Livet før dinosaurerne og den store uddøen

Før de mægtige dinosaurer vandrede på Jorden, eksisterede en helt anden verden, befolket af fascinerende skabninger. For at forstå dinosaurernes opståen er vi nødt til at kaste et blik på den periode, der gik umiddelbart forud for deres tid – en periode præget af liv, der kulminerede i en af Jordens mest dramatiske begivenheder.

De første dinosaurer så dagens lys for omkring 230 millioner år siden. Dette skete i den geologiske periode, vi kender som Trias, der strækker sig over tidsrummet fra 251 til 199 millioner år siden. Men vejen banet for dinosaurernes dominans var lang og fuld af omvæltninger. Deres opståen var nemlig tæt forbundet med en katastrofal begivenhed, der fandt sted i slutningen af den foregående periode, Perm.

Perm-perioden: En verden før dinosaurerne

Perioden før Trias kaldes Perm. Denne æra udspillede sig over et langt tidsrum, der strakte sig fra omkring 290 millioner år siden og frem til cirka 248 millioner år siden. I løbet af disse millioner af år udviklede livet sig i mange forskellige former, og visse dyregrupper dominerede økosystemerne på en måde, vi i dag måske ikke forestiller os. Livet florerede både på land og i havet, og mange af de arter, der trivedes i Perm, var helt forskellige fra dem, vi kender i dag, eller dem der kom til at dominere i dinosaurernes tidsalder.

I Perm var nogle af de mest dominerende dyrearter i havet grupper som pighuder, herunder søliljer, søanemoner og søstjerner. Snegle, blæksprutter og muslinger var også utroligt udbredte og vigtige dele af de marine økosystemer. Disse grupper havde været fremherskende i hundredvis af millioner af år og havde tilpasset sig livet i havet på utallige måder. De repræsenterede kulminationen på en lang evolutionær historie, men deres dominans skulle snart blive udfordret på den mest fundamentale vis.

Den store uddøen i slutningen af Perm

For omkring 252 millioner år siden skete der noget dramatisk, der for altid ændrede livets gang på Jorden. En række voldsomme vulkanudbrud begyndte i det område, der i dag udgør Sibirien. Disse udbrud var ikke almindelige vulkanske hændelser; de var af en skala, der er næsten umulig at fatte. Enorme mængder lava strømmede ud og dækkede store områder, men endnu vigtigere spydde vulkanerne ufattelige mængder drivhusgasser ud i atmosfæren.

Disse gasser, primært kuldioxid (CO2), havde en ødelæggende effekt på Jordens klima. Den store mængde drivhusgasser fanget varmen fra solen, hvilket førte til en markant stigning i Jordens gennemsnitstemperatur. Forskerne vurderer, at den globale temperatur steg med helt op til 8 grader celsius sammenlignet med nutidens gennemsnitstemperatur. En sådan hurtig og drastisk opvarmning havde vidtrækkende konsekvenser for alle former for liv.

Ud over opvarmningen blev en stor del af den udledte CO2 optaget af verdenshavene. Når CO2 opløses i vand, danner det kulsyre, hvilket fører til, at vandet bliver surere. Dette fænomen kaldes havforsuring. Havforsuringen i slutningen af Perm var så ekstrem, at den havde en katastrofal effekt på mange marine organismer. Især dyr med kalkskeletter eller -skaller, som koraller, muslinger og visse typer snegle, kunne ikke længere opretholde deres strukturer. Kalken blev simpelthen nedbrudt på grund af vandets høje surhedsgrad. Dette gjorde det umuligt for disse dyr at overleve og trives.

Konsekvenserne for livet

Klimaforandringerne i slutningen af Perm-perioden – den globale opvarmning og havforsuringen – ramte livet på Jorden utroligt hårdt. Særligt de dyrearter, der havde været dominerende i havet i millioner af år, blev decimerede. Pighuder som søliljer, søanemoner og søstjerner led voldsomt. Snegle, blæksprutter og muslinger, der tidligere var så talrige, oplevede også massive tab. Disse dyregrupper, der havde overlevet utallige udfordringer gennem geologisk tid, kunne ikke modstå de ekstreme og hurtige ændringer i deres miljø.

Resultatet var en masseudryddelse af enestående omfang. Det anslås, at omkring to tredjedele af alt liv på Jorden uddøde i denne periode. Denne begivenhed, ofte omtalt som 'Den Store Uddøen' eller 'Perm-Trias-udryddelsen', var den mest alvorlige i Jordens historie og udgjorde et enormt vendepunkt i livets udvikling.

Tabellen: Forskellen før og efter udryddelsen

Som tabellen illustrerer, ændrede udryddelsen fundamentalt på Jordens biosfære og miljøforhold. De tomme økologiske nicher, der opstod som følge af tabet af så mange dominerende arter, skabte muligheder for, at nye grupper kunne udvikle sig og sprede sig.

Dinosaurernes tid: En ny æra

Det var i kølvandet på denne massive uddøen, i den tidlige del af Trias-perioden, at de første dinosaurer opstod. For omkring 230 millioner år siden trådte disse tidlige repræsentanter for en ny gruppe af krybdyr ind på scenen. De var i starten ikke de dominerende dyr på Jorden, men de overlevende forhold og de ledige økologiske rum gav dem mulighed for at udvikle sig. Over de næste millioner af år, i takt med at livet langsomt kom sig efter Perm-Trias-katastrofen, begyndte dinosaurerne at diversificere sig og tilpasse sig forskellige miljøer.

Udryddelsen i slutningen af Perm var en flaskehals for livets udvikling, men den ryddede også bordet for nye evolutionære eksperimenter. Dinosaurerne var en af de grupper, der var i stand til at udnytte de nye betingelser. De udviklede sig fra mindre forfædre til de enorme og varierede former, vi kender fra senere perioder som Jura og Kridt.

Spørgsmål og Svar om tiden før dinosaurerne

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om perioden før dinosaurerne og den store uddøen:

• Hvornår opstod de første dinosaurer?
  De første dinosaurer opstod for omkring 230 millioner år siden.
• Hvilken geologisk periode var der før Trias, hvor dinosaurerne opstod?
  Perioden før Trias kaldes Perm.
• Hvor længe varede Perm-perioden?
  Perm-perioden varede fra omkring 290 til 248 millioner år siden.
• Hvad skete der i slutningen af Perm-perioden?
  Der skete en massiv uddøen, hvor omkring to tredjedele af alt liv på Jorden forsvandt.
• Hvad var årsagen til den store uddøen i Perm?
  Årsagen var en række voldsomme vulkanudbrud i Sibirien, der udledte store mængder drivhusgasser.
• Hvordan påvirkede vulkanudbruddene klimaet?
  De førte til en global opvarmning på op til 8 grader celsius og forårsagede havforsuring.
• Hvilke dyregrupper blev hårdest ramt af udryddelsen?
  Især marine dyr som pighuder (søliljer, søstjerner, søanemoner), snegle, blæksprutter og muslinger blev hårdt ramt.
• Hvorfor kunne koraller og muslinger ikke overleve havforsuringen?
  Deres kalkskeletter og -skaller blev nedbrudt på grund af vandets surhedsgrad.
• Var dyrene fra Perm-perioden vigtige?
  Ja, grupper som pighuder, snegle, blæksprutter og muslinger havde været de mest dominerende i de marine økosystemer i flere hundrede millioner år før udryddelsen.

Forståelsen af Perm-perioden og den katastrofale udryddelse, der afsluttede den, er afgørende for at kunne sætte dinosaurernes opståen i perspektiv. Den viser, hvordan ekstreme klimaforandringer kan omforme planeten og bane vejen for nye livsformer til at opstå og dominere.

Kunne du lide 'Livet før dinosaurerne og den store uddøen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.