De vilde Svaner: Eventyr, Symbolik og Skulptur

H.C. Andersens eventyr 'De vilde Svaner' er en af hans mest elskede og dybfølte fortællinger. Ved første øjekast kan det virke som et simpelt folkeeventyr om en prinsesse, der redder sine forheksede brødre. Men som det er typisk for Andersen, gemmer der sig bag den umiddelbare handling et væld af symbolik, religiøse referencer og personlige refleksioner, der gør eventyret til en dybt fascinerende læseoplevelse.

'De vilde Svaner' blev udgivet den 2. oktober 1838 som en del af den nye samling 'Eventyr, fortalte for Børn'. Hæftet, der kun kostede 24 skilling, indeholdt også de nu lige så berømte eventyr 'Gaaseurten' og 'Den standhaftige Tinsoldat'. Selvom de to sidstnævnte var Andersens egne originale påfund, var 'De vilde Svaner' baseret på et ældre folkeeventyr. Andersen tog udgangspunkt i en version kendt siden 1100-tallet, men han omskrev og forfinende materialet mesterligt, hvilket adskiller hans version markant fra forlægget.

Historien om Elisa og de elleve brødre

Kernen i 'De vilde Svaner' er historien om prinsesse Elisa, hvis elleve brødre forvandles til svaner af en ond stedmoder. For at bryde forbandelsen må Elisa gennemgå en smertefuld og farefuld proces: Hun skal plukke brændenælder på kirkegården og ved brændesteder, kramme og sno dem til garn, og derefter strikke elleve skjorter til sine brødre. Den sværeste del af opgaven er, at hun under hele processen ikke må sige et eneste ord. Hvis hun taler, inden arbejdet er fuldført, vil hendes brødre aldrig genvinde deres menneskelige skikkelse.

Elisa flygter fra slottet og lever i naturen, hvor hun møder sine brødre i deres svaneskikkelse. De kan kun være mennesker om natten. Elisa påtager sig den umulige opgave, plukker de smertefulde nælder og begynder sit tavse arbejde. Hun møder en ung konge, der forelsker sig i hende og tager hende med til sit slot. Her fortsætter hun sit arbejde i hemmelighed, men hendes tavshed og mystiske gøremål vækker mistanke, især hos den mistroiske ærkebiskop, der er overbevist om, at hun er en heks. Elisa står anklaget og dømt til at blive brændt på bålet, men hun fortsætter ufortrødent sit arbejde med den sidste skjorte, selv på vej til henrettelsen. I sidste øjeblik, netop som flammerne skal til at opsluge hende, ankommer de elleve brødre som svaner. Elisa kaster skjorterne over dem, og de forvandles tilbage til prinser, dog mangler den yngste en arm, da Elisa ikke nåede at færdiggøre det sidste ærme. Nu kan Elisa endelig tale og forklare sandheden, og hun frikendes og gifter sig med kongen.

Dybere Lag: Symbolik og Religiøsitet

Eventyret er langt mere end en simpel redningshistorie. H.C. Andersen brugte det til at udforske temaer som tro, kærlighed, offer og forløsning. Den mest fremtrædende tematik er den stærke, inderlig tro, som Elisa besidder. Hendes navn, Elisa, er en kortform af Elisabeth, der betyder 'den der ærer Gud'. Dette er ikke tilfældigt; hendes frelse af brødrene og hendes egen overlevelse er direkte knyttet til hendes urokkelige tro og uskyld. Hun er 'for from og uskyldig til at Trolddommen kunde have Magt over hende'.

Eventyret kan læses som en religiøs udviklingshistorie, næsten en helgenfortælling. Elisa gennemgår prøvelser, der tester hendes tro og udholdenhed, ligesom helgener i religiøse tekster. Hendes tavshed kan ses som en form for askese eller en parallel til Kristus, der også tav under anklager. Kontrasten mellem Elisas inderlige, personlige tro og den institutionelle, mistroiske religiøsitet, repræsenteret af ærkebiskoppen, er tydelig. Andersen favoriserer den personlige overbevisning over den dogmatiske religion.

Symbolikken er rig og varieret:

• Vand: Vandet optræder flere gange som et rensende eller formende element. Elisa bader i skovsøen, der vasker stedmoderens forbandelse af hende. Havet, der overskyller hende og brødrene på klippeskæret, kan tolkes som en dåbslignende scene, der renser og styrker dem. Vandet sliber de hårde sten bløde, hvilket inspirerer Elisa til at være lige så utrættelig i sit arbejde.
• Lys: Lyset er forbundet med det guddommelige, med klarhed og sandhed. Solen bestemmer brødrenes skikkelse. Solstrålerne minder Elisa om sine brødres øjne og kys. Sankt Hans-ormenes lys i mørket, og den skinnende blomst ved eventyrets slutning, symboliserer håb, guddommelig tilstedeværelse og Elisas uskyld. Hendes overlevelse på bålet, ligesom Lucia ('den lysende'), understreger hendes helgenstatus.
• Rosen: Rosen, Andersens yndlingsblomst, symboliserer renhed, kærlighed og Kristus. Rosenhækken, der skyder op fra bålet, hvor Elisa skulle brændes, er et mirakuløst tegn på hendes uskyld og Guds indgriben. At blomster vokser ved at hvile på hendes hoved og hjerte, trods nældernes giftighed, fremhæver hendes fromhed.
• Fata Morgana: Feen Fata Morgana optræder som en hjælperfigur, der viser Elisa, hvordan hun skal frelse sine brødre. Hun repræsenterer en positiv form for overnatur, der guider Elisa. Hendes fremtræden i en drøm, der ifølge folketroen går i opfyldelse, binder folketro og kristen tro sammen, et typisk træk hos Andersen.

Eventyret kredser også om forskellen mellem ydre skin og indre kvalitet. Elisa, der lever tavst og i hemmelighed udfører sit smertefulde arbejde, fremstår for omverdenen (især for ærkebiskoppen) som mistænkelig og potentielt ond. Men hendes sande værdi og hellighed ligger i hendes indre overbevisning og kærlighed til sine brødre, som til sidst bliver åbenbaret for alle.

Tilblivelsen og dens Kontekst

'De vilde Svaner' er som nævnt en omskrivning af et folkeeventyr. H.C. Andersen noterede i sin almanak, at han begyndte på eventyret den 10. august 1838 og solgte det til forlægger Reitzel den 28. august. Han baserede det sandsynligvis på Mathias Winthers version fra 1823, 'De elleve Svaner'. Andersen selv bad sin ven B.S. Ingemann om at sammenligne hans version med Winthers for at vurdere, om han havde 'godt eller slet omdigtet'. Ingemann roste Andersens version for at udelade 'stygge eller forslidte Træk' (som dronningens fødsel af hundehvalpe og stedmoderens straf i en spigertønde) og tilføje 'nydelige Træk'.

Der var dog en personlig dimension i Andersens valg af forlæg. Mathias Winther var en kontroversiel figur, der i 1832 havde angrebet Andersen i sit smudsblad. Ved at omdigte Winthers eventyr til en langt mere raffineret og betydningsfuld fortælling, tog Andersen et elegant genmæle, både på egne vegne og på vegne af sin tidlige velynder, oberstløjtnant Høegh-Guldberg, som Winther også havde angrebet.

Inspirationen til eventyret kom fra flere kilder. Navnet Elisa lader til at være en hyldest til den jævnaldrende baronesse Elise Stampe, som Andersen mødte på herregården Nysø i sommeren 1838. Stedet, med sit slot, skov, strand og parkanlæg, lignede kulisserne i eventyret. Desuden blev Andersen inspireret af J.L. Heibergs eventyrkomedie 'Fata Morgana', selvom han kedede sig under forestillingen. Han ønskede at tage idéen om Fata Morgana og løfte den fra det middelmådige til det ypperlige, hvilket han gjorde ved at give figuren en dybere, næsten religiøs betydning i sit eventyr.

Skulpturen: De vilde Svaner i Bronze

Eventyrets popularitet og dybde har inspireret mange kunstnere. En bemærkelsesværdig fortolkning findes i Odense, H.C. Andersens fødeby. Her står billedhuggeren Carl Hugo Liisbergs bronzeskulptur 'De vilde Svaner'. Skulpturen, der blev foræret til Odense Kommune den 2. april 1955 i anledning af H.C. Andersens 150-års fødselsdag, fokuserer på at portrættere prinsesse Elisa omgivet af sine brødre i svaneskikkelse.

Carl Hugo Liisberg (1898-1958) var en dansk billedhugger, der studerede under Antoine Bourdelle i Paris. Han er især kendt for sine realistiske og dynamiske dyreskulpturer, ofte udført i glaseret stentøj. 'De vilde Svaner' i bronze er et eksempel på hans evne til at indfange energi og drama. De mange udstrakte halse og vinger giver skulpturen en følelse af fremdrift og opadstræben, som om svanerne netop er lettet eller svæver.

Liisberg lavede ofte flere afstøbninger af sine skulpturer, så der findes potentielt andre versioner af dette værk. Den version, der står i Odense, blev oprindeligt placeret i Eventyrhaven. Senere blev den flyttet til Munke Mose, hvor den står i dag. Ved flytningen blev det besluttet at placere skulpturen på en høj sokkel. Dette valg var bevidst; den høje placering skulle understrege for beskueren, at svanerne flyver, og give værket en ekstra dimension af lethed og himmelflugt, der passer godt til eventyrets temaer om frihed og forløsning.

Ofte Stillede Spørgsmål om 'De vilde Svaner'

Mange læsere og besøgende, der støder på eventyret eller skulpturen, har naturlige spørgsmål.

Hvor mange svaner er der i eventyret?

I H.C. Andersens 'De vilde Svaner' er der elleve brødre, der forvandles til svaner. Eventyrets titel refererer til disse elleve vilde svaner, som prinsesse Elisa skal frelse.

Hvor kan man se skulpturen 'De vilde Svaner'?

Den kendte bronzeskulptur af Carl Hugo Liisberg, der forestiller Elisa og svanerne, kan ses i Munke Mose i Odense. Den står på en høj sokkel, der fremhæver svanernes flyvende bevægelse.

Hvornår skrev H.C. Andersen eventyret 'De vilde Svaner'?

H.C. Andersen skrev 'De vilde Svaner' i 1838. Det blev udgivet den 2. oktober samme år som en del af en samling eventyr.

Hvad handler 'De vilde Svaner' om i dybere forstand?

Ud over den umiddelbare historie om en prinsesse, der redder sine brødre, handler eventyret om temaer som den kristne tro, kærlighedens offer, tavshedens styrke, overvindelse af modgang gennem indre overbevisning, og kontrasten mellem personlig tro og institutionel religion. Det er en fortælling rig på symbolik omkring natur, lys, vand og roser, og kan tolkes som en udviklingshistorie eller endda en helgenfortælling om prinsesse Elisas fromhed og uskyld.

Eventyrets Vedvarende Relevans

'De vilde Svaner' forbliver et gribende eventyr, der appellerer til læsere i alle aldre. Den spændende handling holder fast, mens de dybere tematikker inviterer til eftertanke og fortolkning. Eventyret viser H.C. Andersens mesterskab i at tage et gammelt motiv og give det ny form og dybde, hvilket sikrer dets plads som en tidløs klassiker i verdenslitteraturen. Skulpturen i Odense står som et smukt, håndgribeligt vidnesbyrd om eventyrets varige kulturelle betydning og dets evne til at inspirere kunsten.

Kunne du lide 'De vilde Svaner: Eventyr, Symbolik og Skulptur'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.