Ubådssagen: Anklagerens Perspektiv

Ubådssagen mod Peter Madsen rystede Danmark og verden. Sagen, hvor den svenske journalist Kim Wall mistede livet på tragisk vis ombord på Peter Madsens ubåd Nautilus, optog medier og offentlighed intenst. Men bag den sensationsprægede overflade lå et minutiøst og udfordrende efterforskningsarbejde og en kompleks juridisk proces. Denne artikel dykker ned i sagen fra anklagerens perspektiv, baseret på beretninger fra specialanklager Jakob Buch-Jepsen, manden der stod i spidsen for at føre sagen i retten.

Sagen begynder: Forsvunden ubåd, forsvunden journalist

Fredag formiddag den 11. august 2017 læste mange danskere, herunder Jakob Buch-Jepsen, om den forsvundne ubåd i medierne. Ingen forestillede sig da, at denne sag ville komme til at definere en stor del af deres professionelle liv. Men senere samme dag stod det klart: efterforskningschefen Jens Møller Jensen havde fået sagen, og Peter Madsen var anholdt og sigtet for drabet på den 30-årige svenske journalist Kim Wall, der var sejlet ud med ham aftenen forinden for at interviewe ham.

Mystikken og uvisheden om, hvad der var sket, og hvor Kim Wall befandt sig, voksede time for time. For Jakob Buch-Jepsen var sagen fagligt udfordrende, men Kim Walls skæbne berørte ham også dybt. Han håbede at blive den ansvarlige jurist på sagen, og blot fire dage senere blev han det. Et enormt ansvar hvilede nu på hans skuldre – et ansvar han var vant til som anklager, der tager beslutninger, der påvirker andre menneskers frihed og fremtid.

Jakob Buch-Jepsen, der startede i anklagemyndigheden i 2002, var ikke bange for ansvaret. Tværtimod cementerede det vigtigheden af faglighed, arbejdsindsats, engagement og grundighed. At være anklager kræver omhyggelig forberedelse; at møde uforberedt op i retten er utilfredsstillende for både tiltalte og forurettede.

Udover den faglige udfordring krævede arbejdet med sager om terror, drab og seksualkrænkelser en særlig mental robusthed. Anklageren måtte håndtere bevismateriale, der var dybt foruroligende. Det er en styrke, der ikke er medfødt, men som tilegnes gennem erfaring. For at kunne fungere og vende hjem til sin familie kræver arbejdet også en evne til at 'lægge ondskaben og ulykken' fra sig i en slags mental skrivebordsskuffe. Men ubådssagen viste sig at være umulig at holde ud i strakt arm professionelt.

Efterforskningens udfordringer

Ti dage efter ubåden sank, og Kim Wall var forsvundet, blev en kvindelig torso fundet i vandkanten ved Vestamager. Det stod hurtigt klart, at det var Kim Walls torso. Hoved, arme og ben manglede – bevidst fjernet. Selvom Jakob Buch-Jepsen havde næsten to årtiers erfaring med at håndtere grusomme sager, chokerede fundet ham dybt. Han modtog nyheden, mens han sad i toget på vej over Øresund. Det var en absurd tanke, og det berørte ham tydeligt at tænke tilbage på samtalen.

De mange uhyggelige detaljer i sagen var svære at 'lægge væk'. Sagen slap ham ikke, selv når han havde fri. Dette mærkede han især, når han gik tur ved vandet nær sit hjem i Malmø. Havet, der ellers var et sted for afslapning og refleksion, blev nu et sted, hvor tankerne kredsede om Kim Walls sidste timer og det forfærdelige, der var sket.

Spørgsmålene meldte sig: Hvad var der dog sket? Han brugte meget energi på at tænke over dette på sine ture ved havet. Han var dybt berørt af det. Badeturene med børnene blev også anderledes i de sensommeruger, hvor resten af Kim Walls lig stadig manglede. Der var bekymring for, om dele af liget kunne være drevet over til den svenske side. Tanken om, at hans børn, der elskede at snorkle på lavt vand, kunne støde på Kim Walls jordiske rester, var ubærlig. Derfor tog Jakob Buch-Jepsen selv snorkel og svømmefødder på og begyndte at afsøge området, hvor de badede.

Efterfølgende blev et mindre område i Øresund afgrænset, hvor dykkere søgte i det meste af efteråret 2017. I denne periode fandt man værktøj, Kim Walls hoved, arme, ben og tøj. Vidner blev afhørt, Peter Madsen blev ransaget, og man fandt uhyggelige videofilm på hans computer.

Anklagerens personlige rejse

Ubådssagen var mere end bare en sag for Jakob Buch-Jepsen. Den gik under huden på ham på en måde, få andre sager havde gjort. Han beskrev det som en konstant maraton, da han udover ubådssagen også havde andre alvorlige sager sideløbende. Presset var enormt, og det føltes umuligt at få en reel pause fra de uhyggelige detaljer, der konstant lå i baghovedet.

På trods af den professionelle distance, som en anklager må opretholde, især i retten, var det tydeligt, at sagen også havde en dyb menneskelig dimension for ham. Mødet med Kim Walls forældre, Ingrid og Joachim Wall, gjorde et stort indtryk. De var rolige og fattede i retten, men deres sorg var smertelig tydelig i deres blikke. Jakob Buch-Jepsen talte kort med dem et par gange i løbet af retssagen og havde mest af alt lyst til at give dem et kram. Men hans rolle som anklager tvang ham til at holde en vis distance.

Han håber ikke, at nogen myndighedspersoner kan være helt upåvirkede af deres arbejde. Det viser, at man er et menneske med følelser. Selvom han stræber efter at fremstå professionel udadtil, anerkendte han, at sagen havde slidt på ham, og at han i en periode efter retssagen var mere udmattet end normalt. Han er ikke et overmenneske, men han fungerer godt under pres og ved, at sagerne heldigvis har en ende. Men ubådssagen var anderledes; den har gjort et stort indtryk og er med til at forme ham som både menneske og fagperson.

Vejen til retssagen

Mens efterforskningen skred frem, ændrede Peter Madsen flere gange forklaring om, hvad der var sket. Hver gang dette skete, opstod nye spor, der skulle efterforskes, og der skulle tages stilling til, hvordan beviserne bedst kunne samles frem mod retssagen i marts 2018. Selvom 'folkedomstolen' allerede havde dømt Peter Madsen, var det juridisk set ikke så ligetil. Selvom Kim Walls lig var fundet parteret, manglede en klar dødsårsag. Uden en sådan kunne det blive svært at bevise overlagt drab.

Dette scenarie var en reel frygt for anklagemyndigheden. Fordi Kim Wall var svensk, var sagen tæt fulgt i Sverige. I januar 2018, blot få måneder før retssagen startede, var en svensk mand blevet frikendt for drabet på sin kone og kun dømt for usømmelig omgang med lig – på trods af mange spor, da dødsårsagen ikke kunne fastslås. Dette svenske eksempel spøgte og understregede risikoen for, at Peter Madsen kunne slippe med en langt mildere straf på op til blot seks måneders fængsel, hvis ikke drabet kunne bevises.

Jakob Buch-Jepsen vejledte løbende efterforskningsholdet juridisk og i forhold til, hvilke bevistemaer der skulle fokuseres på. Da retssagen nærmede sig, følte han sig ikke helt klar, men var sikker på, at han nok skulle blive det. Han forberedte sig intenst, bestilte tid hos frisøren og sendte jakkesættet til rens. Sommerfuglene i maven meldte sig – ikke nervøsitet, men spænding, som før en vigtig eksamen. Men dette var en eksamen med hele verden som tilskuere.

Retssagen i Københavns Byret

Retssagen i Københavns Byret var præget af massiv mediebevågenhed. Journalister fra hele verden fyldte retssalen og et tilstødende rum med storskærme. Klokken 09.28. To minutter til dommeren skulle ind. Jakob Buch-Jepsen betragtede Peter Madsen, der kiggede mod Kim Walls forældre. De sad roligt og kiggede tilbage på manden, der var tiltalt for at have dræbt deres datter.

Efter forelæggelserne fra anklager og forsvarer startede Jakob Buch-Jepsens afhøring af Peter Madsen. "Laver du noget seksuelt med hende?" spurgte Buch-Jepsen. Peter Madsen svarede undvigende og på fornavn med anklageren – en strategi Buch-Jepsen lod ham fortsætte, da det ikke svækkede hans sag. Han var bevidst ikke for styrende i sine spørgsmål for at lade Madsen tale.

Jakob Buch-Jepsen havde gennem årene mødt mange tiltalte, både skyldige og uskyldige. Ofte var der en forklaring på, hvorfor en person endte i retten – arv, miljø, dårlige forbilleder, social status, psykisk sygdom. Han forstod ofte handlingerne uden at acceptere dem, men enkelte gange stod han tilbage med flere spørgsmål end svar. Om han kunne se mennesket bag Kim Walls drabsmand, vil han ikke kommentere. Han holder sin personlige holdning til Peter Madsen for sig selv og omtaler ham konsekvent som 'opfinderen'. Dog beskriver han mødet med 'opfinderen' med to ord: Ondskab og mørke.

Efter flere retsmøder og afhøringer følte Jakob Buch-Jepsen, at anklagemyndigheden og politiet stod med en stærk sag. Men usikkerheden lurede stadig, især op til proceduren – den afsluttende argumentation. Han havde øvet sin procedure utallige gange, så den sad på rygraden. Han valgte et helt særligt slips, et rødt slips givet af en svensk anklager, som han ofte bar ved afsluttende procedurer. En klog underviser havde fortalt ham, at et rødt slips hjælper med at få budskaberne frem.

For Jakob Buch-Jepsen var det underordnet, om Peter Madsen blev idømt livstid, forvaring eller 15-16 år. Det vigtigste var, at han blev kendt skyldig i drabet på Kim Wall. Efter proceduren, hvor forsvarer Betina Hald Engmark også fremførte sine argumenter, var der to dages ventetid til dommen. Usikkerheden meldte sig. Havde de gjort det godt nok? Kunne noget være gjort anderledes? Han sov egentlig godt under det meste af sagen, men i de sidste dage op til dommen var spørgsmålene om, hvorvidt beviserne var tilstrækkelige, uundgåelige.

Dommen og efterspillet

Endelig kom afgørelsens time. Dommeren læste dommen op: "Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel på livstid." Jakob Buch-Jepsen og hele teamet bag ham var lykkedes. Det var en stærk oplevelse at høre dommen, og han måtte knibe sig selv i låret. En særlig stolthed var, at retten fremhævede det som en skærpende omstændighed, at Kim Wall var journalist og på arbejde, da hun blev dræbt.

Uden for retten ventede en massiv verdenspresse. Jakob Buch-Jepsens arbejde var dog ikke helt slut; han skulle forklare sagens udfald. Han måtte forklare, at denne sag var gået mere under huden på ham end andre – en underdrivelse, anerkendte han. Men det er vigtigt for ham at fremstå professionel, selv når en sag er afgjort. Det betyder ikke, at han ikke har følelser bag facaden. At være påvirket af sit arbejde viser netop, at man er et menneske med følelser.

I månedsvis havde han jongleret med flere sager under konstant pres. Han er ikke et overmenneske, men arbejder effektivt under pres, hjulpet af visheden om, at sagerne har en ende. Man kan ikke arbejde på den måde konstant; restitution er nødvendig for at kunne præstere. Ubådssagen var dog anderledes; den sled mere end normalt og resulterede i udmattelse efter retssagen.

I dag tænker Jakob Buch-Jepsen stadig ofte på sagen. Når han ser ud over vandet nær sit hjem i Malmø, melder spørgsmålet sig: "Hvad foregik der dengang?". Havet, der engang var et sted for renselse, vækker stadig stærke minder om Kim Wall. Han bruger dog også havet til at bearbejde oplevelsen af at have brugt det meste af sin tid på at strikke sagen mod Peter Madsen sammen. Sagen har gjort et stort indtryk og vil formentlig fortsat forme ham som menneske og fagperson.

Peter Madsens egne ord

I en nyere programserie, 'De hemmelige optagelser med Peter Madsen', taler Peter Madsen for første gang nogensinde om drabet, efter han blev idømt livstid. I over 20 timers telefonsamtaler med journalist Kristian Linnemann, optaget uden Madsens vidende men efterfølgende godkendt til udgivelse, kommer en form for tilståelse. Peter Madsen siger ikke direkte "Jeg har dræbt Kim Wall", men svarer ja til, at han slog journalisten ihjel.

Han har store vanskeligheder ved at tale om det konkrete hændelsesforløb og fremstiller sig selv som en person, der normalt ikke er voldelig. Den foruroligende del kommer, da han forklarer, at Kim Wall under interviewet i ubåden "rammer nogle ting", "trykkede på nogle knapper" eller "rørte ved en landmine", som så eksploderede og slog hende ihjel. Journalisten spørger, om det er der, hun fik ham trigget, så han "ender med at slå hende ihjel". Svaret er "Ja".

Tidligere drabsefterforsker Kurt Kragh og psykiater Henrik Day Poulsen vurderer Peter Madsens udtalelser i programmet. Kurt Kragh hæfter sig ved, at Peter Madsen forsøger at plante skylden på Kim Wall selv ved at sige, at hun triggede ham. Dette er et klassisk karaktertræk for drabsmænd med psykopatiske træk; de tager aldrig ansvar for deres handlinger, uanset alvoren, og forsøger altid at retfærdiggøre eller bortforklare. Kurt Kragh var ikke overrasket over Madsens talestrøm, som stemte overens med den mentalundersøgelse, der vurderede ham som højst utroværdig, patologisk løgner, pervers og karakterafviger med psykopatiske og narcissistiske træk. Kragh var dog overrasket over, hvor meget Madsens fokus konstant var rettet mod hans egen person, og hvor fraværende enhver form for anger var. Alt handlede om Peter Madsen.

Peter Madsen siger i programmet, at han ikke ved fysiologisk, hvad der dræbte Kim Wall, men at det var de ting, han fortalte hende, situationens drift, måske chok. Hun blev fjern og forsvandt, lyder det fra ham. Drabet var kynisk og brutalt på en tilfældig kvinde, der blot passede sit arbejde. Indrømmelsen kommer ikke bag på Jakob Buch-Jepsen, der dog ikke har yderligere kommentarer til den.

'Efterforskningen': Historien bag serien

Ubådssagen er også blevet omdrejningspunkt for TV-serien 'Efterforskningen', skrevet og instrueret af Tobias Lindholm i nært samarbejde med Ingrid og Joachim Wall, Jens Møller Jensen og Jakob Buch-Jepsen. Lindholm ønskede at tilbyde et modbillede til mediernes og offentlighedens intense fascination af mørket i sagen. Han fik selv en dårlig smag i munden af, hvordan alle svælgede i de grusomme detaljer.

Da han mødte Jens Møller, hørte han en helt anden historie – en historie om samarbejde, håb og mennesker, der står sammen for at finde en vej ud af mørket. En historie om Jens Møllers venskab og relation til Kim Walls forældre, der havde ramt ham med deres styrke og generøsitet. Dette inspirerede Lindholm til at lave serien. Han ønskede at nuancere billedet og vise, hvad der egentlig skete bag overskrifterne – en sandhed, der havde mere at byde på end selve forbrydelsen.

Serien er et portræt af efterforskningen og relationen mellem efterforskerne og Kim Walls forældre. Derfor møder man aldrig drabsmanden i serien, hans navn nævnes ikke, og man ser ikke eksplicitte billeder af Kim Wall. Dette var et bevidst kunstnerisk valg for at holde fokus på efterforskerne, deres arbejde og forældrenes kamp for at få deres datter hjem, så hun kunne begraves. Serien viser et system, der virkede, og de mennesker, der arbejdede utrætteligt på at bringe orden i kaos – en vigtig fortælling i en tid, hvor vi ofte hører om systemer, der fejler.

Samarbejdet med Ingrid og Joachim Wall var essentielt. Uden deres velsignelse kunne historien ikke fortælles. Lindholm besøgte dem i Sverige og lyttede til deres historie, som bekræftede det, Jens Møller havde fortalt. Den historie, der voksede ud af dette møde, var den samme, som forældrene selv var interesserede i at få fortalt – en historie, der fokuserede på efterforskningen og de mennesker, der hjalp dem videre.

Serien er et eksempel på, hvordan fiktion kan spille en rolle i samfundet ved at tilbyde et skarpvinklet indblik i en verden set fra et subjektivt sted. Ved at lade seeren 'være' Jens Møller, får man et andet blik på sagen og bliver klogere på verden og sig selv. Selvom det kun er få år siden drabet fandt sted, følte Lindholm ikke, det var for tidligt, da sagen allerede havde fyldt så meget i offentligheden. Kunsten kan og skal ifølge Lindholm være et vidne til den tid, vi lever i.

Tidslinje over sagen

Ofte stillede spørgsmål

Hvad blev Peter Madsen sigtet for?

Peter Madsen blev sigtet for drabet på Kim Wall i kombination med seksuelle krænkelser. Anklagemyndigheden mente, at han havde dræbt hende, parteret liget og smidt det over bord fra sin ubåd.

Hvad var anklagemyndighedens påstand?

Specialanklager Jakob Buch-Jepsen gik efter fængsel på livstid, subsidiært forvaring.

Hvad var den største udfordring for anklageren?

Den største udfordring var at bevise overlagt drab, da der manglede en klar dødsårsag, selvom Kim Walls lig var fundet parteret. Der var en reel frygt for, at Peter Madsen kun ville blive dømt for usømmelig omgang med lig, hvilket har en meget lavere straframme.

Hvilken betydning havde fundet af Kim Walls ligdele?

Fundet af Kim Walls torso bekræftede hendes død og igangsatte en intens eftersøgning efter resten af liget og beviser. Fundet af hoved, arme, ben og tøj samt værktøj og videoer var afgørende for sagen.

Hvordan påvirkede sagen anklager Jakob Buch-Jepsen personligt?

Sagen gik dybt ind under huden på ham. Han var chokket over detaljerne, havde svært ved at slippe sagen i fritiden, især når han var ved havet, og følte et stort pres. Mødet med Kim Walls forældre gjorde også et stort indtryk.

Hvad var udfaldet af retssagen?

Peter Madsen blev idømt fængsel på livstid i Københavns Byret for drabet på Kim Wall.

Hvad har Peter Madsen udtalt i et nyt TV-program?

I programserien 'De hemmelige optagelser med Peter Madsen' har han udtalt, at han slog Kim Wall ihjel, og at hun "triggede" ham eller "rørte ved en landmine" med sine spørgsmål, hvilket fik den til at "eksplodere". Eksperter tolker dette som et forsøg på at placere skylden på offeret.

Hvad handler TV-serien 'Efterforskningen' om?

'Efterforskningen' fokuserer på politiets og anklagemyndighedens efterforskningsarbejde samt relationen til Kim Walls forældre. Serien undgår at vise Peter Madsen eller de grusomme detaljer for at fokusere på håb, samarbejde og systemets arbejde.

Hvorfor blev det fremhævet, at Kim Wall var journalist?

Retten fremhævede det som en skærpende omstændighed, at Kim Wall var journalist og på arbejde, da hun blev dræbt. Dette understregede sagens alvor og den kyniske karakter af drabet på en person, der blot passede sit job.

Hvordan har sagen formet Jakob Buch-Jepsen?

Han udtaler, at ubådssagen er en af de sager, der har gjort størst indtryk på ham og formentlig fortsat vil forme ham som menneske og fagperson.

Kunne du lide 'Ubådssagen: Anklagerens Perspektiv'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.