Horsens: Historier fra Gågade til Legender

Horsens er mere end blot en by; den er et levende tapet vævet af historie, traditioner og de mange fortællinger, der knytter sig til dens gader, steder og begivenheder. Fra byens pulserende centrum til de mere afsidesliggende egne gemmer Horsens på et væld af spændende beretninger, der former byens identitet og giver genlyd i generationer.

Et centralt omdrejningspunkt i Horsens er uden tvivl Søndergade. Denne gade, der løber som en hovedåre gennem bymidten, har gennemgået en betydelig forvandling, der har ændret bylivet markant. I dag kender vi den som en travl og hyggelig gågade, et sted for shopping, cafébesøg og sociale møder. Men sådan har det ikke altid været. Før en skelsættende beslutning blev truffet i 1997, var Søndergade præget af biltrafik, hvilket især ved store begivenheder kunne føre til betydeligt trafikkaos. Beslutningen om at omdanne gaden til en gågade var et vigtigt skridt for at forbedre bymiljøet, øge sikkerheden og skabe et mere attraktivt centrum for både borgere og besøgende. Denne forvandling har uden tvivl bidraget til den livlige atmosfære, vi oplever i dag.

En af de mest elskede traditioner, der er tæt knyttet til Søndergade, er studenternes dans om kalven. Foran Horsens’ gamle rådhus står den fine bronzeskulptur af en drikkende hjortekalv, kendt som Hjortebrønd. Skulpturen, der blev skabt af Hugo Liisberg, blev opstillet i 1942 i forbindelse med Horsens’ 500-års købstadsjubilæum. Hvert år fejrer byens studenter deres afslutning med en festlig kørsel gennem gågaden, der kulminerer med dansen omkring kalven. Traditionen tro drikker studenterne også af vandet fra brønden, et ritual der symboliserer overgangen til en ny fase i livet. Før Søndergade blev gågade, var denne tradition en logistisk udfordring med studentervogne, familier og tilskuere, der fyldte gaden og skabte det førnævnte kaos. Gågaden har gjort denne festlige begivenhed både sikrere og mere overskuelig.

Ud over at være centrum for traditioner er Hjortebrønd også et populært og velkendt mødested for horsensianere. Udtrykket »Vi mødes ved kalven« er en fast vending i byens sprog. Nogle ældre borgere mindes endda en rørende tradition, hvor små børn gav deres sutter til hjorten, når de ikke længere havde brug for dem – et symbol på at give slip på barndommen. Dette viser, hvordan et kunstværk kan blive en integreret del af byens liv og identitet, mere end blot en statue, men et levende symbol på fællesskab og overgange.

Men Horsens’ historie strækker sig langt ud over bymidten. Områder som Spedalsø gemmer på navne, hvis oprindelse kalder på nysgerrighed. Spedalsø, der oprindeligt var en bebyggelse sydøst for Horsens’ centrum, blev etableret i første halvdel af 1800-tallet. Navnet har givet anledning til flere teorier. En populær, men sandsynligvis forkert, forklaring er, at navnet stammer fra de spedalske, der angiveligt blev isoleret på dette vand- og vådbundsomkransede landområde, hvorfor det blev kaldt »de spedalskes ø«. En mere sandsynlig forklaring, støttet af historiske kilder, er, at navnet henviser til, at området var hospitalets jord – altså »spitalets ø«. Uanset den præcise oprindelse bærer navnet på en fascinerende historie om områdets udvikling og de mennesker, der boede der.

Lidt nord for Horsens, mellem Egebjerg og Gedved, lå der en gammel husmandskoloni, der bar et endnu mere mystisk og stigmatiserende navn: »Luskeegnen« eller »a luskegn«. Trods ihærdige kildestudier og interviews med ældre sogneborgere er oprindelsen af dette navn ukendt. Navnet har naturligvis givet anledning til mange sjove drillerier og spekulationer om, hvem der luskede, og hvad de luskede med. Børn, der voksede op i kolonien, har berettet om ubehaget ved at skulle fortælle, at de kom fra Luskeegnen, som generelt også var et fattigere område. Her boede mange særegne personligheder, herunder den lokalt kendte »Kartoffelmanden«, Knud Larsen. Siden omkring år 2000 er området blevet omdannet til et industriområde, hvilket har ændret dets karakter fuldstændigt, men navnets mystik lever videre i den lokale historie.

Horsens-området er også rigt på myter og sagn, der blander historie med fantasi. En vandrehistorie fortæller, at søhelten rigsadmiral Peder Skram skulle have sejlet fra Horsens til sin herregård Urup ved Østbirk i et stort skib. Selvom historien er farverig, er den desværre usandsynlig. Store Hanstedå, som ville have været den naturlige vandvej, har aldrig i 1500-tallet, hvor Peder Skram levede, været dyb nok til skibsfart af den type. Dette eksempel viser, hvordan lokale legender kan opstå og overleveres, selv når de strider mod geografiske realiteter.

Byens kalender er også præget af årligt tilbagevendende traditioner. Mens Sankthansaften med bål er en udbredt tradition i hele Danmark, har bålafbrænding på Valborgsaften den 30. april historisk set været mindst lige så almindeligt i Horsens Kommune og resten af Østjylland. Selvom Valborgstraditionen aftog i en periode, er den de seneste år blevet genoptaget flere steder, blandt andet på gravhøjen Purhøj. Ifølge et lokalt sagn er Purhøj et samlingssted for hekse og trolde på Valborgsaften, hvilket tilføjer et element af mystik til traditionen. I dag fejres Sankthansaften dog bredt i Horsens-området med bål på forskellige naturskønne steder, herunder på en flåde i Bygholm Sø, ved stranden Husodde, i Vandværkssøen ved Egebjerg, i parken ved herregården Boller, ved Ring Sø nær Brædstrup, i Ås (arrangeret af Åes Forsamlingshus), i Gedved ved det tidligere seminarium og på Endelave. Denne mangfoldighed af steder vidner om traditionens stærke forankring i lokalsamfundet.

En nyere, men nu veletableret, tradition i Horsens er den store Middelalderfestival. Festivalen startede beskedent i 1992 som et middelaldermarked i anledning af Horsens’ 550-års købstadsjubilæum. Succesen førte dog hurtigt til en udvidelse, og i 1995 blev den første egentlige festival afholdt midt i byen under navnet Europæisk Middelalder Festival. Festivalen har siden da vokset sig til en af Europas største af sin art og tiltrækker tusindvis af besøgende og et stort antal frivillige, hvis indsats er afgørende for festivalens succes. Siden 2013 har festivalen haft til huse ved FÆNGSLET, den imponerende tidligere statsfængselsbygning, hvilket giver en unik og stemningsfuld ramme for begivenheden. I 2019 skiftede festivalen navn til Horsens Middelalderfestival. FÆNGSLET selv er en bygning med sin egen historie; i mange år kaldte horsensianerne med en god portion selvironi den store, centrale fængselsbygning for »Slottet«, et kælenavn der understreger bygningens dominans i bybilledet og byens evne til at finde humor i selv de mest alvorlige institutioner.

Disse eksempler – fra omdannelsen af Søndergade til gågade, de mystiske stednavne, de sejlivede myter, de årlige båltraditioner og den store middelalderfestival – tegner et billede af en by med en rig og varieret historie, der fortsat former nutiden og giver anledning til både eftertanke og festligheder. Horsens er en by, der værdsætter sine rødder, samtidig med at den udvikler sig og skaber nye traditioner.

Ofte Stillede Spørgsmål om Horsens' Historie og Traditioner

Herunder besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål relateret til de historier og traditioner, vi har berørt:

Hvornår blev Søndergade i Horsens til gågade?

Beslutningen om at gøre Søndergade til gågade blev truffet i 1997. Dette markerede en betydelig ændring for bymidten, idet den omdannede hovedgaden fra en trafikeret vej til et fodgængervenligt område.

Hvad er historien bag navnet Spedalsø?

Spedalsø blev etableret i første halvdel af 1800-tallet. Den mest sandsynlige forklaring på navnet er, at det henviser til, at området var ejet af hospitalet, altså »spitalets ø«, snarere end en ø for spedalske.

Hvorfor hedder et område nord for Horsens 'Luskeegnen'?

Oprindelsen til navnet »Luskeegnen« for den tidligere husmandskoloni nord for Horsens er ukendt, selv efter kildestudier og interviews. Navnet har givet anledning til spekulationer og var forbundet med ubehag for beboerne, da det generelt var et fattigere område.

Hvad er Hjortebrønd, og hvor står den?

Hjortebrønd er en bronzeskulptur af en drikkende hjortekalv, skabt af Hugo Liisberg og opstillet i 1942. Den står foran Horsens’ gamle rådhus på Søndergade og er et kendt mødested og centrum for studenternes kalvedans.

Hvor og hvornår startede Horsens Middelalderfestival?

Horsens Middelalderfestival startede som et marked i 1992 i midtbyen. I 1995 blev den en fuld festival. Siden 2013 er festivalen blevet afholdt ved FÆNGSLET.

Er det sandt, at Peder Skram sejlede til Urup fra Horsens?

Nej, det er en usandsynlig vandrehistorie. Store Hanstedå var ikke dyb nok til at tillade skibsfart af den type, Peder Skram ville have brugt, i 1500-tallet.

Er Valborgsaften en vigtig tradition i Horsens?

Ja, bålafbrænding på Valborgsaften den 30. april har historisk set været mindst lige så almindeligt som Sankthans i Horsens-området og Østjylland. Traditionen er blevet genoptaget flere steder i de senere år.

Disse historier og traditioner er blot et lille udsnit af, hvad Horsens har at byde på. De vidner om en by med dybe rødder, farverige fortællinger og et stærkt lokalt fællesskab, der værdsætter sin fortid, mens den ser mod fremtiden.

Kunne du lide 'Horsens: Historier fra Gågade til Legender'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.