Kertemindes Rige Historie: Fra Fortid til Nutid

Kerteminde er i dag en by på Østfyn, kendt som kommunesæde i Kerteminde Kommune og en del af Region Syddanmark. Med 6.128 indbyggere i 2025 ligger byen strategisk placeret 17 km nordvest for Nyborg og 18 km nordøst for Odense. Men byens historie strækker sig langt tilbage, vidt forskellig fra dens nuværende status.

Byen rummer flere vigtige bygninger, herunder den historiske sognekirke, Sankt Laurentii Kirke. Derudover findes Emmauskirken, der tilhører Kerteminde-Dalby Valgmenighed, som også driver Bethlehemskirken i Dalby. Administrativt hører Kerteminde til Kerteminde-Drigstrup Sogn, et sogn der opstod i 2013 ved en sammenlægning. Det oprindelige Kerteminde Sogn var relativt lille, hvilket betød, at byens vækst i 1920'erne førte til dannelsen af en forstad, Over Kærby Mark, inden for Drigstrup Sogns grænser.

For de yngste indbyggere tilbyder Kerteminde fire daginstitutioner: Balders Hus med plads til 78 børn (vuggestue og børnehave), børnehaven Fjordvang til 53 børn, børnehaven Nymarken til 62 børn, samt den private institution Mølleløkken med plads til 51 børn.

Byens Oprindelse og Tidlige År

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid indikerer, at der allerede omkring år 1050 var aktiviteter på det sted, hvor Kerteminde ligger i dag. Omkring 1225 vides det, at der var et fiskemarked her. Byen optræder dog først under navnet Kertemunde i 1350, da en købmand fra Lübeck nævner den i forbindelse med en donation til byens kirke.

Middelalderens Købstad

Et af de mest definerende øjeblikke i Kertemindes historie var tildelingen af købstadsprivilegier den 7. december 1413 af Erik af Pommern. Disse privilegier sidestillede Kerteminde med byer som Svendborg og Faaborg. Byens daværende område var afgrænset fra Bådsbæk i vest til Lyngsled og videre over sundet til det gravede dige syd for Sundet.

Omkring 1415 antages Langebro at være blevet opført for at forbinde bydelene over sundet. Byens købstadsprivilegier blev bekræftet af skiftende monarker, herunder Christoffer af Bayern i 1441 og Christian 1. i 1460, hvor privilegierne blev præciseret. I 1473 fik byen yderligere bekræftelse og opnåede samme rettigheder som Odense.

I 1476 blev kirkens nye kor indviet, og kirken blev viet til Sankt Laurentius, hvilket gav navn til byens sognekirke. Den første borgmester i Kerteminde nævnes i 1484 i forbindelse med Kong Hans' stadfæstelse af byens privilegier. Kong Hans tog desuden byen i beskyttelse i 1503 ved at forbyde fremmede købmænd at handle direkte med bønder inden for en mils omkreds – en praksis kaldet forprang.

Kerteminde var en anseelig handelsby, primært takket være sin gode havn. Den var særligt kendt for sit øl, som var en vigtig eksportvare. Et gammelt ordsprog sagde endda: "Kerteminde er kendt for godt Øl og skidne Kvinder". Byen havde tætte handelsforbindelser med Odense, der benyttede søvejen gennem Kjertinge Fjord. En forordning fra 1503 slog fast, at Kerteminde og Odense borgere frit måtte handle med hinanden, som de altid havde gjort. Dog blev Kerteminde ofte betragtet som Odenses losse- og ladeplads. Privilegierne blev yderligere udvidet i 1516 og bekræftet igen i 1525 og 1538.

Renæssance og Krig

I 1566 og 1570 blev Kerteminde borgere beordret til at ombygge Langebro til en vindebro, så skibe fra Odense kunne passere. I 1588 var der kun fire købmænd i Kerteminde, men mange søfarende arbejdede i fragtfart for Odense-købmænd, hvoraf flere, som Oluf Bager, havde huse og drev handel i byen. Kerteminde havde betydelig fordel af dette samkvem, og i midten af 1600-tallet beskrev Arent Berntsen Kerteminde som en havn, "hvorfra en utrolig Summa af Korn og Landets forskellige Varer til fremmede Steder udføres, saavel af Byens egne Borgere som af Odense Borgere, som der deres Kornspiker og Ladested vedligeholde".

Denne velstand led et knæk under Svenskekrigen. Byen blev besat af fjenden, men led mest under de kongelige troppers landgang under feltmarskal Hans Schack. Byen blev bombarderet af den hollandske flåde under admiral Ruijter for at dække landgangen. Skaderne var omfattende: 133 gårde og huse blev beskadiget, hvoraf 24 brændte helt ned. De samlede skader blev vurderet til 19.300 sletdaler.

Under Enevælden: Nedgang og Stagnation

I 1672 var byens indbyggertal 642. Kertemindes handel sygnede hen i denne periode, især efter at sejlløbet gennem Odense Fjord blev åbnet, hvilket gav Odense direkte adgang til havet. Trods nedgangen blev Kerteminde dog stadig nævnt i en forordning fra 1682 blandt de byer, der måtte drive udenlandsk handel. Byens styre bestod fortsat af en borgmester og to rådmænd, i modsætning til mindre byer som Bogense, der kun havde en byfoged. Denne hensygnende tilstand varede gennem hele 1700-tallet. I 1769 var byens indbyggertal steget lidt til 696.

Kerteminde Anno 1778: Et Detaljeret Øjebliksbillede

En beskrivelse af Kerteminde fra 1778 giver et fascinerende indblik i byens daværende tilstand. Byen lå nordøst på Fyn ved en stor fjord, mellem Bjerge Herred og Hindsholm. Den var administrativt under Nyborg Amt, selvom den lå på Odense Amts grund. Afstanden var 2½ mil nordøst fra Odense og 2¼ mil nordøst fra Nyborg. Byens våben var et skib for fulde sejl.

Byen havde 6 gader, 3 porte og 172 huse, der var forsikrede for 35.700 rigsdaler, ud over de offentlige bygninger. Kirken, bygget i 1476, var viet til Skt. Laurentius. Altertavlen og prædikestolen var udført som billedhuggerarbejde. Den danske skole, bygget i 1741, rummede bolig for degnen og skoleholderen. Rådstuen lå overfor kirken på torvet, opført i 1736 i bindingsværk med en brandmur mod gaden.

Bytinget blev afholdt hver mandag. Byens øvrighed bestod af en byfoged, der også fungerede som byskriver. Der var en sognepræst og en kapellan. Byens borgerskab bestod af 14 købmænd og 42 håndværkere, i alt 65 borgere.

Havnen blev beskrevet som temmelig dyb og bekvem. Skibe kunne ligge langs skibsbroen helt ned til Langebro. Havnen kunne rumme 12-16 fartøjer på 400-600 tønder, men indløbet var kun 6-7 fod dybt. Vedligeholdelse af skibsbroen blev finansieret med en afgift på hver tønde gods, mens Langebro, der var 216 alen lang, blev vedligeholdt med kornbidrag fra omliggende herreder og sogne.

Uden for byen var der 3 gode vejrmøller. Byen havde to skønne kilder udenfor, mens brøndene i byen næsten alle havde brakvand. Byens samlede mark med kirkejorder udgjorde 28 tønder, 1 skippund og 1 fjerdingkar hartkorn. Kerteminde ejede 8 fartøjer og havde god fiskefangst. Her fangedes en særlig type store, gode flyndere kaldet "rådmænd". En anekdote fortæller, at da kong Frederik 4. besøgte byen, fortalte gehejmeråd Gabel kongen, at borgmesteren havde spist to rådmænd, hvilket siden blev forklaret.

Posten ankom fra Odense mandag morgen og torsdag aften og afgik onsdag formiddag kl. 10 og lørdag middag. Konsumptionen (en form for skat) var i 1764 1.705 rigsdaler. To årlige markeder blev afholdt den 26. juni og 22. oktober.

Tidlig Industrialisering og Befolkningsvækst

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet oplevede Kertemindes befolkning et opsving. Fra 1.833 indbyggere i 1850 steg tallet til 1.963 i 1855, 2.148 i 1860, 2.274 i 1870, 2.488 i 1880. Der var et mindre fald til 2.471 i 1890, men tallet steg igen til 2.552 i 1901, faldt kortvarigt til 2.499 i 1906, for igen at stige til 2.719 i 1911.

Omkring år 1900 fandtes der flere fabrikker og industrielle anlæg i byen, herunder to savværker, et saltkogeri, et jernstøberi, et brændevinsbrænderi, to ølbryggerier, en mineralvandsfabrik, to kalkovne, en koksfabrik og et bogtrykkeri. Byen havde sin egen avis, "Kjerteminde Avis". Der blev afholdt fem årlige markeder: i februar og juni for heste, i marts og november for heste og kvæg, og i oktober for heste, kvæg og får. Torvedagene var hver onsdag og lørdag.

Sammensætningen af befolkningens næringsveje i 1890 viser en bred vifte af erhverv:

En opgørelse fra 1906 viser en lignende fordeling af erhverv blandt de 2.499 indbyggere:

Jernbanens Tidsalder

Kerteminde fik en station med åbningen af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane i 1900. I 1914 blev banen forlænget til Martofte og kendt som Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Kerteminde Station lå ved havnen og var banens hovedstation, selvom remise var i Martofte. Stationen havde 4 gennemgående spor, heraf 2 perronspor. Til damplokomotiverne var der vandtårn og vandkran.

Udover de gennemgående spor var der et kort spor 0, der oprindeligt havde siderampe og dyrefold, senere varehus og stikspor til drejeskive og skur til rangertraktoren. Det yderste af de gennemgående spor blev populært kaldt "fiskesporet", da det betjente fiskekonservesfabrikken 555. Dette spor havde også siderampe og betjente Kerteminde Trælasthandel, et frørenseri og flere andre firmaer. Det dobbelte havnespor med omløb og vejerbod betjente firmaer, der handlede med korn- og foderstoffer, trælast, frø, kul og gødning samt Dansk Andels Ægeksport.

Kertemindebanen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen blev senere revet ned for at give plads til rådhuset i den nye Kerteminde Kommune, dannet ved kommunalreformen i 2007.

Befolkningsudvikling i det 20. Århundrede

Gennem mellemkrigstiden fortsatte Kertemindes indbyggertal med at stige svagt. Ved folketællingen i 1930 var den samlede befolkning i Kerteminde købstad 3.171. Inkluderes forstaden Over Kærby Mark, var tallet 3.208. Erhvervssammensætningen i 1930 var som følger:

Efter 2. verdenskrig fortsatte Kerteminde sin svage befolkningsudvikling. Samtidig stagnerede befolkningstallet i forstaden Over Kærby Mark. Udviklingen i efterkrigstiden kan ses her:

Nyere Historie

I nyere tid har der også været markante ændringer. Fiskekonservesfabrikken 555, senere kendt som Amanda Seafoods, var en vigtig virksomhed for byen, men blev revet ned i 2005.

Den seneste store administrative ændring skete ved kommunalreformen i 2007, hvor Kerteminde Kommune blev lagt sammen med Langeskov og Munkebo kommuner og dannede den nuværende Kerteminde Kommune. Kerteminde by blev dermed sæde for den nye, større kommune.

Spørgsmål og Svar om Kerteminde

Her er svar på nogle ofte stillede spørgsmål om Kerteminde baseret på den tilgængelige information:

• Hvor mange mennesker bor der i Kerteminde by?
  Ifølge tal fra 2025 bor der 6.128 indbyggere i Kerteminde by.
• Hvornår blev Kerteminde købstad?
  Kerteminde fik sine købstadsprivilegier den 7. december 1413 af Erik af Pommern.
• Hvilke kirker findes der i Kerteminde?
  Byen har sognekirken Sankt Laurentii Kirke og Emmauskirken, der tilhører Kerteminde-Dalby Valgmenighed.
• Hvad var Kerteminde kendt for i middelalderen?
  Kerteminde var kendt som en anseelig handelsby med en god havn, især for eksport af øl. Den fungerede også som en vigtig losse- og ladeplads for Odense.
• Havde Kerteminde en jernbane?
  Ja, Kertemindebanen (oprindeligt Odense-Kerteminde-Dalby, senere forlænget til Martofte) havde station i Kerteminde fra 1900 til 1966.
• Hvad skete der i Kerteminde under Svenskekrigen?
  Byen blev besat af svenskerne og led stor skade, især ved de danske/hollandske troppers landgang, hvor byen blev bombarderet.
• Hvad er en "rådmand" i Kerteminde-sammenhæng?
  Ud over at være en titel for en embedsmand, var "rådmænd" også navnet på en type store, gode flyndere fanget i området, hvilket gav anledning til en historisk anekdote.

Kerteminde står i dag som en by med dybe rødder i historien, der har gennemgået store forandringer fra en travl middelalderlig handelsby og havn til en moderne kommunes hovedby. Dens fortid som købstad, dens rolle i handel og transport, og dens skiftende befolkningstal vidner om en rig og levende historie.

Kunne du lide 'Kertemindes Rige Historie: Fra Fortid til Nutid'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.