Che Guevara: Revolutionær og Ikon

Ernesto 'Che' Guevara er en figur, der fortsat fanger fantasien verden over. Født i Argentina, uddannet læge, men bedst kendt som en central skikkelse i den cubanske revolution og som en utrættelig fortaler for international revolution. Hans ikoniske portræt er blevet et globalt symbol på oprør og modstand. Men hvem var manden bag myten, og hvad drev ham til at opgive et komfortabelt liv for en tilværelse præget af kamp og fare?

Efter Cubas Revolution: En Ny Rolle

Efter Fidel Castros magtovertagelse på Cuba i 1959 blev Che Guevara en nøglespiller i den nye socialistiske stat. Han bestred forskellige vigtige poster, herunder som leder af nationalbanken og industriminister. Hans tid i regeringen var præget af forsøg på at omstrukturere Cubas økonomi baseret på socialistiske principper, med en stærk tro på central planlægning som middel til at opnå økonomisk retfærdighed og udvikling.

Che Guevara var dybt involveret i forsvaret af den cubanske revolution mod ydre trusler. Under invasionen i Svinebugten i april 1961, selvom han ikke var ved hovedfronten, deltog han i afvisningen af en mindre styrke og fik yderligere bekræftet sit syn på USA som en imperialistisk fjende, der ønskede at knuse ethvert forsøg på social og økonomisk retfærdighed i regionen. Hans anti-imperialistiske holdning kulminerede under Cubakrisen i oktober 1962, hvor han spillede en væsentlig rolle i beslutningen om at placere sovjetiske atomraketter på cubansk jord. Efter krisens afslutning udtalte han kontroversielt, at raketterne ville være blevet affyret, hvis de havde været under cubansk kommando.

Visionen om et Nyt Menneske

En central del af Ches ideologi var skabelsen af et "nyt menneske" (hombre nuevo) – en borger formet af det socialistiske samfunds værdier om solidaritet, uselviskhed og dedikation til kollektivet. Guevara mente, at økonomiske incitamenter skulle erstattes af moralske, og at den sande revolutionære skulle drives af en dyb følelse af kærlighed til menneskeheden. Han forsøgte selv at være et eksempel på dette ideal ved at deltage i frivilligt arbejde, leve et asketisk liv og sætte samfundets mål over sine egne. Denne vision var både inspirerende for tilhængere og genstand for kritik fra dem, der anså den for urealistisk.

Diplomatisk Virke og Kritik af Sovjetunionen

Fra 1961 til 1965 var Che Guevara Cubas mest fremtrædende diplomat. Han repræsenterede Cuba på en lang række internationale rejser til Asien, Afrika, Europa og Amerika. I december 1964 talte han i FN's Generalforsamling i New York, hvor han skarpt kritiserede USA's politik og forsvarede Cubas revolution. Efterfølgende foretog han en længere rundrejse i 1965, der førte ham til Kina, Egypten, Algeriet og flere andre afrikanske lande.

Det var under denne rundrejse, på den afroasiatiske konference i Algeriet i februar 1965, at han holdt en skelsættende tale, der skulle blive hans sidste store internationale optræden. Her proklamerede han, at kampen mod imperialismen var global og uden nationale grænser. Endnu mere bemærkelsesværdigt kritiserede han åbent de socialistiske lande, herunder Sovjetunionen, for at udvise mangel på solidaritet og for at profitere på ulandenes udbytning. Denne direkte kritik af Cubas vigtigste økonomiske og militære støttepartner vakte stor opsigt og menes at have spillet en rolle i hans senere tilbagetrækning fra cubansk politik efter 1965.

Tilbagetrækning fra Offentligheden

Efter sin tilbagekomst til Cuba i marts 1965 forsvandt Che Guevara ud af rampelyset, hvilket førte til intense spekulationer om hans skæbne. Flere faktorer menes at have bidraget til dette forsvinden. Der var problemer med det industrialiseringsprogram, han havde stået i spidsen for. Derudover var der et stigende pres fra Sovjetunionen, som var utilfreds med Ches pro-kinesiske holdninger i en tid, hvor den kinesisk-sovjetiske splittelse blev dybere. Che opfattede Kina som et frigjort uland, der havde kæmpet sig fri af vestlig udbytning. Endelig var der uenigheder mellem Che og andre cubanske ledere om den økonomiske strategi og den ideologiske linje for Cuba, især efterhånden som Cubas økonomi blev mere afhængig af sovjetisk bistand, som kom med betingelser, Che var uvillig til at acceptere.

Den 3. oktober 1965 offentliggjorde Fidel Castro et brev fra Che, hvori han forklarede sin beslutning om at forlade Cuba for at deltage i revolutionære kampe i andre dele af verden. Han frasagde sig alle sine officielle positioner og sit cubanske statsborgerskab, idet han følte, at hans revolutionære pligt kaldte ham andetsteds. Dette brev signalerede en ny fase i Ches liv, dedikeret til at eksportere revolutionen.

Den Hemmelige Mission i Congo

I 1965 indledte Che Guevara, efter aftale med Fidel Castro, Cubas første militære intervention i Afrika. Målet var at støtte oprørere i Congo-Kinshasa, der kæmpede mod regeringen, som havde stået bag mordet på Patrice Lumumba. Che ledede en gruppe cubanske guerillakrigere og fungerede som rådgiver for den lokale oprørsleder Laurent-Désiré Kabila. Guevara dokumenterede sine oplevelser i en dagbog, hvor han udtrykte frustration over oprørernes manglende disciplin og entusiasme – en skarp kontrast til hans erfaringer på Cuba. Han havde også begrænset tillid til Kabilas lederevner.

Missionen i Congo blev kompliceret af indblanding fra USA, der støttede regeringsstyrkerne med rådgivere fra Green Berets, sydafrikanske lejesoldater og eksilcubanere. Disse modstandere var effektive i at overvåge og modarbejde guerillaens aktiviteter. Efter syv måneders kamp, plaget af sygdom (herunder forværret astma) og frustration over manglen på fremgang, trak Che Guevara sig tilbage fra Congo sammen med de overlevende cubanere i slutningen af 1965. Seks cubanere mistede livet under missionen. Han tilbragte de følgende seks måneder i skjul i forskellige lande som Tanzania, Tjekkoslovakiet og Østtyskland, hvor han reflekterede over sine erfaringer og arbejdede på nye skrifter.

Fidel Castro overtalte ham til sidst til at vende tilbage til Cuba, men kun midlertidigt og i dybeste hemmelighed. Formålet var at forberede en ny revolutionær mission, denne gang i Latinamerika.

Den Skæbnesvangre Kampagne i Bolivia

I 1966 ankom Che Guevara i al hemmelighed til Bolivia for at starte en ny guerillakampagne. Fidel Castro havde bistået med at skaffe et afsidesliggende område i Ñancahuazú-regionen, der skulle tjene som base for "Ejército de Liberación Nacional de Bolivia" (ELN), Ches bolivianske befrielseshær på omkring 50 mand. Området viste sig dog at være et uheldigt valg. Guerillagruppen havde svært ved at opnå kontakt og støtte fra den lokale, spredte befolkning, der var mistænksom over for hvide udlændinge og ikke talte samme sprog (guerillaen talte kun quechua, ikke det lokale tupí-guaraní). Derudover lykkedes det ikke Che at få den nødvendige støtte fra det bolivianske kommunistparti, der var mere loyal over for Moskva end Havana, selvom nogle individuelle partimedlemmer tilsluttede sig ham.

En tidligere Stasi-agent ved navn Tania arbejdede som agent for Che i La Paz, men der er fortsat spekulationer om, at hun også rapporterede til KGB, og at KGB potentielt lækkede informationer om Ches tilstedeværelse til bolivianske myndigheder, da Sovjetunionen angiveligt så hans aktiviteter som en trussel mod deres politik om fredelig sameksistens med Vesten.

Den bolivianske præsident, René Barrientos, fik endeligt bevis for Ches tilstedeværelse i marts 1967, da fotos blev fundet efter et sammenstød med hæren. Barrientos erklærede, at han ville se Ches hoved på en stage og beordrede hans nedkæmpelse. Selvom ELN indledningsvis var effektiv i det vanskelige terræn, blev de gradvist presset af den bolivianske hær, som modtog træning og direkte assistance fra amerikanske specialstyrker, herunder Green Berets og en ny elitebataljon af US Army Rangers, der var eksperter i junglekrig. Guevaras beslutning om at dele sin gruppe i to mindre enheder viste sig at være fatal, da de mistede evnen til at kommunikere. Tekniske problemer med de cubanske kortbølgesendere gjorde også radiokontakten til Havana umulig, og en båndoptager til at sprede hans budskaber gik tabt.

Trods de barske omstændigheder fastholdt Che sine principper. Ligesom under revolutionen på Cuba ydede han førstehjælp til sårede bolivianske soldater, som hans mænd tog til fange og senere slap fri. Dette skete endda under hans sidste kamp.

Tilfangetagelse og Henrettelse

Den 8. oktober 1967 blev Che Guevara og resterne af hans gruppe omringet nær landsbyen La Higuera. Han blev taget til fange, såret i benene og armen, efter at hans gevær var blevet ødelagt. Ifølge vidner råbte han: "Skyd ikke! Jeg er Che Guevara, og jeg er mere værd for jer som levende, end jeg er som død!"

Han blev ført til en skolebygning i La Higuera, hvor han tilbragte natten. Præsident Barrientos gav ordre til hans øjeblikkelige henrettelse, på trods af at CIA-agent Félix Rodríguez, der var involveret i operationen, angiveligt havde foreslået at holde ham i live for at indhente informationer. Næste eftermiddag, den 9. oktober 1967, blev Che henrettet. Bøddelen var sergent Mario Terán, som angiveligt havde trukket det korteste strå for opgaven. Der er forskellige beretninger om de præcise omstændigheder, men den mest udbredte version er, at han blev skudt flere gange i benene og kroppen for at undgå skader i ansigtet, der kunne forhindre identifikation. Hans sidste ord til Terán skulle have været en udfordring: "Skyd da, din kujon, du kommer bare til at dræbe en mand." Terán har dog aldrig bekræftet dette.

Ches lig blev fløjet med helikopter til Vallegrande, hvor det blev lagt på et vaskebord på et lokalt hospital og vist frem for pressen. Fotografierne af hans lig, der mindede mange om Jesus, bidrog til dannelsen af religiøse legender som "El Cristo de Vallegrande". Efter fremvisningen blev liget i al hemmelighed begravet på et ukendt sted. CIA-agent Félix Rodríguez tog flere af Ches personlige ejendele, herunder hans Rolex-ur.

Fidel Castro annoncerede Ches død den 15. oktober 1967 og erklærede tre dages landesorg på Cuba. USA's regering betragtede hans død som et væsentligt tilbageslag for den socialistiske bevægelse i Latinamerika og resten af Tredje Verden.

Et Vedvarende Eftermæle og Ikonstatus

Trods sine kontroversielle handlinger og de menneskeliv, der gik tabt under hans kommando, er Che Guevara efter sin død blevet et varigt ikon, især for den politiske venstrefløj og som et symbol på oprør og modstand. Hans berømte portræt, taget af Alberto Korda, blev et globalt symbol i slutningen af 1960'erne og opnåede fornyet popularitet i 1990'erne, hvor det prydede utallige T-shirts, plakater og andre genstande.

Hans dagbøger, herunder "Motorcykeldagbog" fra hans ungdomsrejse og "Den Bolivianske Dagbog" fra hans sidste kampagne, giver værdifuld indsigt i hans tanker og oplevelser. Filmen "Motorcykeldagbog" fra 2004 baseret på hans tidlige rejser bidrog til at introducere ham for en ny generation.

I 1997, 30 år efter hans død, blev Ches skelet og skeletterne af flere af hans kammerater fundet nær lufthavnen i Vallegrande. De blev identificeret ved hjælp af DNA og returneret til Cuba, hvor de den 17. oktober 1997 blev genbegravet med fuld militær honnør i et mausoleum i Santa Clara – byen, der symboliserer en af hans største militære sejre under den cubanske revolution.

Che Guevaras liv og skæbne fortsætter med at fascinere. Han huskes som en mand, der levede og døde for sine idealer, en revolutionær, der drømte om at skabe et nyt menneske og en retfærdigere verden. Hans ikonstatus vidner om den vedvarende appel fra hans kompromisløse kamp mod uretfærdighed, selvom metoderne og resultaterne fortsat er genstand for debat. Hans berømte citat om den sande revolutionæres kærlighed til menneskeheden indkapsler den passion, der drev ham: "Lad mig fortælle dig, med risiko for at synes latterlig, at den sande revolutionær er styret af store følelser af kærlighed. Det er umuligt at tænke på en autentisk revolutionær uden denne kvalitet."

Ofte Stillede Spørgsmål om Che Guevara

Hvad var Che Guevaras rolle i den cubanske revolution?

Che Guevara var en central figur i Fidel Castros 26. juli-bevægelse og spillede en vigtig militær rolle i kampen mod Batistas regime. Efter revolutionens sejr i 1959 bestred han høje stillinger i den nye regering, herunder som industriminister, og var med til at forme Cubas socialistiske økonomi og udenrigspolitik.

Hvorfor forlod Che Guevara Cuba?

Che Guevara forlod Cuba i 1965 for at vie sig til at sprede revolutionen internationalt. Han følte et kald til at kæmpe mod imperialisme og kapitalisme i andre dele af verden, især i Latinamerika og Afrika, og mente, at hans evner som guerillaleder var mere værdifulde uden for Cuba på det tidspunkt.

Hvad skete der med Che Guevara i Bolivia?

Che Guevara ledede en guerillakampagne i Bolivia fra 1966/1967, der dog stødte på store vanskeligheder, herunder manglende lokal støtte og effektiv modstand fra den bolivianske hær, der blev assisteret af amerikanske specialstyrker. Han blev taget til fange den 8. oktober 1967 og henrettet dagen efter på ordre fra den bolivianske præsident.

Hvorfor er Che Guevara stadig et populært ikon?

Ches vedvarende popularitet skyldes dels hans ikoniske image, der symboliserer oprør og modstand, dels hans livshistorie som en mand, der ofrede alt for sine idealer. Han repræsenterer en kompromisløs kamp mod uretfærdighed, hvilket appellerer til mange, især på venstrefløjen og blandt unge, på trods af de kontroverser der omgiver hans politiske metoder.

Tidslinje: Nøglebegivenheder i Che Guevaras Liv

Kunne du lide 'Che Guevara: Revolutionær og Ikon'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.