Farums Historie: Fra Vadested til Bytorv

Farum er mere end blot en moderne forstad; den er et sted med dybe historiske rødder, der strækker sig helt tilbage til oldtiden. Fortællingen om Farum er en beretning om transformation – fra et simpelt sted ved vejen til en blomstrende landsby, en stationsby og til sidst den forstad, vi kender i dag. Denne rejse gennem tid er nedfældet i byens geografi, dens bygninger og dens institutionshistorie, og den kaster lys over, hvordan et lokalt samfund kan udvikle sig og tilpasse sig gennem århundreder.

Den nuværende by hviler på lag af fortid, hvor hver æra har efterladt sit præg. Fra de tidligste spor af menneskelig aktivitet til opførelsen af moderne indkøbscentre som Farum Bytorv, vidner byens historie om kontinuerlig vækst og forandring. For at forstå nutidens Farum og de fremtidsplaner, der ligger for byens centrum, er det essentielt at dykke ned i dens fascinerende baggrund.

Navnets Oprindelse: Stedet Ved Vejen

Selve navnet Farum gemmer på en væsentlig del af byens ældste historie. Navnet betyder sandsynligvis Stedet ved vejen . Denne betegnelse henviser til den allerførste boplads, der opstod omkring år 500 e.v.t. Denne tidlige bosættelse lå strategisk placeret ved et vadested i den vestlige del af Farum Sø. Her krydsede en vigtig oldtidsvej, kendt som Kong Volmers Vej, og forbandt området syd for Farum Sø med Nordsjælland. Placeringen ved denne færdselsåre var afgørende for bosættelsens opståen og tidlige betydning.

Omkring år 1000 samledes gårdene i sognet i fire separate landsbyer. Blandt disse fire voksede Farum Landsby frem som den største og vigtigste. Det var i denne landsby, at både kirken og Farumgård blev anlagt, hvilket yderligere cementerede dens centrale rolle i området.

Fra Landsby til Sogns Centrum

Farum Landsby gav som nævnt navn til hele sognet. Den nuværende kirke i Farum stammer fra første halvdel af 1100-tallet og står som et vidnesbyrd om byens middelalderlige betydning. Farumgård, hvis nuværende bygning kan dateres til 1705, har ligeledes spillet en central rolle i områdets historie, ofte som sæde for den lokale magt.

Oprindeligt var Farum Sogn ejet af Roskildebispen. Vores første skriftlige kilde til viden om området findes i Jordebogen fra 1370. Ifølge denne gamle optegnelse bestod landsbyen på det tidspunkt af hele 42 små fæstegårde. Hvordan disse gårde præcist var placeret, vides ikke med sikkerhed, men det indikerer en betydelig aktivitet i landsbyen allerede dengang.

Farum var tidligt forbundet med Slangerup Købstad, som i 1248 blev udpeget som tingsted for Lynge Herred, et område der også omfattede Farum og Birkerød. Landevejen mellem Slangerup og Birkerød løb direkte gennem Farum. Ud for kirken og Farumgård blev vejen gjort bredere for at skabe en plads, kendt som forten. Denne plads fungerede som et samlingspunkt, hvor landsbyens bønder kunne mødes, blandt andet ved det gamle lindetræ, der blev plantet i 1734 til bystævne.

Landsbyens bygninger lå primært langs den del af Farum Hovedgade, der i dag fremstår slynget og stedvis meget smal. Bebyggelsen strakte sig fra Sejlgården i vest til Nordtoftegård i øst. Dette billede stemmer overens med udskiftningskortet fra 1775, der viser blot 19 gårde samt en række småhuse i landsbyen. Forten var oprindeligt en grøn plads, der først blev bebygget med huse i 1700-tallet. Landsbyens gadekær lå ved Hjørnet indtil 1877, og sporene herfra kan stadig ses i form af en bredere vej på netop dette sted.

Reformationen og Kongelig Ejendom

Efter Reformationen i 1536 overgik ejerskabet af Farum Sogn til kongen. Bønderne blev dermed kongelige fæstebønder, og sognet blev en del af et kongeligt rytterdistrikt. Denne ændring medførte opførelsen af en rytterskole i Farum Landsby i 1726. Skolen var beregnet for alle sognets børn og fungerede som skole helt frem til 1924.

Udskiftning og Nye Livsformer

I 1767 fik bønderne i Farum et arvefæstebrev. Dette skridt åbnede i realiteten muligheden for, at de kunne blive selvejerbønder, forudsat at de kunne nå til enighed om, hvordan den fælles jord skulle udskiftes. Processen med udskiftning viste sig dog at være yderst kompliceret i Farum.

Først i 1802 lykkedes det at nå til enighed om udskiftningen. Løsningen indebar, at flere gårde, der lå syd for Hovedgaden – specifikt Paltholmgård, Bybækgård og Gedevasegård – måtte flytte væk fra selve landsbyen og ud på de omkringliggende marker. Dette gjorde det muligt for Farumgård at samle al sin jord syd for Hovedgaden. Samtidig mistede mange af landsbyens jordløse husmænd, som boede tæt i landsbyen, muligheden for at lade deres dyr græsse på det fælles overdrev. For at afhjælpe dette problem blev der oprettet en række husmandsbrug i det vestlige Farum, specifikt i Mølleåsdalen. Mange af disse husmandsbrug blev i starten af 1900-tallet omdannet til gartnerier.

Sociale Institutioner i den Gamle Landsby

Ud over kirken og skolen opstod flere vigtige sociale institutioner i Farum Landsby tæt placeret ved kirken og Farumgård. I 1803 stiftedes fattigkommissionen under præstens formandskab. Dette skete, fordi ansvaret for sognets fattige og syge nu skulle varetages af sognets beboere. I 1835 blev en bolig på Søvej 5 indrettet som fattiggård. Denne fungerede som fattiggård indtil 1880.

I 1868 oprettedes et asyl. Asylets formål var at tilbyde pasning af fattige kvinders børn i dagtimerne. Asylet fik sin egen bygning på P.E.Rasmussensvej 3 i 1898. I 1947 blev asylet overtaget af kommunen og fungerer den dag i dag stadig som børneinstitution. Dermed kom Farum Landsby til at rumme Rytterskolen, Asylet og den gamle fattiggård Sølyst (indrettet 1835) tæt ved hinanden og ved de gamle magtcentre. Derudover blev der i 1857 indrettet en privat skole, Farum Højere Bondeskole , på Farum Hovedgade 64, i dag kendt som Det Runde Hjørne . Den gamle kro fra 1867 eksisterer også stadig.

Det gamle Farum er i dag bemærkelsesværdigt velbevaret. Dette skyldes, at udbygningen til stationsby og senere forstad heldigvis fandt sted uden for den oprindelige landsbys kerne. I selve den gamle landsbydel finder man stadig middelalderkirken fra første halvdel af 1100-tallet og Farumgård fra 1705. Ved landsbyforten, der er omgivet af gamle land- og arbejderboliger, ses Rytterskolen fra 1726, Asylet fra 1896 og ikke langt derfra den gamle fattiggård Sølyst fra 1835.

Farum Stationsbyens Fremkomst

Efter vedtagelsen af Næringsloven i 1857 begyndte der i de følgende år at opstå nye håndværksfag og flere butikker i Farum. Disse nye forretninger var primært placeret i Farum Landsby. Spor af denne udvikling kan stadig findes i dag. Nummer 79 på Hovedgaden er for eksempel en gammel forretningsejendom, opført i 1885. Nær Forten blev der i 1885 også bygget et apotek på nummer 71. Dette apotek flyttede senere til Farum Bytorv i 1994. På den modsatte side af vejen, på nummer 80A, lå en købmand fra 1874 til 1960.

Befolkningen i Farum Landsby kom dermed til at bestå af flere forskellige erhvervsgrupper, hvilket adskilte den fra indbyggerne i sognets øvrige landsbyer omkring år 1900. Byens ledende skikkelser var ud over ejeren af Farumgård og andre storbønder også en gruppe fra borgerskabet, repræsenteret af præsten, lærerne, apotekeren og lægen. Gruppen af håndværkere og handelsfolk var også vokset markant. Farum Landsby var således allerede langsomt ved at ændre sig i retning af en by, før den jernbane, der for alvor skulle accelerere udviklingen, kom til byen.

Ejeren af Farumgård, Einar Sehested, opgav i slutningen af 1800-tallet at drive gården videre som et traditionelt landbrug. Han så i stedet fremtiden i turisme og tiltrækning af nye indbyggere til området. Som et første skridt i denne retning byggede han Fiskebæk Hotel ved Farum Sø i 1897. Ideen til hotellet opstod, da der i 1894 blev etableret bådfart fra Lyngby Sø til Furesøen og Farum Sø, hvilket åbnede området for fritidsgæster.

Turismen alene viste sig dog ikke at være tilstrækkelig til at drive udviklingen. Derfor blev A/S Farumgård dannet i 1906. Selskabets formål var at stå for udstykningen af i alt 230 parceller på Farumgårds jorder. Einar Sehested beholdt selv blot 15 tønder land, og de gamle avlsbygninger blev revet ned for at give plads til den nye bebyggelse.

Samme år, i 1906, kom Slangerupbanen til Farum. Jernbanens ankomst betød, at den allerede begyndende byudvikling i Farum Landsby tog yderligere fart. Der opstod hurtigt ny bebyggelse langs den gamle landevej fra Farum Landsby og hen til den nye station samt et stykke øst for stationen. Hermed var Farum Stationsby skabt som et nyt, dynamisk område ved siden af den gamle landsbykerne.

Farumgårds Ejerlav, som blev udstykket til parceller i 1906, blev dog først for alvor solgt og bebygget i 1960 erne og 70 erne. De nye bygninger, der opførtes i denne periode, lå primært langs Hovedgaden. Denne del af Hovedgaden fik nu endelig karakter af en Bygade , og arkitekturen på denne strækning adskiller sig markant fra den lavere, ældre bebyggelse i landsbyen.

Tæt på stationen blev Farum Mellem- og Realskole opført i 1912. Denne skole var en videreførelse af den tidligere Farum Højere Bondeskole . Skiftet i navnet og typen af skole signalerede tydeligt, at bondestanden ikke længere var den mest dominerende samfundsgruppe i byen. Lidt derfra, på Frederiksborgvej, kunne man i 1924 indvie kommuneskolen. Denne nye skole afløste både den gamle Rytterskole fra 1726 og Stavnsholt Skole. Bygningen kom også til at rumme et kommunekontor, som senere blev udbygget til et egentligt rådhus. Desuden blev der indrettet et bibliotek i bygningen samt en teknisk skole. Byens centrum var således flyttet mod øst og lå nu centralt placeret mellem de tre oprindelige landsbyer.

Jernbanen fik også stor betydning for turismen i Farum, som havde sin storhedstid i mellemkrigstiden. I denne periode kunne ikke blot Fiskebæk Hotel, Jernbanehotellet og den gamle Kro tiltrække turister, men fra 1934 blev Furesøbad, med restaurant og fine badefaciliteter, et helt stort trækplaster for besøgende til området.

Farum en Forstad til København

I 1960 erne kom der for alvor fart på udviklingen af Farum som en moderne forstad til København. Gårdene i området solgte deres jord fra til byggeri af parcelhuse, primært til de mange københavnere, der ønskede at flytte nordpå. De tre gårde – Paltholm, Bybæk og Nygård – som ved udskiftningen var flyttet ud i den østlige del af det tidligere Farum Landsbyområde, solgte deres jorder til kommunen.

På disse jorder opstod efter mange og lange diskussioner Farum Kommunes nye centrum. Kommunen planlagde et stort byggeri i samarbejde med boligselskabet KAB, hvilket resulterede i opførelsen af Farum Midtpunkt. Dette store boligkompleks stod klar til indflytning i perioden 1972-75.

Syd for Farum Midtpunkt blev Farum Bytorv bygget i 1977. Bytorvet blev hurtigt det nye, store indkøbscenter for hele kommunen. Placeringen af Bytorvet her skyldtes primært ønsket om at placere det tæt på den nye motorvej, der blev åbnet i perioden 1974. Dermed kom vejføringen endnu engang til at have afgørende betydning for, hvor byens kommercielle centrum placerede sig.

Udviklingen i det nye centrum omfattede også kulturelle og sociale institutioner. Stavnsholtkirken blev bygget i 1981. Desuden blev Farum private Mellem- og Realskole slået sammen med Marie Kruses Skole, der i 1972 flyttede fra Frederiksberg til Farum. Dette gav kommunens unge mulighed for at tage en studentereksamen lokalt.

Den østligste del af Farum blev hurtigt bebygget i 1970 erne og smeltede sammen med Stavnsholts nye villakvarterer. Grænsen mellem de to tidligere landsbyer blev derved udslettet. De nye boligområder opstod på de tidligere gårdes marker, hvilket bidrog til at bevare mange af de ældre bygninger i både landsbyen og stationsbyen. En vandring mellem de to kirker i sognet tilbyder således en rejse gennem 800 års historie, hvor man kan opleve de forskellige lag af byens udvikling.

Farum Bytorv i Dag og Fremtiden

Det gamle Farum Bytorv fra 1978 har tjent som et centralt omdrejningspunkt for handel i kommunen i årtier. I dag ønsker man at styrke Bytorvets position i konkurrencen med andre store shoppingcentre i regionen, herunder BIG i Herlev, Lyngby Storcenter og centrene i Hillerød. Derfor foreligger der nu planer om at udvide Bytorvet for at gøre plads til nye butikker, spisesteder og boliger.

Udvidelsesplanerne har længe været et ønske fra byrådet i Furesø Kommune. Formålet er at styrke de lokale indkøbsmuligheder og dermed skabe endnu mere aktivitet i Farum. Der har i den forbindelse tidligere været gennemført borgerinddragelse om de byplanmæssige rammer for området samt offentlige høringer forud for vedtagelsen af den eksisterende lokalplan, som netop muliggør en udvidelse af Farum Bytorv. Borgmester Ole Bondo Christensen (S) har udtalt, at det i en årrække har været byrådets ønske at se denne udvidelse realiseret.

Baseret på den foreliggende information kan det konstateres, at planerne for udvidelsen er konkrete og støttet politisk, men den præcise ejer af Farum Bytorv fremgår ikke af den givne tekst.

Ofte Stillede Spørgsmål om Farums Historie og Bytorv

Her er svar på nogle hyppige spørgsmål baseret på den tilgængelige information:

• Hvad betyder navnet Farum?
  Navnet Farum betyder sandsynligvis Stedet ved vejen , og henviser til en tidlig boplads ved et vadested.
• Hvornår opstod den første boplads i Farum?
  Den første boplads opstod ca. 500 e.v.t. ved vadestedet i den vestlige del af Farum Sø.
• Hvornår blev den nuværende Farum Kirke bygget?
  Den nuværende kirke er fra første halvdel af 1100-tallet.
• Hvad var betydningen af udskiftningen i 1802?
  Udskiftningen betød, at flere gårde flyttede ud af landsbyen, og Farumgård fik samlet sin jord. Det påvirkede også husmændene og førte til oprettelsen af nye brug.
• Hvilke vigtige institutioner fandtes i den gamle landsby?
  Den gamle landsby rummede blandt andet Rytterskolen (fra 1726), Fattiggården Sølyst (indrettet 1835), og Asylet (fra 1896).
• Hvornår kom jernbanen til Farum?
  Slangerupbanen kom til Farum i 1906.
• Hvornår blev Farum Bytorv bygget?
  Farum Bytorv blev bygget i 1977.
• Hvorfor blev Farum Bytorv placeret, hvor det ligger?
  Placeringen skyldtes et ønske om at ligge tæt på den nye motorvej, der åbnede i 1974.
• Hvem ejer Farum Bytorv?
  Den tilgængelige information angiver ikke, hvem der ejer Farum Bytorv, men nævner byrådets ønske om udvidelse og tilhørende planlægningsprocesser.
• Hvad tid lukker Matas i Farum?
  Den tilgængelige information indeholder ikke oplysninger om Matas' åbningstider.

Farums historie er en levende fortælling om, hvordan et samfund udvikler sig og tilpasser sig gennem tiden. Fra et simpelt krydsningspunkt ved en sø til en moderne by med ambitioner om fortsat vækst og forbedring af de lokale faciliteter. De forskellige historiske lag kan stadig opleves i bybilledet, og de danner grundlag for byens identitet i dag og i fremtiden.

Kunne du lide 'Farums Historie: Fra Vadested til Bytorv'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.