2 år ago
Historien om Churchill-Klubben er en bemærkelsesværdig fortælling om ungdommelig modstand mod den tyske besættelsesmagt i Danmark under Anden Verdenskrig. Mens mange voksne tøvede, tog en gruppe drenge fra Aalborg sagen i egen hånd og indledte en kamp, der skulle få stor betydning, selvom den startede i det små. Deres handlinger var blandt de første organiserede sabotageforsøg i landet og sendte et klart signal om, at ikke alle danskere ville acceptere besættelsen og samarbejdspolitikken.
Denne gruppe af unge, primært fra Aalborg Katedralskole, samledes kort før julen 1941. Anledningen var uskyldig – forberedelse til klassens juleafslutning – men samtalen faldt hurtigt på den alvorlige situation i landet. Frustrationen over den danske regerings samarbejdspolitik og manglen på tydelig modstand mod tyskerne voksede. Drengene blev enige om, at det var på tide at handle. Målet var at udføre aktioner, der kunne provokere en reaktion, som i sidste ende ville føre til et sammenbrud af samarbejdspolitikken og fremkalde en situation, der lignede den mere åbenlyse modstand i Norge. Gruppen, der kaldte sig Churchill-Klubben efter den britiske premierminister, fandt et tilholdssted i Helligåndsklostret i Aalborg, et historisk sted der også havde forbindelse til Aalborg Katedralskole.
Hvem var medlemmerne af Churchill-Klubben?
Churchill-Klubben bestod primært af skoleelever fra Aalborg Katedralskole. Ifølge de tilgængelige oplysninger talte gruppen otte drenge i alderen 14 til 17 år samt tre unge mænd mellem 20 og 26 år. De fleste af de unge medlemmer kom fra stabile, borgerlige hjem og var desuden medlemmer af Konservativ Ungdom i Aalborg. Gruppen blev stiftet på initiativ af brødrene Knud og Jens Pedersen. Deres motivation var klar: De voksne gjorde ikke modstand, så de unge måtte gøre det. Dette citat fra Knud Pedersen, et af gruppens mest aktive medlemmer, understreger den drivkraft, der lå bag deres handlinger. Denne sammensætning og baggrund adskilte dem markant fra senere, mere centralt organiserede modstandsgrupper, der ofte havde en overvægt af DKP-medlemmer. Churchill-Klubben blev på mange måder et symbol på, at modstanden også måtte bæres af ungdommen.
Churchill-Klubbens Første Skridt og Sabotageaktioner
Gruppens tidlige aktiviteter var relativt beskedne, men dristige. De startede med at ødelægge tyske skilte og distribuere illegale løbesedler for at sprede budskaber om modstand. Et af deres mest genkendelige kendetegn var et "modsymbol" på hagekorset, et hagekors malet med pile på spidserne. Dette symbol blev malet på tyske biler, plankeværker og på forretninger, der handlede med besættelsesmagten, de såkaldte værnemagere. Det var en form for visuel modstand og hån mod tyskerne.
Efterhånden udviklede deres aktioner sig. Drengene begyndte at stjæle våben fra tyske soldater, ofte fra deres garderober på restauranter og konditorier i byen. De gik også videre til mere alvorlig sabotage, som omfattede ødelæggelse og ildspåsættelse af tyske biler og jernbanevogne. De udførte også sabotage mod virksomheder, der kollaborerede med tyskerne. Det er vigtigt at bemærke, at selvom gruppen i nogle tilfælde var bevæbnet og havde aftalt at bruge våben, hvis de blev opdaget, udførte Churchill-Klubben ingen aktioner, der resulterede i dødsfald eller alvorlig personskade. Deres primære fokus var materiel skade og symbolsk modstand.
Selvom gruppens aktiviteter var begrænsede i omfang og måske kun generede tyskerne i mindre grad, fik de alligevel stor opmærksomhed, både dengang og i eftertiden. Dette skyldtes primært, at de var blandt de allerførste til at udføre organiserede sabotagehandlinger i Danmark. Deres mod og initiativ, især i lyset af deres unge alder, var tankevækkende og kunne medvirke til at inspirere flere danskere til at indtage en klarere oppositionel holdning til besættelsesmagten. Deres mål om at fremkalde samarbejdspolitikkens sammenbrud blev dog ikke opnået direkte af deres aktioner; dette skete først senere, den 29. august 1943.
Afsløringen og den Første Retssag
I maj 1942 blev Churchill-Klubben fanget af det danske politi. Afsløringen kom som et stort chok for alle involverede – familier, skolekammerater og lærere på Aalborg Katedralskole. En intens bekymring opstod i forbindelse med den forestående retssag: Ville sagen blive overtaget af tyskerne, hvilket ville indebære meget alvorlige straffe, eller ville drengene blive dømt af de danske domstole, hvilket forventedes at resultere i mildere domme?
Heldigvis endte det med, at de danske domstole dømte drengene. Dommene lød på fængsel fra 1 ½ til 5 år. Man kan kun gisne om de straffe, de ville have fået, hvis tyskerne havde overtaget sagen. Et skrækeksempel var en gruppe "drengesabotører" fra Odense, der havde haft kontakt til Churchill-Klubben. De blev arresteret senere og sendt direkte til Tyskland for at afsone deres domme. De danske myndigheder formåede dog at indgå en udleveringsaftale med Tyskland, så Odense-drengene fik lov til at afsone en del af straffen i danske fængsler, men situationen understregede den alvor, der kunne have ramt Churchill-Klubben.
Livet i Fængslet og Den Utrolige Flugt
Efter domsafsigelsen blev de fleste af drengene sendt til statsfængslet i Nyborg for at afsone deres straf. Tre af drengene forblev dog indsat i arresten i Aalborg. Ifølge beskrivelser, herunder dem fra Knud Pedersen, en af de indsatte, fremstår den første del af fængselstiden til tider næsten munter, uden den store frygt for konsekvenserne. Senere, som domsafsigelsen nærmede sig, indså de alvoren, og nervøsiteten for tyskernes potentielle overtagelse af sagen meldte sig. Det var i denne periode, at drengene begyndte at planlægge en flugt fra arresten i Aalborg.
De tre drenge, der blev tilbage i Aalborg arrest (og som i teksten også refereres til som Churchill-Klubbens Brønderslevafdeling, muligvis en gruppe der havde forbindelse til Brønderslev, men afsonede i Aalborg), formåede at få smuglet en klinge til en nedstryger ind i arresten, gemt i et blad. Med utrolig besvær lykkedes det dem om natten at save en af tremmerne over i cellevinduet. De to mindste af drengene kunne derefter krybe ud og fortsætte deres sabotageaktioner i byen. Deres dristighed var enorm; de besøgte endda familie og ved én lejlighed gik de i biografen, mens de ventede på, at mørket skulle falde tilstrækkeligt på, før de vovede sig ud på gaden igen. Det siges, at de formåede at slippe ud og vende tilbage til arresten hele 19 gange, før de endeligt blev genkendt og afsløret af nogle tyske soldater under en luftalarm.
Denne utrolige flugt og fortsatte aktivitet fik alvorlige konsekvenser. De tre udbrydere blev stillet for en tysk krigsret. De ældste af udbryderne, Alf Houlberg og Knud Hornbo, blev idømt henholdsvis 15 og 10 års fængsel, som skulle afsones i et tysk fængsel eller tugthus. Dette bekræftede frygten for tysk retsforfølgelse. En tredje dreng, sandsynligvis den tredje udbryder, fik hele 20 års fængsel ifølge en anden del af den leverede tekst. De afsonede de første seks måneder i Tyskland, før de ved hjælp af de danske myndigheder blev fragtet hjem til Danmark for at fortsætte afsoningen, Alf Houlberg og Knud Hornbo i Horsens Statsfængsel. De øvrige dømte, der var sendt til Nyborg Statsfængsel, afsonede under mere lempelige forhold og fik blandt andet mulighed for at færdiggøre deres uddannelse i fængslet. Livet i Nyborg var ifølge Knud Pedersens breve præget af kedsommelig rutine og lejlighedsvis apati.
Historien om Churchill-Klubben fik stor genklang. Gruppen blev en inspiration for andre unge i Danmark, der dannede lignende modstandsgrupper, herunder Royal Air Force-klubben i Odense, som angiveligt havde forbindelse til Aalborg-drengene. Internationalt blev deres historie også bemærket; gruppen inspirerede tegneserien 'Boy Saboteurs' i det amerikanske drengeblad Red Goose Magazine under krigen.
Efter krigen, i 1950, fik medlemmerne af Churchill-Klubben mulighed for at møde deres navnebror, selveste Winston Churchill, da han var på officielt besøg i Danmark. Mødet fandt sted i KB Hallen. Det var første gang gruppen mødtes samlet efter krigens afslutning. Oplevelsen af mødet var dog ikke ens for alle; Helge Milo følte sig overset af Churchill, mens Knud Pedersen beskrev det som 'uforglemmeligt' at se ham i øjnene.
I Danmark er historien om Churchill-Klubben nok bedst kendt gennem filmen 'Drengene fra Sankt Petri', instrueret af Søren Kragh-Jacobsen, baseret på Bjarne Reuters roman af samme navn. Det er dog vigtigt at bemærke, at filmen afviger betydeligt fra de virkelige begivenheder. Knud Pedersen, der selv skrev 'Bogen om Churchill-Klubben', var oprindeligt involveret i filmprojektet, men afbrød samarbejdet, da filmen udviklede sig til at handle om en fiktiv gruppe et andet sted og på et senere tidspunkt. Knud Pedersens bog anses for at give et mere autentisk billede af gruppens oplevelser. Churchill-Klubben forbliver et stærkt symbol på ungdommens mod og vilje til at yde modstand i en tid, hvor det krævede stort personligt mod.
Ofte Stillede Spørgsmål om Churchill-Klubben
Hvilken sabotage lavede Churchill-gruppen?
Churchill-Klubben udførte en række sabotagehandlinger primært rettet mod tysk materiel og symboler på besættelsen. Dette omfattede ødelæggelse af tyske skilte, distribution af illegale løbesedler, maling af anti-nazistiske symboler (hagekors med pile), tyveri af våben fra tyske soldater, ødelæggelse og afbrænding af tyske biler og jernbanevogne, samt sabotage mod virksomheder, der arbejdede for tyskerne (værnemagere). Deres aktioner forårsagede materiel skade, men involverede ingen dødsfald eller alvorlig personskade.
Hvem var en del af Churchill-gruppen?
Gruppen bestod af unge mennesker fra Aalborg, primært skoleelever fra Aalborg Katedralskole. Der var otte drenge i alderen 14 til 17 år og tre unge mænd i alderen 20 til 26 år. De fleste kom fra borgerlige hjem og var medlemmer af Konservativ Ungdom i Aalborg. Gruppen blev stiftet af brødrene Knud og Jens Pedersen. I alt talte gruppen sandsynligvis omkring 11 medlemmer, selvom kernen af de mest aktive og senere dømte primært var de yngre drenge.
Churchill-Klubbens historie er et vidnesbyrd om, at mod og initiativ kan findes selv hos de yngste, og at selv små handlinger kan have stor symbolsk værdi og inspirere andre i kampen for frihed.
Kunne du lide 'Churchill-Klubben: Drenge bag modstanden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.