Bruce Springsteen: Hjemme i New Jersey

Bruce Springsteens sange har altid haft en unik evne til at fange essensen af det amerikanske arbejderklasseliv. Hans tekster tegner billeder af politimænd, brandmænd, soldater, vejarbejdere, stålarbejdere, fabriksarbejdere og immigrantarbejdere – et sandt medlemskartotek over almindelige mennesker. Ironisk nok har han selv kun haft ét kortvarigt job som gartnermedhjælp som 18-årig. Alligevel er hans store talent ikke grønne fingre, men derimod en ekstraordinær empati, der gør ham til en af sin epokes største rock ’n’ roll-sangere. Han forstår og formidler følelsen af en 40-timers arbejdsuge, selv uden selv at have oplevet den.

Som Springsteen selv har udtrykt det, er evnen til at komme ud af sengen om morgenen, selv som pessimist eller kyniker, et skridt ind i en ny dag. Han lærte af sin mors eksempel, hvor vigtigt det er at gribe dagen, fordi noget godt kunne ske, eller i det mindste for at holde en nedtur på afstand. Denne grundlæggende optimisme, selv i mødet med svære tider, gennemsyrer meget af hans musik.

The Rising: Musikalsk kommentar til 11. september

Et markant eksempel på Springsteens evne til at bearbejde kollektive traumer er albummet The Rising. Udgivet efter terrorangrebene den 11. september 2001, blev det den første betydningsfulde popmusikalske kommentar til begivenheden. Mange af sangene tager udgangspunkt i helt almindelige amerikanere fra arbejderklassen, hvis liv og skæbne brutalt blev påvirket af de kaprede fly. Sangene er præget af tristhed, men næsten altid opvejet af optimisme, løfter om forløsning og opfordringer til at genfinde livsmodet. Albummet emmer af en følelse af opstandelse, der for mange føltes mere nærværende end religiøs forkyndelse.

Albummet markerede også et vigtigt comeback for The E Street Band. Bandet, bestående af syv erfarne musikere i 50'erne og 60'erne samt Springsteens kone, backing-sangeren Patti Scialfa, har altid tjent som en slags stedfortræder for Springsteens publikum. Selvom de måske ikke spiser pølsemadder fra metalmadkasser, er det let at forestille sig dem gøre det. Deres 15 år lange fravær fra Springsteens pladeproduktion havde skabt et svælg mellem 'The Boss' og hans kernefans – et svælg, som The Rising syntes at have til hensigt at bygge bro over.

Fra 'Nobody' til 'Somebody': Rigdommens pris

Da Springsteen midlertidigt brød med bandet i 1987, var han blevet en stor amerikansk 'Somebody', der havde skabt sig et navn ved at synge om 'nobodies'. Men som teksten antyder, skinner penge ofte med større glans end empati. Efter det massive gennembrud med 'Born in the U.S.A.' var Springsteen ikke blot velhavende, men umådeligt rig – og alle i USA vidste det. Snarere end at fortsætte som en rig rockpoet for USA's underklasse med risiko for at blive opfattet som uautentisk, rettede Springsteen blikket mod nyt land, som han sang i 'Better Days' fra 1992: »It's a sad funny ending to find yourself pretending/A rich man in a poor man's shirt.«

Efter et mislykket ægteskab flyttede Springsteen ind i et palæ til 14 millioner dollars i Beverly Hills, Californien. Dette skridt vakte hån blandt nogle gamle fans, der så det som et brud med hans rødder. Han giftede sig med Patti Scialfa i 1991, hvilket derimod vakte jubel. I denne periode sang han mere om parforhold, børn og melankoli, hvilket fik de gamle fans til at trække på skuldrene. I 1995 udgav han folk-albummet 'The Ghost of Tom Joad', der selvom det vandt en Grammy for bedste folk album, føltes mere som en hyldest til Woody Guthrie end en typisk Springsteen-plade. Sangene var barske og realistiske, men den velkendte optimisme var forsvundet. Karaktererne i 'Tom Joad' levede på kanten af samfundet og mødte ofte en hurtig, brutal død.

Springsteen har selv forklaret perioden: »Jeg var ganske enkelt usikker på min rockstemme. Jeg var usikker på, hvordan den lød, eller hvor den skulle hen på det tidspunkt. Bandet fungerede ikke sammen dengang, så jeg søgte på en måde hen, hvor jeg forestillede mig, at jeg kunne være til mere nytte.«

Tilbage til Rødderne: Hjemkomsten til New Jersey

En væsentlig indsigt i Bruce Springsteen er, at han tænker dybt over, hvem og hvordan 'Bruce Springsteen' skal være. Efter 'Tom Joad' tænkte han sig grundigt om – på sig selv, sin familie og på sit livslange 'job' som 'Bruce Herefter'. Denne refleksion førte til en afgørende beslutning: at flytte tilbage til New Jersey, staten hvor han voksede op. Han bor nu på en stor landejendom kun få minutter fra sit barndomshjem.

Hjemkomsten var drevet af personlige og familiære overvejelser. Både Bruce og Patti er af irsk-italiensk oprindelse og har familie i området. De ønskede, at deres tre børn skulle opleve et samfund med mennesker fra mange forskellige samfundslag og job – fra bestyreren af møntvaskeriet til jægeren, fiskeren og landarbejderen. Denne tilbagevenden til rødderne inspirerede også Springsteen til igen at nærme sig rock ’n’ roll. Efter genforeningsturnéen med E Street Band i 2000 begyndte han at skrive et nyt rockalbum. Og så skete 11. september.

At skrive om et kollektivt traume

Springsteen var vidne til begivenhederne den 11. september på tv under morgenmaden. Senere, mens han kørte over en lokal bro, bemærkede han det tomme rum, hvor World Trade Center plejede at dominere horisonten mod New York. Selvom han personligt var forskånet for tragedier, stod han ligesom mange andre over for udfordringen med at forklare det ubegribelige for sine børn. Han sammenligner det med den usikkerhed, hans generation følte over for atomtruslen; en dyster, skræmmende ondskab uden klare grænser.

Fra Springsteens hjemstavn, Monmouth County i New Jersey, mistede 158 mennesker livet i tvillingetårnene – flere end fra noget andet område i staten. Springsteen indså, at han kunne gøre størst nytte ved at bearbejde tragedien fra sin egen baghave. Han vidste, at folk havde brug for at se ham på scenen igen.

Han åbnede tv's maratonudsendelse 'America: A Tribute to Heroes' med sangen 'My City of Ruins', en tidligere uudgivet sang om forfaldet i Asbury Park, New Jersey, der pludselig fik uhyggelig relevans for 11. september. Han spillede også ved lokale fundraising-arrangementer, men for det meste sørgede han sammen med resten af nationen. Ved at læse nekrologerne i New York Times, som han fandt utroligt meningsfulde og stærke udsagn, bemærkede han, hvor ofte sange som 'Thunder Road' eller 'Born in the U.S.A.' blev spillet ved mindeceremonier, og hvor mange ofre der havde gemt gamle Springsteen-koncertbilletter. Få dage efter tårnenes fald var han igen i gang med at skrive sange.

Hans sangskriverproces foregår ofte i et værelse ved siden af soveværelset, et 'gøglerkabinet' fyldt med samlinger fra et langt liv. Han sidder ved det samme bord, han har brugt i 20 år, og leder efter små, virkelighedsnære detaljer til sine fortællinger. Forskellen med 'The Rising' var, at han skrev om noget, som alle havde set og havde et levet forhold til, selvom nogle selvfølgelig var tættere på tragedien end andre.

Journalistiske metoder og dyb medfølelse

For at indfange de individuelle dramaer omkring 11. september benyttede Springsteen sig nærmest af journalistiske metoder. Han rakte ud til familier, der havde mistet kære. Stacey Farelly, enke efter brandmanden Joe Farelly, en livslang Springsteen-fan, modtog et uventet opkald. I en dystert øjeblik ringede Bruce Springsteen for at tale med hende. De talte i 40 minutter, og samtalen hjalp hende igennem Joes begravelse og den følgende svære tid.

Suzanne Berger, hvis mand Jim blev mindet som 'Fan of the Boss' i New York Times, blev også kontaktet af Springsteen. Han respekterede hendes privatliv, men ønskede at vide mere om hendes mand, om hans historie. Springsteen selv er tavs om disse samtaler og ønsker ikke at udnytte andres lidelser til publicity. Men for ham var beretninger som Suzanne Bergers om, hvordan hendes mand hjalp dusinvis af mennesker ud af Sydtårnet, før det styrtede sammen, eller Stacey Farellys detaljer om hendes mands daglige kærlighedsbreve, afgørende for den kunstneriske proces, der førte til The Rising.

Succesen med hans research kan måles i musikken. Åbningsnummeret, 'Lonesome Day', synges med Springsteens egen stemme og beskriver en verden i kaos. Sangene om heltemodige brandmænd, som 'Into the Fire' og titelnummeret 'The Rising', placerer lytteren i de sammenstyrtende tårnes fysiske rum og er inciterende og forløsende, omend måske en smule overfladiske i deres berøring af følelserne bag modet.

Men mange andre numre på albummet rummer et 'aha'-øjeblik. På 'Empty Sky' ser hovedpersonen mod byens skyline, hvor tårnene manglede, og udtrykker dyb sorg og vrede. Albummets måske bedste nummer, 'You're Missing', er en dybdegående skildring af rædslen ved at erkende, at en elsket er reduceret til aske. Sangen er et katalog over fravær – en kop, en avis – men løfter sig til storhed, fordi Springsteen forstår den dybere betydning af disse detaljer. At miste er at savne, ikke kun personens fysiske væsen, men alt hvad de repræsenterede. Han reflekterer over, at de efterladte fra 11. september ikke havde muligheden for at røre ved deres elskedes krop, som hans egne børn gjorde, da hans far døde. Derfor ender 'You're Missing' ikke med håb, men med en følelse af tomhed og uforståelig ondskab.

Springsteens progressive, humanistiske side ses i de sidste numre. 'Worlds Apart' er en moderne kærlighedshistorie over kulturskel – mellem en amerikaner og en mellemøstlig muslim, der drømmer om at bygge bro over kløften. Sangen skifter perspektiv fra selvmordsbomberens til en kvinde, der mistede sin mand i Pentagon, inspireret af aviser og telefonsamtaler. Den klinger ud med erkendelsen af, at livet hinsides ikke trøster de levende.

Kontrovers og forholdet til fans

Til trods for den dybe empati og kunstneriske bearbejdning var 'The Rising' ikke uden kontrovers. Nogle fans så albummet som en spekulation i en nylig, smertefuld tragedie. Charles Cross, redaktør af Springsteen-fanzinet Backstreets, betragtede albummet som et 'komsammen-party' for 'die hards', men udtrykte bekymring over det kommercielle element i et album, der markedsføres som et 11. september-album, mens begivenheden stadig var så frisk i erindringen.

Springsteen havde forventet beskyldningen om spekulation. Han understreger, at man skal være yderst hensynsfuld, når man 'tager sko på, man aldrig selv har gået i'. Han mobiliserer sit håndværk og sin hæderlighed, og stoler på, at publikum betragter ham som seriøs. Han erklærer, at han har en fast tro på mundheldet: »Stol på kunsten – ikke på kunstneren«.

Men Springsteens fans elsker både sangene og sangeren. Ved at formidle deres erfaringsunivers over stadionhøjttalerne på sine koncerter, er Springsteen blevet en aktiv deltager i en form for pop-syllogisme: Han synger om folk som mig, han ser ud og klæder sig som mig – derfor må han være en person som mig. Måske er det, som nogle venner har antydet, at Springsteen føler sig uværdig i forhold til de mennesker, han synger om. Måske er det derfor, det er så vigtigt for ham at turnere og tilbringe tid sammen med dem, der tilbeder ham – og som han selv til en vis grad tilbeder.

Hvor bor Bruce Springsteen i USA?

Bruce Springsteen bor i dag på en stor landejendom i New Jersey, kun få minutter fra det område, hvor han voksede op. Han flyttede tilbage til staten efter en periode i Beverly Hills, Californien, for at give sine børn en oplevelse af et mere almindeligt samfund og for at være tættere på sine og sin kones familierødder.

Er Bruce Springsteens kone syg?

Ja, Bruce Springsteens hustru, Patti Scialfa, er diagnosticeret med knoglemarvskræft. Dette kom frem i en dokumentarfilm i 2023. Sygdommen har påvirket hendes mulighed for at turnere med E Street Band, da det påvirker hendes immunsystem. Hun deltager dog lejlighedsvis i koncerter.

Hvad laver Bruce Springsteens kone?

Vivienne Patricia 'Patti' Scialfa er en amerikansk singer-songwriter og guitarist. Hun har i årtier været et fast medlem af Bruce Springsteens E Street Band som backing-sanger og guitarist. Ud over sin musikalske karriere er hun gift med Bruce Springsteen, og sammen har de tre børn.

Hvor rig er Bruce Springsteen?

Bruce Springsteen er milliardær i dollars. Mediet Forbes vurderede i 2023 hans formue til omkring 1.1 milliarder dollars, hvilket svarer til cirka syv milliarder danske kroner. En stor del af hans formue stammer fra salget af sit musikalske katalog i 2021 for omkring en halv milliard dollars, samt indtægter fra verdensturnéer, albumsalg og hans Broadway-show 'Springsteen on Broadway'.

Kunne du lide 'Bruce Springsteen: Hjemme i New Jersey'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.