Den Grænseløse: Bog, Film & Forskelle

Når Jussi Adler-Olsen udgiver en ny bog i serien om Afdeling Q, er det for mange læsere en begivenhed, der nærmest føles som juleaften. Forventningerne er høje, og man glæder sig til at genforenes med de elskede karakterer i den dystre kælder under Politigården. Sjette bind i denne populære serie er "Den Grænseløse", en historie der tager os med på en kompleks efterforskning, der strækker sig over mange år og involverer et mystisk miljø. Som med flere af de tidligere bøger er "Den Grænseløse" også blevet filmatiseret, og som ofte sker, byder filmen på en markant anderledes oplevelse end bogen.

Bogen "Den Grænseløse" kaster Carl Mørck og hans team ud i en sytten år gammel sag fra Bornholm. En ung pige blev dengang fundet død, og det lignede umiddelbart et trafikdrab begået af en flugtbilist. Sagen blev aldrig opklaret tilfredsstillende, og en lokal politimand har aldrig kunnet slippe den. Kort før han begår selvmord på dramatisk vis ved sin afskedsreception, kontakter han Carl Mørck. Denne henvendelse bliver startskuddet til en dybere granskning af den gamle sag, der hurtigt afslører, at der ligger mere bag den unge piges død end et simpelt uheld.

Carl Mørcks team i Afdeling Q har i "Den Grænseløse" fået en ny medarbejder. Udover de velkendte ansigter, Assad og Rose, er Gordon blevet en del af gruppen. Gordon er nevø til politichefen, en mand Carl har et mildest talt anstrengt forhold til. Dette giver Gordon en udfordrende start i kælderen, men han formår at bestå sin uofficielle "manddomsprøve" og bliver en accepteret del af Afdeling Q's særprægede ensemble. Dynamikken mellem Carl, Assad, Rose og nu også Gordon er en central del af seriens charme, og Jussi Adler-Olsen formår igen at udbygge relationerne og tilføje nye lag til karaktererne.

Efterforskningen af den bornholmske sag fører Carl, Assad og Rose på sporet af en yderst mystisk og karismatisk mand. Engang kendt som Frank, opererer han nu under et andet navn: Atu Abanshamash Dumuzi. Denne mand er leder af en religiøs sekt, som har base på den svenske ø Öland. Atu er omgivet af en gruppe trofaste disciple, heriblandt kvinden Pirjo, der nærer et intenst ønske om at have Atu for sig selv og føde hans børn. Jagten på Atu afslører grumme hemmeligheder og opruller foruroligende forhold både i fortiden og nutiden, og teamet må dykke ned i sektens indre for at finde sandheden om den gamle sag.

Jussi Adler-Olsen viser i "Den Grænseløse" igen sit talent for at beskrive alternative miljøer. Han formår at skabe en atmosfære af mystik og intensitet omkring sektens verden. Samtidig er spændingskurven bygget godt op og fastholder læserens opmærksomhed hele vejen igennem bogen. Men som en anmelder påpeger, er det især i skildringen af Carl, Assad, Rose og Carls privatliv, at Jussi for alvor brænder igennem. I denne bog får vi et sjældent indblik i Carls baggrund; det viser sig, at han faktisk har forældre et sted i Nordjylland og et par noget tvivlsomme fætre. En af fætrene dør i Thailand, hvilket fører til en begravelse og problemer med et testamente, som Carl ikke er begejstret for. Disse personlige elementer tilføjer dybde til Carl Mørcks karakter.

Et af de mest underholdende aspekter ved Afdeling Q-serien for mange læsere er udviklingen af Assad. Hans fortsatte kamp med det danske sprogs finurligheder og vendinger er en kilde til stor humor. Han "brokker sig" i stedet for at "brække sig", leder efter "nålen i halmen" og kender ikke til Lars Tyndskid. Samtidig overrasker han indimellem med et pludseligt fejlfrit og sofistikeret dansk, og der hviler stadig megen mystik omkring hans person. Rygtet vil vide, at han måske er kendt som Said et sted i verden, og denne uafklarede fortid bidrager til hans fascinerende aura.

Selvom plottet i bogen er spændende, anbefaler en anmelder, at man ikke gransker handlingsforløbet for nøje for at tjekke realismen. Det er først og fremmest humoren, der bærer "Den Grænseløse", ligesom det har været tilfældet i de foregående bøger i serien. Samspillet mellem karaktererne, især Carls tørre vid og Assads sproglige krumspring, skaber en unik balance mellem den mørke krimihistorie og de lysere, komiske øjeblikke. Bogen efterlader læseren med et ønske om at høre mere fra Carl, Assad, Rose og den nye tilføjelse, Gordon.

Når vi vender blikket mod filmatiseringen af "Den Grænseløse", møder vi en helt anden oplevelse. Den sjette film i Afdeling Q-serien, instrueret af Ole Christian Madsen, vælger at afvige markant fra Jussi Adler-Olsens bog. Filmen introducerer frit opfundne karakterer og overflødige sidehistorier, hvilket får den til at "stikke helt af fra oplægget". Resultatet er ifølge en anmelder en usandsynlig og uspændende film, der paradoksalt nok er dårligere end bogen, på trods af, at forfatteren tidligere har udtrykt utilfredshed med de første filmatiseringer og skiftet produktionsselskab fra Zentropa til Nordisk Film.

Filmen præsenterer en opdateret version af Carl Mørck, der nu bor i en liebhaverlejlighed med havneudsigt og deler seng med Mona, som han bejlede til i den foregående film, "Marco effekten". Dette står i kontrast til bogen, hvor Carl er skilt fra Mona. Der er også en ny konstellation af skuespillere i kælderen. Efter at have vænnet sig til Ulrich Thomsen som Carl Mørck efter Nikolaj Lie Kaas, og Afshin Firouzi har overtaget rollen som Assad fra Fares Fares og Zaki Youssef, der ifølge anmelderen gjorde Assad "pæn". Assad får i filmen ikke lov til at "shine" særlig meget. Sofie Torp er dog stadig med som Rose, men hendes rolle er markant forstørret til nærmest at have hovedrollen, hvilket er en stor afvigelse fra bøgerne, hvor hun primært er Carls kvindelige sidekick.

Filmen indleder med Roses tilstedeværelse, da den bornholmske betjent Habersaat begår selvmord med ordene "Carl Mørck" skrevet i hånden. Dette svarer til bogens start, men Roses rolle her er ny. Derefter tager filmen store spring væk fra bogen. Rose går undercover i den psykopatiske sol-kult, en handling der ikke findes i bogen. Filmen indeholder også en kontroversiel scene, hvor Rose brækker "pikken på en pedel ved navn Jørgen", en opdigtet begivenhed. En anden stor ændring er, at Carl Mørck i filmen finder sin egen søn død ved selvmord, en tragisk sidehistorie der heller ikke optræder i bogen.

Yderligere sidehistorier er opfundet til filmen, heriblandt den mest forvirrende, hvor Rasmus Bjerg spiller en "bindegal kunstner" ved navn SVK. SVK mistænkes i filmen for at have kørt en kvinde ned på en så raffineret måde, at hendes lig ender "liggende på en gren. Højt oppe i et træ på naturskønne Bornholm." Ideen om dette som "Det perfekte værk" virker ifølge anmelderen fortænkt. Disse tilføjelser og ændringer skaber et plot, der er mere usandsynligt og rodet end bogens. Selvom en filmatisering kan tillade sig visse tolkninger, anses de mange afvigelser i "Den Grænseløse"-filmen som problematiske, især når de ikke forbedrer, men snarere forringer, historien og spændingen.

Filmen kritiseres for at være en "bornholmsk bjørnetjeneste" og mere fortænkt end bogens historie. De mange ændringer i plottet og karaktererne, samt tilføjelsen af unødvendige elementer som en tunge der skæres af, fører til flere interne diskussioner mellem trioen om usandsynlige sammenhænge i stedet for action og spænding. Selvom Jussi Adler-Olsen skiftede til Nordisk Film i håb om en bedre filmatisering efter utilfredshed med Zentropa, lykkes "Den Grænseløse"-filmen ifølge anmelderen ikke med at leve op til bogen. Den er lige så dårlig, men på en ny måde, og fungerer bedst som "tømmermænds-tv", hvor man ikke engagerer sig for alvor i persongalleriet.

For at opsummere forskellene mellem bogen og filmen om "Den Grænseløse", kan vi se på nogle nøglepunkter:

Disse forskelle illustrerer tydeligt, hvordan en historie kan fortolkes og ændres i overgangen fra et medie til et andet. Mens bogen bygger på karakterudvikling, humor og en gradvist opbygget spænding omkring en mystisk sekt, vælger filmen at fokusere på mere dramatiske og opdigtede plotelementer, hvilket ifølge anmelderen sker på bekostning af historiens sammenhæng og troværdighed.

Karakterernes portrættering og skuespillere er også et centralt punkt. I bogen kender vi Carl, Assad og Rose indgående fra de tidligere bind, og følger deres udvikling. I filmen ser vi skuespillerskift for Carl og Assad gennem serien, og i "Den Grænseløse"-filmen er det Afshin Firouzi som Assad og tilsyneladende Ulrich Thomsen som Carl Mørck, med Sofie Torp som Rose. Filmen vælger at give Rose en langt større og mere central rolle, hvilket ændrer dynamikken markant i forhold til bogens fokus på Carl og Assad. De nye, opfundne karakterer som SVK (spillet af Rasmus Bjerg) i filmen tilføjer yderligere et lag af forskel mellem de to versioner af historien.

Spørgsmål og Svar om "Den Grænseløse":

Hvad handler bogen "Den Grænseløse" om?

Bogen handler om Afdeling Q's efterforskning af en sytten år gammel sag fra Bornholm om en ung pige, der tilsyneladende blev dræbt af en flugtbilist. Sagen fører dem på sporet af en sektleder ved navn Atu Abanshamash Dumuzi og hans religiøse sekt på Öland.

Hvem er Atu i "Den Grænseløse"?

Atu Abanshamash Dumuzi er lederen af en religiøs sekt på Öland, som Afdeling Q søger efter i forbindelse med den gamle mordsag. Han er en karismatisk skikkelse med stort kvindetække.

Hvordan er filmen "Den Grænseløse" forskellig fra bogen?

Filmen afviger markant fra bogen med hensyn til plot, karakterfokus og sidehistorier. Filmen fokuserer mere på Rose, inkluderer opfundne karakterer som SVK og Jørgen pedel, og ændrer på Carl Mørcks privatliv og andre plotelementer. Den er generelt anset for at være mindre tro mod bogens plot og tone.

Hvem spiller Carl Mørck i filmen "Den Grænseløse"?

Baseret på anmeldelsen er det tilsyneladende Ulrich Thomsen, der spiller Carl Mørck i denne film, selvom der har været forskellige skuespillere i rollen i de tidligere film.

Hvem spiller Assad i filmen "Den Grænseløse"?

Assad spilles af Afshin Firouzi i filmen "Den Grænseløse".

Hvem spiller Rose i filmen "Den Grænseløse"?

Rose spilles af Sofie Torp i filmen "Den Grænseløse".

Hvem spiller Atu i filmen "Den Grænseløse"?

Atu spilles af Joachim Fjelstrup i filmen "Den Grænseløse".

Hvem spiller SVK i filmen "Den Grænseløse"?

SVK, en opfundet karakter i filmen, spilles af Rasmus Bjerg.

Afslutningsvis kan man sige, at "Den Grænseløse" i bogform lever op til forventningerne fra fans af Afdeling Q med sin blanding af spænding, humor og karakterdybde. Filmatiseringen derimod, vælger en anden vej, der desværre ifølge kritikken, fjerner sig for meget fra bogens styrker og resulterer i en mindre overbevisende og rodet oplevelse. Valget mellem de to versioner af historien afhænger i høj grad af, om man foretrækker Jussi Adler-Olsens originale univers eller en mere frit fortolket udgave på film.

Kunne du lide 'Den Grænseløse: Bog, Film & Forskelle'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.