Thomas Korsgaards Gribende Fortælling

Thomas Korsgaard har med sin gribende trilogi om Tue taget læsere og anmeldere med storm. Centralt i denne serie står romanen 'En dag vil vi grine af det', som er efterfølgeren til den opsigtsvækkende debut, 'Hvis der skulle komme et menneske forbi'. Denne artikel udforsker, hvad 'En dag vil vi grine af det' handler om, hvilke dybere lag bogen rummer, og hvordan den passer ind i Thomas Korsgaards forfatterskab og hans egen livshistorie.

Romanen 'En dag vil vi grine af det' fortsætter fortællingen om Tue, en ung mand, der vokser op i udkanten af det danske velfærdssamfund. Familien bor for enden af en lang grusvej lidt uden for Skive, og deres dagligdag er præget af økonomisk underskud og en følelse af rod og opløsning. Men pludselig sker der noget, der potentielt kan ændre alt: Tues mor modtager en stor erstatning for en arbejdsskade. Dette pludselige indtog af penge rejser det centrale spørgsmål i bogen: Er penge virkelig det, der skal til for at løse en families grundlæggende problemer og for at slippe fri af den mistrivsel, der hidtil har defineret deres liv?

'En dag vil vi grine af det' er en sorgmunter roman. Den balancerer mellem det tragiske og det komiske, skildrer barske realiteter med en undertone af sort humor og en dyb menneskelighed. Bogen dykker ned i dynamikken i en familie, hvor de voksne kæmper med at magte forældrerollen, og hvor børnene ofte er overladt til sig selv. Realiteterne lever sjældent op til de gode intentioner, og håbet om, at alt nu vil blive godt, bliver udfordret, efterhånden som historien skrider frem.

Tues udvikling og verden udenfor

Et vigtigt element i romanen er Tues udvikling. Han er ikke længere et barn, men en ung voksen, der begynder at opdage, at der findes en verden uden for det hjem, han kender. Denne opdagelse medfører nye udfordringer og perspektiver. Han konfronteres med kontrasten mellem det liv, han kender, og de muligheder og realiteter, der findes udenfor grusvejen. Denne overgang fra barn til voksen i et dysfunktionelt familiemiljø er en central konflikt, der driver fortællingen frem.

Bogen udforsker, hvordan fortidens mønstre og følelser af rod hænger ved, selv når de ydre omstændigheder ændrer sig. Erstatningen giver familien nye muligheder, men den kan ikke nødvendigvis helbrede de dybereliggende sår og den følelse af opløsning, der har præget dagligdagen. Romanen viser, hvordan penge alene ikke kan skabe tryghed eller løse komplekse følelsesmæssige og relationelle problemer.

Uddrag fra 'En dag vil vi grine af det' giver et indblik i bogens stemning og stil:

”Jeg har været flittig i dag,” sagde min far, da han kom hjem om eftermiddagen. Der var kommet nye slidmærker i knæene på kedeldragten, stoffet trevlede en smule. Han knappede den op og lagde den væk, tog en ulden undertrøje på og gik rundt i køkkenet i undertøj med en tændt cigaret i munden. Nogle gange gik han direkte op og så porno i soveværelset. Jeg glemmer aldrig rækkerne af film, der lå under lamellerne på deres seng. Hver eftermiddag og aften den samme hvinende lyd af piger, der skreg. Jeg ved ikke, om han var klar over, at vi kunne høre det. At det ikke var nok bare at lukke døren og skrue ned. Og at skrigene fra pigerne nogle gange kunne være nemme at forveksle med vores egne. Der var så mange slags skrig i vores hus.

En dag vil vi grine af det. 2018. Lindhardt og Ringhof

Dette uddrag illustrerer bogens råhed og evne til at skildre en hverdag præget af utryghed og dysfunktion, hvor grænserne mellem det private og det offentlige, mellem børnenes og de voksnes verden, er udviskede.

Thomas Korsgaard og Tue: Virkelighed og Fiktion

En væsentlig del af interessen for Thomas Korsgaards trilogi skyldes den stærke forbindelse til forfatterens eget liv. Thomas Korsgaard er født i Skive i 1995 og voksede op på en kvæggård i den lille flække Nørre Ørum – netop det område, hvor bøgerne foregår. Han har åbent fortalt, at store dele af romanerne bygger på hans egen opvækst og mistrivsel i en familie præget af gæld, faderens temperament og moderens depressioner. Selv om der står roman på forsiden, er der for Korsgaard ikke langt mellem ham selv og titelpersonen Tue.

Han har beskrevet, hvordan der i hans egen familie, ligesom i Tues, kæmpedes med gæld, og hvordan vold og konstant pengenød var en del af hverdagen. Scener som den, hvor Tue gemmer sig i et træ af frygt for sin far, afspejler oplevelser af frygt og magtesløshed. Korsgaard forklarer, at denne scene viser, hvor grænseoverskridende det er at bo sammen med et menneske, man er grundlæggende bange for, og hvordan det fra farens side er en magtdemonstration. Han taler om, hvordan de i hjemmet ydmyger hinanden og brændemærker hinanden, så alle har det lige skidt.

Korsgaard flyttede hjemmefra som 17-årig og bosatte sig alene i København. Han har beskrevet dette som en nødvendig flugt – et behov for at komme så langt væk som muligt fra Nørre Ørum og det liv, der var der. Ved at skrive om sin barndom har han forsøgt at nærme sig den, men samtidig har han også for altid brudt med den.

Han bliver ofte kaldt en mønsterbryder, men sætter selv spørgsmålstegn ved dette mærkat, da han oplever, at han stadig kan falde i og gentage sine forældres mønstre. Han beskriver det, som om der er spundet tråde ud foran ham, som han indimellem snubler i.

Selvom bøgerne bygger på hans egne erfaringer, understreger Korsgaard, at romanerne er konstruktioner, der er blevet til af alt muligt. Han forsøger at løfte det personlige op og gøre det alment, så læsere kan spejle sig i de universelle temaer om familie, opvækst, og kampen for et bedre liv.

Temaer og Andre Værker

Udover den dysfunktionelle familie og opvæksten i udkanten af samfundet, berører Korsgaards bøger en række tunge temaer:

• Konstant pengenød og gæld
• Vold og utryghed i hjemmet
• Tab (f.eks. et spædbarn, der dør, som det sker i trilogien)
• Frygt for autoriteter, især kommunen
• Ensomhed og følelsen af at være overladt til sig selv
• Svigt fra det omkringliggende samfund
• Vanskeligheden ved at bede om hjælp
• Behovet for at flygte og skabe sit eget liv
• Kampen for at passe ind og føle sig tryg

Korsgaard har en stærk evne til at skildre disse temaer med stor præcision og indfølelse. Han husker ikke nødvendigvis alle detaljer fra sin barndom, men han husker replikker, stemninger og følelser – især følelsen af ydmygelse og magtesløshed over for den uforudsigelige og voldelige far.

Et særligt gribende tema, som Korsgaard har talt om, er frygten for kommunen. Han har oplevet det som dybt stigmatiserende at være i kontakt med systemet. Han beskriver, hvordan man, når man er mest presset og måske ikke har ord for sin situation, kan blive mødt med mistro og krav om at 'stå til rådighed'. Han deler en personlig oplevelse, hvor han fulgte sin mor på kommunen, og hun, som ellers var rank udenfor, blev en lille pige, der fik voksenskældud indenfor. Han beskriver også sin egen oplevelse, hvor han som ung voksen søgte basal hjælp til huslejen, men i stedet blev mødt med mistro og tvivl om selv sin studentereksamen. Mødet endte med, at han tog et kviklån i stedet for at modtage hjælp fra systemet.

Korsgaard undrer sig også over, hvorfor det omkringliggende samfund – lærere, pædagoger, naboer – ikke rakte mere ud, selv når tragedier som et spædbarns død indtraf og skabte en tung stemning af sorg, som ingen kunne stille noget op med. Han reflekterer over, at vi er så bange for at blande os, men også at det er svært for folk at bede om hjælp, især når de er mest pressede.

Udover trilogien om Tue har Thomas Korsgaard udgivet andre værker, der også kredser om lignende temaer, men fra forskellige vinkler:

• Tyverier (2019): En novellesamling der behandler temaer som hemmelighedskræmmeri, ensomhed og håb gennem femten noveller om betydningsfulde øjeblikke i forskellige personers liv.
• Mente I det (2023): En kortroman der skildrer homofobi og de psykiske konsekvenser af en hadforbrydelse. Bogen er kendetegnet ved en meget kort form, ofte kun få sætninger per side, hvilket giver teksten en særlig vægt og intensitet. Den skildrer stigmatisering, diskrimination og følelsen af ikke altid at kunne føle sig tryg.

Disse værker viser Thomas Korsgaards fortsatte interesse for at udforske menneskelige sårbarheder, relationer og samfundets skyggesider.

Trilogien om Tue

'En dag vil vi grine af det' er den anden bog i en trilogi. Den første bog, 'Hvis der skulle komme et menneske forbi' (2017), introducerer os til Tue og hans familie i Nørre Ørum og skildrer den barske opvækst og mistrivsel. Titlen stammer fra en vending, Tues mormors mand bruger om at have søde sager liggende, men som i bogens kontekst får en dybere, mere melankolsk betydning – venten på hjælp eller anerkendelse.

”Hvad helvede har du gang i?” råbte han og trak i sine arme og ben. Min mor holdt ham stadig fast, mens han kæmpede for at komme fri. ”Du skal tale pænt til mig,” sagde hun, men han lå bare med hele ansigtet smurt ind i leverpostej. Jeg gik over og åbnede døren ud til gården, kaldte på hundene, der stod op ad facaden. De kunne se så skyldige ud, allerede inden de havde gjort noget. De drak regnvand fra et rør, der var forbundet med tagrenderne. De var blevet tynde igen, man kunne se knoglerne på en af dem. Vi plejede at fodre dem med resterne fra aftensmaden, men vi var begyndt at spise op. Jeg forsøgte at fløjte, men jeg kunne ikke. Der kom kun en luftig lyd ud mellem læberne. Så klaskede jeg mig på lårene, mens de snøvlede sig hen ad jorden, mens de snusede til alt. De humpede savlende hen til min far. Terrieren kom først. Den begyndte at spise leverpostejen fra hans ansigt. ”Værsgo,” sagde jeg til den og aede den bag øret. ”Lad være,” sagde min mor. Men jeg ignorerede hende. ”Nu stopper vi,” sagde hun. Min far lukkede øjnene og bed tænderne sammen. Han spændte i hele ansigtet, mens han samlede kræfter til sit næste træk. Hundene blev ved med at spise, til der ikke var mere. Min mor slog terrieren hårdt over snuden. Den trak sig tilbage og gik ud i gangen med de andre. ”Hvem fanden tror du egentlig, du er?” råbte min far fra gulvet og løftede hovedet. Han fik vristet en arm fri og fik skubbet min mor væk fra sig. Hun væltede og lå ved siden af ham. Han rejste sig op. Mine søskende grinede ikke længere. ”Gå ind og se fjernsyn,” sagde min mor, og de gjorde, som hun sagde. Min far tog fat i min arm og rev til. Mit hoved rystede, da han slog mig i ansigtet.

Hvis der skulle komme et menneske forbi. 2017. Lindhardt og Ringhof

Den tredje og afsluttende bog i trilogien er 'Man skulle nok have været der' (2021), for hvilken Thomas Korsgaard modtog den prestigefyldte pris De Gyldne Laurbær i 2022. Denne bog følger Tue, efter han er flyttet fra Nørre Ørum, og beskriver hans kamp for at finde fodfæste i København, konfronteret med de indre og ydre spor, opvæksten har efterladt.

Jeg bærer alting ned til storskrald. Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal stille det hen. En papkasse med min dyne, to sæt sengetøj, en knagerække, boksmadrassen. En sort affaldssæk fyldt med tøj, den røde bordlampe og et salt- og pebersæt udformet som pingviner. Min Barnets bog fra dengang mine forældre stadig tog billeder af os. Tues første år, står der med blyant. Jeg kaster den ind i mørket til de andre ting. Nu ligger det hele så på et betongulv ved siden af en anden persons kasserede printer og et tørrestativ, som er forsøgt samlet med gaffatape. Jeg bakker ud i gården og kigger op. Fra et åbent vindue på fjerde spiller nogen musik, men det er ikke mig. Mit værelse er ryddet og klar til den næste lejer. Jeg blev smidt ud med en uges varsel, fordi min udlejer synes, jeg larmede og brugte køkkenet for meget. Det var ikke lige det, hun havde regnet med, sagde hun, jeg var nok lidt for ung. Jeg har skrabet nogle hårde krummer ind under tæppet og gemt en palme bag gardinet. Det er den første september og tredje gang, jeg flytter, siden jeg tog til København fra Skive for fem måneder siden. Jeg gjorde det for at slippe af med min familie. For hver gang er der blevet mindre at flytte, og nu er der næsten ikke mere tilbage.

Man skulle nok have været der. 2021. Lindhardt og Ringhof

Disse uddrag viser tydeligt overgangen i Tues liv og den vedvarende følelse af rodløshed og kamp, selv efter flugten fra hjemmet. Trilogien som helhed giver et dybdegående portræt af en ung mand, der kæmper med arven fra en vanskelig opvækst og forsøger at finde sin plads i verden.

Ofte Stillede Spørgsmål om Bogen og Forfatteren

Her besvares nogle af de mest almindelige spørgsmål om 'En dag vil vi grine af det' og Thomas Korsgaards forfatterskab:

Hvad handler En dag vil vi grine af det om?

Romanen handler om en familie i økonomisk underskud, der bor i udkanten af Danmark. Deres liv ændres, da moderen får en stor erstatning. Bogen udforsker, om penge kan løse familiens dybereliggende problemer med rodløshed og dysfunktion, og følger den unge mand Tue, der vokser op og opdager verden uden for hjemmet. Det er en sorgmunter fortælling om opvækst i et hjem, hvor børnene er overladt til sig selv, og voksne har svært ved at magte forældrerollen.

Hvad handler Thomas Korsgaards bøger om?

Thomas Korsgaards bøger, især trilogien om Tue, handler ofte om opvækst i udkanten af det danske samfund, dysfunktionelle familier, fattigdom, vold, svigt og kampen for at bryde fri af social arv. Temaer som ensomhed, håb, stigmatisering og følelsen af ikke at passe ind går igen i hans forfatterskab. Hans bøger skildrer ofte barske realiteter med en blanding af råhed og sårbarhed.

Er Thomas Korsgaard Tue?

Thomas Korsgaard har selv fortalt, at store dele af trilogien om Tue bygger på hans egen opvækst og oplevelser i Nørre Ørum nær Skive. Der er stærke paralleller mellem Tues liv og Korsgaards barndom, herunder familiens økonomiske problemer, faderens temperament og moderens depressioner. Selvom bøgerne er romaner, og der er fiktive elementer, er koblingen mellem forfatterens liv og hovedpersonen Tue meget tæt. Korsgaard betragter selv bøgerne som baseret på hans levede liv, men konstrueret for at gøre historien almen.

Hvor bor Thomas Korsgaard?

Ifølge interviews bor Thomas Korsgaard i Indre København. Han flyttede til København som 17-årig efter at have boet i Nørre Ørum nær Skive, hvor han voksede op. Han beskriver flytningen som en nødvendig flugt fra sit barndomshjem og det liv, der var der.

Afslutning

'En dag vil vi grine af det' er mere end bare en historie om en familie, der vinder i lotteriet (eller får en erstatning, i dette tilfælde). Det er en dyb og nuanceret skildring af, hvordan fortidens byrder ikke forsvinder med penge, og hvordan det at vokse op i et vanskeligt miljø sætter dybe spor. Thomas Korsgaards evne til at kombinere det personlige med det universelle, og hans rå og ærlige sprog, gør 'En dag vil vi grine af det' og hele trilogien om Tue til vigtige bidrag til moderne dansk litteratur, der tvinger læseren til at reflektere over social arv, familie og samfundets ansvar.

Kunne du lide 'Thomas Korsgaards Gribende Fortælling'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.