Bøje Nielsen: Byggematadoren der gik konkurs

Historien om Bøje Nielsen er fortællingen om en mand, der steg hurtigt og højt i den danske byggebranche, opbyggede en enorm formue og et imponerende forretningsimperium, men som endte med at miste det hele i en spektakulær konkurs, der rystede Danmark. Han var en af de mest fremtrædende figurer i 1960'ernes og 1970'ernes byggeboom, kendt for sin innovative tilgang og sit partnerskab med Axel Juhl-Jørgensen.

Bøje Nielsen var en pioner i Danmark, især inden for konceptet totalentreprise. Dette var en forretningsmodel, hvor entreprenøren, i dette tilfælde Bøje Nielsen og hans selskaber, påtog sig det fulde ansvar for et byggeprojekt fra start til slut. Dette omfattede alt fra udarbejdelse af projektmateriale, indgåelse af kontrakter med underentreprenører, til byggestyring og udførelse af alle byggeopgaver. Bygherren havde derved minimalt ansvar for den komplekse byggeproces, hvilket gjorde det attraktivt for mange kunder.

Opbygningen af et Byggeimperium

Bøje Nielsens karriere tog fart i Næstved i 1962. Han startede sin virksomhed i eget navn og etablerede kort efter, i 1963, selskabet Danske Fabrikshaller A/S. Dette selskab specialiserede sig i at bygge fabrikshaller over hele Danmark, og de blev kendt for at levere hurtigt og billigt. Hans forretning ekspanderede voldsomt i takt med 1960'ernes kraftige byggeboom.

Ud over Danske Fabrikshaller A/S, som var kernen i hans tidlige succes, grundlagde Bøje Nielsen i 1965 elementfabrikken Skandinavisk Elementbyggeri A/S. I de følgende år oprettede han en række yderligere bygge- og ejendomsselskaber for at understøtte og udvide sine aktiviteter. Blandt disse var A/S Ejendomsselskabet Component-Byg (fra 1963), I/S Dansk Erhvervsbyggeri, I/S Gadevang (fra 1968) og I/S af 7. juni 1971. Alle disse selskaber havde base i Næstved og bidrog til at cementere Bøje Nielsens position som en vigtig aktør i den danske byggeverden.

Partnerskabet med Axel Juhl-Jørgensen

I 1970 indgik Bøje Nielsen et afgørende partnerskab med Axel Juhl-Jørgensen. Sammen etablerede de byggekonsortiet Dansk Totalentreprise A/S, oprindeligt i Søllerød, senere flyttet til Glostrup. Kort tid efter fulgte etableringen af I/S Danske Feriehoteller i Glostrup. Dansk Totalentreprise A/S opnåede enorm succes i 1970'erne ved at realisere meget store byggeprojekter med imponerende hastighed og til lave omkostninger. Bøje Nielsen og Axel Juhl-Jørgensen ejede hver 50% af selskabet, og Juhl-Jørgensen blev udnævnt til administrerende direktør.

Partnerskabet mellem de to mænd var præget af en klar rollefordeling. Bøje Nielsen blev anset for at være idémanden, den kreative kraft, der forstod at bygge billigt. Axel Juhl-Jørgensen, en uddannet civilingeniør, stod for at føre idéerne ud i livet og for at sælge projekterne dyrt. Sammen byggede de en bred vifte af ejendomme, herunder store hoteller (bl.a. Scanticon-hoteller), butikscentre, industribygninger, store kontorlandskaber og rækkehuse. Axel Juhl-Jørgensen har senere fremhævet disse mange bygninger, der stadig står i Danmark, USA og andre steder i verden, som det, han er mest stolt af i sin karriere.

Sideløbende med aktiviteterne i Dansk Totalentreprise fortsatte Bøje Nielsen med at drive egne byggeprojekter både i Danmark og i udlandet. Et af hans bemærkelsesværdige egne projekter var Center Syd på Avedøre Holme i Hvidovre, et nyt industricenter, der inkluderede Danmarks længste kontorhus på næsten 300 meter. Hovedsædet for Bøje Nielsens virksomhed blev flyttet til dette imponerende byggeri i 1981. Ud over byggeriet var Bøje Nielsen i årene 1979-82 også indehaver af automobilforretningen Offer Andersen i Næstved.

Hvor Rig Var Bøje Nielsen?

Spørgsmålet om Bøje Nielsens formue har altid fascineret offentligheden. Som en succesfuld byggematador i en periode med hastig vækst, opbyggede han betydelige værdier. I 1979 udtalte Bøje Nielsen selv, at hans personlige formue var opgjort til mere end 600 millioner danske kroner. Dette var et svimlende beløb på daværende tidspunkt og cementerede hans image som en af Danmarks rigeste mænd.

Tre år senere, i 1982, vurderede han, at hans selskab Danske Fabrikshaller alene var over 800 millioner kroner værd. Disse tal vidner om den kolossale økonomiske skala, Bøje Nielsens forretninger havde nået på sit højdepunkt. Det er vigtigt at huske, at disse tal er fra slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne; værdien i nutidens penge ville være markant højere.

Nedtur og Konflikt

På trods af den store succes begyndte der at opstå sprækker i fundamentet i slutningen af 1970'erne. Allerede i 1979 startede en magtkamp mellem Bøje Nielsen og Axel Juhl-Jørgensen om kontrollen med Dansk Totalentreprise. Konflikten blev forstærket af den byggekrise og de udlejningsvanskeligheder, der ramte markedet i starten af 1980'erne.

Situationen forværredes yderligere, da Bøje Nielsen i en tv-udsendelse den 26. august 1980 indrømmede at have tilbudt bestikkelse til en ingeniør i Københavns Kommune for at få en byggetilladelse igennem. Denne indrømmelse førte til en tiltale og en dom på 4 måneders fængsel for bestikkelsesforsøg, selvom dommen aldrig blev afsonet. Samtidig var der rygter om, at Bøje Nielsen havde et alkoholproblem. Disse faktorer gjorde kreditorerne nervøse og gav Axel Juhl-Jørgensen anledning til at forsøge at overtage kontrollen med Dansk Totalentreprise, til stor utilfredshed for Bøje Nielsen.

Konflikten eskalerede. Den 5. oktober 1980 modtog Juhl-Jørgensen en opsigelse fra Bøje Nielsen, men denne fyring blev aldrig effektueret. I stedet indgik de to parter den 10. oktober 1980 en såkaldt "Rammeaftale af oktober 1980". Aftalen indebar, at Juhl-Jørgensen skulle fratræde som administrerende direktør for Dansk Totalentreprise, men i stedet blive selskabets formand. Bøje Nielsen blev sikret eneret til alt erhvervsbyggeri i Danmark, mens boligbyggeriet skulle høre under Dansk Totalentreprise. Aftalen stipulerede også, at Juhl-Jørgensen ikke måtte starte sit eget firma, så længe han var direktør for Dansk Totalentreprise.

Den Dramatiske Konkurs

Til trods for rammeaftalen fortsatte uenighederne. Med støtte fra de største samarbejdspartnere og Privatbanken stiftede Axel Juhl-Jørgensen i marts 1982 sit eget selskab, Danbyg Totalentreprise. Han planlagde at overføre alle byggesager fra Dansk Totalentreprise til sit nye firma. Dette skete på dramatisk vis. Da medarbejderne hos Dansk Totalentreprise mødte på arbejde mandag den 15. marts 1982, var Dansk Totalentreprises kontorer på Naverland i Glostrup tømt i løbet af natten. Medarbejderne blev dirigeret en etage ned, hvor der nu stod "Danbyg Totalentreprise" over indgangen. De fik besked på at fortsætte deres arbejde som hidtil, men nu med Axel Juhl-Jørgensen som deres eneejer og chef.

Denne magtovertagelse og den eskalerende økonomiske krise førte uundgåeligt mod en konkurs. Den 28. oktober 1982 udarbejdede Dansk Kaution ved advokat Robert Koch-Nielsen en konkursbegæring mod Bøje Nielsen og hans selskaber. Sammen med krav fra andre kreditorer blev begæringerne behandlet i Sø- og Handelsretten den 17. november 1982. Retten besluttede i første omgang at indlede en betalingsstandsning, mens de endelige konkursbegæringer skulle behandles senere.

Senere samme år, i 1982, blev Bøje Nielsen erklæret konkurs. Dette markerede afslutningen på hans byggeaktiviteter. Konkursen var af en så enorm skala, at den på daværende tidspunkt blev omtalt som den største i danmarkshistorien. Den omfattende konkurssag var yderst kompliceret og strakte sig over hele 9 år, før den endeligt blev afsluttet i 1992.

Efterspillet

Konkursen i 1982 betød et brat stop for Bøje Nielsens aktive karriere som byggematador. Mange, herunder Bøje Nielsen selv, mente, at Axel Juhl-Jørgensen havde snydt sin makker. En biografi om Bøje Nielsen fik senere den sigende titel "Røvrendt".

På trods af den massive gæld og den langvarige retssag endte Bøje Nielsen dog ikke helt uden midler. Efter at have betalt sine kreditorer stod han ifølge den tilgængelige information tilbage med 89 millioner kroner til sig selv. Dette er et bemærkelsesværdigt beløb, selv efter en så stor konkurs, og vidner om den enorme værdi, der havde været i hans forretninger.

Axel Juhl-Jørgensen overtog firmaet og døbte det om til Danbyg. Ironisk nok oplevede også han senere at gå konkurs i starten af 1990'erne, da Unibank (nu Nordea) trak stikket. Dog gik det tilsyneladende ikke lige så galt for Juhl-Jørgensen som for Bøje Nielsen. Ifølge informationen boede han fortsat i sit palæ ved Vedbæk med direkte adgang til Øresund, hvor han havde boet siden han fyldte 50 år.

Bøje Nielsen døde i 2007. Hans historie forbliver et markant kapitel i dansk erhvervshistorie, en fortælling om ambition, innovation, enorm succes, et turbulent partnerskab og en spektakulær nedtur.

Sammenligning: Bøje Nielsen vs. Axel Juhl-Jørgensen

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvor rig var Bøje Nielsen?

På sit højdepunkt i 1979 udtalte Bøje Nielsen, at hans personlige formue var over 600 millioner kroner værd. I 1982 vurderede han, at hans selskab Danske Fabrikshaller var over 800 millioner kroner værd. Efter den store konkurs i 1982 endte han dog med at stå tilbage med 89 millioner kroner efter at have betalt sine kreditorer.

Hvem snød Bøje Nielsen?

Ifølge den tilgængelige information mente mange, herunder Bøje Nielsen selv, at hans forretningspartner Axel Juhl-Jørgensen snød ham i forbindelse med magtkampen og overtagelsen af Dansk Totalentreprise i 1982. Dette førte til Bøje Nielsens konkurs og et bittert brud mellem de to partnere.

Hvad hed Bøje Nielsens kompagnon?

Bøje Nielsens kompagnon i det succesfulde byggekonsortium Dansk Totalentreprise A/S og I/S Danske Feriehoteller hed Axel Juhl-Jørgensen.

Kunne du lide 'Bøje Nielsen: Byggematadoren der gik konkurs'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.