7 måneder ago
Senmoderniteten har for alvor meldt sin ankomst, og med den følger en verden præget af uendelige valgmuligheder og en konstant strøm af krav – krav til vores kompetencer, til vores omgivelser og ikke mindst til os selv. Mens forandring og omstilling hyldes, lurer følelsen af utilstrækkelighed for mange lige under overfladen. Det er netop denne problematik, den norske forfatter Erlend Loe tager fat på i sin roman Doppler.
Romanen introducerer os for Alexander Doppler, en mand der på overfladen lever et succesfuldt og kompetent liv i det senmoderne samfund. Han har en god karriere, en familie, han motionerer, følger med i nyhederne, ser sine venner og tager stilling til selv de mindste detaljer i hjemmet. Kort sagt, han lever op til samfundets normer og forventninger. Han er, som det norske udtryk lyder, yderst flink.
Hvad handler romanen Doppler om?
Historien tager en dramatisk drejning, da Dopplers far dør, og kort tid efter styrter Doppler på sin cykel under en tur i skoven. Dette styrt bliver et vendepunkt. I kølvandet på smerten indser han pludselig, hvor ligegyldigt det liv, han hidtil har levet, føles. Den velsignede ro han oplever, da alt "bare var skov", kontrasterer skarpt med den "sædvanlige blanding af alle mulige sammensatte følelser og tanker og pligter og planer" fra hans tidligere liv.
Reaktionen er radikal: Doppler forlader sin familie og sit etablerede liv for at flytte ud i skoven. Hans mål er at leve et enkelt liv, at lære at "gøre ingenting", udover de basale fornødenheder som at skaffe varme og mad. Han søger væk fra civilisationen og mennesker generelt, men opbygger alligevel en relation til en elgkalv ved navn Bongo, hvis mor han nedlagde for at overleve, og senere til en anden mand i skoven, Düsseldorf.
Romanen skildrer Dopplers forsøg på at vende det konventionelle liv ryggen. Hans gravide kone og børn er stadig en del af historien, og på et tidspunkt flytter hans fireårige søn, Gregus, op i skoven til ham. Her gør Doppler det til sin mission at opdrage Gregus til at blive så lidt kompetent som muligt, i direkte opposition til de normer, han selv er flygtet fra.
Et centralt element i romanen er bygningen af en totempæl til ære for Dopplers afdøde far. Dette symboliserer Dopplers opgør med og forståelse af sin egen baggrund og de slægtsled, der har formet ham. Faderens død er en katalysator for Dopplers krise, og han indser, at faderen måske heller ikke var helt så flink, som han troede.
Historien kulminerer, da Dopplers kone skal føde. Doppler og Gregus bliver hentet ned til hospitalet, hvor Doppler ser sin nyfødte søn. Efter dette møde begiver Doppler sig ud på en ny rejse med Gregus og Bongo. Romanen slutter med en åben afslutning, hvor Doppler konstaterer, at noget har ændret sig. Han hader stadig mennesker, men måske kun norske folk, og han vil fortsætte sin søgen efter "intelligent liv" på deres færd østpå, en rejse der antyder en fortsættelse.
Hvorfor flytter Doppler ud i skoven?
Dopplers flugt til skoven er en direkte reaktion på den lede og ængstelse, han føler over for sit tidligere liv og det samfund, der omgiver ham. Efter cykelstyrtet oplever han en form for eksistentiel opvågnen. Det liv, der før syntes meningsfuldt og fyldt med pligter og planer, fremstår pludselig tomt og ligegyldigt. Han udvikler en form for "allergi" over for senmodernitetens konstante krav og valg.
Hans primære motivation er at undslippe det, han kalder "kompetencen" eller "flinkheten". Han mener, at dette stræben efter at være dygtig, pligtopfyldende og konstant leve op til andres forventninger er en ond spiral. Han ønsker at bryde ud af denne cyklus og erklærer endda, at han ønsker at dø inkompetent.
Dopplers had er måske ikke rettet mod menneskerne selv, men snarere mod den måde, de lever på – det kompetente, stræbende liv. Hans provokerende handlinger, som at opfordre til mere druk blandt teenagere ved et forældremøde, illustrerer hans ønske om at lægge kompetencen på hylden og udfordre de etablerede normer. Dette kan tolkes som en krise omkring hans identitet, forklaret med Giddens' begreb om ontologisk sikkerhed, som bliver udfordret efter hans fars død og hans eget styrt.
Hvad er budskabet i Doppler?
Romanen Doppler kan læses på flere niveauer, men overordnet set handler den om hovedpersonens personlige udvikling og opgør. Der er to centrale spor:
- Håndteringen af farens død og den krise, det udløser.
- Afstandtagen til sit tidligere liv og til selve konceptet "kompetence" eller "flinkhet".
Budskabet er en skarp og underfundig kritik af det moderne samfund og det liv, vi har skabt. Loe sætter spørgsmålstegn ved den konstante stræben, materialismen og manglen på ægte menneskelig kontakt i en verden præget af "små enheder" som "Mit hus, min båd, min bil". Samfundet beskrives som fattigt på social og menneskelig kontakt, selvom det er rigt på materielle goder og tryghed.
Gennem Dopplers absurde og ofte egoistiske handlinger stilles der spørgsmålstegn ved, hvad der reelt er vigtigt i livet. Er det at leve op til forventninger og akkumulere materielle goder, eller er det at finde en form for indre ro og autenticitet, selv hvis det betyder at vende det etablerede system ryggen?
Romanen kan også ses i lyset af norske litterære traditioner om faderopgør, idet Dopplers forhold til sin afdøde far og opførelsen af totempælen spiller en central rolle. Det er en historie om at bryde med fortiden og forsøge at skabe en ny vej, både for sig selv og for den næste generation, repræsenteret ved sønnen Gregus.
Hvad hedder elgen i Doppler?
Elgkalven, som Doppler tager til sig og lever sammen med i skoven, hedder Bongo. Relationen mellem Doppler og Bongo er central for romanen. Bongo er Dopplers eneste konstante selskab i den første tid i skoven og repræsenterer en form for uspoleret natur og enkelhed, i kontrast til den komplicerede menneskeverden Doppler har forladt. At Doppler har dræbt Bongos mor for at overleve, tilføjer et lag af kompleksitet og mørk humor til deres forhold.
Romanens komposition og stil
Doppler starter in medias res med Dopplers cykelstyrt. Kompositionen er primært kronologisk, inddelt i kapitler der svarer til måneder. Der er dog flere flashbacks, der giver indsigt i Dopplers tidligere liv og relationer til sin kone og familie.
Romanen er fortalt i 1. persons fortæller, hvilket giver læseren fuld adgang til Dopplers tanker og refleksioner. Fortælleren er meget subjektiv, da vi kun ser verden gennem Dopplers øjne og hører hans ofte uretfærdige og egocentriske vurderinger af andre. Alligevel skaber hans direkte og ærlige (omend forvrængede) beskrivelser, som f.eks. citatet "I bund og grund hader jeg alle mennesker jeg møder. Jeg hader fandme alle.", en form for etos og troværdighed omkring ham som fortæller, selv når han begår ulovligheder som at bryde ind hos Düsseldorf.
Erlend Loes karakteristiske stil præger romanen: en blanding af lavkomisk humor, absurditet og en skarp satirisk tone. Han bruger det groteske til at iscenesætte Dopplers udbryderforsøg og kritisere hverdagens tåbeligheder og samfundets konventioner.
Mens artiklen her primært fokuserer på Doppler, kan romanen, som nævnt i den oprindelige information, perspektiveres til andre værker, der behandler lignende temaer om eksistens, opgør med normer og kritik af samfundet. Eksempelvis nævnes Peter Seebergs Braget som et muligt sammenligningspunkt, men en detaljeret sammenligning ligger uden for rammerne af den tilgængelige information.
Afslutningsvis er Doppler en tankevækkende og underholdende roman, der udfordrer læserens syn på succes, normalitet og lykke i det moderne liv. Gennem Alexander Dopplers radikale valg og absurde eventyr i skoven inviteres vi til at reflektere over vores egne liv og de forventninger, vi enten opfylder eller kæmper imod.
Kunne du lide 'Doppler: Flugten fra det kompetente liv'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.