Karen Blixens Afrikanske Eventyr

Karen Blixens navn er uløseligt forbundet med forestillingen om et storslået, men også tragisk, liv i Afrika. Hendes selvbiografiske værk, 'Den afrikanske Farm', har berørt læsere verden over og cementeret et billede af en stærk, uafhængig kvinde i et eksotisk landskab. Men bag myten gemmer sig en fascinerende historie om finansiering, skæbnevalg og de personlige omkostninger ved et usædvanligt liv.

Hvem ejede 'Den afrikanske Farm'?

'Den afrikanske Farm', eller rettere kaffeplantagen i Britisk Østafrika (nu Kenya), var ejet og drevet af den danske forfatterinde Karen Blixen. Fra 1914, samme dag som hun ankom til Afrika og giftede sig med baron Bror von Blixen-Finecke, stod hun i spidsen for Karen Coffee Company Ltd. Hun boede og arbejdede på farmen, kendt lokalt som M’Bogani, indtil hun i 1931 blev tvunget til at opgive den. Årene i Afrika formede hende dybt og leverede stoffet til hendes verdensberømte bog.

Farmen var dog ikke et personligt køb fra start. Den blev etableret ved hjælp af penge fra Karen Blixens familie. Efter Blixens afrejse i 1931 blev farmen solgt til en bygherre med planer om udstykning, hvilket markerede slutningen på dens tid som kaffeplantage under Blixens ledelse.

Finansieringen: Fra Malaysia til Kenya

Historien om, hvordan Karen Blixens afrikanske farm blev finansieret, er tæt knyttet til en succesfuld dansk forretningsmand i Asien. Farmen blev nemlig finansieret af Karen Blixens onkel, Aage Westenholz. Han var grundlæggeren af United Plantations Ltd., en virksomhed der tjente godt på landbrugsinvesteringer i Malaysia, oprindeligt med gummi og senere palmeolie.

Ifølge Carl Bek-Nielsen, der i dag er topchef for United Plantations Berhad (en fusioneret efterfølger til Westenholz's selskab), kom pengene til farmen fra Westenholz's 'gummipenge'. Beløbet skulle svare til omkring 100 millioner danske kroner i nutidens værdi, en betydelig investering, der muliggjorde etableringen af Karen Coffee Company Ltd. og driften af den store plantage.

Farmen der (næsten) lå i Malaysia

Det er en fascinerende detalje, at Karen Blixens afrikanske farm oprindeligt var tiltænkt en helt anden placering – nemlig i Malaysia. Onklen Aage Westenholz havde succes der, og det var det logiske sted at investere yderligere. Planerne ændrede sig dog under en julefrokost, hvor Karen Blixens anden onkel, Grev Friis, fortalte medrivende om sine jagtoplevelser i Afrika. Disse fortællinger var så fængslende, at Karen Blixen og hendes forlovede, Bror von Blixen-Finecke, ændrede mening og besluttede sig for at etablere sig i Britisk Østafrika i stedet. En skæbnesvanger beslutning, der kom til at definere Karen Blixens liv og forfatterskab.

'Den afrikanske Farm' - Bogen, der skabte myten

Karen Blixen er en af Danmarks mest betydningsfulde forfattere i det 20. århundrede, og hendes liv og værk er tæt forbundne. Selvom hun debuterede tidligere, var det udgivelsen af 'Den afrikanske Farm' i 1937, der for alvor etablerede hendes ry internationalt og nationalt. Bogen er hendes mest kendte værk og er oversat til et utal af sprog.

Interessant nok blev bogen oprindeligt skrevet på engelsk med titlen 'Out of Africa'. Den udkom i USA under pseudonymet Isak Dinesen. Karen Blixen forestod efterfølgende selv oversættelsen til dansk, en proces der kan ses i hendes arkiv, hvor hun har tilføjet den danske tekst oven i det engelske manuskript.

'Den afrikanske Farm' er ikke en ren dokumentarisk beretning. Blixen blander erindringer, observationer og anekdoter med en dybere, mere mytisk skildring af Afrika og dens folk. Hun beskriver farmen og landskabet som et tabt paradis, en æra der sluttede med hendes afrejse. Bogen skildrer hendes møde med de indfødte, hendes forhold til naturen og dyrene, og de mennesker, der krydsede hendes vej, herunder den engelske storvildtjæger Denys Finch Hatton.

Livet på farmen og vejen hjem

Årene på farmen var intense og formede Karen Blixen på mange måder. Ægteskabet med Bror von Blixen-Finecke var turbulent og præget af utroskab fra hans side. Parret blev separeret i 1921 og skilt i 1925. I denne periode udviklede Karen Blixen et nært forhold til Denys Finch Hatton, der brugte farmen som base mellem sine safarier. Deres kærlighedsaffære varede i flere år.

Tragedien ramte, da Denys Finch Hatton omkom i et flystyrt i maj 1931. Dette tab, kombineret med en fejlslagen kaffehøst og den økonomiske depression efter Wall Street-krakket i 1929, gjorde det umuligt for Karen Blixen at fortsætte driften af farmen. De stigende udgifter tvang hende til at opgive drømmen om et liv i Afrika, og i august 1931 vendte hun tilbage til Danmark. Hun var såret både på sjæl og krop, mærket af tabet af Denys og af den syfilis, hun havde pådraget sig tidligt i ægteskabet med Bror.

Tilbage på Rungstedlund, som hun arvede efter sin mor i 1939, begyndte hun for alvor sit forfatterskab, der udover 'Den afrikanske Farm' tæller værker som 'Syv fantastiske Fortællinger' og 'Vinter-Eventyr'.

Et liv uden børn: En tragedie eller et valg?

Et ofte diskuteret aspekt af Karen Blixens liv er, at hun aldrig fik børn. Dette emne berøres også i de medfølgende tekster, der præsenterer forskellige synspunkter på, hvorvidt dette var en kilde til dyb sorg for hende, og om det påvirkede hendes forfatterskab.

På den ene side står hendes 103-årige svigerinde, Jonna Dinesen, der i en dokumentarfilm beretter om Karen Blixen, der angiveligt på sit dødsleje skulle have sagt: »Jeg fik berømmelsen, men du fik Thomas (Karen Blixens bror, red.) og fire dejlige raske børn.« Denne anekdote bruges til at understøtte tanken om, at Blixen holdt familielivet højere end forfatterskabet og begræd sin barnløshed.

På den anden side står litterater som Susanne Fabricius og Elisabeth Møller Jensen, der stiller spørgsmålstegn ved denne fortolkning. De argumenterer for, at Blixens forfatterskab tværtimod protesterer mod forældrerollen, og at hendes værker viser, at hun stod på børnenes side mod voksne, der misforstod dem. De mener, at synspunktet om, at en kvindes liv er en tragedie uden børn, er sentimentalt og gammeldags. De påpeger også, at mange kvindelige forfattere før Blixen formåede at kombinere moderskab og et succesfuldt forfatterskab, og at Blixens manglende børn ikke nødvendigvis var en hindring for hendes karriere, men snarere en følge af hendes sygdom (syfilis kan medføre infertilitet).

Debatten viser, hvordan Blixens liv og værk fortsat fortolkes. Mens nogle ser den barnløse forfatter som en tragisk skæbne, ser andre det som en del af den komplekse personlighed, der skabte enestående litteratur. Blixen selv skrev: »Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet livet,« hvilket kunne tolkes som en accept af hendes egen livsbane, uanset de personlige tab.

Arven fra farmen og forfatterskabet

Selvom Karen Blixen måtte forlade sin elskede farm, levede mindet om den videre i hendes forfatterskab. 'Den afrikanske Farm' har haft en vedvarende indflydelse og blev i 1985 filmatiseret som 'Out of Africa' med Meryl Streep i hovedrollen som Karen Blixen. Filmen vakte ny international interesse for Blixen og hendes værker årtier efter hendes død.

Blixens evne til at skabe myter, både i sine fiktive fortællinger og omkring sin egen person, bidrager til den fortsatte fascination af hende. Hendes liv på farmen i Afrika, hendes ulykkelige kærlighedsaffærer, hendes sygdom og hendes kamp for at skabe kunst under svære betingelser, gør hende til en kompleks og dragende figur i litteraturhistorien.

Ofte Stillede Spørgsmål om Karen Blixen og Farmen

Hvem finansierede Karen Blixens farm i Afrika?
Farmen blev finansieret af Karen Blixens onkel, Aage Westenholz, med midler fra hans plantagevirksomhed i Malaysia, United Plantations Ltd.

Hvorfor endte farmen i Afrika og ikke Malaysia?
Selvom planen oprindeligt var Malaysia, ændrede Blixen og hendes forlovede mening efter at have hørt fængslende beretninger om Afrika fra en anden onkel.

Hvad hedder Karen Blixens mest kendte bog?
Hendes mest kendte bog er 'Den afrikanske Farm' (originaltitel på engelsk: 'Out of Africa').

Hvilket pseudonym brugte Karen Blixen til 'Den afrikanske Farm'?
Hun udgav bogen under pseudonymet Isak Dinesen.

Hvorfor forlod Karen Blixen farmen i Afrika?
Hun forlod farmen i 1931 på grund af en kombination af faktorer: tabet af Denys Finch Hatton (der døde i et flystyrt), en fejlslagen kaffehøst og den økonomiske depression, der gjorde driften uholdbar.

Fik Karen Blixen børn?
Nej, Karen Blixen fik ingen børn. Dette tilskrives ofte syfilis, som hun pådrog sig tidligt i sit ægteskab.

Var Karen Blixen ked af, at hun ikke fik børn?
Dette er et omdiskuteret spørgsmål. Nogle kilder (som hendes svigerinde) antyder, at hun begræd sin barnløshed, mens andre (litteraturkritikere) mener, at hendes liv og værk viser, at hun ikke nødvendigvis så det som en tragedie, og at det er en forsimplet, sentimental fortolkning.

Farmens Skæbne efter Blixen

Efter Karen Blixens afrejse og salget i 1931 blev farmen udstykket. Området, hvor farmen lå, er i dag forstaden Karen til Nairobi, opkaldt efter forfatteren. Hovedbygningen, M’Bogani, er bevaret og huser nu Karen Blixen Museum, der fortæller historien om hendes liv der og tjener som et minde om den tid og det sted, der inspirerede et af litteraturhistoriens mest elskede værker.

Historien om 'Den afrikanske Farm' er mere end blot beretningen om en kaffeplantage. Det er historien om en kvinde, der modigt kastede sig ud i et eventyr, mødte kærlighed og tab, kæmpede mod sygdom og økonomiske vanskeligheder, og til sidst fandt sin sande stemme som forfatter. Hendes mod og hendes fortælleevne lever videre i hendes bøger.

Kunne du lide 'Karen Blixens Afrikanske Eventyr'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.