7 år ago
Forestil dig en verden, hvor zombier er en del af hverdagen. Ikke kun som skræmmende monstre, men som væsener, samfundet forsøger at integrere i tanketomme jobs som fugleskræmsler eller mannequiner. Men forestil dig så, at midt i denne virkelighed findes en ung zombie ved navn Zam, der adskiller sig markant fra de savlende, hjernedøde lig. Zam er cirka 13 år gammel, og hans største ønske er at opføre sig og være som et helt almindeligt menneske. Han går i skole, laver lektier, er klog, hjælper sin zombie-familie, elsker dyr og er endda lidt forelsket i en pige fra klassen, Sofie. Denne præmis alene gør Jesper Wung-Sungs roman om Zam til en usædvanlig og fascinerende læseoplevelse, der vender op og ned på vores forventninger til zombigenren.

Det er fedt at læse en bog, der tør tage zombiernes synsvinkel. Selvom man ikke nødvendigvis føler sympati for zombier generelt, vækker Zams karakter dyb eftertanke. Hvordan føles det at blive mødt med mistro og frygt, blot fordi man er, som man er? At være udstødt, ikke kun af samfundet, men måske også af sin egen familie? Zams kamp for accept og hans indre spørgsmål om, hvem han egentlig er – zombie eller menneske – er kernen i denne historie.
Hvad handler "Zam" om?
I "Zam" møder vi en verden, hvor zombier eksisterer og forsøges integreret i samfundet, men hvor befolkningen stadig er præget af mistro og frygt, ofte med god grund, da folk og kæledyr forsvinder. Men Zam er anderledes. Han er den eneste zombie på sin skole og bliver dagligt mobbet. Han forsøger af hele sit hjerte at passe ind, at gå som et menneske (hæl i jorden, rul over fodballen, sæt af med tæerne), at børste tænder, vaske sig under armene og lave lektier. Han er faktisk ret klog og hjælper sin stenede zombiefamilie, der inkluderer hans brødre Zim og Zum, og forældre.
Katastrofen indtræffer en dag, da mobningen bliver for meget. Mod sin vilje kommer Zam til at bide sin irriterende klassekammerat Oscar i struben. Dette ene bid får enorme konsekvenser. Oscar dør, men bliver – som det sker med zombier – ikke-død. Scenen, hvor Oscar løfter hovedet med et hul i struben, trøjen mørk af blod, og et svagt smil, er brutal og malerisk, og matematiklærerens reaktion – "Åh Gud! Jeg vænner mig aldrig til det" – understreger den uhyggelige normalitet i denne verden. For Zam betyder bidet bortvisning fra skolen og et endnu større skub ud af det fællesskab, han så desperat ønsker at være en del af.
En verden af frygt og udstødelse
Romanen ruller derudaf på flere niveauer. Udover Zams personlige kamp følger vi også et samfund, der håndterer zombie-problemet på politisk plan. Sofies far, der er politiker, repræsenterer en hård linje, der i et New Public Management-inspireret nysprog taler for at samle alle zombier i lejre – en tanke der uundgåeligt sender tankerne tilbage til mørke kapitler i historien og nutidens flygtningelejre. Denne politiske dagsorden materialiserer sig i bevægelsen Blå Himmel.
Blå Himmel er en gruppe mænd, der aktivt forfølger, overfalder og dræber zombier. De repræsenterer samfundets dybeste frygt og mistillid over for dem, der er anderledes. Romanen kulminerer i et endeligt opgør, hvor Blå Himmel angriber zombie-lejren. De fleste zombier udslettes, herunder Zams familie. Midt i kaosset hjælper Sofie, Zam og den genfundne, zombificerede Oscar hinanden med at flygte. Dette opgør og flugten understreger romanens alvorlige undertoner og dens relevans for diskussioner om forfølgelse, medmenneskelighed og det at stå uden for fællesskabet – den såkaldte inklusionsproblematik.
Zams kamp for identitet
Centralt i historien står Zams indre kamp. Han er en zombie, men han tænker og føler som et menneske. Han husker, hvordan et voksent menneske læste H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling for ham, mens han havde mundkurv på. Senere læser han eventyret selv på biblioteket og identificerer sig stærkt med ællingen, der ikke passer ind, men drømmer om at blive en svane. Samfundet vil opdrage ham som en and (rap, rap, rap), men han ved inderst inde, at han er noget andet.

Zam finder også trøst og identifikation i andre litterære figurer. Han elsker Astrid Lindgrens fortællinger om Emil fra Lønneberg, og han minder på sin vis om Emils isolation i værkstedet, når han sidder i trappeopgangen og gnaver træfigurer frem med tænderne, mens han har låst sin familie inde i lejligheden. Han har også træk til fælles med Mark Twains outsider, Huckleberry Finn. Disse litterære referencer beriger fortællingen og understreger Zams position som en outsider, der søger sin plads i verden.
Mere end bare en zombiehistorie
"Zam" er utraditionel på mange måder. For det første er den, som nævnt, fortalt fra zombiens synsvinkel. For det andet er den en videredigtning af "Den grimme ælling", hvor H.C. Andersens sætning om, at ællingen er så grim, at selv hunden ikke gider bide den, får et makabert modspil i Zam, hvor zombier (inklusive Zams familie) gladeligt æder hunde. For det tredje leger den med figurer fra populærkulturen, som Rip, Rap og Rup, Emil fra Lønneberg og Huckleberry Finn. Men vigtigst er, at den bruger zombie-genren til at fortælle en dybt alvorlig og politisk samtidsroman om udstødelse, frygt for det fremmede og kampen for accept – den inklusionsproblematik, der er så aktuel i dag.
Bogen formår at blande det uhyggelige og bloddryppende med humor, varme og eftertanke. De klamme zombiedetaljer, som f.eks. beskrivelsen af deres ukontrollable kropsfunktioner, er maleriske og bidrager til den zombie-verden, Wung-Sung skaber. Men der er også masser af herlig zombie-humor, der letter stemningen midt i alvoren.
Bogen som objekt
Udover indholdet er "Zam" også bemærkelsesværdig som en bogobjekt. Omslaget ligner et gammelt DVD-omslag med sort kant, og fra titlen løber sort blod ned. Forsiden, illustreret af John Kenn Mortensen (kendt for sin gyserstil), viser en brødbetyngende, hætteklædt Zam med egernet Emil på skulderen. Mortensen viser her, at han mestrer mere end gys, med små vignetter af svaner og egern. Endelig er bogen fysisk "taget en ordentlig bid af forneden til højre", hvilket understreger bogens tema og form som en integreret helhed. Denne opmærksomhed på bogens fremtoning er et kendetegn ved flere nyere udgivelser, der eksperimenterer med bogens form, som f.eks. Morten Søndergaards "Ordapotek" eller Mette Hegnhøis "Ella er mit navn. Vil du købe det?".
Wung-Sungs mesterlige sprog
Jesper Wung-Sung demonstrerer i "Zam" sit store sproglige register og en prisværdig fortælleøkonomi. Sproget er letskrevet og flydende på overfladen, hvilket gør romanen tilgængelig, men det skjuler en dybde, der giver læseren masser at reflektere over. Sproget varierer fra det nøgternt registrerende, der beskriver zombiernes fysiologi, over drengerøvshumoristiske og følsomt poetiske passager, til det brutalrealistiske og vulgære, indsmurt i blod, bræk og indvolde. Et eksempel på det sidste, der bider sig fast og giver kvalme, er sætningen: "Zam går hen ad fortovet og gumler på senen fra Oscars hals, mens han overvejer, hvordan han skal fortælle, at han er blevet smidt ud af skolen." Denne sproglige præcision og evne til at variere tone og stil er et kendetegn ved Wung-Sungs forfatterskab.
Temaer til diskussion
Selvom "Zam" kan læses af børn på mellemtrinnet som en spændende og lidt mærkelig omvendt zombie-fortælling, rummer den et dybere, eksistentielt og samfundsmæssigt lag. For at forstå det væsentlige i fortællingen – kampen for at blive accepteret, følelsen af at være forkert, frygten for det fremmede – er fortolkningsfællesskabet i klassen eller blandt venner nødvendigt. Romanen inviterer til diskussion om, hvad det vil sige at være en outsider, hvordan samfundet behandler dem, der ikke passer ind, og hvad der sker, når frygt tager over. Den sender tanker i mange retninger, både ind i tekstens univers og ud i den virkelige verden.

Hvorfor læse "Zam"?
"Zam" er en bog, der er værd at lægge mærke til. Den er sjov, eftertænksom, uhyggelig, og fyldt med menneskelighed, fortalt i et sprog alle kan forstå. Den er rost af anmeldere for sin unikke vinkel, sin relevans og sin evne til at sætte tanker og diskussioner i gang. Den er en robust og brutal fortælling med klare referencer til en kendt virkelighed, både i klasseværelset (mobning) og i samfundet (frygt for det fremmede, flygtningedebatten). Romanen passer smukt ind i rækken af Wung-Sungs værker for yngre læsere, der tør behandle svære temaer med bid og dybde. Som altid leverer Wung-Sung stof til eftertanke, også med det ubesvarede spørgsmål om, hvad der mon sker med en zombie, når den dør.
Zam vs. Typisk Zombie: En Sammenligning
| Karakteristik | Zam | Typisk Zombie |
|---|---|---|
| Bevidsthed/Intelligens | Klog, reflekterende, føler | Tanketom, hjernedød (typisk) |
| Ønsker | Normalitet, accept, fællesskab, kærlighed | Kød/Hjerner, vandring |
| Adfærd | Forsøger at opføre sig menneskeligt, går i skole, laver lektier, hjælper familie/venner (Sofie) | Savlende, formålsløs vandring, angriber mennesker/dyr |
| Følelser | Omsorgsfuld, forelsket, ensom, bange, håbefuld | Ingen (typisk) |
| Integration | Forsøger aktivt at passe ind, lider under udstødelse | Objekt for frygt og udryddelse, passivt integreret i simple jobs |
| Moralsk Kompas | Har et moralsk kompas, fortryder bid | Ingen (typisk) |
Ofte Stillede Spørgsmål om "Zam"
Hvad sker der til sidst i bogen?
Romanen slutter med, at Zam, Sofie og den zombificerede Oscar flygter sammen efter angrebet på zombie-lejren udført af Blå Himmel. Zams familie (Zim, Zum, forældre) formodes dræbt i angrebet. Flugten er åben, og de har en lang rejse foran sig, både bogstaveligt og eksistentielt, uden at vide, hvor eller hvordan den ender. Dog føler Zam for første gang i sit ikke-liv, at han ikke er helt forkert, og han er ikke bange for ikke at gøre det godt nok.
Hvad repræsenterer "Blå Himmel"?
Blå Himmel er en bevægelse af mænd, der aktivt forfølger og dræber zombier. De repræsenterer den yderste konsekvens af samfundets frygt og mistillid over for dem, der er anderledes. Deres handlinger og politikerens (Sofies fars) tale om lejre og en "endelig løsning" trækker tydelige paralleller til historiske og nutidige eksempler på forfølgelse, udstødelse og dehumanisering af minoriteter eller grupper, der opfattes som en trussel.
Er bogen uhyggelig?
Ja, bogen indeholder uhyggelige elementer. Der er grafiske beskrivelser af zombiernes fysiologi, blod, indvolde, og brutale scener som bidet og dets konsekvenser. John Kenn Mortensens illustrationer bidrager også til den dystre stemning. Men uhyggen er balanceret af humor, varme og de dybere, menneskelige temaer, der gør bogen mere end bare en gyserhistorie. Det er uhyggelig på en måde, der også vækker eftertanke om menneskelighed og samfundet.
Hvem er bogen for?
Bogen anbefales primært til børn på mellemtrinnet og unge. Den er særligt anbefalet til drenge på grund af dens robuste og til tider brutale indhold og zombie-tema. Men dens dybde og relevante temaer om inklusion, udstødelse og identitet gør den relevant for alle, der er interesserede i tankevækkende litteratur. Den egner sig godt til læsning både i skolen, hvor diskussion kan facilitere dybere forståelse, og til fritidslæsning.
Kunne du lide 'Zam: En Zombie, der Vil Være Menneske'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.
