ville samfundet risikere at blive et sted domineret af 'survival of the fittest'. Det sociale område er netop designet til at give en chance i livet, selv for dem der er født ind i svære kår eller har andre problemer. Guldager understreger, at socialrådgiverfaget ikke kun er utroligt vigtigt i praksis, men også dybt symbolsk for, om vi overhovedet formår at opretholde en ægte velfærdsstat.

Forfatteren forklarer, at valget af Lotte som hovedperson var mere intuitivt end analytisk. Hun følte simpelthen, at her var en god historie, der ventede på at blive fortalt. Dette intuitive udgangspunkt betød også, at et omfattende researcharbejde ikke var nødvendigt. Guldager var i kontakt med tre socialrådgivere, som bidrog med indsigt i arbejdsvilkår og eksempler på sager, men kernen i historien udsprang fra en dybere følelse for karakteren og temaerne.

Typer af Socialrådgivere og Magtens Ansigt

I romanen reflekterer Lotte over sin studietid og opdeler groft sagt socialrådgivere i tre typer:

Lotte placerer primært sig selv i den første kategori – dem, der vil redde verden. Guldager bruger denne kategorisering til at give Lotte lov til at have skarpe, måske lidt sort-hvide, holdninger. Lotte er den meget engagerede type, der har svært ved at lade være med at blande sig, når hun ser uretfærdighed, selv i private anliggender som overboens utroskab. Guldager anerkender, at man drillende kunne spørge, om Lotte er for engageret, men ser det også som et positivt træk. Lottes evne til at gå ind i og blive i konflikter, som eksempelvis med ekskærestens søn Daniel, skaber tillid hos dem omkring hende, netop fordi de ved, hvor hun står.

Om Type 2, dem der elsker regler og magt, bemærker Guldager, at magt ikke nødvendigvis er negativt. Socialrådgivere har magt til at hjælpe, hvilket kan være en positiv modsætning til at føle sig magtesløs. Dog findes "skrankepaver" sikkert også blandt socialrådgivere, som Lotte oplever med Victoria Sommer på jobcentret. Mødet med Victoria illustrerer den afmagt, Lotte føler i sin fyringssituation. Victoria er irriterende for Lotte, men hun repræsenterer også systemets nødvendighed for at overholde regler, selv de åndssvage, for at systemet kan fungere.

Bureaukratiet som Sammensværgelse

Før sin afskedigelse oplevede Lotte, ligesom mange virkelige socialrådgivere (den næstmest stressede faggruppe), et enormt arbejdspres. Sagerne var så akutte, at prioritering var meningsløs. Lotte ser det overvældende bureaukrati som næsten en statslig sammensværgelse designet til at forhindre socialrådgivere i at udføre deres egentlige arbejde. Tidsrøvende administration, indviklede lovkomplekser og konstante ændringer hvert andet år gør faget utroligt besværligt.

Katrine Marie Guldager var selv overrasket over, hvor svært det er at agere inden for systemet. Hun troede, socialrådgivere havde flere muligheder for at hjælpe, men opdagede, hvor bundet de er af love, regler, ledelsens tilladelse og økonomiske hensyn. Området er ifølge hende "gennemreguleret", hvilket begrænser den reelle mulighed for at yde hjælp.

Ensomhed og Fællesskabets Erosion

Romanen tager også livtag med dybere eksistentielle spørgsmål, herunder ensomhed. Lotte oplever sit liv som "én lang ansøgning om at blive optaget i fællesskabet og blive elsket". Før hendes forhold til Michael følte hun sig konstant alene og forkert. Denne ensomhed er en eksistentiel konflikt for Lotte personligt, men Guldager ser det også som et træk ved vores samtid, hvor flere og flere føler sig disconnected fra samfundet.

Denne manglende forbindelse er ifølge Guldager en bombe under socialrådgivernes arbejde og under selve velfærdsstaten. Hvad hjælper det at skaffe folk hjælp til bolig, familie eller arbejde, hvis de grundlæggende føler sig ensomme? Socialrådgivernes arbejde bliver til "lappeløsninger", et Sisyfosarbejde, hvis formålet – at lempe folk ind i fællesskabet – ikke kan opnås, fordi fundamentet mangler.

En del af forklaringen på den stigende ensomhed ser Guldager i mange års underprioritering af omsorgsarbejdet. Fra vuggestuer, hvor personalet ikke har tid til at skabe børnefællesskaber, over børnehaver og skoler, hvor fokus på test og præstationer tager energi fra relationsarbejdet og klassefællesskabet, skabes grobund for, at flere børn føler sig forkerte og udenfor. Hvis dette grundlag ikke er på plads tidligt i livet, er risikoen for ensomhed og social deroute senere langt større. Fællesskabets fundament, som skulle bære den enkelte, er blevet undergravet, og manglen på pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre, der "kitter fællesskabet sammen", er en katastrofe.

Digitaliseringens Udfordring for Fællesskabet

Et andet tema er digitaliseringens indvirkning på fællesskabsfølelsen. Lotte bliver så træt af 'systemet', at hun vil fritages for digital post, selvom det officielt kun er for gamle. Hun har ikke noget imod at bruge teknologi, men har noget imod tvang – at man skal eje en computer eller mobil for at leve i landet. Denne aversion genkender Guldager selv. Hun oplever, at man mister meget fællesskabsfølelse, når man skal betjene sig selv hos myndighederne i stedet for at have menneskelig kontakt, som da man købte svømmehalbillet af livredderen eller talte med kassedamen, postbuddet eller buschaufføren. Denne mangel på kontakt gennemsyrer samfundet og svækker den "lim", der skal få det hele til at hænge sammen.

Trilogi om Modne Kvinder

”Endnu en dag i Guds Skaberværk” er den anden roman i en planlagt trilogi om kvinder, der har rundet de halvtreds år. Den første var ”Birgithe med th” om en frustreret folkeskolelærer, og den tredje vil handle om en kvindelig parterapeut. Guldager finder kvinder i denne alder skønne. De har ofte etableret sig, fået børn og fundet en måde at overleve i samfundet på. I denne alder kan de tillade sig at slippe noget af samarbejdsvilligheden og i højere grad stå ved sig selv og sige, hvad de mener. Der opstår en enorm styrke – "lidt no-bullshit-agtige kvinder", som Guldager udtrykker det.

Katrine Marie Guldager er født i 1966, cand.phil. i dansk og uddannet fra forfatterskolen i 1994. Hun bor på Amager ved København, er gift og har to børn i skolealderen. Hendes roman tilbyder et tankevækkende indblik i velfærdsstatens maskinrum og de menneskelige omkostninger ved systemets udfordringer, samt rejser vigtige spørgsmål om fællesskabets tilstand i dagens Danmark.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad handler Katrine Marie Guldagers nye roman "Endnu en dag i Guds Skaberværk" om?
Romanen handler om socialrådgiveren Lotte, der mister sit job og sin kæreste og gennemgår en livskrise. Den udforsker hendes kamp mod systemisk uretfærdighed, oplevelsen af ensomhed og hendes refleksioner over socialrådgiverfagets rolle og velfærdsstatens tilstand.

Hvem er hovedpersonen Lotte?
Lotte er en midaldrende, engageret socialrådgiver, der bliver afskediget for at have protesteret mod korruption på sin arbejdsplads. Hun kæmper med følelsen af at være uden for fællesskabet og har en stærk retfærdighedssans, der får hende til at blande sig, når hun ser noget forkert.

Hvorfor valgte Katrine Marie Guldager en socialrådgiver som hovedperson?
Valget var intuitivt, da Guldager følte, der var en god historie at fortælle. Hun ser socialrådgiverfaget som centralt for velfærdsstaten, da det handler om at samle op på dem, der ikke selv kan klare sig, og dermed er symbolsk for samfundets solidaritet.

Hvilke hovedtemaer behandles i romanen?
Romanen behandler temaer som bureaukratiets kompleksitet, arbejdspres i det sociale system, ensomhed som både personlig og samfundsmæssig problematik, betydningen af fællesskab, konsekvenserne af underprioriteret omsorgsarbejde og digitaliseringens indvirkning på menneskelig kontakt.

Er Katrine Marie Guldager gift?
Ja, Katrine Marie Guldager er gift og har to børn i skolealderen. Dette fremgår af den biografiske information om forfatteren.

Romanen kaster lys over de udfordringer, det danske velfærdssamfund står over for, og minder os om vigtigheden af medfølelse, fællesskab og kampen for retfærdighed, selv når systemet virker overvældende.

Kunne du lide 'Guldager: Socialrådgivere og Velfærdens Krise'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.